Atuagagdliutit - 13.06.1984, Blaðsíða 23

Oqallinneq • Debat_______________
Atassut putusaarivoq
Vkioq manna nunat allamiut aalisartui imartatsinni
467.000 tonsinik aalisagartassaqarput
AG-mi Sermitsiaq-milu ussassaa-
rutitigut Atassutip nalunaajaq-
qammerpaa aalisakkat 140.000
tons anninneqalillartut. Ukioq
mannali EF-ermiut imminnut alla-
nullu aalisakkat taakku pingaso-
riaataannik annertussusillit tun-
niussimavaat, tassa saarulliusat
262.000 tons aalisakkallu allat
205.000 tons, katillugit 467.000
tons. Taakkualu saniannut aamma
ilanngunneqassapput »tillitat« EF-
imut ilaasortaanitsinni amerliar-
tuinnavissimasut (ukioq mannalu
naallugu aammasuli ilaasortaasus-
saavugut): Minnerpaamik saarulliit
50.000 tons, tyskit namminneq na-
liliineri naapertorlugit. Tassa ukioq
manna EF-ermiut nunallu allat a-
keqanngitsumik aalisakkat Vi mil-
lion tons sinnerlugit annisissavaat.
Soormitaava Atassutip nunat al-
lamiut Nunatta imartaani aalisar-
nerat piviusunik pingasorarteru-
taannaaneraraa? Allap tamanna a-
kiliuk.
Imaluunniit ussassaarut ima paa-
sisariaqarpa pisassat saniatigut
»tillitat« 50.000 tonsiunatik
140.000 tonsiusut? Ilumoorpat ta-
manna naalagaaffiup sinniisoqar-
fianit aalisarnermilluunniit nakku-
tilliisunit uppernarsartikkusukka-
luarparput! Kisianni aamma malu-
gisariaqarpoq ussassaarutit kalaal-
lisut qallunaatullu assigiinngimma-
ta. Sunarpiaruna oqaatiginiaraat?
Ussassaarummi aamma oqaati-
gineqarpoq ukioq affat tulleq ator-
neqassasut (Europaparlament-
imi?) aalisapilunneq killilersimaar-
niarlugu. Kisiannili Atassutikkut
malinnaalaarsimagunik paasisi-
massagaluarpaat aalisarnermik
nakkutilliisut allatulli isumaqati-
gimmatigut aatsaat aalisapilunneq
killiliiffigineqarsinnasoq EF-imit
anereerutta aatsaat.
Naagga, piviusoq aana, nunat al-
lamiut imartatsinni aalisarnerat pi-
ngasoriaataannanngussooq EF-
imit anigutta, taassumalu iluani
aamma maluginiartariaqarluni aa-
lisakkat aalisartortatta pisarissallu-
git soqutigisaat akilersillugit »tillin-
nagit« nunanut allanut pisassan-
ngortinneqarsimasut marloriaam-
mik ikilisimammata 205.000 tons-
iniit 110.000 tonssortaqarfimmut.
Nunatsinnut ministeriaqarfimmut,
Aalisarnermut ministeriaqarfim-
mut Nunanulluunnit allanut mini-
steriaqarfimmut paasiniaasoqar-
sinnaavoq. Taakku tamarmik kisit-
sisit qulaani taagorneqartut eqqor-
tullu uppernarsassavaat.
Atassut vildveder
Der er 467.000 tons fisk sat af til fremmedfiskeri i år
, I stort opsatte valgannoncer i både
AG og SermitsiaK forkynder Atas-
sut at der er 140.000 tons fisk på vej
ud af Grønland. Sandheden er at
EF for 1984 har bevilget sig selv og
andre fremmedfiskere tilsammen
over 3 gange så meget, nemlig
262.000 tons blåhvilling og 205.000
tons andre fiskearter, ialt 467.000
tons. Hertil kommer så det rovfi-
skeri, som støt og roligt har pågået
Under hele EF-medlemskabet (der
som bekendt varer 1984 ud): 50.000
tons torsk, som det anslås i tyske fi-
skerikredse. Over en halv million
tons fisk ialt.
Hvorfor opgiver Atassut frem-
medfiskeriet ved Grønland til at
være mindre end en tredjedel af
hvad det faktisk er? Det må andre
end jeg svare på.
Eller skal annoncen forstås så-
dan at rovfiskeriet uden for kvoter-
ne ikke er på 50.000, men 140.000
tons? Det er i så fald en helt ny op-
lysning, som vi gerne vil se tal på fra
fiskeriinspektionen eller Rigsom-
budet! Men her er der jo også for-
skel på den grønlandske og den
danske annoncetekst. Hvad er
egentlig meningen?
Annoncen siger videre at vi skal
bruge det næste halve år (I Europa-
parlamentet?) til at lægge begræns-
ninger på dette rovfiskeri. Men fi-
skeriinspektionen er jo enig med al-
le os andre i at det først kan gøres
for alvor når vi er ude af EF.
Nej, kendsgerningen er at det
samlede fremmedfiskeri ved Grøn-
land falder med over to tredjedele
fra det ene år til det andet når vi nu
forlader EF, og at fremmedfang-
sten af alle de arter, som grønland-
ske fiskere nogensinde har interes-
seret sig for, bliver næsten halveret
— fra 205.000 tons til 110.000 tons.
Er man i tvivl om sandheden i dette,
kan man forhøre sig i Erhvervsdi-
rektoratet, Grønlandsministeriet,
Fiskeriministeriet eller Udenrigsmi-
nisteriet. De leverer alle de samme
tal.
Kendsgerningen er også, at vi fra
nytår for alvor kan lægge begræns-
ninger på rovfiskeriet, fordi vi
kommer ud. Og det har Atassut ald-
rig ønsket sig.
Der er både hoved og hale på hver
eneste fisk der svømmer i vore far-
vande, men det er der ikke på den
annonce.
Atassut roder slemt i det.
Ole Heinrich, Nuuk
Piviusoq aamma aana: Ukior-
taamiit Nunat allamiut aalisapil-
lunnerat aatsaat iluamik killilersi-
maarsinnaalissagatsigu, EF-IMIT
ANIGUTA. Atassutillu tamanna
kissaatiginngisaannarsimavaa.
Nunatta imartaani aalisakkat ta-
marmik niaqarlutillu paperoqar-
put. Atassutilli ussassaarutaa ar-
laannaannilluunnik peqanngilaq.
Atassut itisoorsuarmut avalassi-
maqaaq! Ole Heinrich, Nuuk.
piviusorsioqqinneq
Allattoq EF-parlamentimut ilaasortaq Finn Lynge,
Siumut
EF-parlamentimut tunngatillugu
Atassutip I.A.-llu ukiuni kingul-
lerni isumaat assigiinngissimaqaat.
Atassutip tungaaniit atorfimmi
atorsinnaanngitsutut takkartorne-
qartarsimavunga, Atassummilu i-
laasortamit taarserneqarnissara pe-
riarf issatut taaneq ar t arsi mallu ni.
I.A.-t tungaannit atorfimma inger-
latinnera isummerfigineqartarsi-
manngilaq, ajorineqarani pitsaagi-
neqarnanilu. 1979-mili I.A. EF-
imut qinersinisamik soqutiginnip-
piarsimanngilaq, Anisamili suleqa-
taasimalluni.
Ilumoorpoq 1. maj ataatigut at-
siortussanik katersisimagama qi-
neqqusaarnissaq siunertaralugu,
aammalu Avva saaffigisimagakku.
Kingoraartissakka taamani aamma
apeqqutigineqarput, sulilu toqqar-
neqarsimanngimmata oqaatigisin-
naasimanngilakka. Kingusinneru-
sukkut toqqarneqarput. I.A.-mit
kingoraartissannik siqnnersuute-
qartoqarsimanngilaq, taamaattu-
mik kingoraartissannik taamani
eqqartuinnginnera eqqumiinngi-
laq.
Sermitsiami nr 22-mi Avva oqar-
poq aningaasat isummernermut aa-
liangiisuusimasut, tamanna aam-
ma ilumuunngilaq. Politikimut
tunngasut isummernermut aalia-
ngiisuupput. Aningaasallu tungaa-
sigut Siumut allannguutaangaarsi-
manavianngilaq partit allat suleqa-
tigineqarsimagaluarpataluunniit.
Politikilli iluani sulinerup, qinersi-
nissaq siunertaralugu, kattussiffiu-
nissaa, tunngavissaarussimavoq.
Upernaap ingerlanerani partip
aqutsisui nalunaarfigaakka, parti-
nit allanit kingoraartissama toq-
qarneqarnissaat kissaatiginngikki-
ga. Ukiuni tallimani sulininni angu-
niarsimasara partinit taakkunan-
nga akerlerineqarluni, nunatsinni i-
natsisartunut taasinissamut qineq-
qusaarutigineqarmat. Taamatut
aaliangerneq partinut taakkunun-
nga nalunaarutigineqarsimasaria-
qaraluarpoq. Nalunaarutigineqan-
nginnera Siumup pisuussutigivaa,
taammaatumillu tassunga tunnga-
tillugu Atassut I.A.-lu utoqqatser-
figissallugit pisussaalluni. Arlaleri-
arlugillu utoqqatserfigineqarta-
reerput.
Avva ilanngussamini oqarpoq
Siumup aningaasat nunatsinni inat-
sisartunut qineqqusaarnermini ato-
rai. Tamanna ilumuunngilaq, taku-
sinnaavarpullu Avva uppernarsaa-
tissaqarani tunngaveqanngitsunik
eqqarsaatersortoq. Aningaasat EF-
imut qinersinissamut tunngasuin-
narnut atorneqarsinnaapput, pap-
piaqqatigullu uppernarsaateqarlu-
ni aatsaat atorneqarsinnaallutik.
Nunatsinni inatsisartunut atorne-
qarnissaat inerteqqutaavoq.
Avvap periaasikka akuerineqar-
sinnaanngitsutut taavai, sakkortu-
naarilluni. piviusut tunngavigalugit
allatut periaaseqarsinnaasimanngi-
langa. Ukiup ataatsip siornatigut
qinersisoqannginnissaa siunner-
suutigisimavara, Atassummit sak-
kortuumik tamanna akerlilerne-
qarpoq. Lars Chemnitz tunuarmat
Atassut allamik isummerpoq ki-
ngoraartissannillu partimini toq-
qaanialerluni. Taassumali kingor-
na Atassut I.A.-lu kattullutik naa-
lakkersuisunik uppititsipput, par-
tiitta isumaanik akerliunertik nit-
tarniarlugu. Taamani I.A. kingo-
raartigisinnaasannik suli toq-
qaanngilaq.
Suna qinissagaluarakku? — Ili-
uuseqanngikkuma akuerineqarsin-
naanngitsumik pissusilersussaa-
nga. Atassutip I.A.-llu ileqquler-
sorneri tunngavigalugit iliuuseqar-
punga. Politikikkut isumaqatigi-
sakka kingoraartissatut toqqarpak-
ka, europaparlamentimi suliannut
isumaqataammata, ukiunilu talli-
mani sulisimanera akuerisinnaam-
massuk.
Ukiup affaannaa sulinissaq eq-
qarsaatigalugu allatut iliortoqar-
sinnaanngilaq.
Illumiiffissarsiortoq
Ukioq ataaseq suliffissarsiora-
luarpunga 1. juli-minngaaniik
piareersimavunga.
17-nik ukioqarpunga ukiorman-
nalu atuarunnaarallarlunga. So-
qutiginnissinnaasut julip aallaq-
qaataata tungaanut saaffigin-
nissinnaapput uunga:
Kolligiet
Box 101 . Tlf. 1 31 93
3912 Maniitsoq
Elionora Karlsen
1 år i huset
Undertegnede søger et arbejde i
huset fra 1. juli.
Jeg er 17 år og holder sabbat år
fra skolen. Evt. interesserede
kan henvende sig på:
Kolligiet
Box 101 . Tlf. 1 31 93
3912 Maniitsoq
Elionora Karlsen
OTAGAGDUUTIX
NR. 24 1984 23