Atuagagdliutit - 25.04.1984, Qupperneq 4

K.N.B. ,
sunaana?
Isumassarsiat pitsaasut
tunngavigalugit ingerlaqatigiippugut. . .
Kalaallit Nunaanni Brugsenit siulliit marluk 1964-mi aallartitsinnagit
ukiuni arlalinni piareersaasoqarsimavoq isumaqatigiinniartoqarlunilu.
Vi står sammen
om nogle gode ideer. . .
Maanna Kalaallit Nunaanni Brugseniliuteqatigiit arfineq-pingasunik pisi-
niarfiuteqarput, taakkunannga tatdlimat arlalinnik pisiniarfiuteqarlutik;
taakku kattullutik ukiumut 300 mili. kr-nit pallillugit nalilinnik tunisaqar-
tarput. Tunisaasa nalingi K.G.H.-p nunatsinni illoqarfinni tamani pisi-
niarfiutaani tunineqartartut nalingisut annertutigingajapput.
1962-mi 63-milu Nanortalik-mi Maniitsoq-milu inualunnguit katusseqati-
giillutik nunatsinni Brugseniliuteqatigiinnik aallartitsiniarlutik katersuut-
tarmatali pisimasut amerlaqaat. Iluatsitsisoqarsinnaannginneranik ilima-
supiluttut amerlasimaqaat, amerlaqisulli oqaatigaat inuinnaat pisiniarfiup
ingerlanneqarnissaanut oqaasissaqartinneqalerpata nakkaassutaaginnassa-
soq.
Kalaallit Nunaanni Brugsenit aallatinnerminnilli suleqatigiillutillu misi-
gisaminnik paaseqatigiittarsimapput; ilisimatusartoqartarsimavoq siuler-
suisunut ilaasortanik sulisunillu. Suleqatigiinneq ingerlanneqarpoq peqa-
tigiiffiit ataasiakkaat nammineersinnaanerat akigitinnagu.
Aallaqqaataaniit qallunaat BrugseniliuteqatigiifFiat ikiortigineqartarput,
taakkulu tunisassanik pisiortornermi suli suleqatigineqarput, soorluttaaq
naatsorsuusiornerni sulisunillu ilinniartitsinerni ikiortigineqartut.
Ukiut qassillunngorput Brugseniliuteqatigiit nuna tamakkerlugu peqati-
giiffitsik K.N.B. pilersimmassuk.
K.N.B.-p nakkutigisarai nuna tamakkerlugu pisortaqarfmnut peqatigiit
tamarmiusut soqutigisaat saqqummiutissallugit, sulisorisat kattuffiinik
akissarsiat pillugit isumaqatigiissuteqassalluni,
sulisorisat assigiimmik ilinniartinneqarnissaat ingerlatissallugu, aamma-
lu,
Kalaallit Nunaanni Brugseniliuteqatigiit sinnerlugit Fællesforeningen for
Danske Brugsforeninger, F.D.B., ilaasortaaffigissallugu.
Tamakku saniatigut K.N.B.-p aallartissimavaa qularnaveeqqusiisarfik
atorniartarfiillu Brugseniliuteqatigiit nutaat aallartisarneranni ikiuisarfiu-
soq aammalu Brugseniliuteqatigiit pisiniarfiliorniartut ikiorsiifFigisarlu-
git-
Qularnaveeqqusiisarfimmik aallartitsinerup kingorna Aasiannni, Sisimiu-
ni, Nuussuaq-mi Nuummiittumi kiisalu Ilulissani Brugseniliamik nutaa-
nik sanatitsinerni qularnaveeqqusiisoqarlunilu aningaasanik atortitsiso-
qarsimavoq.
Brugseneqarnermik isuma amerlasuunit ilalersorneqarpoq — aamma nu-
nani allani. Assigiimmik anguniagaqaraanni soqutigisat assigiit piviusun-
' ngortinniarlugit suleqatigiittoqarsinnaavoq.
Inden de første to grønlandske brugsforeninger kunne starte i
1964, var der gået flere års forberedelser og forhandlinger.
Der er nu 8 Brugser i Grønland der har butik, 5 af dem driver fle-
re butikker, tilsammen sælger de for ca. 300 mio. kr. årligt. De1
er næsten det samme som alle K.G.H.’s bybutikker sælger for-
Der er sket meget siden nogle mennesker samledes i Nanortalik
og Maniitsoq i 1962 og 63, for at stifte de første grønlandske
brugsforeninger. Der var mange skeptiske røster og mange der
mente, at det ikke kunne gå godt, når almindelige mennesker
skulle til at bestemme over en forretning.
Brugserne i Grønland har lige fra starten samarbejdet med hin-
anden og udvekslet erfaringer, man har afholdt kurser for besty-
relsesmedlemmer og personale. Samarbejdet er foregået uden, at
de enkelte foreninger har givet afkald på deres selvstændighed.
I begyndelsen fik man hjælp af de danske brugsforeninger, som
der stadig samarbejdes med om varekøb, regnskabsføring og
personaleuddannelse.
For nogle år siden stiftede Brugserne deres egen landsforening
K.N.B.
K.N.B. varetager fælles interesser overfor offentlige myndighe-
der på landsplan, aftaler overenskomst med medarbejdernes or-
ganisation, forestår fælles uddannelse af personale, og repræsen-
terer grønlandske Brugser i Fællesforeningen for Danmarks
Brugsforeninger, F.D.B..
Herudover har K.N.B. startet en garanti- og låneordning til
hjælp for nye brugser eller brugser der skal bygge.
Siden starten har garantiordningen ydet garantier for lån til brug-
serne i Aasiaat, Sisimiut, Nuussuaq i Nuuk og den netop startede
brugs i Ilulissat.
Brugstanken deles af mange —■ også i andre lande.
Når man har det samme formål, kan man også samarbejde om
fælles interesser.
Samarbejdet i K.N.B. omfatter også andre lande. Ved repræsen-
tationen gennem FDB, samarbejdes med brugserne i Færøerne,
de andre nordiske lande og hele verden.
De kan læse mere om brugserne og K.N.B. i hæftet »Brugsen ejer
vi sammen«, der gratis kan hentes i den lokale brugs.
K.N.B.-mi suleqatigiinnerup iluaniipportaaq nunanik allanik suleqateqar-
neq. F.D.B.-mut ilaasortaanikkut suleqatigineqarput Savalimmiuni, nu-
nani avannarlerni allani aammalu nunarsuarmi tamarmi Brugseniliuteqa-
tigiit allat.
Brugseniliuteqatigiit aammalu K.N.B. pillugu paasissutissat sukumiine-
rusut atuarsinnaavatit naqitami »Brugsen uagut pigaarput« najukkanni
Brugsenimi akeqanngitsumik aaginnarsinnaasanni.
|
i
g
y
4 NR. 17 1984
ATUAGAGDLIUT1T