Atuagagdliutit - 20.03.1985, Blaðsíða 20
Teleteknikere søger
nu væk fra Grønland
Et bedre lønmarked for teleteknikere i den danske
elektronikindustri har allerede gjort indhug i
teleteknikerstaben i Grønland
— Fremtiden tegner sig lys for den
industrigren, som beskæftiger sig
med elektronik. Det bedre marked
fører også til et mere fordelagtigt
lønmarked for medarbejderne, der
er i denne sektor, skriver fagbladet
»radiotelegrafen«, der er med-
lemsblad for Radiotelegrafistfore-
ningen af 1917, i det seneste num-
mer. Det mærker Grønlands tekni-
ske Organisation allerede nu, og vi
er ikke i tvivl om, at tendensen vil
forstærkes indenfor de kommende
år.
På baggrund af denne tendens
har foreningen rettet henvendelse
til ministeren for Grønland og gjort
ham opmærksom på, at han må an-
vende sin politiske magt til at for-
bedre lønforholdene for teletekni-
kerne i Grønland, hvis ministeriet
(Grønlands tekniske Organisation)
vil gøre sig håb om at fastholde tele-
teknikerne.
— Foreningens medlemsgruppe
— teleteknikerne i Grønland — har
vist stigende interesse for de nye
muligheder i Danmark, og da løn-
niveauet i den private sektor i Dan-
mark er stærkt stigende for denne
medarbejdergruppe, er opsigelser-
ne til Grønlands tekniske Organisa-
tion ved at nå frem i stadig større
tal, siges det videre i artiklen.
Bladet giver samtidig udtryk for,
at det forekommer urimeligt ulo-
gisk, at GTO ikke søger at fastholde
denne veluddannede medarbej-
dergruppe, som der er investeret
mange penge i at videreuddanne,
ved at forbedre medarbejdernes
lønmæssige placering i forhold til
indtjeningsmulighederne i Dan-
mark. — Det er vor opfattelse, at
flugten fra Grønland af teknikere
vil tage til i løbet af 1985 og 1986,
hvis ikke der gribes ind med løn og
arbejdsvilkår, der kan fastholde
denne medarbejdergruppe for
Grønland, siges det i henvendelsen
til ministeren.
Vi mærker det allerede nu
Selv om ministeren for Grønland,
Tom Høyem (CD), i sit svar til Ra-
diotelegrafistforeningen siger, at
der fortsat vil være behov for dygti-
ge teknikere i Grønland, og der ikke
indtil nu har været tale om at et
større antal teleteknikere end hidtil
fratræder deres stillinger i Grøn-
land, så har foreningens forret-
ningsfører, Sigurd Bøje Larsen, en
anden opfattelse af den aktuelle si-
tuation.
— Det vi gerne ville fortælle mi-
nisteren var, at han som politisk le-
der af ministeriet og magtfaktor i
denne forbindelse har mulighed for
at skabe nogle vilkår for vore med-
lemmer i Grønland, som fastholder
de mange medarbejdere. Vi har
ment, at det var nødvendigt at o-
rientere ministeren så tidligt som
muligt, så der kan blive givet signa-
lertil Det offentlige Aftalenævn om
udviklingen. Men det har han jo alt-
så ikke gjort, siger Bøje Larsen til
AG.
— Vi kan jo ikke mærke det på
vore forhandlinger. Hverken på
den ene eller anden måde. Vi kan
blot konstatere, at de gamle gode
folk — den ene efter den anden — er
på vej ud.
Selv om ministeren i sit svar også
skriver, at Grønlands tekniske Or-
ganisation bestræber sig for at vide-
reuddanne medarbejderne bedst
muligt, så der kan skabes bedre ar-
bejdsvilkår, så er det dem, som har
været den lange uddannelse igen-
nem, der nu søger væk. Det er jo
klart, at hvis de kan få 4-5000 kr.
mere om måneden uden at blinke,
så stiger de jo af, og der er der 5-6
mand der har gjort indenfor de sid-
ste par måneder. Det er usædvan-
ligt, fordi det er midt i den blanke
vinter de har gjort det, og jeg ved at
der er flere på trapperne, tilføjer
Bøje Larsen. Vi har gjort opmærk-
som på, at der ligger et problem, og
at DOA snarest bør sættes i stand til
at gå ind i realistiske projekter om
løn- og arbejdsvilkår for denne
medarbejdergruppe, så flugten fra
Grønland bringes til ophør.
Bøje Larsen oplyser videre, at
overenskomsten for 1983-85 er ble-
vet afklaret ved bevarelse af dyr-
tidsreguleringen og en lønfor-
bedring indenfor 2 pct.-rammen.
— Men det er den nye overens-
komst, som skal gælde for 1985-87,
der har interesse. Det er der flugten
vil ske. Det går jeg simpelthen ud
fra, slutter han. lod-
Man må også selv
yde noget
Vi må ikke være nærige, hvis vi skal samarbejde i
Nordisk Råd, siger Otto Steenholdt.
— Jeg lægger megen vægt på, at
man i Nordisk Råd indbyder Grøn-
land til samarbejde og hjælper det.
Til dette samarbejde bød jeg Jona-
than velkommen i min tale og min-
dede ham om betingelserne for et
godt samarbejde. Man må nemlig
selv yde noget for at sikre et godt
samarbejde. EF-samarbejdet gik i
stykker, fordi vi har været meget
modvillige til selv at yde noget, siger
Otto Steenholdt.
— På hvilke områder kan vi sam-
arbejde i Nordisk Råd?
— Tidligere har det været sådan,
at de suveræne stater har haft meget
at sige. Man har ikke lyttet til de
hjemmestyrede områder og man
har ikke hørt vore ønsker. Men der
sker en ændring på det område. Nu
snakker man om de små områder
og bevilger penge til dem. Det er og-
så det, jeg har ventet på. Jeg har he-
le tiden efterlyst, at de små nordat-
lantiske lande finder sammen og va-
retager deres interesser samlet. På
den måde kan de gøre sig bedre gæl-
dende.
— Men man skal være forsigtig,
at samarbejdet ikke bliver eensidig.
Vi har fisk og vore samarbejdspart-
nere skeler til vore fisk. De har stør-
re erfaring i fiskeri end os, de kan
lære os om fiskeriet imod at vi yder
dem fisk. Men hvis vi skal være næ-
rige, kan vi risikere, at samarbejdet
begynder at halte, siger Otto Steen-
holdt.
Snecooter sælges
P.g.a. manglende sne for kr. 18.000 og fragt, kun kørt 2000 km.
P. Rasmussen, Allingbjergvej 5, 4050 Skibby. Tel. 02-32 91 20.
Aputeqanngippallaamera pissutigalugu snescooteri 18.000 kr-
ilerlugu nassiunneralu akilerlugu tuniniarneqarpoq, 2000 km-iin-
narnik ingerlasimavoq.
P. Rasmussen
Allingbjergvej 5, 4050 Skibby, Tlf. 02-32 91 20
Grønlands Rejsebureau
i Godthåb
En selvstændig, sales-minded ekspeditør med med lATA-erfaring til billetudstedelse søges med
tiltrædelse snarest.
Vi tilbyder:
Et spændende og alsidigt job med mulighed
for selv at præge en virksomhed i rivende udvi-
kling.
Grønland er et af verdens mest storslåede rej-
semål, og der investeres i disse år meget i at
udbygge den trafikale infrastruktur.
Domicil bliver i Nuuk/Godthåb, der stilles bo-
lig til rådighed. Huslejen fastsættes efter gæl-
dende regler.
Nuuk/Godthåb er beliggende i et naturskønt
område med store muligheder for fritidsaktivi-
teter.
Gage efter nærmere aftale.
Alle ansøgningen behandles med fuld diskre
tion.
Ansøgninger bedes sendt til:
GRØNLANDS REJSEBUREAU A/S
Box 330, 3900 Godthåb, Grønland.
GRØNLANDS REJSEBUREAU
Grønlands Rejsebureau er et aktieselskab med hovedsæde i Nuuk/Godthåb. Rejsebureauet ejes
af Den Kongelige Grønlandske Handel, Grønlands Hjemmestyre og Grønlandsfly. Grønlands
Rejsebureau har IATA status og en årlig omsætning på over 100 millioner kroner. Bureauet be-
skæftiger p.t. 24 medarbejdere i Nuuk og København.
20 NR. 12 1985
ATUAGAGDLIUT1T