Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 09.05.1984, Qupperneq 10

Atuagagdliutit - 09.05.1984, Qupperneq 10
°aML Udjagt,, Socialistisk Internationalip Danmarkimi ataatsinfifnnerani EF- parlamentimi ilaasortaasoq Finn Lynge Siumumeersoq Islandimilu aali- sarnermut ministeriusimasoq Kjartan Johansson EF-ip Kalaallit Nunaata- lu aalisarneq pillugu isumaqatigiissutaat oqaloqatigiissutigaat. I forbindelse med Socialistisk Internationales bureaumøde i Danmark fik EF-parlamentsmedlem Finn Lynge, Siumut, lejlighed til at diskutere fiske- riaftalen mellem EF og Grønland med Islands tidligere fiskeriminister Kjartan Johansson. (Foto: Søren Madsen/Alfa Foto)- Kalaallit Nunaat suleqatigi- nerujumavaat Ønsker mere samarbejde med Grønland Island tilbyder hjælp til forskning af fiskeriressourcerne og har etableret en særlig uddannelsesfond for unge grønlændere Island neqerooruteqarpoq aalisagaqassutsimik misissuinissamik kalaallinullu inuusuttunut ilinniagaqarniartunut aningaasaateqarfimmik — Jeg tror, der vil være mulighed for et tættere samarbejde mellem Island og Grønland, hvor vi bl. a. kan hjælpe Grønland med forsk- ning af fiskeressourcerne og på fi- skeriområdet i det hele taget, siger Islands tidligere fiskeriminister Kjartan Johannsson. Under det netop afsluttede bu- reaumøde, som Socialistisk Inter- nationale holdt i Danmark i slutnin- gen af april, mødtes Kjartan Jo- hannsson bl. a. med det grønland- ske EF-parlamentsmedlem Finn Lynge, og han havde ved den lejlig- hed også mulighed for at diskutere den indgåede fiskeriaftale mellem EF og Grønland. Kjartan Johannsson lægger ikke skjul på, at man i Island er bekym- ret for denne aftale, da Island gerne havde set, at der kunne være indle- det et udvidet fiskerisamarbejde med Grønland. — Der har tidligere været talt om et sådant samarbejde, men jeg kan ikke sige, at der har været egentlige drøftelser. Derfor har det islandske Allting nu vedtaget en viljeerklæ- ring, som går ud på, at vi gerne vil have udviklet et samarbejde om- kring fiskeriet, ligesom vi har givet udtryk for, at vi er bekymret for af- fe^Mynellem EF og Grønland, un- ■fe; Kjartan Johannsson. havde håbet på, når Grøn- ^^rlod EF, at der kunne indle- P^^t bredere samarbejde. For det er jo sådan, at fiskebestanden emi- grerer fra Grønland til Island og fra Island til Grønland. Derfor er det af interesse for os at følge med i, hvad der sker i det grønlandske område og det er vel af interesse for Grøn- land at vide, hvad der sker i det is- landske område. Derfor mener jeg, at vi må disku- tere disse spørgsmål, som har inte- resse for hver nation for sig, så vi kan få et samarbejde istand på disse punkter, siger Kjartan Johannsson. Han understreger endvidere, at Island er meget langt fremme i fi- skeforskningen. Man har i Island et Havforskningsinstitut, som har en meget stor standard, også når det gælder forædlingsprocesserne af fi- sken. — Vi får f. eks. meget høje markedspriser for vore produkter i Amerika, end de fleste andre. Vi har en høj kvalitet og vi forsøger at udvikle den nyeste teknologi på alle fronter. Når det gælder fisk, så er vi eksperter. Canada forsøger bl. a. at lære fra os. Kjartan Johannsson siger videre, at der i Island er mulighed for, at unge grønlændere kan få en fiskeri- faglig uddannelse. Uddannelsesfond — I forbindelse med vores ønsker om et tættere samarbejde, kan jeg også oplyse om den særlige Grøn- lands-fond, som Alltinget stiftede for ca. et år siden specielt for at fremme samarbejdet mellem Grøn- land og Island. Fonden skal give unge grønlandske mænd og kvin- der mulighed for støtte i forbindelse med ophold i Island i uddannelses- øjemed. Det skulle vel specielt være ind- enfor fiskeriområdet, men fonden er helt åben på hvilket område iøv- rigt — bl. a. også på det kulturelle område. Den er knapt nok blevet aktiv endnu, men bestyrelsen for fonden, som jeg bl. a. sidder i, har netop besluttet, at der skal skabes interesse for denne mulighed for støtte blandt offentligheden i Grøn- land, tilføjer Kjartan Johannsson. Han oplyser endvidere, at hvis man vil have støtte af fonden, så skal man skrive til Grønlandsfon- den, c/o Den islandske regering. — Det er vel første gang, at man har gjort noget af den slags i Island, og vi håber, at det vil være begge parter til nytte, siger han videre. lod- pilersitsisimalluni — Isumuqarpunga Island Kalaallit Nunaallu suleqatigiinnerulersin- naasut uagullu Kalaallit Nunaat i- kiorsinnaavarput aalisagaqassutsi- mik misissuinikkut aalisarnermullu tunngasutigut, Islandimi aalisar- nermut ministeriusimasoq Kjartan Johansson oqarpoq. Socialistisk Internationalip qa- nittukkut Danmarkimi ataatsimiin- nerani naammasseqqammersumi Kjartan Johanssonip ilaatigut oqa- loqatigisimavaa kalaallit EF-parla- mentimi ilaasortaatitaat Finn Lyn- ge taamalu EF-ip Kalaallit Nunaa- talu aalisarneq pillugu isumaqati- giissutaat sukumiinerusumik oqal- lisigisinnaasimallugu. Kjartan Johanssonip isertunngi- laa isumaqatigiissut taanna Island- ip isumakulluutigimmagu, Island- immi kissaatigisimagaluarmagu Kalaallit Nunannik aalisarnerup tungaatigut annerusumik suleqa- tiginnilernissaq. — Taamatut suleqatigiissinnaa- neq siusinnerusukkut oqaluuseri- neqartareersimavoq, takusinnaan- ngilarali isumaqatigiinniarnivinnik ingerlatsisoqartarsimanersoq. Taa- mattumik piumassuseqarnermik ersersitsinissaq islandimiut Allting- ianni maannakkut akuersissutigi- neqarpoq, tassanilu pineqarpoq aa- lisarnerup tungaatigut suleqatigiin- nerulernissaq kissaatigineqartoq aammali EF-ip Kalaallit Nunaatalu aalisarneq pillugu isumaqatigiissu- taat isumåkuluutigineqartoq, Kjar- tan Johansson erseqqissaavoq. — Neriuutigisimagaluarparput Kalaallit Nunaat EF-imiit amippat suleqatiginerulersinnaassallutigu. Aalisakkammi Kalaallit Nunaata islandillu akornanni ingerlaartuar- tuummata. Taamaattumik Kalaal- lit Nunaanni aalisarnikkut pissutsit soqutigalugit malittariuartuuvavut Kalaallit Nunaanniillumi soqutigi- neqannguatsiarpoq uagut imartat- sinni qanoq pisoqarnersoq. Taamaattumik isumaqarpunga pissutsit soqutigisatsinnut tunnga- sut pillugit suleqatigiinnerulersa- riaqartugut, Kjartan Johansson o- qarpoq. Erseqqissarpaattaaq Island aali- sakkanik misissuinikkut misilitta- gaqartorujussuanngoreersimasoq. Island aalisakkanik misissuisarfim- mik nutaaliaalluinnartumik peqar- poq nioqqutissiassanillu piorsaa- sarnerup tungaatigut misilittaga- qartorujussuanngoreersimalluni. — Nioqqutissiavut amerikami aki- gissaarittartojussuuavut, allanit a- kigissaartinnerusarlugit. Pitsaal- luinnartunik nioqqutissiortarpugut tamatigullu pitsanngorsaaniartuar- tuulluta. Taamaattarpugut aalisak- kat suullunniit nioqqutigisassavut eqqarsaatigalugit. Ilaatigut Cana- dap ilinniarfiginiartarpaatigut. Kjartan Johanssonittaaq oqaati- gaa kalaallinik inuusuttunik aali- sakkanik tunisassiornerup tungaa- tigut ilinnagaqarumasunik ilinniar- titsisinnaallutik. Ilinniartitsinermut aningaasaateqarfik — Suleqatiginninnerulerumanit- sinnut atatillugu oqaatigisinnaava- ra Kalaallit Nunaata islandillu sule- qatigiinnerata siuarsarneqarnissaa anguniarlugu Alltinget siorna immikkut ittumik aningaasaate- qarfiliorsimammat Grøn' lands-fondenimik taasaminik. Ani' ngaasaateqarfiup kalaallit inuusut- tut arnat angutillu Islandimi ilin' niaqqinnissamik kissaateqartut ta- persiivigisassavai. Tassani pingaartillugu aalisar- nermut tunngasut eqqarsaatigine- qarput aningaasaateqarfilli aamrøa ilinniagassanut sunulluunniit arn- mavoq — ilaatigut piorsarsimas- sutsimut tunngasunut. Aningaa' saateqarfik suli imatorsuaq ingef' latsilersimanngilaq, aningaasaate' qarfiulli siulersuisuini, uangattaad ilaasOrtaaffigisanni, aalajangiun- neqaqqammerpoq aningaasaate- qarfik taanna ilisimaneqarneruler- sinniarneqassasoq ilaatigut Kalaal- lit Nunaannit tapersiivigineqarsin- naaneq anguniarneqassasoq, Kjar- tan Johansson oqarpoq. Ilanngullugu oqaatigaa aningaa- saateqarfimmiit tapersiivigineqa- rumasut uunga allattassasut Grøn- landsfonden, c/o Den Islandske Regering. — Aatsaavissuaq Islandimi taa- maattuliortoqarpoq neriuutigine- qarporlu illuatungeriinnut tamanut iluaqutaalluarumaartoq, Kjartan Johansson nangilluni oqarpoq. 10 NR. 19 1984 ATUAGAGDLIUT1T

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.