Atuagagdliutit - 13.06.1984, Blaðsíða 5

.Annonce.
Puisit amiinut tunngatillugu paasisitsiniaanerit ingerlatiinnarniarpakka.
Massakkulli Europami aalisartut kattuffii aqqutigalugit. Taakkua uatsi-
tulli puisit piniarneqartarnerat isumaqarfigaat, attaviginerisigullu iluaqu-
taasumik angusaqarluarnissarput qularinngilara.
Jeg vil fortsætte oplysningsarbejdet omkring sælfangst, men denne gang
gennem de europæiske fiskeriorganisationer. De har samme instilling til
sæler som vi har, og jeg tror, at det kan føre til resultater, hvis man kontak-
ter dem.
Europaparlamentimut
qinigassan-
ngorteqqinneq
Parlamentimi »Kalaallit Nunaata Ikinngutai« pilersissimavakka. Taak-
kua sulinerat suli nukittorsartariaqarpoq Nunarput EF-imit anereeraluar-
palluunniit ICC peqatigalugu issittormiunik illersuisartussaammata.
»KNI« ICC-lu ataatsimeeqqaassapput septemberimi.
I parlamentet har jeg skabt »Klubben af Grønlandsvenner« (KNI). Klub-
ben skal konsolideres, fordi den skal være talerør for arktisk politik i sam-
arbejde med ICC — også når vi er kommet ud af EF. Første møde mellem
klubben og ICC finder sted i september.
Genopstilling til
Europaparlamentet
Grønland beholder sin plads i Euro-
paparlamentet indtil nytår. Der er
nyvalgt til parlamentet den 14. juni.
Det betyder, at Grønland skal holde
sin plads i denne forsamling endnu
et halvt år efter juni-valget. Jeg har
indvilget i at genopstille til denne
Post.
Grønlands udmeldelse af EF den
1. januar 1985 er færdigbehandlet i
Parlamentet.
Det skete med vedtagelsen den 7.
juni 1983 af et beslutningsforslag
om, at Grønland burde have en
OLT-status, og at der parallelt her-
med burde skabes en fiskeriaftale.
Der er dog stadig et stykke arbej-
de at udføre i parlamentssammen-
hæng. Jeg har i det forløbne år fået
skabt en klub af Grønlandsinteres-
serede EF-parlamentarikere. Det er
hensigten ud fra de samtaler, der
her føres, at skabe en større forstå-
else i parlamentet som helhed for
arktisk politik i bredere forstand.
Der er her — i samarbejde med ICC
— et stort oplysningsarbejde der
skal sættes på skinner. Klubben af
Grønlandsvenner skal konsolide-
res, så dens arbejde kan fortsætte
også efter at Grønland ikke længere
råder over nogen plads i parlamen-
tet.
Derudover er der noget, der tyder
på, at en ny runde af diskussioner er
på vej om import i EF af sælskind,
samt at der vil blive taget initiativ til,
et forslag vedrørende havmiljøet. I
begge disse anliggender skal de
grønlandske synspunkter forlods
gøres gældende i udvalgene, hvor
jeg med fem års erfaring på bagen
færdes hjemmevant og vil kunne
gøre det nødvendige arbejde.
Endelig vil jeg tillade mig at sige,
at Europaparlamentet er et stort og
yderst kompliceret apparat, hvor
forudgående erfaring med sagernes
gang er en helt nødvendig forud-
sætning for at kunne udrette noget
som helst i løbet af det halve år, der
er til rådighed.
Derfor er jeg kandidat den 14. ju-
ni.
Finn Lynge.
Kalaallit Nunaata Europaparla-
mentimi ilaasortaatitaqarnini u-
kiortaap tungaanut pigiinnartus-
saavaa. Junip 14-ianni parlamenti-
mut nutaamik qinersineqassaaq.
Tamanna ima paasineqassaaq Ka-
laallit Nunaata ataatsimiittartuni
taakkunani junimi qinersineqareer-
neratigut inissisimanini ukiup affaa
suli attattussaagaa. Tassunga qini-
gassanngorteqqinnissamut akuer-
sisimavunga.
Kalaallit Nunaata 1985-imi ja-
nuarip aallaqqaataani EF-imi ilaa-
sortaajunnaarnissaa parlamentimi
inerlugu suliarineqareerpoq. Ta-
manna 1983-imi junip arfineq-aap-
paanni pisoq siunnersuutip aalaja-
ngiivigineqartussap akuersissutigi-
neqarneratigut Kalaallit Nunaat
OLT-mik aaqqissuussinermik atu-
gassaqartitaasariaqartoq, tassu-
ngalu peqatigitillugu aalisarnermi
isumaqatigiissuteqartoqartariaqar-
toq.
Parlamentimili suli suliassaqaa-
luttussaavoq. Ukiumi qaangiuttu-
mi EF-parlamentimi ilaasortanik
Kalaallit Nunaannut soqutigisaqar-
tunik ataatsimiittartuliorsimavu-
nga. Tassani oqaloqatigiittarnerni
siunertaavoq issittumi politikkip a-
taatsimut isigalugu parlamentimi
paasisaqarfigineqarnerunissaa.
Tassa tassani — ICC suleqatigalu-
gu — paasititsiniaaneq annertooq
aallarnerneqartussaavoq. Kalaallit
Nunaata parlamentimi ilaasortaati-
taqarunnaarnerata kingornagut su-
liamik nangitsisinnaaniassallutik.
Tamatuma saniatigut pissutissa-
qartumik ilimanartoqarpoq EF-ip
puisit amiinik pisiortorneranik o-
qallittarneq nutaamik nangitsivigi-
neqassasoq aammalu immap mi-
ngutsinneqannginnissaa pillugu
siunnersuutip suliarineqarneranik
suliniuteqalissasoq. Suliassani
taakkunani marlunni kalaallit isu-
maat suliarineqalivinnginnerini ud-
valgini erseqqissumik tusartinne-
qassapput, tassa ukiuni tallimani
misilittagaqareerlunga sungiusi-
mallugit angalaarfigisinnaasanni
suliassamillu pisariaqartumik su-
liaqarfigisinnaasanni.
Kiisalu oqaatigerusuppara Euro-
paparlamenti suliffiummat anner-
tooq imaaliallaannarlugulu pulaf-
figineqarsinnaanngitsoq ukiup af-
faani sinneruttumi sunnguamil-
luunniit naammassisaqarniassa-
gaanni suliassat qanoq suliarine-
qartarnerannik misilittagaqareer-
neq pisariaqarluinnartumik tun-
ngavissaalluni.
Taamaattumik junip 14-ianni qi-
nigassanngortippunga.
Finn Lynge.
Allaaserisaqartarnerpassuarmigut oqalugiartarnerpassuarmigullu Finn
Lynge-p ukiut tallimat qaangiuttut atorsimavai Nunatta Europami paasi-
neqarnerunissaanut. Minnerunngitsumillu inuit ataasiakkaat ilisarisimal-
luarnissaat pisariaqaqaq politikkikkut suna anguniarneqartoq nassuiar-
niassagaanni. Uani takuneqarsinnaavoq Finn Lynge Vesttysklandimi for-
bundskansleriusimasoq Willy Brandt oqaloqatigigaa, parlamentimuttaaq
ilaasortaasoq.
Gennem de forløbne fem år har Finn Lynge talt og skrevet Grønlands sag
i mange europæiske lande. Og ikke mindsat er de personlige kontakter nød-
vendige, hvis man skal skabe forståelse for den politik man står for. Her er
Finn Lynge samtale med den tidligere forbundskansler for Vesttyskland
Willy Brandt, som også er medlem af parlamentet.
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 24 1984 5