Atuagagdliutit - 20.03.1985, Page 11

Poul Henningsen ville have elsket
den. Jeg elsker at være her — vi er
alle hinanden så nær, svigerdøtre,
døtre, børnebørn og gæster i prak-
tisk blanding blandes og lever med
hinanden, kun afbrudt af patriar-
ken Abel, som føler sig kaldet til
nted passende mellemrum at give os
alle en opsang. Drille os med vort
dårlige sprog, vore få ord, og når vi
drevet til vanvid beder ham stoppe
sine provokationer, ler han henrykt
— han vandt.
Vi bliver trætte, længes tilbage til
•tior Hannes blidhed og nærhed, og
elsker Abel, fordi han bruger sin tid
På os. Vi er dybt, dybt betaget af så
tnegen egensind. Vi bliver næsten
som børn, vi klapper i.
På den anden side af fjeldet ligger
teltet — ja, mon det gør. Men det
gjorde det for en halv dags tid siden
°g vi beslutter os til at gå, kravle
snuble, falde, klatre langs fårestien
tilbage til det lille grønne hjem.
Vort motto: Jo før du lærer, du
er et får, jo lettere bevæger du dig i
fjeldet. Fårene har trampet din vej
°g lad for himlens skyld være med
at tro, at du kan gøre det bedre.
Rejsen skal gå videre og Eqaluit
thå forlades. Men først skal der fe-
stes. Solen skinner fra en azurblå
himmel, Dag fisker fra den yderste
Pynt, angmassat’er i bundter. Fla-
get er oppe og indendøre er alle hu-
sets kvinder optaget af at gøre rent,
%tte rundt på møblerne og dække
bord. Maden, som vi via VHF-sen-
deren har fået sendt fra Narsaq, er i
gryde og på pande. Engens dejligste
blomster smykker bordet og over
alle vande svæver mor Hanne med
Papillotter i håret og med søndags-
kjole på. Jeg sidder på kanten af
rnistbænken med Abel og blader i
gæstebogen, der vidner om mange
års utrolige besøg. De mest fantasti-
ske mennesker har gæstet Eqaluit
°g takker på vers og med tegninger
for det, som jeg nu selv oplever.
Livsintensiteten.
Ude på fjorden mellem de tur-
kisgrønne isfjelde kommer lægebå-
den tukkende. Den er ventet, og
Abel har brug for lægen, for hans
knæ generer. Lægen er ung, han
har travlt og der er ikke tid til megen
snak. Men hans grønlandske tolk,
Dorte, er fuld af latter og genken-
delsens glæde. Vi har set hinanden i
København, og vi forbavses begge
over at mødes i Eqaluit. Gæsterne
bliver budt indenfor, og den unge,
danske læge begår den taktløshed
ft hviske til Dorte, at Hannes hjem
Jo er lige så fint som et dansk hjem.
Hanne fortæller selv leende hi-
storien, men jeg bliver arrig. Beher-
sker mig dog, men driller lægen
nted at spørge ham om, han kan
helbrede ulykkelig kærlighed og al-
buestød. Han finder det ikke mor-
somt, og lige så hurtigt de er kom-
tnet, er de væk igen.
Jeg bliver tvangs klædtom. Han-
ne er utilfreds med mine cow-
boybukser, og jeg låner nederdel og
bluse. Smukkere bliver jeg ikke,
men med en blomst i håret og med
bare fødder, smager det dog lidt af
festpåklædning. Taler på fire
sprog, grønlandsk, dansk, islandsk
og svensk samt sange svirrer over
middagsbordet, hvor Abel med fast
hånd dirigerer talernes strøm. Så og
så længe, så og så meget. Uden for
vinduet blåner sommernatten, isen
lyser, og vi to fremmede ser med tå-
rer i øjnene på hinanden. Dette er
for smukt.
— Nu skal der danses og på det
nyskurede køkkengulv blandes den
mest frydefulde tango med gammel
bødkervals. Det går over stok og
sten og mor Hanne kulminerer, da
hun kaster sig ud i Den toppede Hø-
ne med datter og svigersøn. Sidst-
nævnte dobbelt så stor som hende.
Festen når astronomiske højder,
og da vi endelig ikke kan mere, vil
Dag — sin lettere overrislede
tilstand til trods — over bjerget
hjem til teltet. Husets unge, Amos
og Kistat, følger os og med latter og
snubien, og i morgendæmringen
lykkes det da også at få os båret
hjem til det grønne hus. Men uden
de to »kendtmænd« var det nok ik-
ke gået, som det gik.
Lyset spredes langtsomt over den
fjerntliggende indlandsis, og i vores
lyse sindstemning er verden som et
eventyr. Hjemme ved teltet tænder
vi bål, og den sidste flaske vin bliver
trukket op og drukket i vandkan-
ten, mens solens første stråler ram-
mer os. — Amos og Kistat knuser
farvel, og med hinanden i hånden
og deres fårehunde om benene
vandrer de hjem over fjeldet. Vi fal-
der om i poserne som ramt af lynet.
Natten har været voldsom. To ti-
mer efter er jeg oppe igen og ude i
den utrolige morgen. Møder Amos,
der er igang med at reparere fåre-
hegn. Han har kaffe og røget laks
med, og vi slår os ned side om side,
mætte og trætte og derfor indad-
vendte og tavse, men der er i øje-
blikket en væren, en synken ned i
sig selv, som er sjælebefriende. Ord
er overflødige. Amos hanker op i
sin rygsæk, vinker farvel, et kys på
kinden, og han vandrer hjem til går-
den.
Jeg kan ikke gå i soveposen med
al den skønhed omkring mig, så et
stykke tid efter vandrer jeg i samme
retning og kommer til frisk kaffe og
nybagt brød. Flaget blafrer i som-
merbrisen, gudtjenesten fra Qarssi-
arssuk kirke når os i radioen og alle
er lattermilde, som man er dagen ef-
ter en god fest.
Det er meningen at Dag og jeg
skal fortsætte til Julianehåb om ef-
termiddagen, når kæfterne igen har
bemægtiget sig os, og Abel lover be-
redvilligt at sejle. Hanne vil med, og
madposen bliver rigget til.
Jeg vandrer over fjældet til teltet,
min dansepartner fra natten sidder
forvirret uden for teltet og er tydelig
rystet over min bortgang. Men han
bliver synligt lettet, da jeg dukker
op — og godt tilpas, da seks store
skiver nybagt brød med hjemme-
røget laks dukker op af min rygpo-
se. Trætheden blæser jeg ud af
kroppen ved hjælp af et dyp i den
kolde sø, og jeg fortsætter nattens
tango på bare fødder svøbt i mit ba-
dehåndklæde, mens min ledsager
bekymret råber: »akta di, at du inte
forkyler sig«. På dette tidspunkt er
forkølelse noget ganske ukendt, og
letsindigheden har absolut taget bo-
lig i mit korpus.
Vi pakker sammen og vandrer
for sidste gang over vort elskede
bjerg, går ombord i SABINE og ef-
ter knus og gensynsønskertøffer vi
mod Julianehåb, hvor vi skal til-
bringe natten i det hus, som Bendo
og Gudmundjur — datter og sviger-
søn til Hanne og Abel — ejer.
Jeg koger poseguleærter, og hav-
de det været juleaften ville jeg sige,
Dag fandt ærten. Suppen var tynd,
desto stærkere var sjælen. Vi taler
med den islandske rensvogter, der
har boet i huset, til vi kom. Lang-
somt og støt går samtalen. Sådan
må de gamle nordboer have talt.
For første gang føler jeg min egen
jammerkommode af et sprogsom
noget overfladisk galt.
Soveposerne bliver rullet ud, og
vi tilbringer natten på gulvet. Næste
morgen oplever vi den nu elskede
fornemmelse at svinge rygsækken
over skulderen og få vægten place-
ret, bæltet spændt og endnu engang
begive sig mod nye mål. Det skulle
have været Bredefjord, men til
trods for sommeren, er isen for tæt
for SABINE, og vi tager en god
KGH-skøjte via Narsaq og Itivdlek
tilbage til Narssarssuak. Nu må ind-
landsisen opleves.
Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps
Telefon 2 22 52
PAAMIUT
KOMMUNIAT
Leder af kultur- og
undervisningsforvaltningen
Til kommunens kultur- og undervisningsforvaltning er stillingen
som fuldmægtig ledig til besættelse pr. 1. august 1985.
Fuldmægtigen varetager den daglige ledelse af forvaltningen og
nærmeste overordnede er skoleinspektøren. Forvaltningen er
normeret til 1 fuldmægtig og 2 assistenter.
Aflønning i henhold til SIK/HK og Det offentlige Aftalenævn el-
ler for udsendte HK og Det offentlige Aftalenævn. Evt. tjeneste-
mandsansættelse i Ir. 20 vil kunne forhandles for hjemmehørende
personale.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henven-
delse til skoleinspektør Elon Rasmussen, Paamiut skole, tlf.
1 71 43.
Stilling er ledig pr. 1/8 1985 og ansøgningsfristen fastsættes til
29. marts 1985.
Leder af incassokontor
Paamiut kommune søger leder af incassokontoret, der samtidigt
varetager den kommunale fogedvirksomhed.
Lederen har det umiddelbare ansvar for løsningen af kontorets
opgaver, der omfatter incassovirksomhed for staten og kommu-
nen m.v. samt ekspeditionsopgaver i relation hertil. Kontoret er
normeret med 2 assistenter og der forekommer elevoplæring
samt lederen, der aflønnes som overassistent i henhold til over-
enskomstaftale mellem Aftalenævnet og pågældende organisa-
tion på handels- og kontorområdet, SIK eller HK nærmeste over-
ordnede er kommunens økonomichef.
Efter tidligst et halvt års ansættelse vil aflønning som fuldmægtig
kunne forhandles.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henven-
delse til økonomichef Sonja Thomsen på telefon 1 72 77.
Stillingen er ledig pr. 1/5 1985 og ansøgningsfristen fastsættestil
fredag den 8/3-1985.
For stillingerne gælder, at ansøgning med oplysning om uddan-
nelse og tidligere beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser
og eventuelle anbefalinger bedes fremsendt til
Paamiut kommunalbestyrelse
Box 93.3940 Paamiut
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 12 1985 11