Atuagagdliutit - 09.05.1984, Side 10

°aML Udjagt,,
Socialistisk Internationalip Danmarkimi ataatsinfifnnerani EF-
parlamentimi ilaasortaasoq Finn Lynge Siumumeersoq Islandimilu aali-
sarnermut ministeriusimasoq Kjartan Johansson EF-ip Kalaallit Nunaata-
lu aalisarneq pillugu isumaqatigiissutaat oqaloqatigiissutigaat.
I forbindelse med Socialistisk Internationales bureaumøde i Danmark fik
EF-parlamentsmedlem Finn Lynge, Siumut, lejlighed til at diskutere fiske-
riaftalen mellem EF og Grønland med Islands tidligere fiskeriminister
Kjartan Johansson. (Foto: Søren Madsen/Alfa Foto)-
Kalaallit Nunaat
suleqatigi-
nerujumavaat
Ønsker mere
samarbejde
med Grønland
Island tilbyder hjælp til forskning af fiskeriressourcerne
og har etableret en særlig uddannelsesfond for unge
grønlændere
Island neqerooruteqarpoq aalisagaqassutsimik
misissuinissamik kalaallinullu inuusuttunut
ilinniagaqarniartunut aningaasaateqarfimmik
— Jeg tror, der vil være mulighed
for et tættere samarbejde mellem
Island og Grønland, hvor vi bl. a.
kan hjælpe Grønland med forsk-
ning af fiskeressourcerne og på fi-
skeriområdet i det hele taget, siger
Islands tidligere fiskeriminister
Kjartan Johannsson.
Under det netop afsluttede bu-
reaumøde, som Socialistisk Inter-
nationale holdt i Danmark i slutnin-
gen af april, mødtes Kjartan Jo-
hannsson bl. a. med det grønland-
ske EF-parlamentsmedlem Finn
Lynge, og han havde ved den lejlig-
hed også mulighed for at diskutere
den indgåede fiskeriaftale mellem
EF og Grønland.
Kjartan Johannsson lægger ikke
skjul på, at man i Island er bekym-
ret for denne aftale, da Island gerne
havde set, at der kunne være indle-
det et udvidet fiskerisamarbejde
med Grønland.
— Der har tidligere været talt om
et sådant samarbejde, men jeg kan
ikke sige, at der har været egentlige
drøftelser. Derfor har det islandske
Allting nu vedtaget en viljeerklæ-
ring, som går ud på, at vi gerne vil
have udviklet et samarbejde om-
kring fiskeriet, ligesom vi har givet
udtryk for, at vi er bekymret for af-
fe^Mynellem EF og Grønland, un-
■fe; Kjartan Johannsson.
havde håbet på, når Grøn-
^^rlod EF, at der kunne indle-
P^^t bredere samarbejde. For det
er jo sådan, at fiskebestanden emi-
grerer fra Grønland til Island og fra
Island til Grønland. Derfor er det af
interesse for os at følge med i, hvad
der sker i det grønlandske område
og det er vel af interesse for Grøn-
land at vide, hvad der sker i det is-
landske område.
Derfor mener jeg, at vi må disku-
tere disse spørgsmål, som har inte-
resse for hver nation for sig, så vi
kan få et samarbejde istand på disse
punkter, siger Kjartan Johannsson.
Han understreger endvidere, at
Island er meget langt fremme i fi-
skeforskningen. Man har i Island et
Havforskningsinstitut, som har en
meget stor standard, også når det
gælder forædlingsprocesserne af fi-
sken. — Vi får f. eks. meget høje
markedspriser for vore produkter i
Amerika, end de fleste andre. Vi
har en høj kvalitet og vi forsøger at
udvikle den nyeste teknologi på alle
fronter. Når det gælder fisk, så er vi
eksperter. Canada forsøger bl. a. at
lære fra os.
Kjartan Johannsson siger videre,
at der i Island er mulighed for, at
unge grønlændere kan få en fiskeri-
faglig uddannelse.
Uddannelsesfond
— I forbindelse med vores ønsker
om et tættere samarbejde, kan jeg
også oplyse om den særlige Grøn-
lands-fond, som Alltinget stiftede
for ca. et år siden specielt for at
fremme samarbejdet mellem Grøn-
land og Island. Fonden skal give
unge grønlandske mænd og kvin-
der mulighed for støtte i forbindelse
med ophold i Island i uddannelses-
øjemed.
Det skulle vel specielt være ind-
enfor fiskeriområdet, men fonden
er helt åben på hvilket område iøv-
rigt — bl. a. også på det kulturelle
område. Den er knapt nok blevet
aktiv endnu, men bestyrelsen for
fonden, som jeg bl. a. sidder i, har
netop besluttet, at der skal skabes
interesse for denne mulighed for
støtte blandt offentligheden i Grøn-
land, tilføjer Kjartan Johannsson.
Han oplyser endvidere, at hvis
man vil have støtte af fonden, så
skal man skrive til Grønlandsfon-
den, c/o Den islandske regering.
— Det er vel første gang, at man
har gjort noget af den slags i Island,
og vi håber, at det vil være begge
parter til nytte, siger han videre.
lod-
pilersitsisimalluni
— Isumuqarpunga Island Kalaallit
Nunaallu suleqatigiinnerulersin-
naasut uagullu Kalaallit Nunaat i-
kiorsinnaavarput aalisagaqassutsi-
mik misissuinikkut aalisarnermullu
tunngasutigut, Islandimi aalisar-
nermut ministeriusimasoq Kjartan
Johansson oqarpoq.
Socialistisk Internationalip qa-
nittukkut Danmarkimi ataatsimiin-
nerani naammasseqqammersumi
Kjartan Johanssonip ilaatigut oqa-
loqatigisimavaa kalaallit EF-parla-
mentimi ilaasortaatitaat Finn Lyn-
ge taamalu EF-ip Kalaallit Nunaa-
talu aalisarneq pillugu isumaqati-
giissutaat sukumiinerusumik oqal-
lisigisinnaasimallugu.
Kjartan Johanssonip isertunngi-
laa isumaqatigiissut taanna Island-
ip isumakulluutigimmagu, Island-
immi kissaatigisimagaluarmagu
Kalaallit Nunannik aalisarnerup
tungaatigut annerusumik suleqa-
tiginnilernissaq.
— Taamatut suleqatigiissinnaa-
neq siusinnerusukkut oqaluuseri-
neqartareersimavoq, takusinnaan-
ngilarali isumaqatigiinniarnivinnik
ingerlatsisoqartarsimanersoq. Taa-
mattumik piumassuseqarnermik
ersersitsinissaq islandimiut Allting-
ianni maannakkut akuersissutigi-
neqarpoq, tassanilu pineqarpoq aa-
lisarnerup tungaatigut suleqatigiin-
nerulernissaq kissaatigineqartoq
aammali EF-ip Kalaallit Nunaatalu
aalisarneq pillugu isumaqatigiissu-
taat isumåkuluutigineqartoq, Kjar-
tan Johansson erseqqissaavoq.
— Neriuutigisimagaluarparput
Kalaallit Nunaat EF-imiit amippat
suleqatiginerulersinnaassallutigu.
Aalisakkammi Kalaallit Nunaata
islandillu akornanni ingerlaartuar-
tuummata. Taamaattumik Kalaal-
lit Nunaanni aalisarnikkut pissutsit
soqutigalugit malittariuartuuvavut
Kalaallit Nunaanniillumi soqutigi-
neqannguatsiarpoq uagut imartat-
sinni qanoq pisoqarnersoq.
Taamaattumik isumaqarpunga
pissutsit soqutigisatsinnut tunnga-
sut pillugit suleqatigiinnerulersa-
riaqartugut, Kjartan Johansson o-
qarpoq.
Erseqqissarpaattaaq Island aali-
sakkanik misissuinikkut misilitta-
gaqartorujussuanngoreersimasoq.
Island aalisakkanik misissuisarfim-
mik nutaaliaalluinnartumik peqar-
poq nioqqutissiassanillu piorsaa-
sarnerup tungaatigut misilittaga-
qartorujussuanngoreersimalluni.
— Nioqqutissiavut amerikami aki-
gissaarittartojussuuavut, allanit a-
kigissaartinnerusarlugit. Pitsaal-
luinnartunik nioqqutissiortarpugut
tamatigullu pitsanngorsaaniartuar-
tuulluta. Taamaattarpugut aalisak-
kat suullunniit nioqqutigisassavut
eqqarsaatigalugit. Ilaatigut Cana-
dap ilinniarfiginiartarpaatigut.
Kjartan Johanssonittaaq oqaati-
gaa kalaallinik inuusuttunik aali-
sakkanik tunisassiornerup tungaa-
tigut ilinnagaqarumasunik ilinniar-
titsisinnaallutik.
Ilinniartitsinermut
aningaasaateqarfik
— Suleqatiginninnerulerumanit-
sinnut atatillugu oqaatigisinnaava-
ra Kalaallit Nunaata islandillu sule-
qatigiinnerata siuarsarneqarnissaa
anguniarlugu Alltinget siorna
immikkut ittumik aningaasaate-
qarfiliorsimammat Grøn'
lands-fondenimik taasaminik. Ani'
ngaasaateqarfiup kalaallit inuusut-
tut arnat angutillu Islandimi ilin'
niaqqinnissamik kissaateqartut ta-
persiivigisassavai.
Tassani pingaartillugu aalisar-
nermut tunngasut eqqarsaatigine-
qarput aningaasaateqarfilli aamrøa
ilinniagassanut sunulluunniit arn-
mavoq — ilaatigut piorsarsimas-
sutsimut tunngasunut. Aningaa'
saateqarfik suli imatorsuaq ingef'
latsilersimanngilaq, aningaasaate'
qarfiulli siulersuisuini, uangattaad
ilaasOrtaaffigisanni, aalajangiun-
neqaqqammerpoq aningaasaate-
qarfik taanna ilisimaneqarneruler-
sinniarneqassasoq ilaatigut Kalaal-
lit Nunaannit tapersiivigineqarsin-
naaneq anguniarneqassasoq, Kjar-
tan Johansson oqarpoq.
Ilanngullugu oqaatigaa aningaa-
saateqarfimmiit tapersiivigineqa-
rumasut uunga allattassasut Grøn-
landsfonden, c/o Den Islandske
Regering.
— Aatsaavissuaq Islandimi taa-
maattuliortoqarpoq neriuutigine-
qarporlu illuatungeriinnut tamanut
iluaqutaalluarumaartoq, Kjartan
Johansson nangilluni oqarpoq.
10 NR. 19 1984
ATUAGAGDLIUT1T