Atuagagdliutit - 20.02.1985, Side 30

Oqallinneq • Debat_
Imigassamik
killilersuisarneq
Kalaallit Nunaanni imigassap am-
magaaneraninngaanniit ulooq
manna tikillugu ukiorpassuit qaa-
ngiutinngikkaluartut, imigassamik
ajornartorsiuteqarneq pissutigalu-
gu imigassamik killilersuisarnerit
takkusuutuarput. Killilersuisarner-
li aallartinneqarmat malunnarpoq
imertartut amerliartuinnalersima-
sut. Killilersuisarnerup kingornati-
gut tillinniartarnerit allarpassuillu
inuiaqatigiinnut akornutaasinnaa-
sut amerliartuinnalersimapput.
Taamaattumik killilersuisarne-
rup imigassaq mamarunarsarlugu-
lu pissangnartunngortittarpaa.
Paasisagut malillugit imigassa-
mik killilersuisarneq inuiaqatigiin-
ni ajoqutaaginnartutut isigivarput.
Taamatut oqaratta makku pissuti-
gaavut: inuiaqatigiinni killilersui-
neq killormut saatitisisartoq misi-
galugulu takoreeratsigu kiisalu an-
nilaanngatigigatsigu ajornartorsiut
kinguaassatsinnutajanneqaannar-
toq ima passillugu imigassaq ilinni-
agassaammat qanoq atornissaa
matuneqaqattaarluni ammarneqa-
qattaarpat, ajornartorsiut imigas-
samut tunngasoq inuiaqatigiit ilu-
sinniitussaammat.
Una aamma assersuutigisinnaa-
varput, killilersuisarnerup nalaani
inerneq ajortut allaat imertalersi-
mapput, imerpallaanngitsulluunni-
it imernerulersimallutik.Taamaat-
tumik uagut isumaqarpugut imi-
gassamik killilersuineq ingerlaner-
luttarpallaartoq. Aamma imigassa-
mik killilersuineq aaqqissungaallu-
arnerusinnaagaluarpoq, ajornan-
nginnerusumik ingerlanneqarsin-
naasumik, iuiaqatigiit isumasiori-
arlugit amerlanerit isumaat atorsin-
naavaat. Naalakkersuisutta nalor-
nisiginnginnersaagaluarpaat, siu-
nissami killilersuineq atorneqar-
taannassappat soorunami aaqqis-
sugaalluarnerutittariaqarparsi,
naalakkersuisunaa!
Uagut isumarput malillugu naa-
lakkersuisut aalajangertariaqaler-
paat imiagssaq matussanerlugu
ammatiinnassanerluguluunniit.
Naalakkersuisugut imiagssap
tungaatigut aalajangernerusumik
aalajangiisariaqalinnginnerput?
Iminngernaveersaartunaa ikiuu-
nerusariaqalinnginnerpusi? Na-
lunngisagut malillugit iminngerna-
veersaartut imertartunik kanngu-
sutsitsiinartarput ikiuunniarnissa-
mik akerlianik, allaat killilersuiner-
mi allagartat imertartunut tuniniar-
neqartarsimallutik.
Iminngernaveersaartunaa ilissin-
nut anginerusutut isiginermit imer-
Overtagelsen af
boligbyggeriet
Aasiaat kommune er meget interes-
seret i at få lov til at overtage in-
struktøbistanden ved opførelsen af
selvbyggerhuse. Denne opgave har
hidtil været GTO’s.
KANUKOKA har spurgt ministeri-
et om kommunerne kunne overtage
denne opgave, og om det rent bevil-
lingsmæssigt vil være muligt at an-
vise kommunerne beløbet for ud-
ført instruktørbistand.
Ministeriet er indstillet på at lade
de kommuner, der ønsker det, over-
tage instruktørbistanden, idet dette
efter ministeriets opfattelse kan be-
tragtes som et skridt i retning af en
grønlandsk overtagelse af det stats-
lige boligbyggeri.
En forudsætning er imidlertid, at
den enkelte kommune overtager in-
struktørbistanden ved samtlige
selvbyggerhuse i kommunen, lige-
som ansvaret for selvbyggerhuse-
nes kvalitet bliver den enkelte kom-
munes.
tartut sanianni taamalillusi imer-
tartut mikinerusutut misigitittarpa-
si, tamannalu imernerunermik ki-
nguneqartarpoq.
Isumaqarpugut tamanna eqqar-
saatiginerusariaqarissi.
Ikastimi Niuernermik
Ilinniarfimmi atuartut.
Instruktørbistanden blev i 1984
honoreret med fem procent af ma-
terialeværdien svarende til omkring
13.000 kroner.
Kommunalbestyrelsen i Aasiaat
er interesseret i at overtage instruk-
tørbistanden, når kommunens tek-
niske forvaltnings mandskabsfor-
hold er i orden. Desuden skal KA-
NUKOKA og ministeriet blive eni-
ge om priserne.
Kinami avittartut
amerliartortut
Arnat igaffinniiginnarunnaarlutik
angutituulli suliffissarsiortalerneri-
sa kingunerisaannik aappariit Ki-
nami avittartut amerleriarujussuar-
simapput, kinamiut nutaarsiassa-
qartitsiviat Peking Review taama
allappoq. Avittartut 1979-imiit
1983-ip tungaanut 70 pct-imik
amerleriarsimapput. 1983-imi
500.000-it avinniarsimapput, pi-
ngaartumillu arnat avinniartuusar-
simapput.
Advokat tamåkivigdlune tupagsiagssanit
pitsaunerpånit imussauvoK. åma imorne
Kagdlerpåt tugdlilo tupagsiagssat akuit-
suput. taimaingmat sikap pitsaussup pissar-
neratut tipigialårtumik Kasilingitsumik
mamåssuseKarpoK. imaKauna taimaingmat
Advokat sikåvaraa Danmarkime pisiauner-
paussartOK.
Advokat s i. Rosa Danica-mut. Estimulanle-mul åma
Manne-mut migssinyiuteriaruk. angerxaiigigput akeKati-
gigdluinardlutigdlo. ilå mamåssusiat åssigingik. Advokat
sikåvaraK sordlule sikåx niLsak.
Advokat er udelukkende fremstillet af
de bedste tobakker, også det yderste dæk-
lag er rene tobaksblade. Det giver den
fyldige, aromatiske smag, der kendetegner
en god cigar. Dette er måske forklaringen
på, at Advokat cerut er en af de mest kobte,
Prov at sammenligne Advokat med f.eks. Rosa Danica.
Estimulante og Manne. De har samme storrelse. Smag
selv forskellen. Advokat cerut nyder De som en god cigar. ,
8
30 NR. 8 1985
ATUAGAGDLIUT1T