Atuagagdliutit - 25.04.1984, Side 14

Gitz-Johansen nu
på Landsmuseet
Hans enke og efterkommere har skænket Landsmuseet
tre malerier i anledning af åbningen af en Gitz-Johansen
udstilling
Der var mange mennesker på
Landsmuseet onsdag den 18. april,
da den første Gitz-Johansen udstil-
ling i Grønland åbnede. Der blev
også sagt mange smukke ord om
Qalipaasorsuaq, den store maler,
som grønlænderne kaldte Gitz-Jo-
hansen. Grønland var hans ar-
bejdsmark gennem mange år, og
han var en meget kendt skikkelse
heroppe med sit lange hår og sin
kraftige skægvækst. Han havde be-
rejst hele kysten og havde arbejdet
så vel på Vestkysten som på Østkys-
ten som i Thule.
Udstillingen på Landsmuseet er
en meget repræsentativ samling af
Gitz-Johansens grønlandskunst.
Den skal senere vises i Sukkertop-
pen, Jakobshavn og Julianehåb.
Gjorde Grønland
kendt ude i verden
Museumsleder Claus Andreasen
bød velkommen til udstillingen,
som man har været to år om at stab-
le på benene. Han udtrykte sin glæ-
de over, at Landsmuseet kunne
danne rammen om denne udstil-
ling. Her er der jo tale om en kunst-
ner, der i rigt mål har suget indtryk
til sig fra de land, han havde be-
rejst. Også i dag er Gitz-Johansens
UvdloridnguaK Kristiansen (LIL)
kunst aktuel og har betydelig gen-
nemslagskraft. Men han er også
sjov. Det kan ses af et billede af en
gammel kvinde, han havde malet på
en stump af et vandskind fra et par
af sine gamle kamikker.
Skoledirektør AKigssiaK Møller,
der talte på kulturdirektoratets og
hjemmestyrets vegne, sagde, at
hans generation var opvokset med
Gitz-Johansens kunst. Som barn
var han meget glad for Qalipaasor-
suaqs illustrationer til den grøn-
landske Snehvide, Arnajaraq.
Men Gitz-Johansen har også be-
tydet som inspirationskilde for
grønlandske kunstnere. Han var en
stor kunstner og hans tegninger til
værket om Grønlands fugle vidner
om hans format. Hans måde at ud-
trykke sig på og hans tankegang var
meget grønlandsk. AKigssiaK Møl-
ler fik det indtryk, da han engang
talte med kunstneren siddende på
hans briks. — Gennem et langt liv
havde Gitz-Johansen afbildet det
grønlandske ydre og den grønland-
ske sjæl på en smuk og kraftfuld
måde. Og gennem sine mange ud-
stillinger rundt om i verden har han
gjort Grønland og dets befolkning
kendt.
En mærkelig mand
Læreren på Inuit-instituttet H.C.
Petersen fortalte om, hvor spæn-
dende det var for børnene i Sukker-
toppen, da Qalipaasorsuaq kom til
kolonien i 1933. Det var en mærke-
lig, skægget mand, der altid gik
med en dolk i sin livrem. Han og
hans kammerater havde gjort sig de
særeste tanker om den, det farlige
våben. Og alle i kolonien var ryste-
de, da det rygtedes, at maleren, der
var gift, var forelsket i en ung lærer-
inde i kolonien. Den slags var ikke
velset i datidens Grønland.
Formanden for museumsudval-
get UvdloriaK Kristiansen minde-
des også Gitz-Johansen, som han
interviewede for 34 år siden som
ung journalistelev i Danmark. Det
gjorde indtryk på ham, da Gitz-Jo-
hansen udtalte, at kunst skabes af
kærlighed og ikke for pengenes
skyld.
Gitz-Johansens enke, Vibeke
Lindhardt, lærer fra 1930rnes Suk-
kertoppen, takkede for de smukke
ord og sagde, at kærlighedseventy-
ret fra dengang levede gennem et 45
års ægteskab med Gitz-Johansen.
Det var en udfordring men også en
rig os smuk tilværelse.
Med disse ord overrakte Vibeke
Gitz-Johansen på egne og sine ef-
terkommeres vegne tre malerier til
Landsmuseet, bl.a. et værk, der var
typisk for hendes mands kunst,
forestillende en gammel kvinde fra
Angmagssalik, som ægteparret
havde kendt. JOlut
Gitz-Johansenip ernera Jeppe Johansen, erKumitsuliortuvdlo uvigdlarne-
ra Vibeke Gitz-Johansen serKumersitanik Kimerdluissut.
Gitz-Johansens søn Jeppe Johansen og kunstnerens enke Vibeke Johansen
kigger på de udstillede billeder. (LIL)-
Leder af kunstskolen
i Grønland
Under Grønlands Hjemmestyre vi stilingen som leder af kunst-
skolen/ Eqqumiitsuliortut Atuarfiat i Nuuk/Godthåb være ledig
til besættelse pr. 1. august 1984 eller efter nærmere aftale.
Kunstskolen har til formål at fremme udviklingen af bildende
kunst ved at skabe mulighed for, at personer med kunstneriske
evner og interesser kan udvikle disse anlæg og opnå færdighe-
der, der forbedrer deres muligheder for at skabe bildende kunst.
Lederen vil have såvel det kunstneriske, som pædagogiske og
administrative ansvar for skolens daglige ledelse.
Ansættelse vil ske på tjenestemandslignende vilkår med en af-
lønning svarende til den grønlandske lønramme 29.
Ansøgning stiles til Grønlands Hjemmestyre og indsendes inden
den 26. maj til
Kultur- og undervisningsdirektoratet
Postbox 1029.3900 Godthåb
Kontorassistent
llulissat Fiskeindustri a/s søger en velkvalificeret kontorassistent
pr. 1.6.84.
Arbejdsområde:
Kassearbejde
Lønningsregnskab
Registrering af diverse indhandlinger
Afstemning af EDB
Diverse forefaldende kontorarbejde, som pasning af telefon,
renskrivning af breve m.v.
Dobbeltsproget ansøger foretrækkes.
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende
overenskomst mellem Det offentlige Aftalenævn og SIK/HK,
med mulighed for eventuelle personlige tillæg.
Bolig kan ikke stilles til rådighed.
Skriftlig ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse og tidli-
gere beskæftigelse bedes stilet til:
llulissat Fiskeindustri a/s
Postboks 262.3952 llulissat
14 NR. 17 1984
ATUAGAGDUUT1T