Atuagagdliutit - 27.02.1985, Síða 22

erfalassoK såningassortalik
seKinerdlunit mardlungnik
Kalipautilik
Landsstyrip udvalgiata sujunersui-
ssugssatutdlo Kinigaisa ånoråmi-
nermut amilimavdlune kiparigsu-
mut kalåtdlinut erfalassugssarKig-
sorissaussunut ilusigdlit Kalipautit-
dlo tugdluarsorineKarsinaussut mi-
sigssorpait.
Landstingimutdle tamarmiussu-
mut OKitsungeKaoK tåukua sisamat
ardlåt sordleK tikuarniåsavdlugo. i-
lagåtdlo sexineK mardlungnik Kali-
pautilik Polinimiut erfalassuånut
nipititax.
Landstingime OKauserineKartut
ilagait: »soruname OKitsungilaK
sordlermik tikuagaKardlune aula-
janginigssaK« — »aperKutdle ka-
låtdlit erfalassugssåta aulajanger-
nigsså LandstingimisanersoK ima-
lunit inuit taissisfneKarnerat aper-
Kiimut OKilisautausinaunersoK a-
perKutauvoK« — »...tamånale ki-
nguneKarsinauvoK inuiaKatigit
mardlungordlutik ingmikulersi-
naunerånut...«.
partTtdle nalungerértariaKara-
luarpåt Landstingip aulajanginera
iluarineKångitsoK aulagsautaoru-
jugssuarsinaussoK. tamånalumepi-
vok partit sordlit Kalipautigiuma-
ssåt tungavigileravsiuk.
ukiorpagssuarne Landstingip o-
Katdlitarnere maligtariuardlugit
malungnartaKaoK aulajanginerpa-
rujugssuit misigissuseK atordlugo
namagsineKartartut — demokrati-
mik atancingnigtariaKarneK ator-
nago.
ersserKeKaoK såmerdlernik tai-
neKartartut kalåtdlit ingmikuvigsu-
mik erfalasscucarnigssåt piumassa-
rigåt. Kinersissartutdle aulajangl-
niarnerup nagdliutilernerane OKau-
seKånginerånut perKutauvoK tut-
siutuarmat erfalassortårniarneK
partikutårtumik OKatdlisigineKå-
sångitsoK, nautsorssutigigavtigulo
Landstinge nalornissusagune inuit
taissisinigssåt atorumåråt. OKatdli-
sigissaK pingåruteKaKaoK misigi-
ssutsinilo nalitorujugssutikavtigo
måko perKutigåvut:
kikut tamarmik agdlåtdlo inuiait
avdlat nalungilåt danskit augpalår-
tuat ukiune 264-ne erfalarérsoK ka-
låtdlit asassorujugssugåt. kinguå-
ngpagssuarne nuånårnerne alia-
sungnernilo amuneKartuarpoK,
manamutdlume inuiåssutsime ata-
Katigingnivtine sule atordluartug-
ssatut katingatitut issigiuaraluar-
dlugo. auk kalåtdlit danskitdlo au-
vat kalåtdlit ikingnerpånguit kisi-
mik pinatik pigåt. Danmarkime uv-
dlume merarpagssuit åiparlnit ka-
låliussunit Kavdlunaujussunitdlo
Kitornaussut agdliartorput. nunat
nordiske landinik pissagkat peKa-
tauvfigileravtigit pingårtorujug-
ssuvok ataKatigivfigissavtine såni-
ngassortalingmik erfalassoKarnig-
ssarput Kalipautit kukorujugssuar-
fiusinaussut erKarsautiginagit. ka-
låtdlit Danmarkimik peKateKarne-
rat silarssuarmiut tamarmik atand-
ssaråt, Kalåtdlit nunåtalo tamåna
nakussutigå, silarssuarme erKigsi-
vitdliorneKaleraluarpatdlunit na-
kussutigiuåsavdlugo.
Landsstyrip erfalassoK ingmiku-
vigsoK piumassarigaluarå Dan-
markimut nunanutdlo avangnar-
dlernut ilumorumanerput pivdlugo
piumassariuarparput erfassoK så-
ningassortalik. OKautsise »Kavdlu-
nåt augpalårtuat kalåtdlit erfala-
ssortåvåtut piumassunit amune-
KartuåsaoK« »pissussårnermau-
vok«, sordlo méraK Kialerångat
gummikasik Karnanut manguta-
gaK, åmalo sordlo OKartartuse
»danskit ikingutivut«.
piumassarårput inuit taissisineKar-
nigssåt. Peter Egede.
Kikkut nillissappat?
Ilissi nipangeraluarussi ujaqqat
makku nillissapput. Naalakkersui-
sunut ataqqinartunut qulequtaq
eqqaasitsivoq. Tamatta kukkusar-
pugut, soorlu aappalaartussatta aa-
lajangerneqarnerani taamatut isik-
kulik.
Amerlanersaasugut nipaassima-
vugut isumalluaratta aappalaartus-
satta toqqarneqårani neriuutigigat-
sigu sanningasulimmik piiaaffigi-
neqannginnissarput. Kanami isu-
maliorpa naalakkersuisutta siulit-
taasua palasiummat sanningasu-
limmillu saqqarmioqarluni, san-
Kujåssut
asassavta Katångutivta Isak
Schmidtip sivikitsumik nåparsi-
mavdlune tOKunerane ikiusimassu-
nut nåparsimavingme, Agtume Au-
siangnilo, misigingneKataussor-
pagssuarnut ilissauneranilo peKa-
taussunut Kujavugut. kisalo Ka-
ngåtsåp kommuniane kransimut
tunissutaussumut Kujavdluta inuv-'
dluarKussivugut.
Lea Rasmussen,
A nna Jørgensen mérKatdlo
Kujåssut
atåtavta asassavta uvimalo Isak
Schmidtip tOKunerane ilissaunera-
nilo misigingneKataussorpagssuar-
nut ikiutunutdlo, nåparsimaving-
me sulissunut nakorsanutdlo nau-
ssorpagssuarnutdlo, Agtormiunut
Kangåtsiarmiunutdlo Ausiangmiu-
nutdlo atuarfeKarfingmutdlo umå-
mik pissumik Kujavugut inuvdluar-
Kussivdlutalo.
Margrethe mérailo
ningasulik qimarratigissagaa.
Paatsoornerunngilaq taamatut
oqarama, tassami nassuiaaniaralu-
arnermini oqarmat kikkulluunniit
maanakkut aappalaaorput attoru-
arsinnaagaat. Simulli takorlooriar-
ta: illoqarfinni nunaqarfinnilu pi-
ngaartumik sapaatikkut sanninga-
sortaqartut kikkullu sanningasor-
taqanngitsut. Inuiaqatigiinnik avis-
saartitsineq?
Taamaattumik qinersisartut pif-
fissaagallartillugu aalajangeeqa-
taajumalluta nillerniarta kuisinnit-
sinni aamalu kuisikkumaartuni
sanningasoq pigiinaqqullugu.
Jørgen Søholm
Aasiaat
To mærkedage
Dronning Ingrid står foran to mær-
kedage, af hvilke den første, nemlig
hendes fødselsdag den 28. marts ef-
ter udtrykkeligt personligt ønske
ikke vil blive markeret. Dronning
Ingrid er på dagen bortrejst og har
intet oplyst om, hvor rejsen går
hen, skrivet bladet Nordisk Kon-
takt.
Dronningens anden mærkedag
falder søndag den 26. maj, på hvil-
ken dag hun har været dansker i 50
år. Den 26. maj 1935 blev hun, der
da var Sveriges prinsesse, i Stock-
holm viet til kronprins Frederik af
Danmark, og samme dag ankom de
nygifte til København ombord på
kongeskibet »Dannebrog«, og der-
med blev Sveriges prinsesse dansk
kronprinsesse.
Fra IMV-FOTO
Nyhedsfilm
^ til lavpris

Leveres i VHS - BETA - V-2000
Til Grønlands pris!
Specialist i videofilm til Grønland
IMV-FOTO
Frederiksborgvej 84
2400 Kbh. NV
Få vores katalog
Priserne er uden moms og porto
22 NR. 9 1985
ATUAGAGDLIUT1T