Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 27.02.1985, Page 28

Atuagagdliutit - 27.02.1985, Page 28
Oqallimeq ¦ Debat Det kom bag på os! Ganske rigtigt har man talt om et nyt flag til Grønland. En gang blev forslagene forelagt i AG, og der blev afstemning, hvor Dannebrog også var med, og Dannebrog vandt stort. Siden har man ikke hørt ret me- get om falgudvalget, bortset fra små udtalelser. 13.2.85 hører vi i ra- dioen, at i morgen vil man tage stil- ling til, om der skal være folkeaf- stemning om det nye flag. Dagen ef- ter (14.2.) tidligt om morgenen hø- rer vi i radioen, at Landstinget selv vil bestemme, hvilket flag Grøn- land skal have med den begrundel- se, at sådan havde man gjort på Fæ- røerne. Befolkningen har kun set få af de 500 forslag. Flagudvalgets to udvalgte 1) et grønt med hvidt kors og 2) Thue Kristiansens tegning, er der nok delte meninger om, selv om udvalget har sagt, at det er gennem- tænkt. Man har ikke tænkt over, i hvor lang tid, vi har hørt under Dan- mark. En gang hørte Norge også under Danmark. Tænk over, hvor- ledes Norge ændrede sit flag, da de ikke hørte under Danmark mere. Se island, hvordan de ændrede deres flag ved udmeldelsen. Ingen af dem forlod flaget med korset. Det sam- me kunne vi også have gjort her i Grønland, uden at forandre Dan- nebrog ret meget kunne vi have ta- get et af forslagene, med en stribe grønt, mellem det røde og korset, så kunne vi også vores elskede sang: »Korset vejer skinnende hvidt«. Man undrer sig over Landstin- gets ligegyldighed over vælgerne. Efter som jeg er mellemled for ban- nerne i Grønland og Danmarks Samfundet, kunne jeg ikke undlade at reagere, og ringede straks til fore- ningerne her i Godthåb, som har banner, og alle tilkendegav deres enighed, og gav mig medhold til, at vi stille vil demonstrere foran Hjemmestyret med vore banner. Vi vil demonstrere over, at der ikke blev folkeafstemning for så vigtig en sag. Og vi var ikke enige med de to flagudvalget har bestemt. De- sværre var tidsfristen meget kort, og selv om foreningerne var enige, Korsbanner eller tof arvet sol på det polske flag? Landsstyrets eget udvalg og udpe- gede konsulenter overvejede, hvil- ke tegn og farver, der burde være på et rektangulært lærred, der skulle være det samlende banner for den grønlandske befolkning. Det er bare ikke så ligetil at skulle vise de fire forslag på tinget for at få udpeget et af dem. Udtalelserne blev: »Selvfølgelig vil det ikke blive nemt at skulle træffe en endelig afgørelse« — »hvorvidt spørgsmålet om et grøn- landsk skal besluttes i Landstinget, eller om det bør afgøres gennem vejledende fikeafstemning« — »kan få det resultat, at befolknin- gen bliver delt i to lejre...« Her burde partierne have indset, at en forkert landstingsbeslutning ville vække en voldsom reaktion. Dette skete, da 1 besluttede at stem- me efter partifarve. Når man gennem mange år har fulgt tingets drøftelser, har man mærket gang på gang, hvor følel- sesbetonede afstemningerne kan blive, uden respekt for demokrati- ske principper. Det var de venstreorienterede, der krævede et særligt grønlandsk flag. Når vi vælgere ikke sagde no- get, var det fordi vi havde hørt, at flagforhandlingen skulle drøftes upartisk, og havde regneg med, at vi i tilfælde af tvivl, kunne afgørel- sen sendes ud til folkeafstemning. Vi anså sagen for meget vigtigt og følelsesmæssigt værdifuld og hvor- for? Det er almindeligt kendt, at grøn- lænderne elsker Dannebrog, der har vejet gennem 264 år. Gennem mange generationer blev det hejst i glæde og sorg. Vi mener, at Dan- nebrog stadig skal have berettigelse som fælleslaf. I dag er der kun få grønlændere, hvis blod ikke er blandet med dansk. Også i Danmark vokser der i dag mange børn op med »blandede« forældre. Og vort lands samhørig- hed med de nordiske lande beretti- ger i det mindste til et korsflag. Fæl- lesskabet med Danmark respekte- res af den øvrige verden, og dette giver også Grønland styrke over for hvad der end sker i verden. Da Landsstyret insisterede på et særskilt flag, forlangte vi et korslag i solidaritet med Danmark og de an- dre nordiske lande. Det med, at »Dannebrog vil vaje ved siden af det grønlandske flag«, som I siger, er en camouflage«, en narresut, li- gesom når I siger i politisk tale: »Vore danske venner«. Vi kræver en folkeafstemning.1 Peter Egede. kom vi kun få, men det nedbrød ik- ke vor tilkendegivelse. At vi stod der betød ikke vi var imod at få et grønlandsk flag(selv om jeg personligt, inderst inde ikke er bange for at sige min mening om jeg helst ville beholde Dannebrog). Men det vi demonstrerede for er, fordi vi synes ellers, at det var vig- tigt med en folkeafstemning. Vi er bleven trætte af, at alt bliver be- stemt over hovedet på os, af så fås meninger og som lyder således »så- dan mener grønlænderne«. Det er jo ikke altid rigtigt. Selv om Jonathan M. siger, vi ba- re kan bruge Dannebrog, vil det nye flags indførelse i samfundet koste samfundet mange penge. Mange flag og bannere skal nu brændes og tilintetgøres. Et så fattigt samfund vi er, er vi blevet endnu fattigere ved at vort banner bliver taget fra os. Landstinget giver os endnu større byrder. Hvor de ellers burde lette os fra vore samfundsbyrder. Gudrun Chemnitz Erfalasortaaq ajorineqartoq Atsiortiterneqalersoq piumasaralugu namminersornerulernermi erfalasussaq inunnit taasissutigineqassasoq. Landstingip aalajangernera nam- minersornerulernermi erfalasussap sanningasortaqannginnissaanik, annertoorujussuarmik aalassaa- taavoq. Inuit misigisimapput qo- qassineqarlutik salloqittarneqarlu- tillu ilimasaarutigineqartutut inun- nik taasisitsineqanngimmat. M atm - nalu sineriak tamakkerlugu inun- nik atsiortitsineqalerpoq piumasa- ralugu namminersornerulernermi erfalasussap inunnit taasissutigine- qarnissaa. Erfalasortaaq pillugu isummat ilungersunarlutillu ilaatigut aamma quianartortaqarput. Nutaarmi aal- laat quiassuaatigineqarpoq, oqaa- tigineqarluni seqinermut tarrilersu- mut pinnani angutinnguamulli na- salimmut soorlu sisorariamut eq- qaanarnerusoq. Erfalasortaaq sanningasorta- qanngimmat pakatsineq angeqalu- nilu ilungersornartinneqaqaaq isu- maqartinneqarlunilu soqutigitsaal- liiornertut Danmarkimut nunallu avannarlliit peqatigiinnerannut aammali sanningasumut kritumiu- tut upperisap nalunaaqutaanut. Isumaqartoqarpoq erfalasor- taaq toqqorallartariaqartoq nunat- ta nammineq naalagaaf fiinngornis- saanut Danmarkimillu ikiorneqar- nani napasinnaalernissaanut. Protester mod det nye flag Der er en underskriftsamling i gang med krav om en folkeafstemning om hjemmestyreflaget. Landstingets beslutning, at hjem- mestyreflaget ikke skal være kors- banner, har sat sindene voldsomt i bevægelse. Folk føler sig over- rumplet og taget ved næsen over, at det bebudede folkeafstemning ikke blev til noget. Og nu har man sat en underskriftsamling i gang på lands- basis med krav om, at hjemmesty- reflaget skal ud til folkeafstemning. Reaktionen over det nye flag er tragikomisk mange steder. Man la- ver grin med det nye og får ved til- føjelse af nogle streger en skiløber ud af det. Mange kan ikke forbinde en nedgående sol med det nye flag, men ser i det en lille mand med hue på. Skuffelsen over, at det ikke blev et korsbanner er dyb og ægte og bliver opfattet som en ligegyldighed så vel overfor Danmark og det nor- diske fælleskab som over for kor- set, der symboliserer den kristne tro. Man mener, at det ny flag bør gemmes til Grønland en dag bliver en nation og kan klare sig uden hjælp fra Danmark. Grønlandsmedaljer (forlag A. Nyborg) årene 1973 til 1977 (begge år inklusive) sælges samlet for højeste bud. Henvendelse: Poul Jensen Østparken 134 6840 Oksbøl 28 NR. 9 1985 ATUAGAGDLIUTIT

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.