Atuagagdliutit - 27.02.1985, Page 28

Oqallinneq • Debat________
Det kom bag på os!
Ganske rigtigt har man talt om et
nyt flag til Grønland. En gang blev
forslagene forelagt i AG, og der
blev afstemning, hvor Dannebrog
også var med, og Dannebrog vandt
stort.
Siden har man ikke hørt ret me-
get om falgudvalget, bortset fra
små udtalelser. 13.2.85 hører vi i ra-
dioen, at i morgen vil man tage stil-
ling til, om der skal være folkeaf-
stemning om det nye flag. Dagen ef-
ter (14.2.) tidligt om morgenen hø-
rer vi i radioen, at Landstinget selv
vil bestemme, hvilket flag Grøn-
land skal have med den begrundel-
se, at sådan havde man gjort på Fæ-
røerne. Befolkningen har kun set få
af de 500 forslag. Flagudvalgets to
udvalgte 1) et grønt med hvidt kors
og 2) Thue Kristiansens tegning, er
der nok delte meninger om, selv om
udvalget har sagt, at det er gennem-
tænkt.
Man har ikke tænkt over, i hvor
lang tid, vi har hørt under Dan-
mark. En gang hørte Norge også
under Danmark. Tænk over, hvor-
ledes Norge ændrede sit flag, da de
Landsstyrets eget udvalg og udpe-
gede konsulenter overvejede, hvil-
ke tegn og farver, der burde være på
et rektangulært lærred, der skulle
være det samlende banner for den
grønlandske befolkning.
Det er bare ikke så ligetil at skulle
vise de fire forslag på tinget for at få
udpeget et af dem.
Udtalelserne blev: »Selvfølgelig
vil det ikke blive nemt at skulle
træffe en endelig afgørelse« —
»hvorvidt spørgsmålet om et grøn-
landsk skal besluttes i Landstinget,
eller om det bør afgøres gennem
vejledende flkeafstemning« —
»kan få det resultat, at befolknin-
gen bliver delt i to lejre...«
Her burde partierne have indset,
at en forkert landstingsbeslutning
ville vække en voldsom reaktion.
Dette skete, da I besluttede at stem-
me efter partifarve.
Når man gennem mange år har
fulgt tingets drøftelser, har man
mærket gang på gang, hvor følel-
sesbetonede afstemningerne kan
blive, uden respekt for demokrati-
ske principper.
Det var de venstreorienterede,
der krævede et særligt grønlandsk
flag. Når vi vælgere ikke sagde no-
get, var det fordi vi havde hørt, at
flagforhandlingen skulle drøftes
ikke hørte under Danmark mere. Se
island, hvordan de ændrede deres
flag ved udmeldelsen. Ingen af dem
forlod flaget med korset. Det sam-
me kunne vi også have gjort her i
Grønland, uden at forandre Dan-
nebrog ret meget kunne vi have ta-
get et af forslagene, med en stribe
grønt, mellem det røde og korset, så
kunne vi også vores elskede sang:
»Korset vejer skinnende hvidt«.
Man undrer sig over Landstin-
gets ligegyldighed over vælgerne.
Efter som jeg er mellemled for ban-
nerne i Grønland og Danmarks
Samfundet, kunne jeg ikke undlade
at reagere, og ringede straks til fore-
ningerne her i Godthåb, som har
banner, og alle tilkendegav deres
enighed, og gav mig medhold til, at
vi stille vil demonstrere foran
Hjemmestyret med vore banner. Vi
vil demonstrere over, at der ikke
blev folkeafstemning for så vigtig
en sag. Og vi var ikke enige med de
to flagudvalget har bestemt. De-
sværre var tidsfristen meget kort,
og selv om foreningerne var enige,
upartisk, og havde regneg med, at
vi i tilfælde af tvivl, kunne afgørel-
sen sendes ud til folkeafstemning.
Vi anså sagen for meget vigtigt og
følelsesmæssigt værdifuld og hvor-
for?
Det er almindeligt kendt, at grøn-
lænderne elsker Dannebrog, der
har vejet gennem 264 år. Gennem
mange generationer blev det hejst i
glæde og sorg. Vi mener, at Dan-
nebrog stadig skal have berettigelse
som fælleslaf. I dag er der kun få
grønlændere, hvis blod ikke er
blandet med dansk.
Også i Danmark vokser der i dag
mange børn op med »blandede«
forældre. Og vort lands samhørig-
hed med de nordiske lande beretti-
ger i det mindste til et korsflag. Fæl-
lesskabet med Danmark respekte-
res af den øvrige verden, og dette
giver også Grønland styrke over for
hvad der end sker i verden.
Da Landsstyret insisterede på et
særskilt flag, forlangte vi et korslag
i solidaritet med Danmark og de an-
dre nordiske lande. Det med, at
»Dannebrog vil vaje ved siden af
det grønlandske flag«, som 1 siger,
er en camouflage«, en narresut, li-
gesom når I siger i politisk tale:
»Vore danske venner«.
Vi kræver en folkeafstemning!
Peter Egede.
kom vi kun få, men det nedbrød ik-
ke vor tilkendegivelse.
At vi stod der betød ikke vi var
imod at få et grønlandsk flag(selv
om jeg personligt, inderst inde ikke
er bange for at sige min mening om
jeg helst ville beholde Dannebrog).
Men det vi demonstrerede for er,
fordi vi synes ellers, at det var vig-
tigt med en folkeafstemning. Vi er
bleven trætte af, at alt bliver be-
stemt over hovedet på os, af så fås
meninger og som lyder således »så-
dan mener grønlænderne«. Det er
jo ikke altid rigtigt.
Selv om Jonathan M. siger, vi ba-
re kan bruge Dannebrog, vil det nye
flags indførelse i samfundet koste
samfundet mange penge. Mange
Landstingip aalajangernera nam-
minersornerulernermi erfalasussap
sanningasortaqannginnissaanik,
annertoorujussuarmik aalassaa-
taavoq. Inuit misigisimapput qo-
qassineqarlutik salloqittarneqarlu-
tillu ilimasaarutigineqartutut inun-
nik taasisitsineqanngimmat. Maan-
nalu sineriak tamakkerlugu inun-
nik atsiortitsineqalerpoq piumasa-
ralugu namminersornerulernermi
erfalasussap inunnit taasissutigine-
qarnissaa.
Erfalasortaaq pillugu isummat
ilungersunarlutillu ilaatigut aamma
quianartortaqarput. Nutaarmi aal-
laat quiassuaatigineqarpoq, oqaa-
Landstingets beslutning, at hjem-
mestyreflaget ikke skal være kors-
banner, har sat sindene voldsomt i
bevægelse. Folk føler sig over-
rumplet og taget ved næsen over, at
det bebudede folkeafstemning ikke
blev til noget. Og nu har man sat en
underskriftsamling i gang på lands-
basis med krav om, at hjemmesty-
reflaget skal ud til folkeafstemning.
Reaktionen over det nye flag er
tragikomisk mange steder. Man la-
ver grin med det nye og får ved til-
føjelse af nogle streger en skiløber
ud af det. Mange kan ikke forbinde
en nedgående sol med det nye flag,
men ser i det en lille mand med hue
på.
Skuffelsen over, at det ikke blev
et korsbanner er dyb og ægte og
flag og bannere skal nu brændes og
tilintetgøres. Et så fattigt samfund
vi er, er vi blevet endnu fattigere ved
at vort banner bliver taget fra os.
Landstinget giver os endnu større
byrder. Hvor de ellers burde lette os
fra vore samfundsbyrder.
Gudrun Chemnitz
tigineqarluni seqinermut tarrilersu-
mut pinnani angutinnguamulli na-
salimmut soorlu sisorariamut eq-
qaanarnerusoq.
Erfalasortaaq sanningasorta-
qanngimmat pakatsineq angeqalu-
nilu ilungersornartinneqaqaaq isu-
maqartinneqarlunilu soqutigitsaal-
liiornertut Danmarkimut nunallu
avannarlliit peqatigiinnerannut
aammali sanningasumut kritumiu-
tut upperisap nalunaaqutaanut.
Isumaqartoqarpoq erfalasor-
taaq toqqorallartariaqartoq nunat-
ta nammineq naalagaaffiinngornis-
saanut Danmarkimillu ikiorneqar-
nani napasinnaalernissaanut.
bliver opfattet som en ligegyldighed
så vel overfor Danmark og det nor-
diske fælleskab som over for kor-
set, der symboliserer den kristne
tro.
Man mener, at det ny flag bør
gemmes til Grønland en dag bliver
en nation og kan klare sig uden
hjælp fra Danmark.
Grønlandsmedaljer
(forlag A. Nyborg) årene 1973 til
1977 (begge år inklusive) sælges
samlet for højeste bud.
Henvendelse:
Poul Jensen
Østparken 134
6840 Oksbøl
Korsbanner eller
tofarvet sol på det
polske flag?
Erfalasortaaq
ajorineqartoq
A tsiortiterneqalersoq piumasaralugu
namminersornerulernermi erfalasussaq inunnit
taasissutigineqassasoq.
Protester mod
det nye flag
Der er en underskriftsamling i gang med krav om en
folkeafstemning om hjemmestyreflaget.
28 NR. 9 1985
ATUAGAGDLIUT1T