Atuagagdliutit - 20.03.1985, Síða 2

ÅTUAGACDLIDTIT
GRØNLANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
Naqlterisitsisoq: Suliffeqarfik imminut pigisoq: Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution:Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Akisussaasoq — Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime aaqqisuisoqarfik — Danmarksredaktion: Torben Lodberg, Folketinget
— Christiansborg, 1218 København,K. Telf: 01 15 95 91, telex: 15805.
Diskobugtimi aaqqissuisoqarfik — Diskobugtredaktionen: Poul Krarup, 3951 Qasi-
giannguit. Telf: 4 52 15.
Tusagassiortut — Korrespondenter: Pia Rosing Sørensen, 3940 Paamiut. Telf.:
1 72 15. Otto Berthelsen, 3912 Maniitsoq. Henry Sørensen, Box 1011, 3911 Sisimiut.
Telf.: 1 46 66. Arthur Corneliussen, Box 114, 3913 Ammassalik. Telf.: 1 84 41.
Pisartagaqarneq annoncillu — Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej22, Postboks 39 — 3900 Nuuk. Telf.: 2 10 83. Telex: 90631 agagag gd.
Tunniussivissaq: Saqqummerfissaq sap.ak. sioqqullugu sisamanngornermi nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
Annoncit Danmarkimi — Annoncer i Danmark: Harlang Er Toksvig Bladforlag A/S.
Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
Annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 4,- kr. for an-
noncører i Danmark.
Pisartagaralugu akia ukiumut:
Nuummi: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkimi: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. flr: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
Amerlassusii: Ugentlig oplag 6050
Naqiterneqarfia: Kujataata Naqiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Svenskisut iliorneq
»Systembolaget«
J.F. Imigassaq — Nunatsinni oqallissutissaq imaartus-
saanngitsoq — kingumunaasit sammineqalerpoq qasseriara-
luarnerluni pinerpoq. Aqagu naassaaq tamatuminnga ataat-
simeersuarneq, qularnanngilaraasit ataatsimeersuarnertulli
allatulli kinguneqangaassanngitsoq, maani namminersorne-
rulernitsinni ataatsimeersuakulaarfiup nalaani. Paasineqar-
simavoq imigassamik atornerluineq ingasalersoq isumaqar-
toqalerlunilu tamanna qanoq iliuuseqarfigisariaqalersoq.
Nunami maani tamatta imigassamut ajorsarsimavugut.
Imigassaq isigaarput Nunatsinni ulluinnarni inuunerup ilaa-
tut pinngitsoorneqarsinnaanngitsutut. Imigassamik atorner-
luinerup kinguneri alianartut naamagalugit atorpavut. Inga-
sattumik imerneq Kalaallit Nunaanni nutaami aaliangersi-
masumik kulturikkut pissutsip ilagaa. Tusartuarparput
oqartoqartartoq »Inuit« imigassamit assut aqinaartittartut.
Taamaattorli kippunnagu imerpugut, inuiannimmi amerla-
nernit qilalernerugatta.
Imigassaq tamatsinnut pingaaruteqaqaaq. Inooqatigiiusu-
gut imigassaq toqqammavigilluinnarparput. Aningaasanik
toqunartulinnik imaluunniit aattalinnik pisagait atorfissa-
qartippavut ingerlakkumallugit meeqqanik paaqqinniffiit,
atuarfiit, utoqqaat illui qaammarsaanikkullu suliniarfiit.
Aningassallu taaku atorfissaqartippavutaaq atornerluinerup
ajoqusiineri millisarsinnaajumallugit. Tassa imaappoq ta-
matta imigassap naalagarsiortippaatigut.
Assut nassaarniallaqqittariaqarpoq Kalaallit Nunaanni
inuit nappaataat, imigassamik atornerluineq, itikkanngitsu-
mik katsorsarsinnaajumallugu. Matusivinneq misilinne-
qanngitsutuat ilagilerpaat. Tusannguutiinalerparpulli taa-
maaliortoqassappat imigassaq suli pilerinarnerulissasoq.
Nalunngilarputtaaq killilersuiniarnerneq sunaluunniit naqi-
simanninniarnertut immat. Ajoraluartumilli aqqutissatuar-
tut isigisarput paasisitsiniaaneq kissaatigisatsitut pilertortigi-
sumik sunniuteqarsimanngilaq.
Pissutsit taamaammata qularnakuluppoq imigassamik
ataatsimeersuarnerup neriulluarfigineqarnissaa. Maanna eq-
qartorneqaleraluarpoq Sverigimisut iliornissaq, tassa illo-
qarfinni tamani imigassamik nioqquteqarfik ataasiinnangor-
lugu, taperlugulu Savalimmiunisut aaqqissuussinermik, pi-
sortanut akiitsoqanngikkaanni aatsaat imigassarsisinnaaner-
mik. Taamali iliornerit imigassartornermik millisitsissaner-
put? Tassaqa. Paasinarsissagunarpormi siunnersuutigisaq
akornuteqassasoraasit. Ilami nuannarineqarunnanngilaq.
Suulli tamarmik misilikkaluartariaqarput, maanna ataat-
simeersuartut ilungersormata qanoq ilioraanni qilalernersu-
arput nangagassaanngitsoq millisinneqarsinnaanersoq.
Atuagagdliutine neKerdruteKarit - akilersinauvoK
J.F. Alkohol — dette ganske uudtømmelige debatemne i
Grønland — er taget på programmet igen for 117 gang. I mor-
gen slutter en stor konference om emnet, en konference, som
måske får samme skæbne som så mange andre af slagsen i
dette konferenceglade hjemmestyrede land. Man har konsta-
teret, at spiritusmisbruget er ved at tage overhånd og mener,
at der bør gøres noget ved det.
Her i landet er vi alle alkoholtabere. Vi anser spiritus som
en ganske uundværlig del af den grønlandske hverdag. Vi ac-
cepterer de tragiske følger af spiritusmisbruget. Overdreven
drikkeri er en fast del af det moderne Grønlands kulturmøn-
ster. Vi hører gang på gang påstanden om, at inuit ikke tåler
spiritus særlig godt. Alligevel drikker vi ufortrødent, fordi vi
er mere tørstige end folk i almindelighed er.
Spiritus spiller en vigtig rolle for os alle. Vort samfund er
meget afhængig af den. Vi har brug for de såkaldte »giftpen-
ge« eller »blodpenge« til at drive børnehaver, skoler, alder-
domshjem og kulturelle institutioner. Vi har også brug for
disse penge for at gøre lidt bod på de skader, som misbruget
forårsager. Med andre ord: Vi er alle i lommerne på spiritus-
sen.
Der skal efterhånden megen opfindsomhed til at finde en
hestekur mod Grønlands folkesygdom, der hedder spiritus-
misbrug. Totalstop er en af de få muligheder, som endnu ikke
er prøvet. Men vi har indtil hudløshed hørt, at det vil kun gøre
sprutten mere attraktiv. Vi ved også, at enhver form for re-
striktioner har karakter af formynderi. Og desværre har den
i vore øjne eneste farbare udvej, oplysningen, vist sig ikke at
kunne påvirke forbrugets størrelse i det ønskede tempo.
Under sådanne omstændigheder er det temmelig omsonst
at sætte lid til det nu snart overståede alkoholseminar. Nu ta-
ler man ganske vist om indførelse af »systembolaget«, supp-
leret med en Færø-ordning. Men vil disse foranstaltninger
nedsætte forbruget? Det er ikke sikkert. Systemet skal nok vi-
se sig også at have sine ulemper. Det bliver ihvertfald ikke po-
pulært.
Men intet skal være uforsøgt, når en stor konference prø-
ver på at lægge en dæmper for vor ubændige tørst.
Biiliutilinnut tamanut
mianersoqqussut
Junip 17-ianniit sapaatit akunner-
nini arfineq-pingasuni Kalaallit
Nunaanni qamutit motorillit ta-
marmik misissorneqassapput. Qa-
mutit misissorneqartussanngo-
raangata politeeqarfinniit piginnit-
tui nalunaarfigineqartassapput qa-
qugu sumulu aggernissaat ilanngul-
lugu ilisimatitsissutigalugu.
Siornatigut misissuisarnerni ki-
ngoraartissat illoqarfinni amigaati-
gineqakulasarsimapput. Taamaat-
tumik politimesterip kajumissaaru-
tigaa kingoraartissat amigaatigine-
qarumaartut piffissaagallartillugu
pissarsiarineqareeqqullugit.
Misissuisuussapput naalagaaffi-
up biilinik misissuisoqarfianeersut
marluk ikiortaallu marluk.
2 NR. 12 1985
ATUAGAGDLIUT1T