Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.05.1984, Blaðsíða 26

Atuagagdliutit - 02.05.1984, Blaðsíða 26
K’eKertarssuatsiaine aulisagkanik niorKutigssiorfigtågssaK igdluliagssanik titartaissartOKarflngme »Aluk«-me titartarnexarsimavoK. aussaro im'saoK niorKutigssiorfigineKarsinaulerdlunilo. Arkitektfirmaet »A luk« har tegnet det nye fiskeproduktionsanlæg i K’e- xertarssuatsiait. Til sommer er anlægget driftklar. /b.o.hz M KlfCETM SET FRA; .SUV4IÆT Stor fiske-fabrik færdig om to måneder i K ’ eKertarssuatsiait Andelsselskabet »Ervnga« får en moderne fabrik, der er tre gange så stor som den gamle I den ene af Nuuk kommunes to bygder, K’eKertarssuatsiait, arbej- des der i disse dage på fuld tryk med byggeriet af en ny og forholdsvis stor fiskefabrik. Og hvis alt går planmæssigt til, vil fabrikken i slut- ningen af juni eller i begyndelsen af juli blive overrakt til bygherren, bygdens andelsselskab, »Ervnga«. Det drejer sig om et byggeri for godt 18 millioner kroner. En del af det gamle produktionsanlæg, som Ervnga overtog fra Godthåb Fiske- industri i maj 1982, er blevet nedre- vet, og på stedet bygges en ny pro- duktionshal i to etager med et sam- let etageareal på omkring 1050 kvadratmeter. Samtidig ombygges tagetagen i den resterende del af det gamle produktionsanlæg, således at det rummer en kantine, gardero- be m.v. Arkitektfirmaet Aluk i Nuuk har tegnet hele det nye anlæg. En moderne fabrik — Det bliver en moderne fabrik, der er næsten tre gange så stor som den gamle, siger Finn Frederiksen, der er bestyrelsesformand i andels- selskabet Ervnga. — Vi vil især basere produktio- nen på salteri af flækkede torsk, li- gesom vi vil have mulighed til at la- ve frosne torskeblokke. Det er en helårsproduktion, vi satser på, for vi får også mulighed til i vintersæ- sonen at tage imod andre fiskearter som hellefisk og havkat — og må- ske rødspætter. Derudover følger vi det indledte fiskeri efter kam- muslinger med stor opmærksom- hed. Måske kan vi i fremtiden starte vores egen produktion også på det felt, siger Finn Frederiksen. Er for lille Andelsforeningen Ervnga blev stif- tet i 1981, og følgende år overtog foreningen den eneste produktions- virksomhed i bygden, som hidtil var drevet af Godthåb Fiskeindustri. — Det gik hurtigt op for os, at an- læggets kapacitet var for lille, for- tæller Finn Frederiksen. — Vi søgte derfor samarbejde med et norsk re- deri, Longva Trawl, som stillede et skib til rådighed for indhandling som supplement til landanlægget. De forskellige myndigheder hav- de dengang med skepsis modtaget vore henvendelser om nødvendig- heden af et større landanlæg, fordi der ifølge GFI’s udregninger ikke kunne landes flere end 300 tons torsk til K’eKertarssuatsiait på års- basis. Men i løbet af få måneder i 1982, hvor vi havde samarbejde med nordmændene, har vi kunnet vise et samlet indhandlingstal på 1200 tons. Og først da blev myndig- hederne overbevist om nødvendig- heden af et større anlæg. 50 medarbejdere 11983 fik Ervnga et portugisisk skib til rådighed, og der blev indhandlet ialt 1800 tons torsk. Finn Frederiksen oplyser, at det gamle produktionsanlæg har kun- net beskæftige gennemsnitligt 30 medarbejdere om året. Med den nye fabrik tror han, at antallet af Nalorsitsaarutissat 1. Nunatsinni timmissat angi- nersaat sunaava? 2. Upernalernerani timmiaaq- qat nunatsinnut tikittartut suuppat? 3. Upernaaq, aasaq. . ..ukioq. Suna amigaataava? 4. Kisitsit 20 kalaallisut qanoq taasarparput? 5. Telefon kalaallisut qanoq taaneqartarpa? Akissutit eqqortut qupper- nermi uani takusinnaavatit. JBBJJBnSEJBbO 'S nSnjjBBU >(nui 'p bcpin '£ imsjBBJO|Ednf) ’z 5i!IBJONBN ‘l beskæftigede vil gennemsnitligt sti- ge til 50. Byggeriet af den nye fabrik fi- nancieres gennem statsgaranteret banklån. — Så nu har håndværkerne ly- nende travlt med at stable fabrik- ken på benene, og vi glæder os til den er færdig, konstaterer Finn Frederiksen. I den forbindelse fremfører han, at andelsforeningen har haft et godt samarbejde med hjemmestyrets konsulentformid- ling, KIS, ved planlægningen af produktionsvirksomhedens udvi- delse. s. ■oK-oK aijos uis pdut jaSaj udi{ suaiu ‘japKis pd jpis uap ‘am/ -ad/o paiu åuaup jajpi/pøj a\\t] ug ■DDåuDnåuuid bouauuab oK-oK lun/jobainnsid bDuoiddopn^ EQQARSALAARNEQ TÆNKE-PAUSE 26 NR. 18 1984 ATUAGAGDUUTIT
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.