Atuagagdliutit - 20.03.1985, Blaðsíða 19

Hjemmestyret
IFI på Grønlandske
hænder
Takornariartitsineq. — Takornariartitsineq Kalaallit Nunaannut
pingaaruteqartorujussuuvoq, taamaattorli piniarnermit, aalisar-
nermit savaateqarnermillu pingaarnerulinngisaannartariaqarpoq,
angalatitsineq pillugu saqqummersitsinerup »Rejs 85«-ip Bella Cen-
terimi ammarneqarnerani Jonathan Motzfeldt ilaatigut taama
oqarpoq. Saqqummersitsinermi nunat 68-it peqataapput. Ammaa-
nersiornermilu qaaqqusarpassuarnik aliikkusersuisuupput erinar-
soqatigiit MIK aamma Ulf Fleischer.
Turisme. — Turismens betydning for Grønland er stor, men den må aldrig
udkonkurrere erhverv som jagt, fiskeri og fåreavl, sagde Jonathan Motz-
feldt blandt andet i åbningstalen ved den store rejseudstilling i Bella Centret
»Rejs 85«. I udstillingen deltager 68 lande. Efter åbningen sang MIK-koret
og Ulf Fleischer underholdt de mange gæster. (Foto: Søren Madsen/Alfa
Foto)
Namminersornerullutik Oqartussat:
IFI kalaallinit
pigineqalerli
Så vil vi dele råvarerne
Hjemmestyrets Erhvervsdirektorat
ønsker Ilulissat fiske Industri (IFI)
over på grønlandske hænder, så er
vi klar til at indgå en aftale om at de-
le råvarerne, siger Landstyremed-
lem Lars Emil Johansen.
På spørgsmålet om Hjemmesty-
ret ønsker at nationalisere eller
overtage IFI, siger Lars Emil Jo-
hansen, at det har Hjemmestyret in-
gen interesse i. — Vi vil blot sikre
os, at et eventuelt overskud, som
IFI får ud af et konkret samarbejde
med proeks, bliver på grønlandske
hænder, siger hånd.
Maniitsoq trawl i Sisimiut købte i
februar 1984 62 procent af aktierne
i IFI. Halvdelen af Maniitsoq Trawl
ejes af Lars Alsted i Bramminge ved
Esbjerg.
Så vidt AG er orienteret, er Lars
Alsted interesseret i at sælge sin ak-
tiepost i IFI. Hvis den overgår på
grønlandske hænder, vil Hjemme-
styrets Erhvervsdirektorat være po-
sitiv indstillet over for en deling af
råvarerne i Ilulissat. Det gælder bå-
de rejer og hellefisk.
IFI får idag faktisk ingen råva-
rer, hverken hellefisk eller rejer,
fordi de lokale kuttere og småbåde
sejler forbi, direkte ind til proeks i
havnen, hvor indhandlingsforhol-
dene er meget bedre.
Der er ikke ordentlige indhand-
lingsforhold ved IFI. Kritikere af
IFI mener, at fabrikken skulle have
investeret i disse indhandlingsfor-
hold dengang, hvor rejeproduktio-
nen gav et styrtende overskud.
Idag, hvor rejepriserne er falden-
de, giver produktionen ikke samme
overskud. IFI har desuden fået en
minimumskvote på 2.800 tons, og
direktør Andrei Fencker siger, at
fabrikken har svært ved at løbe
rundt med en så lille produktion.
Derfor har man søgt om at få hævet
kvoten til 3.800 tons som proeks i
Ilulissat har, eller at dele med pro-
eks, så det hver få 3,300 tons.
Det har Erhvervsdirektoratet
hidtil været afvisende overfor, men
nu har Direktoratet sendt et for-
handlingsudspil til fabrikken, der
altså går ud på, at hvis fabrikken
bliver rent Grønlandsk, vil man de-
le råvarerne ligesom man vil give
fabrikken mulighed for at sælge si-
ne produkter gennem Hjemmesty-
rets Eksprotafdeling.
Taava pisassat avissavagut
Namminersornerullutik Oqartus-
sat Inuutissarsiornermut Pisorta-
qarfiata kissaatigaa Ilulissat Fiske
Indistri (IFI) kalaallinit pigineqalis-
sasoq, taamaalippallu aatsaat pi-
sassanik avitseqatigiumavaat, naa-
lakkersuisuni ilaasortaq Lars Emil
Johansen oqarpoq.
Aperineqaramilu Namminersor-
nerullutik Oqartussat IFI naala-
gaaffimmut pigisassanngortinniar-
neraat imaluunniit namminneq ti-
gujumaneraat, taava Lars Emil Jo-
hansen akivoq, tamanna Nammi-
nersornerullutik Oqartussat angu-
niagarinngikkaat. — Taamaallaat
piumasaraarput IFI-p PROEKS-
imik suleqateqarnermigut sinne-
qartoorutigisai kalaallinut tuttassa-
sut, Lars Emil Johansen oqarpoq.
Maniitsoq Trawlip Sisimiuniit-
tup IFl-mi piginneqataassutit 62
procentii 1984-imi februarimi pisia-
rai. Maniitsoq Trawlip affaanik pi-
ginnittuuvoq Lars Alsted Esbjergip
eqqaani Bramminge-mi najugalik.
AG-ip paasisai malillugit Lars
Alstedip IFI-mi piginneqataassuti-
ni tuniumavai. Taakkulu kalaalli-
nit pisiarineqarsinnaappata taava
Namminersornerullutik Oqartus-
sat IFI Ilulissani pisassanik avitse-
qatigiumalissavaat. Tassanilu ki-
nguppaat qalerallillu pineqarput.
IFI ullumikkut tulaassivigine-
qanngiusavittarpoq, tassa kingup-
pannik qaleralinnilluunniit.pissuti-
galugu illoqarfimmiut kutterii a-
ngallateeraallu taanna qaangiin-
narlugu umiarsualivimmi
PROEKS-imut tulaassiartortarma-
ta, tassunga tulaassinissamut peri-
arfissat pitsaanerujussuummata.
IFI tulaassiffissaqanngiusartu-
miippoq. Isornartorsiuisullu oqar-
put suliffissuaq tulaassiviliorsima-
sariaqaraluartoq taamani nioqqu-
tissiorluarlunilu kinguppanniarneq
sinneqartoorfiorujussuartarallar-
mat.
Ullumikkut kinguppaat akikilli-
artormata nioqqutissorneq taamaa
sinneqartoorfiutigisarunnaarpoq.
IFI-llu pisassaasa minnerpaaffissat
2.800 tonsiuvoq, direktør Andrei
Fenckerilu oqarpoq, nioqqutissiat
taama ikitsigissappata suliffissuup
imminut akilersinnaasumik inger-
latinniarnera ajornakusoortoru-
jussuujumaartoq. Taamaattumik
Ilulissani PROEKS-ip pisassaasulli
amerlatigisunik 3.800 tonsinik pis-
sarsiumasimagaluarpugut, ima-
luunniit avitseqatigiumasimagalu-
arlugu tamatta immikkut 3.300
tonsinik pisussanngorluta.
Tamannali Inuutissarsiornermut
Pisortaqarfiup akuersaaruman-
ngittuarsimavaa, maannali tassa
pisortaqarfik suliffissuarmut saaf-
figinnissuteqarsimavoq suliffissu-
aq kalaalinnavinnit pigineqalerseq-
qullugu, taamaassappat tulaassas-
sanik avitseqatigisalissagamikku
allaallu neqeroorfigalugu nioqqu-
tissiani Namminersornerullutik
Oqartussat avammut niuerfeqarfi-
at aqqutigalugu nioqqutigisarsin-
naassagai.
Arnat ullorsiornerat. Silarsuarmi tamarmi arnat ulluat martsip
arfineq-pingajuat pissusissaatut nalliussineqarpoq. Arnat ulluata
1975-imi pilersinneqarneraat tassa qulissaanik taamatut nalliuttor-
siortoqarpoq. Nuummi nalliuttorsiorneq Qassimi ingerlanneqar-
poq.
Kvinde fest. På behørig vis blev kvindernes festdag 8. marts fejret
over hele verdenen. Det er ti år siden kvindedagen blev indstiftet i
kvindeåret 1975. I Nuuk var der fest og spil i Qassi.
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 12 1985 19