Atuagagdliutit - 31.10.1984, Blaðsíða 2

GRØN LANDS POSTEN
autdlamerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsissoK: sulivfexarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK - Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årxigssuissoKarfik - Danmarksredaktør: Torben Lodberg.
Folketinget — Christiansborg, 1218 København K. Telt.: 01 15 95 91. telex: 15805
tusagagssiortut - Korrespondenter:
Qasigiannguit: Poul Krarup, Maniitsoq: Otto Berthelsen, Paamiut: Pia Rosing Sørensen,
Tasiilaq: Roland Thomsen. Sisimiut: Henry Sørensen.
pissartagaxarneK annoncitdlo - Abonnement og annoncer:
Sdr. Hermhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: sisamångornerme sarKumerfigssaK sap. ak. sujorKUtdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime - Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.50 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkime: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
amerdléssusé: Ugentlig oplag 6050
naKiterneKarfia: Kujatåta NaKiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Hestekur mod
arbejdsløshed
Suliffissaarunneq
iluarsiniagaasoq
J.F. Gennem årene har landsråd og landsting med mellem-
rum beskæftiget sig med den truende ungdomsarbejdsløshed
i Grønland. Prognoserne om 10.000 arbejdsløse grønlændere
vækker jo til eftertanke. Vi er nu rask på vej mod de dystre
spådoms opfyldelse. I slutningen af maj i år er der 2413 ar-
bejdsløse blandt ca. 22.000 arbejdsføre i Grønland, og ud af
de 2413 arbejdsløse er de 2405 grønlændere. Bægeret er nu
ved at flyde over, og ud fra den erkendelse har landstinget i
enighed foreslået en hestekur mod grønlandsk arbejdsløshed.
På mødet i mandags vedtog landstinget en række foran-
staltninger til imødegåelse af arbejdsløsheden. Loven om, at
grønlændere prioriteres højere end andre arbejdssøgende
skal gælde alle arbejdspladser i Grønland inklusive forsvars-
områderne. De udsendte skal åremålsansættes. Lokalansatte
og de udsendte skal have de samme vilkår med hensyn til ad-
gang til bolig og flyttegodtgørelse. Og de unge grønlændere
under uddannelse skal garanteres ansættelse.
Landstinget vil vende tilbage til arbejdsløshedproblema-
tikken til næste år, og man håber, at gennemførelse af de her
nævnte foranstaltninger vil bremse den skæve udvikling på
arbejdsmarkedet i Grønland. Tilgangen af udsendte bliver jo
større, mens arbejdsløsheden blandt grønlændere bliver mere
og mere ulyksalig.
Hele miseren kommer af en af de mest udskældte vedtagel-
ser i det nye Grønland, nemlig loven om fødestedskriteriet,
som favoriserer den udsendte arbejdskraft. Bolig følger altid
med, når en ikke i Grønland født person ansættes, og med
den konstante boligmangel har fødestedskriteriet været den
mur, som de unge uddannede grønlændere løber imod, når de
søger ansættelse. Fødestedskriteriet har meget på samvittig-
heden på en række områder i Grønland ikke mindst,hvad an-
går forholdet mellem danske og grønlændere.
Men nu skal der sørges for lige ansættelsesvilkår, og den
vedtagne hestekur skal ikke opfattes som diskrimination med
modsat fortegn. Ingen kan jo være interesseret i, at de unge
grønlændere skal uddannes til faste kunder på bistandskon-
toret.
Kæmpeunderskud i
ARCO
Atlantic Richfield Company (AR-
CO), der nu får koncession til efter-
forskning og udvinding af kulbrin-
ter i et område i Jameson Land, tab-
te i 3. kvartal af 1984 519 mio. dol-
lars. Meddeles det fra Los Angeles.
De store tab, som ARCO har
mistet, skal ses i sammenhæng med
ekstraordinære afskrivninger i
metal- og råstofsektoren på ialt 758
mio. dollars. Deraf falde de 515
mio. dollars alene på metalsekto-
ren, oplyses det videre.
Som følge af det vil ARCO nu
bringe sig af med det tabsgivende
arrangement i metalsektoren for i
stedet at koncentrere sig udeluk-
kende omkring kulbrinteaktivite-
terne. lod-
J.F. Ukiut ingerlaneranni landsrådip landstingillu akut'
tunngitsunik sammisarsimavaat nunatsinni inuusuttut sulif"
fissaarusimanerat ulorianarsiartuinnartoq. Kalaallit 10.000-
it suliffissaarunnissaanik siulittuutit eqqarsaatissiinngitsoor-
sinnaanngillammi. Tamakkulu piviusunngornissaat qanilh'
artuinnarparput. Maajip naanerani ukioq manna nunatsiniU
suliffissaqanngitsut 2413-upput, sulisinnaasut 22.000-it mis-
saanniittut akornanni, suliffissaaruttunillu 2413-usunit
2405-it kalaaliupput. Igarlusooq utsersoraluttualerpoq, ta-
mannalu paasillugu maanna landstingimi isumaqatigiinne-
qarpoq annertuunik iliuuseqarnissaq kalaallit suliffissa-
qannginnerat iluarsiarniarlugu.
Ataasinngormat landstingip ataatsimiinerani isumaqati-
giissutigineqarput iliuusissat assigiinngitsut suliffissaqaU'
nginnerup akiorneqarnissaanut. Suliffinni kalaallit salliutin-
neqarnisaannik inatsit atulissaaq nunatsinni sullivinnut iliU'
niagaqarfinnullu tamanut, aamma sakkutooqarfinnut. Tiki'
sitat ukiussaa killilikkamik atorfinitsinneqartassapput. Ka-
laallit tikisitallu atorfinitsitaanermi atukkatigut naligiissine'
qalissapput, tassa illussaqartitaanikkut nuutsitaanermilu
akiliunneqartarnikkut. Kalaallillu ilinniagaqartut atorfinit-
sinneqartarnissaat qulakkeerneqartalissaaq.
Suliffissaarunnermik ajornartorsiutit landstingip uterfi'
geqqinniarpaa aappaagu ataatsimiinissamini, neriuutigine'
qarporlu aaqqissuussinissat maani taaneqartut akornuse™'-
maaraat nunatsinni sulisoqarnikkut equngasumik ingerla-
neq. Imaappormi tikisitat amerliartuinnarlutik kalaalilli su-
liffissaarunnerat ilungersunarsiartuinnarluni.
Aqqutip pitsaanngitsup atuallanneqarneranut pissutaasod
tassa nunatsinni nutaangorsaanermi aalajangikkat akerleri-
neqarnersaat, tassalu sumi inunngorsimanermik inatsit suh'
artortunik tikisitanik salliutitsisoq. Nunatsinnimi inunngor-
simanngitsoq atorfinitsineqaraangami tamatigut inissaqar'
tinneqartarpoq, inissaaleqiuarnerlu pissutigalugu sumi inun-
ngorsimaneq tassaasimavoq kalaallit ilinniarsimasut aporfi'
giuartagaat atorfissarsioraangamik. Sumi inunngorsimaned
ajoqusiisimaqaaq nunatsinni assigiiinngitsorpassuartiguL
minnerunngitsumik kalaallit qallunaallu akornanni pissutsit
tungaatigut.
Maannali atorfinitsitaanermi atugassat assigiilissapput.
maanalu iliuuseriniakkat isumaqartinneqassanngillat qallU'
naanik immikkortitsinialernertut. Kialluunniimmi soqutigi'
sinnaanngilaa kalaallit inuusuttut ilinniartinneqartarnisaat
ikiuisarfinnukarlutik aningaasaanguanik qinnuuloortuar-
tussanngorlugit.
Atuagagdliutine neKeroruteKarit
2 NR. 44 1984
ATUAGAGDLIUTIT