Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 31.10.1984, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 31.10.1984, Blaðsíða 14
Sæt arbejde igang Kommunalbestyrelsen i Nuuk har givet en ekstrabevilling på 4,3 millioner kroner til udbetaling af socialhjælp. Pengene burde bruges til at sætte arbejde igang, mener Henriette Rasmussen. Henriette Rasmussen: Der er omkring 600 arbejdsløse i Nuuk. Og det er blevet sværere og sværere for dem enten selv finde et stykke arbejde eller at blive henvist til arbejde af arbejdsmarkedskon- toret. Foruden de mange mennes- kelige tragedier det medfører, har det betydet, at kommmunalbesty- relsen har givet en tillægsbevilling på 4,3 millioner kroner til offentlig hjælp. I stedet for denne lappeløs- ning, der ikke gør noget ved det egentlige problem, siger Henriette Rasmussen, IA, at pengene heller skulle bruges til at sætte fornuftigt arbejde igang, og hun peger på en hel række områder, bvor beskæfti- gelsen også ville gavne andre end de arbejdsløse. I 1984 er der afsat 10,3 millioner kroner til offentlig hjælp. Med til- lægsbevillingen, der blev vedtaget i august er dette tal forhøjet til 14,6 millioner kroner. Henriette Rasmussen var det ene- ste kommunalbestyrelsesmedlem, der protesterede mod at man kun forsøger at løse problemet ved at udbetale penge, og at man ikke sæt- ter arbejde igang. Skubber problemet fra sig Med sit forslag vil Henriette Ras- mussen forsøge at tage hul på ar- bejdsløshedsproblemet og gøre no- get ved det i stedet for bare at lade det køre, som man har gjort det i årevis. — Politikerne skubber proble- merne fra sig over i hænderne på medarbejderne i socialforvaltnin- gen. De kan ikke løse problemerne, uden at vi træffer en politisk beslut- ning. De kan kun lappe forskellige steder uden at lapperne er store nok — ved at udbetale økonomisk hjælp. Henriette Rasmussen mener, at det er utilfredsstillende for medar- bejderne i socialforvaltningen, som er uddannede til at hjælpe og ikke bare til at udbetale penge. Snak med de arbejdsløse Sidste efterår fik IA og Siumut en bevilling på 100.000 kroner igen- nem kulturelt udvalg. Pengene blev brugt til musikanlæg, som byens unge musikere kan bruge, når de har lyst. Det er Henriette Rasmussens er- faring, at der er mange unge ar- bejdsløse, der udtrykker sig gen- nem musik og digtning. — De mangler et sted, hvor de kan gå hen og øve sig, siger hun og oplyser, at der er forslag om, at det gamle fritidshjem ved seminariet o- verdrages til mødested for unge ar- bejdsløse. Men Henriette Rasmussen me- ner, at et af de store problemer er, at kommunens arbejdsmarkedsud- valg ikke fungerer. — Det betyder, at arbejdsmarkedskontoret ikke får nogle politiske tilkendegivelser, og at det kun bruges til at udarbejde statistikker og registrerer arbejds- løsheden. — Kontoret gør ikke noget ved arbejdsløsheden, og Henriette Ras- mussen mener, at skal tage sig tid til at snakke med de arbejdsløse om, hvad de kan og vil, og så skal nogle af de penge, som idag bruges til so- cialhjælp stilles til rådighed for kontoret, så det kan starte beskæf- tigelse. Konkrete forslag — Vi har foreslået en række kon- krete beskæftigelsesprojekter, siger Henriette Rasmussen. Men når vi har forsøgt at få gennemført et pro- jekt, hvor arbejdsløse for eksempel skal sætte en bygning i stand, er det altid endt med, at arbejdet er blevet udliciteret til et privat firma. Og det er dyrt, og dyrere end hvis bygnin- gen var sat i stand som et beskæfti- gelsesprojekt. For de private hånd- værkere styrer selv priserne, siger hun. På kortere sigt har vi foreslået, at fællesværkstedet, det gamle skibs- værft, og at det tidligere fritidshjem sættes i stand som beskæftigelses- foranstaltninger. — Af mere varige arbejdspladser har vi foreslået, at Nuuk kommune i samarbejde med konsulentfor- midlingen undersøger muligheden for at etablere en genbrugsfabrik. Hver dag smides der store mængder papir ud, som ellers kunne være grundlag for at starte en papirfa- brik, der laver genbrugspapir, me- ner Henriette Rasmussen. Legetøj På NIS’ værksted, hvor unge ar- bejdsløse mellem 16 og 24 år laver børnesenge, som sælges til Brug- sen, kan der også laves en lang ræk- ke andre ting. NIS står for Nuummi Inuusuttunut Suliffik, og tager sig andre ting. NIS står for Nuummi Inuusuttunut Suliffik, og tager sig af de unges problemer. Henriette Rasmussen foreslår, at man på dette værksted også kan la- ve grønlandsk legetøj som ajagaq, ikaartut, pukuttut m.v. Det laves af ben, træ og sten og kan eksporteres til andre lande, fordi det er udvi- klende for børn at lege med det. Men værkstedet kan for eksem- pel også tage gamle, brugte møbler ind, reparere dem og sælge dem i- gen. I det hele taget kan virksomhe- den udvides til en genbrugsvirk- somhed , hvor man kan reparere alle mulige ting Fedtsten og systue Henriette Rasmussen foreslår også, at kommunen etablerer et værksted til billedskærere, og at kommunen henter fedtstenene for at lette værk- stedets økonomi. Desuden foreslår hun, at der star- tes en systue, der omsyr brugt tøj, og at der om efteråret startes ind- samling og produktion af grøn- landske bær. Endvidere foreslår hun, at Nuuk kommune støtter an- delsforeningen »Qornoq’s« be- stræbelser på at starte et produkti- onssted. Endelig vil hun gerne have etableret et skindbehandlingssted og en skindsystue. Mødested Arbejdsmarkedskontoret kommer i kontakt med især de unge arbejds- løse. Det er også baggrunden for, at Henriette Rasmussen her i lands- tingssamlingen har foreslået, at ar- bejdsmarkedskontorerne en gang i* mellem lukker og holder møder med unge arbejdsløse, møder hvor politikerne fra arbejdsmarkedsud- valgene også deltager, siger Henri- ette Rasmussen. Hun har derfor foreslået kom- munen, at arbejdsmarkedskontoret og NIS etablerer et mødested for ar- bejdsløse. Det er vigtigt, at de ar- bejdsløse i vores by har et sted, hvor de kan mødes med andre ligestillede og drøfte deres problemer. Det vil nemlig for, at de arbejdsløse kan fremkomme med forslag om nye ar- bejdspladser, slutter Henriette Ras- mussen. Penneveninde Frisk fyr i moden alder med sun- de gode interesser søger penne- veninde, har du lyst og interes- se, så fat pennen og skriv til mig • Venlig hilsen Heinrich S. Petersen Sankt Annæ Gade 35.1 1416 København K. øSS, 14 NR. 44 1984 AJUAGAGDIJUTI.T

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.