Atuagagdliutit - 02.05.1984, Blaðsíða 36

Qinersineq / Valg '84
Atassut-ip nunaqarfin
nut avinngarusimane-
rusunullu siuarsaani-
arnermini anguniagai
Nunaqarfiit illoqarfiillu avinngaru-
simanerusut inuerukkiartunngin-
nissaat anguneqassappat Siumuk-
kut pilersaaruteqanngitsumik i-
ngerlatsinerat allanngortariaqar-
poq. Ukiuni tallimangajanni Siu-
mukkut annertoqisumik periarfis-
saqarsimagaluarput, ineriartortit-
siniamerigalualli iluatsinngitsoor-
poq nunaqarfimmiunullu akisusi-
maqaluni.
Taamaattumik ATASSUT-ip
nunaqarfinnut avinngarusimane-
rusunullu politikki ullutsinnut na-
leqquttoq ingerlakkumavaa, min-
nerunngitsumik kommunalbes-
tyrelsit bygderådillu naalakkersui-
soqarfimmit qanittumik suleqatigi-
nerisigut, ineriartortitsinissaq misi-
Iiinerinnaanngitsoq, nunaqarfim-
miunit avinngarusimanerusunilu
najugaqartunit annertuumik sun-
niuteqarfigineqartussaq.
Nunaqarfinni avinngarusimaneru-
sunilu tunisassiorneq
Maannakkut nunaqarfippassuit
kallerup inniuliuutinik peqalersi-
mapput — tamannalu anguneqar-
tarsimavoq EF-miit aningaasat pi-
neqartartut iluaqutigalugit. Ilu-
ngersunartortaali uaniittuarsima-
voq nunaqarfimmiut aningaasar-
Skal man ikke fortsat affolke byg-
der og yderdistrikter, må Siumuts
planløse politik stoppes. Næsten i
fem år har Siumut haft chancen,
men deres udviklingspolitik var
forfejlet.
Derfor vil Atåssut drive tidssva-
rende bygde- og yderdistriktpolitik,
ikke mindst ved at samarbejde med
kommunalbestyrelserne og bygde-
rådene på nærmeste hold, og udvi-
klingspolitikken skal ikke alene væ-
re forsøg, idet befolkningerne i byg-
der og yderdistrikter skal deltage
aktivt.
Produktion i bygder og
yderdistrikter
Mange bygder har i dag elværker —
og dette har man opnået ved hjælp
af EF-penge. Det uheldige i dette
spil hidtil været, at bygdebefolk-
ningerne først skulle indsamle en
masse indskudspenge, inden der
kunne bevilges elværk, og yderlige-
passuarnik katerseqqaartariaqar-
tarnerat aammalu pilersinneqaree-
raangata illoqarfimmiunut naleq-
qiullugu kallerup inneranut angine-
ruallaamik akiliisariaqalersarne-
rat.
Tamanna Siumukkut 1979-imi
qineqqusaarnerminni annertuumik
neqitarisimagaluarlugu salluliuuti-
giinnarsimavaat; aaqqinneqan-
nginneralu nunaqarfimmiunut
maannamut aningaasaqarniarner-
mikkut nanertuutaannut ilaalluin-
narpoq.
1984-imi ukiakkut ataatsimiin-
nermi ATASSUT-ip siunnersuunni
piviusunngortinniarpaa imaattoq:
Nunaqarfimmiut illoqarfimmiutut
akiliisassasut, anginerussutaalu
kommunip hjemmestyrillu avillugu
akilertalissagaat.
ATASSUT-ip pingaarnerpaatut
isigaa kallerup inniliuutit iluaquti-
galugit nunaqarfinni nioqqutissior-
sinnaanerup siuarsarneqarnissaa,
taamaalilluni piniartut aalisartullu
pisaasa nunaqarfimmiut suliassa-
qartinneqarnissaannut iluaqutigi-
neqarnissaat anguniarlugu.
ATASSUT-ip tamatigut taper-
sersugaraa nunaqarfinni toqqissisi-
masumik.
re skulle bygdebefolkningerne be-
tale meget mere end byboerne.
Dette har Siumut partiet benyttet
sig meget af under valgkampen i
1979, men har intet realiseret; Og
denne smølen har været til stor ska-
de for bygdebefolkningen, idet det-
te har medført en meget stor økono-
misk byrde.
Atåssut har planer om at realisere
sine tanker i den retning, idet man
vil gennemføre det under efterårs-
mødet 1984: Bygdebefolkningen
skal betale ligesom byboerne i el, og
forskellen skal dækkes af hjemme-
styret og kommunerne ligeligt.
Men det der har størst betydning
af Atåssut er, at der kan skabes pro-
duktion ved hjælp af bygdeelvær-
kerne, således at fangernes og fi-
skernes fangster bliver mere givtige
for bygdebeboerne.
Atåssut har altid støttet; At også
befolkningen i bygderne udvikles i
harmoni og tryghed.
Atåssut
KinigagssångortfpoK
måku anguniardlugit
inutigssarsiutit ineriartortineKar-
nigssåt nunap ingmikortuine åssigi-
ngitsune kivfåungissuseKartumik
suliniuteKarm'kut.
nangminerssordlutik inutigssar-
siortut — aulisartut, piniartut sa-
vautigdlitdlo — atugaisa pitsångor-
saivfigineKarnigssait.
pissariaKarnera nåpertordlugo
nunavta pisussutainik iluaKuteicar-
niarnigssaK pingortitamik inutig-
ssarsiutinigdlo piorérsunik aserui-
ngitsumik.
SulivfigssaKarniarnerup pitså-
ngorsaivigineicarnigsså inuinarnit
kommuninitdlo igdloKarfingne nu-
naKarfingnilo pigingneicatigigdlu-
ne nangminerssordlunilo ingerdlat-
sinernut suliniutaussut piviussumik
tapersersorneKarnerisigut.
inigssaicarniamerup ikiorserne-
Karnigsså inigssanik sanaortorne-
rup sagdliutineKarnerulernerati-
gut, akikitdlisainigssaK aningau-
ssalTssarnerdlo siunertaralugo ta-
pivfigineKarnigssamut periarfiusi-
naussut avdlat pilersinerisigut — i-
nungnut tamanut pingårtumigdlo i-
nusugtunut iluaKutaussugssamik.
iliniartitaunerup piorsaivfigine-
Karnerata sule pimoruneruvdlugo
nangineKarnigsså, inugtaissunut —
mingnerungitsumik inusugtunut —
Atåssut går til valg på:
— At udbygged ERHVERVET PÅ
ET LOKALT OG FRIT INITIA-
TIV.
— At FORBEDRE FRIERHVER-
VETS vilkår for fiskerne, fangerne
og fåreholderne.
— At UDNYTTE DE NØDVEN-
DIGE RESSOURCER med behø-
rig hensyntagen til det lokale miljø
og uden ødelæggelse af de beståen-
de erhverv.
— At FORBEDRE BESKÆFTI-
GELSESSTITU ATIONEN ved at
støtte lokale og kommunale initia-
tiver på andels- og privatbasis.
— At FORBEDRE BOLIGSITUA-
TIONEN ved at give boligbyggeriet
højere prioritering og skabe alter-
native støttemuligheder for at bil-
liggøre og finansiere byggeriet.
— At fortsat UDBYGGE UD-
DANNELSEN til fremme for per-
sonlig trivsel og samfundets udvi-
kling.
— At STYRKE HJEMMESTY-
RET indne for rigsfællesskabet
med Danmark og udvikling i sa-
marbejde med de nordaflantiske
lande.
Dette skaber tryghed
Alt dette gennemføres kun ved et
samarbejde mellem partierne i
Grønland og indenfor Rigsfælles-
skabet — og ikke ved, som nu, at
vanskeliggøre samarbejdet p.g.a.
en »jeg-alene-viden«-mentalitet.
Atåssut er tryghed
Atåssut’s formål for
bygder og
yderdistrikter:
ineriartorfiussumik ingerdlanig-
ssaK siunertaralugo.
nangminerssornerulernerup na-
kussagsarneKarnigsså Danmarki-
mik nålagauvfeKateicarnerup ilua-
ne, ineriartortmeicarnigssålo At-
lantikup avangnåne nunat suleicati-
gineicarnerisigut.
tamatuma tomgsisimaneK pilersisavå
tamåko tamarmik nåmagsiniarneKåså-
put nunavtine partit suleKatigingnerisi-
gut nålagauvfeKatigingneruvdlo iluane
suleKatigingnikut, uvdlumikut pinane
nangminigssarsiorneK nangminerdlo i-
sumåinarnik atortiniarnikut suleicati-
gingneK aseroriartortlnarnago.
ATÅSSUT tåssa tomgsisimaneK
Atuagagdliutinut
neKeroruteKarit
- akilersinauvoK

uvanitsut siatat Taffel inerigåu-
put — Katdlersugkatit kussag-
ssékit — siatit nerissagssatdlo
igpagssarnisat iluagtitdluinåkit,
kisalo »hot dogs«ine pingitsu-
gagssåungitdlat. — tamatigut u-
vanitsut siatat Taffel sitdlimati-
gikit.
Taffel stegte løg — kræver in-
gen tilberedning — gør smør-
rebrødet festligt — gør bøfferne
og biksemaden til en succes og
er uundværlig til hot dogs —
ha' altid Taffel Stegte løg i hu-
set —
AKTIESELSKABET DANISCO
58. FABRIKSPARKEN
DK - 2600 GLOSTRUP
36 NR. 18 1984
ATUAGAGDLIUT1T