Atuagagdliutit - 20.03.1985, Page 22

Sorsunnata
Nunarput atominik
sakkulersorfi-
geqqunngilaat
Kalaallit sorsuttoqannginnissaa
pillugu suliniaqatigiiffiat Sorsun-
nata avannaamioqatigiit suleqati-
giinneranni peqataalersimavoq Nu-
nat Avannarliit atomitortunik sak-
kulersorfigeqqusaajunnaarnissaat
Sorsunnata
Den grønlandske fredsbevægelse
Sorsunnata er kommet med i den
fællesnordiske aktion for at gøre
Norden til en atomvåbenfri zone.
Aktionen hedder »Traktat Nu«.
Fra Sorsunnatas side stiller man
imidlertid det ultimative krav, at
Grønland skal omfattes af denne
atomvåbenfrie zone.
Lærer Bakser Andersen, Qasigi-
annguit, er af Sorsunnatas forret-
ningsudvalg blevet udpeget til at re-
præsentere den grønlandske freds-
bevægelse i Traktat Nu’s øverste
organ rådet, der har 54 medlemmer
fra hele Norden.
1 dagene fra den 9. til den 11.
marts deltog Baltser Andersen i et
møde i Oslo i den nordiske koordi-
neringsgruppe inden for Traktat
Nu, der har repræsentanter fra alle
de nordiske lande inklusive Fær-
øerne og Grønland.
Før mødet sagde Baltser Ander-
sen, at hvis Grønland ikke kan
komme med i denne atomvåbenfrie
zone, vil Sorsunnata trække sig ud
af arbejdet.
Sorsunnata er klar over, at det
kan være sværere at få en stor-
magtsgaranteret atomvåben fri zo-
ne i Norden, hvis Grønland er med,
på grund af Grønlands særlige be-
tydning for forsvaret af Nordame-
rika.
Sorsunnata begrunder sit krav
om at Grønland skal med i den nor-
diske atomvåben frie zone med føl-
gende syv argumenter:
For det første er Grønland en del
af det danske rigsfællesskab. Det er
urealistisk at skille rigsfællesskabet
i sikkerhedspolitisk forstand. — Vi
kan ikke forestille os, at Færøerne
og Danmark kan deltage i en atom-
våbenfri zone uden Grønland.
For det andet er Grønland med-
lem af Nordisk Råd, og et nordisk
atomvåbenfrit område må omfatte
alle medlemslandene. For det tredie
har det grønlandske landsting en-
stemmigt vedtaget, at Grønland
skal være atomvåbenfri zone.
For det fjerde vi kan udtale os
. frit, vi behøver ikke nogen politisk
anguniarlugu. Suleqatigiinnerlu
taanna taaguuteqarpoq »Traktat
Nu«. Sorsunnatap tungaaniit sa-
neqqunneqarsinnaanngitsumik pi-
umasarineqarniarpoq Kalaallit Nu-
naat atomitortunik sakkussialer-
accept, da vi blot kan citere lands-
tingets vedtagelse i efterårssamlin-
gen.
For det femte har vi overalt i
Grønland fået en meget positiv op-
bakning til vores krav om at Grøn-
land skal være atomvåbenfrit.
For det sjette den organisation,
der samler alle inuit i hele arktis har
i sit charter bl.a. det formål at demi-
litarisere arktis. Det er Inuit Cir-
cumpolar Conference — ICC.
For det syvende. Kravet om at de-
militarisere arktis blev bekræftet
vc 1 ICC resolutionen af februar
1983. Dette er støttet af Aasivik
1984 og af Sorsunnatas landsmøde
1984, hvor man har stillet tilsvaren-
de krav om afmilitarisering, atom-
våbenfrihed og om forbud mod op-
lagring og transport af midler til en
atomkrig.
Sorsunnata mener, at det er vig-
tigt, at disse krav fremføres over for
Traktat Nu.
Sorsunnata henviser iøvrigt til, at
Antarktis blev atomvåbenfri zone
ved en traktat af 1961, hvor områ-
det faktisk blev fuldstændigt demi-
litariseret. Latinamerika blev ker-
nevåbenfri zone i kraft af Tlatelol-
co traktaten af 1967. Når andre om-
råder, kan erklæres atomvåbenfrie,
kan vi også, siger Sorsunnata.
Internationalt perspektiv
Sorsunnata vil tilføre det nordiske
fredsarbejdet et internationalt per-
spektiv. Sorsunnata er i kontakt
med organisationer for indianerne i
USA og Canada. Sorsunnata er
med i Northatlantic NetWork og
man er i kontakt med den austral-
ske fredsbevægelse.
Sorsunnata vil opfordre sine in-
ternationaale kontakter til at støtte
det nordiske krav og deltage i det
store fredsarrangement, der holdes
på Holmenkollen i Oslo, når Trak-
tat Nu’s første aktionsår slutter på
Nagasaki dagen (9. august) 1985.
Landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt har meddelt Traktat Nu,
at han vil deltage i dette fredsarran-
gement i Oslo.
sorfigeqqusaanngitsumut ilaatin-
neqalissasoq.
Sorsunnatap ulluinnarni inger-
latsisuisa qinersimavaat Qasigiann-
guani ilinniartitsitsisoq Baltser An-
dersen »Traktat Nu«-p qullersa-
qarfiani nunanit avannarlernit ta-
maneersunik 54-inik ilaasortaqar-
tumi aallartitassamittut.
Martsip qulingiluaanniit 11-ian-
nut Baltser Andersen Oslomi ataat-
simeeqataassaaq Traktat Nu-p nu-
nani avannarlerni suleqatigiissuisa
ataqatigiissaariniarneranni peqa-
taalluni, tassanilu nunat avannarli-
it tamarmik kiisalu Savalimmiut
Kalaallillu Nunaat peqataatitaqas-
sapput.
Ataatsimiinnissaq sioqqullugu
Baltser Andersen oqarpoq Kalaallit
Nunaat tamarmi atomitortunik
sakkussialersorfigeqqusaanngitsu-
mut ilaalersinneqartariaqartoq,
taamaattoqanngippallu Sorsunna-
ta suleqataajunnaassasoq.
Sorsunnatap paasilluarsimavaa
Kalaallit Nunaat peqataassappat
nunat avannarliit atomitortunik
sakkussialersorfigeqqusaanngin-
nissaat nunanut pissaanilissuarnut
akueritikkuminaatsussaasoq, pis-
sutigalugu Amerikap Avannarliup
illersornissaanut Kalaallit Nunaat
pingaaruteqartorujussuummat.
Kalaallit Nunaata atomitortunik
sakkussialersorfigeqqusaanngin-
nissaanik piumasarisani Sorsunna-
tap arfineq-marlunnik tunngave-
qartippaa:
Siullermik Kalaallit Nunaat qal-
lunaat naalagaaffeqatigiiffiannut
ilaavoq. Taamaattumillu naala-
gaaffeqatigiit illersornissaq eqqar-
saatigalugu immikkoortinneqar-
sinnaanngillat. — Savalimmiut
Danmarkilu atomitortunik sakkus-
sialersorfigeqqusaanngitsumut
ilaasinnaanngillat Kalaallit Nunaat
minillugu.
Aappassaanik Kalaallit Nunaat
Nordisk Rådimi ilaasortaavoq, a-
tomitortunillu sakkussialersorfi-
geqqusaanngitsumut nunat ilaasor-
taasut tamarmik peqataasariaqar-
put.
Pingajussaannik kalaallit inatsi-
sartuisa tamarmiullutik akuersaa-
reernikuuaat Kalaallit Nunaat ato-
mitortunik sakkussialersorfius-
sanngitsoq.
Sisamassaannik naqisimaneqa-
rata oqaaseqarsinnaatitaavugut,
naalakkersuisuniillu akuerineqaq-
qaartariaqarata tassami inatsisar-
tut ukiarmi ataatimiinnerminni aa-
lajangiussaat issuaannaratsigu.
Tallimassaannik Kalaallit Nu-
naata atomitortunik sakkussialer-
sorfigeqqusaannginnissaanik piu-
masarput Kalaallit Nunaanni ta-
marmi mikinngitsumik taperser-
sorneqarpoq.
Arfinilissaannik suleqatigiiffik
inuit issittuni najugaqartut tamar-
mik suleqataaffigisaat issittut nu-
nat'aasa sakkussialersorfigeqqu-
saannginnissaat pillugu aalajangi-
ussaqareernikuuvoq. Taannalu tas-
saavoq Inuit Circumpolar Confe-
rence — ICC.
Aappassaannillu. Issittut sak-
kussialersorfigineqannginnissaan-
nik piumasaq uppernarsarneqar-
poq lCC-ip 1983-imi februarimi aa-
lajangiussaqarneratigut. Taannalu
tapersersorneqarsimavoq Aasivik
1984-imi Sorsunnatallu 1984-imi
ataatsimeersuartitsinerani, taama-
nikkullu piumasarineqarput sak-
kussakillisaanissaq, atomitortunik
sakkussialersorfiunnginnissaq
aammalu atom atorlugu sorsunner-
mi atortussanik toqqorsisarnerup
assartuisarnerullu inerteqqutaaler-
nissaat.
Sorsunnata isumaqarpoq piuma-
sat tamakku Traktat NU-mi saq-
qummiunneqartariaqarluinnartut.
Sorsunnatattaaq innersuussutigaa
Sikuiuitsup Kujalliup traktat
1961-imeersoq aqqutigalugu ato-
mitortunik sakkussialersorfigeq-
qusaajunnaarsimanera, taamanik-
kullu taqqassumap sakkussiaruti-
taalluinnarsimanera. Latinamerika
qaartartulersorfigeqqusaajunnaar-
poq Tlatelolco traktaten 1967-i-
meersoq aqqutigalugu. Nunarsuup
immikkoortui allat atomitortunik
sakkussialersorfigeqqusaajunnaar-
sinnaappata taava uaguttaaq aam-
ma taamaaliorsinnaavugut, Sor-
sunnata oqarpoq.
Nunat allattaaq eqqarsaatigalugit
Nunat avannarliit eqqissinissaq pil-
lugu suleqatigiinnerata nunani alla-
nissaaq ingerlanneqalernissaa Sor-
sunnatap anguniarniarpaa. Sor-
sunnatap USA-mi Canadamilu in-
dianerit suleqatigiiffii atassuteqar-
figai. Sorsunnata Northaltantic
Networkimi peqataavoq taamaalil-
lunilu australiamiut eqqissinissaq
pillugu suleqatigiiffiat atassuteqar-
figalugu.
Traktat Nu-p ukiua suliniarfik
siulleq naappat Nagasakip ulluani
(9. august) 1985 eqqissinissaq pillu-
gu suliniaqatigiit Holmenkollenimi
Oslomiittumi ataatsimeersuartus-
saapput taamanikkussamullu Sor-
sunnatap nunani avannarlermiut
peqatissarsiariniarniarpai nunani
allani suliniaqatigiiffinnut atassu-
teqalernissamik kajumissariniar-
nermini. Naalakkersuisut siulittaa-
suata Jonathan Motzfeldtip Trak-
tat Nu nalunaarfigisimavaa Oslomi
ataatsimeersuarnissami najuukku-
maarluni.
Amerliartuinnarpugut
Kalaallit Nunaanni innuttaasunik
kisitsinertigut kingullertigut taku-
neqarsinnaavoq amerliallassimasu-
gut. Amerleriaat 0,9 procentiinnaa-
galuarpoq, maanili nunaqavissut
amerleriarnerusimapput. Innuttaa-
sunik naatsorsuisarfimmi Kalaallit
Nunaannut ministereqarfimmiittu-
mi naatsorsorneqarsimavoq 1984-i-
mi januarip aallaqqaani 52.347-iu-
simasugut.
Qallunaalli 1982-imi amerlaner-
paagamilli ikiliartuaarsinnaarsi-
mapput, taamanikkut 9.279-iusi-
mariarlutik ullumikkut 9.217-in-
ngorsimagamik.
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
læses af ca. 20.000
i Grønland og Danmark
Vil have Grønland
med i nordisk
atomvåbenfri zone
22 NR. 12 1985
ATUAGAGDLIUTiT