Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 20.02.1985, Page 30

Atuagagdliutit - 20.02.1985, Page 30
Oqallinneq • Debat_ Imigassamik killilersuisarneq Kalaallit Nunaanni imigassap am- magaaneraninngaanniit ulooq manna tikillugu ukiorpassuit qaa- ngiutinngikkaluartut, imigassamik ajornartorsiuteqarneq pissutigalu- gu imigassamik killilersuisarnerit takkusuutuarput. Killilersuisarner- li aallartinneqarmat malunnarpoq imertartut amerliartuinnalersima- sut. Killilersuisarnerup kingornati- gut tillinniartarnerit allarpassuillu inuiaqatigiinnut akornutaasinnaa- sut amerliartuinnalersimapput. Taamaattumik killilersuisarne- rup imigassaq mamarunarsarlugu- lu pissangnartunngortittarpaa. Paasisagut malillugit imigassa- mik killilersuisarneq inuiaqatigiin- ni ajoqutaaginnartutut isigivarput. Taamatut oqaratta makku pissuti- gaavut: inuiaqatigiinni killilersui- neq killormut saatitisisartoq misi- galugulu takoreeratsigu kiisalu an- nilaanngatigigatsigu ajornartorsiut kinguaassatsinnutajanneqaannar- toq ima passillugu imigassaq ilinni- agassaammat qanoq atornissaa matuneqaqattaarluni ammarneqa- qattaarpat, ajornartorsiut imigas- samut tunngasoq inuiaqatigiit ilu- sinniitussaammat. Una aamma assersuutigisinnaa- varput, killilersuisarnerup nalaani inerneq ajortut allaat imertalersi- mapput, imerpallaanngitsulluunni- it imernerulersimallutik.Taamaat- tumik uagut isumaqarpugut imi- gassamik killilersuineq ingerlaner- luttarpallaartoq. Aamma imigassa- mik killilersuineq aaqqissungaallu- arnerusinnaagaluarpoq, ajornan- nginnerusumik ingerlanneqarsin- naasumik, iuiaqatigiit isumasiori- arlugit amerlanerit isumaat atorsin- naavaat. Naalakkersuisutta nalor- nisiginnginnersaagaluarpaat, siu- nissami killilersuineq atorneqar- taannassappat soorunami aaqqis- sugaalluarnerutittariaqarparsi, naalakkersuisunaa! Uagut isumarput malillugu naa- lakkersuisut aalajangertariaqaler- paat imiagssaq matussanerlugu ammatiinnassanerluguluunniit. Naalakkersuisugut imiagssap tungaatigut aalajangernerusumik aalajangiisariaqalinnginnerput? Iminngernaveersaartunaa ikiuu- nerusariaqalinnginnerpusi? Na- lunngisagut malillugit iminngerna- veersaartut imertartunik kanngu- sutsitsiinartarput ikiuunniarnissa- mik akerlianik, allaat killilersuiner- mi allagartat imertartunut tuniniar- neqartarsimallutik. Iminngernaveersaartunaa ilissin- nut anginerusutut isiginermit imer- Overtagelsen af boligbyggeriet Aasiaat kommune er meget interes- seret i at få lov til at overtage in- struktøbistanden ved opførelsen af selvbyggerhuse. Denne opgave har hidtil været GTO’s. KANUKOKA har spurgt ministeri- et om kommunerne kunne overtage denne opgave, og om det rent bevil- lingsmæssigt vil være muligt at an- vise kommunerne beløbet for ud- ført instruktørbistand. Ministeriet er indstillet på at lade de kommuner, der ønsker det, over- tage instruktørbistanden, idet dette efter ministeriets opfattelse kan be- tragtes som et skridt i retning af en grønlandsk overtagelse af det stats- lige boligbyggeri. En forudsætning er imidlertid, at den enkelte kommune overtager in- struktørbistanden ved samtlige selvbyggerhuse i kommunen, lige- som ansvaret for selvbyggerhuse- nes kvalitet bliver den enkelte kom- munes. tartut sanianni taamalillusi imer- tartut mikinerusutut misigitittarpa- si, tamannalu imernerunermik ki- nguneqartarpoq. Isumaqarpugut tamanna eqqar- saatiginerusariaqarissi. Ikastimi Niuernermik Ilinniarfimmi atuartut. Instruktørbistanden blev i 1984 honoreret med fem procent af ma- terialeværdien svarende til omkring 13.000 kroner. Kommunalbestyrelsen i Aasiaat er interesseret i at overtage instruk- tørbistanden, når kommunens tek- niske forvaltnings mandskabsfor- hold er i orden. Desuden skal KA- NUKOKA og ministeriet blive eni- ge om priserne. Kinami avittartut amerliartortut Arnat igaffinniiginnarunnaarlutik angutituulli suliffissarsiortalerneri- sa kingunerisaannik aappariit Ki- nami avittartut amerleriarujussuar- simapput, kinamiut nutaarsiassa- qartitsiviat Peking Review taama allappoq. Avittartut 1979-imiit 1983-ip tungaanut 70 pct-imik amerleriarsimapput. 1983-imi 500.000-it avinniarsimapput, pi- ngaartumillu arnat avinniartuusar- simapput. Advokat tamåkivigdlune tupagsiagssanit pitsaunerpånit imussauvoK. åma imorne Kagdlerpåt tugdlilo tupagsiagssat akuit- suput. taimaingmat sikap pitsaussup pissar- neratut tipigialårtumik Kasilingitsumik mamåssuseKarpoK. imaKauna taimaingmat Advokat sikåvaraa Danmarkime pisiauner- paussartOK. Advokat s i. Rosa Danica-mut. Estimulanle-mul åma Manne-mut migssinyiuteriaruk. angerxaiigigput akeKati- gigdluinardlutigdlo. ilå mamåssusiat åssigingik. Advokat sikåvaraK sordlule sikåx niLsak. Advokat er udelukkende fremstillet af de bedste tobakker, også det yderste dæk- lag er rene tobaksblade. Det giver den fyldige, aromatiske smag, der kendetegner en god cigar. Dette er måske forklaringen på, at Advokat cerut er en af de mest kobte, Prov at sammenligne Advokat med f.eks. Rosa Danica. Estimulante og Manne. De har samme storrelse. Smag selv forskellen. Advokat cerut nyder De som en god cigar. , 8 30 NR. 8 1985 ATUAGAGDLIUT1T

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.