Atuagagdliutit - 27.02.1985, Qupperneq 23

erKainiarpara ikingut
uvdlume 4. januar 1985 tusarpara
palase Nikolaj Fly Petersen uvdlåK
tOKussoK. Nikulåt Ausiangne efter-
skolime ukiut mardluk iliniakatigå-
ra åmalo Nungme ukiut mardluk
tåssa 1938-39 åma 1940-41-ime.
Nikulåt iliniartungorpoK inersi-
marpaloKalune, angivdlune nukig-
tuvdlunilo, uvavnutdlo taimane
mikivdlune terigtumut tamatigut a-
ngajoricåtut pissusilersortarpoK,
tåssa uvavnit nukigtunerussunut
Kompetance til
finansudvalget
Landstingets finansudvalg skal ha-
ve tilsvarende kompetance som det
danske Folketings finansudvalg.
Det vil betyde, at finansudvalget får
myndighed til at afslå tillægsbevil-
linger, hvis disse ikke skyldes plud-
selig opståede forhold. Og finans-
udvalget skal spørges, hvis eks-
traudgifter skal dækkes ind på eksi-
sterende konti.
Øget kompetance til finansud-
valget, i lighed med det som kendes
fra Danmark, vil medføre en hurti-
gere og smidigere sagsbehandling,
da udvalget kan indklades hurtigt
°g kunne træffe økonomiske be-
slutninger, men også henvise afgø-
relser til Landstinget.
— Vi har brug for denne arbejds-
form, sagde Landstingsformand
Jonathan Motzfeldt, men det er så
nyt, så vi må afvente nærmere ret-
ningslinjer.
Holger Sivertsen fra Atassut
mente, at hvis man kan undgå dår-
lig sagsbehandling og dermed for-
sinkelser, vil dette også medvirke
til, at undgå unødvendige ansøg-
ninger om tillægsbevillinger. Her
hentydede han sikkert til, at lands-
styremand Moses Olsen tidligere i
Landstingssamlingen var nødt til at
trække et skattelovsforslag tilbage,
fordi, som han sagde, hans embeds-
mænd havde »kludret«.
Qaammarsaanermut
siunnersuisoqarfik
Qaammarsaanermut siunnersuiso-
qarfik, Inatsisartut ukiaanerani
ataatsimiinnerminni inuttalersu-
gaat, upernaakkut ataatsimiinner-
mi inissitsitersimavoq Lise Len-
nert, Nuuk, siulittaasunngortillu-
gu. Lise Lennert Kalaallit Nunaan-
ni arnat peqatigiffiisa kattuffianne-
ersuuvoq.
Siulittaasup tulleraa Hansipajuk
Gabrielsen Kalaallit Nunaanni Ti-
mersoqatigiiffit Kattuffianneer-
soq.
Siunnersuisoqatigiit suliassaasa
pingaarnerit ilagaat suliassat oqa-
luuserineqarlutillu pingaarnersior-
lugit tulleriiaarneqartarnissaat, Si-
unnersuisoqatigiillu nunami sulias-
sat tamaasa isummerfigisassavaat.
Pingaartiterisarnissami imatut tul-
leriiaarisoqartassaaq: Inuutissarsi-
sernigissardlunga.
taimanernit Nikulåmut tatiging-
ningnera piviussoK pilersimavoic,
taimåituarsimavdlunilo åma Nung-
me iliniartorpait akornåne.
inunerme angnersså Nikulåt ili-
niartitsissutut sulivoK, tauvalo sep-
tember autdlartilårtoK 1976-ime
palasingortitauvdlune, tOKuninilo
tikitdlugo uvavnut åtavigingnig-
tuardlune.
erKainetcarnera atandnartituå-
savara. Rasmus Petersen
utinut tungasut, ilaqutariissutsimut
tunngasut, aserorterinermut tunn-
gasut, Kalaallit Nunaanni atuarfin-
ni meeqqat, angajoqqaat allallu
atugaannut tunngasut, kiisalu aam-
ma illoqarfinni aviiseeqqani sule-
qataasut kursusertinneqartassap-
put.
Ilulissani illut
amerlanerusut
Ilulissani kommunalbestyrelsi aa-
lajangerpoq pingasuussilluni
1986-imi illuliassat 20-iniit 40-inut
amerlineqassasut. Amerlineqarnis-
saallu aalajangiunneqarpoq GTO,
ministereqarfik Namminersorne-
rullutillu Oqartussat ataatsimeeqa-
tigineqareersullu. Aningaasaleeqa-
taasussat Namminersornerullutik
Oqartussat ministereqarfiullu
kommunimi illussaaleqinerujussu-
aq paasilluarsimavaat.
Sanaartugassat katillutik 30 mio.
kr-inik akeqassapput, taamaalillu-
nilu kommunip akiligassai 1984-i-
mi akit naapertorlugit 10 mio. kr-
iussallutik.
Illuliassanit 1000-init —pingasu-
ussinikkut sananeqartussanit —
650-it inniminnerneqareerput, Sisi-
miut Qaqortullu sanatitassatik
50-inik 42-inillu amerlisimaamma-
tigik.
Illuliassat taakku 40-it uigulu-
kuttutut saneqarnissaannik kom-
munip siunnersuutaa Namminer-
sornerullutik Oqartussat akuer-
saassagunarpaat.
Kommunip aningaasaliissutissa-
ni aalajangiiffigiumaarpai 1985-ip
naanerani kommunip aningaasaa-
teqassusia takoreerunikku.
Kommuni aalajangersimavoq
1985-imi illuliassanut 5.255.000 kr-
inik taarsigassarsiniarumalluni.
Nanortallip
timersortarfissaa
naaggaaraat
Qasigiannguit kommunalbestyrel-
siata immikkut ittumik ataatsimiin-
nerani akuersissutigineqarpoq Na-
nortallip kommuniata siunnersuu-
taa itigartitsissutigineqassasoq, si-
unnersuutigisimagaluaramikku ti-
mersortarfiliornissamut Nammi-
nersornerullutik oqartussat tapiis-
sutaat kommunit taakku avissa-
gaat.
Kommunalbestyrelsip itigartitsi-
nerminut tunngavigaa timersortar-
fittaarniaqatigiit itigartitsisimane-
rat. Ataatsimiinnerulli imaqarnili-
orneqarnerani allassimavoq itigar-
titsineq utaqqiisaannaagallartutut
isigineqassasoq, tassami Nanortal-
lip siunnersuutaanut Namminer-
sornerullutik oqartussat isummer-
nissaat utaqqeqqaarallarumane-
qarmat.
Nanortallip siunnersuutigisima-
vaa kommunit marluk taakku ti-
mersortarfittaarniarnerminni ani-
ngaasartuutissamik 42,5 procente-
rigallagaat matussutissaqartikkal-
lassagaat, taamaassappat marluul-
lutik aappaagumiit sanatitsilersin-
naassagamik. Ukiumilu aningaasa-
liiffiusumi tullermi aningaasaliissu-
tissat sinneri Namminersornerullu-
tik oqartussaniit tapiissutisiarisin-
naassagamikkit.
Siunnersuulli taanna Qasigia-
nguit naaggaarallarsimavaat.
Kinguppalerisussat
kursusissasut
Ilinniartitaanermut Pisortaqarfik
Aasianniit qinnuvigineqarsimavoq
kinguppaleriffissaq 1986-imi inin-
nginnerani kinguppaierivimmi suli-
sussanik kursuseqartitseqqullugu.
Ilinniartitaanermut Pisortaqar-
fiup suliffissaqartitsiniarnermut
ataatsimiititaliat tamaasa apeqqu-
teqarfigisimavai kursusit suut pisa-
riaqartinneqarnersut.
Tamanna tunngavigalugu Aasi-
anni kommunalbestyrelsimi ilaa-
sortap Lars Vinterip kissaatigisi-
mavaa kommuni kinguppaleriffis-
sap inernissaanut piareersalissa-
soq, kinuppaleriffissaq 1985-imi
augustip aallaqqaataaniussagunar-
toq atulerpat sulisunngortussanik
kursusertitsisalereernermigut.
Grønlandsfly har indviet sine nye faciliteter i Nuuk, hvor der ialt er
tilbygget godt 2000 kvadratmeter kontor-, værksteds- og lagerfacili-
teter. På det ene foto ses fra indvielsen et udsnit fra den nye kantine,
som omkring 130 ansatte nu nyder godt af. På det andet fotoses gæ-
ster og ansatte ved indvielsen i hangaren. Hele herligheden har ko-
stet 27,5 millioner kroner og der er tilsagn fra EF om et tilskud på
godt 8 mio. kr. Nu er eksperticen samlet og det skulle sikre kunderne
( = rute- og charterdivisionen) bedre betjening og sikring af optimale
løsninger. Desuden er Grønlandsfly i dag i stand til at nedbringe det
reparations- og overhalingsarbejde, som udføres uden for Grøn-
land. Det vil skabe yderligere arbejdspladser, sagde teknisk divi-
sionschef J.H. Ørstarn b.a. ved indvielsen.
Grønlandsfly Nuummi allilerivoq, allaffiit, sulliviit peqqumaasiviillu ka-
tillutik 2000 kvadratmeteringajannik annertussusillit atoqqaartikkamigit.
Assip aappaani takuneqarsinnaavoq sulisuusut 130-it nerisarfittaavata
ilaa. Assip appaaniipput qaaqqusat sulisullu isertitsisarfimmiatoqqaartit-
sisut. Sanaartukkat 27,5 mio. kr-inik naleqarsimapput EF-illu 8 mio. kr-
inik tapiissuteqarneratigut sananeqarsimallutik. Maanna suliffiit ataatsi-
mut katersorneqarsimalerput, taamalu sullissineq isumannaalisaanerlu
pitsaanerulersinnaalerput. Grønlandsflyp Kalaallit Nunaata avataani ilu-
arsaassisitsisarneri ikilineqarsinnaalerput. Taamalu suliffiit suli amerlane-
rusut pilersinneqarsinnaalerput, teknikkimut tunngasunut pisortaq J.H.
Ørstarn atoqqaartitsinermi ilaatigut taama oqarpoq.
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 9 1985 23