Atuagagdliutit - 08.05.1985, Side 12

12
ATU AGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 19 1985

dahi pedersen
Folketinget går ind
for grønlandsk flag
— Vi har længet savnet et symbol, og vort folk har deres eget særpræg.
Derfor er det ikke nogen provokation, når vi har valgt et flag, som ikke
har et korsmotiv, sagde Preben Lange under debatten i Folketinget.
— Ilisarnaammik uagut nammineq pigisassatsinik sivisuumik ami-
gaateqarsimavugut. Taamaattumik erfalasumik sanningasorta-
qanngitsumik qinersisimanerputpeqqusaarnerinnaanngilaq, Preben
Lange Folketingimi oqallinnermi oqarpoq.
eller hvad der minder meget her-
om, allerede er brugt af andre.
— For det andet har det vist
sig, at en modstand i befolknin-
gen, som man til en vis grad måt-
te forudse, var meget stor og in-
tens.
Otte Steenholdt påstod heref-
ter, at netop som debatten kom
rigtigt frem i Grønland, blev der
lagt mundkurv på de grønland-
ske medier. — Det er beklageligt,
sagde han.
— Det havde nok været mere
hensigtsmæssigt, om lovforsla-
get først var blevet forelagt efter
en fornyet behandling i Lands-
tinget, som jeg har rejst ønske
om, sagde Steenholdt videre.
Han fandt det i øvrigt ikke
usandsynligt, »om Landsstyret
og Siumuts flertal i Landstinget
ikke helt vil ignorere den stærke
kritik i dette meget følelseslade-
de spørgsmål!«
Berører relationer
Otto Steenholdt mindede heref-
ter om, at den grønlandske flag-
sag i høj grad berører relationer-
ne mellem Grønland og Dan-
mark.
— Folketinget har selvstæn-
digt ansvar for, at relationerne
mellem Danmark og Grønland
udvikler sig til gavn for begge
parter. — Jeg vil indtrængende
opfordre Folketinget til selv-
stændigt at tage stilling til, hvor-
vidt denne sag gavner fællesska-
bet, fortsatte Steenholdt.
I sine slutbemærkninger un-
derstregede Otto Steenholdt, at
det bliver meget vanskeligt for
ham at komme hjem i Landstin-
get og høre, at der fra Folketin-
get er fuldstændig støtte i flagsa-
gen.
— Det er den måde, hvorpå
man lukker munden på os, sagde
han. — Jeg synes, det er meget
uheldigt. Men jeg bliver ikke
stoppet på den måde. Jeg går til-
bage til Godthåb og opfordrer til,
at vi skal fortsætte. Prøve at ta-
ge sagen op.
Inden forhandlingerne slutte-
de, understregede ministeren for
Grønland, at han havde fremlagt
et forslag om bemyndigelse til at
fastsætte regler for et flag i
Grønland.
— Hvordan flaget i øvrigt
konkret skal se ud, det vil blive
vedtaget ved kongelig resoluti-
on, sluttede Tom Høyem. -lod
— Et sådant symbol har vi i
Grønland altid savnet, sagde han
og fortsatte:
— Flagets udseende, som efter
min opfattelse ikke skal afgøres
her i tinget, har også været årsag
til mange sindsbevægelser. Det
er jo til at forstå, at sådanne em-
ner indeholder mange følelses-
mæssige aspekter. Man har i
Grønland foranstaltet en ind-
samling af underskrifter, og jeg
er bekendt med, at Landsstyret
har besvaret dette skridt med, at
Dannebrog uændret kan vaje i
Grønland.
Han understregede videre, at
det netop ikke er meningen at løs-
rive Dannebrog fra grønlandsk
jord
— Det vil fortsat vaje fra grøn-
landske flagstænger, ligestillet
med vort eget flag, sagde han.
At Landstingets flertal ikke
valgte et korsflag som de andre
nordiske lande, begrundede Pre-
ben Lange på følgende måde:
— Vi i Grønland opfatter os
som et folk med eget særpræg. Vi
lever i et grænseområde med de
nordiske lande mod øst og med
vore stammefrænder, inuit, mod
vest.
— At vi ikke har valgt et kors-
banner, skal ikke opfattes som en
provokation mod de nordiske
lande, sagde Preben Lange ende-
ligt.
Ønsker nye overvejelser
Otto Steenholdt (Atassut) fast-
slog indledningsvis, at han hele
tiden har været imod det udseen-
de, der er valgt til det nye flag.
Han fandt det bedst i overens-
stemmelse med grønlandsk tan-
kegang, at man også i grønland
skulle have et korsbanner.
— Siden landstingsvedtagel-
sen og den indstilling til Folke-
tinget, der fulgte derefter, er der
sket et par ting, som helt har
ændret forudsætningerne for, at
forslaget blev vedtaget i Lands-
tinget, fortsatte Steenholdt.
— For det første har jeg erfa-
ret, hvad vi ikke vidste i lands-
tingsudvalget, at flagets motiv,
VOLVO
PE NTA
Mannemotorer
Reservedele
Tilbehør
Tor/ang
brochure
°9 prisliste
- i alle mærker, klargjort på eget værksted.
Kran- og ladopbygninger samt special-
opbygninger udføres på egen
karosserifabrik.
Ring eller skriv om dine ønsker!
Nye dæk og slidbanedæk
samt alt i reservedele.
Otto Steenholdt ønsker dog de videre forhandlinger
i Folketinget udsat, så Landstinget endnu en gang
kan behandle sagen
Selv om ikke alle de politiske ord-
førere kunne udtale sig positivt
om forslaget til et grønlandsk
flag, så var der dog i Folketinget
bred enighed om at støtte et for-
slag til lov om flaget, som var til
førstebehandling i sidste uge.
Lovforslaget var fremsat af
grønlandsminister Tom Høyem,
der blandt andet henviste til
drøftelserne i Landstinget i fe-
bruar. Da havde et flertal vedta-
get forslaget til det nye flag og
samtidig henstillet, at kompe-
tencen for fastsættelse af regler
for anvendelse af det nye grøn-
landske flag overføres til Hjem-
mestyret.
Selv om alle ordførere støttede
selve bemyndigelsesloven, var
det ikke alle, der ville erkende, at
Landstingets flertalsbeslutning
er endelig, fremgik det af debat-
ten.
Ingen afstandtagen
Søren B. Jørgensen (S) havde
mærket sig, at man i Grønland
ikke har valgt et korsbanner, så-
ledes som alle de nordiske lande
og de to selvstyrende områder
Færøerne og Alandsøerne har
det.
— Jeg tager ikke dette som ud-
tryk for nogen som helst afstand-
tagen fra samarbejdet med de an-
dre nordiske lande, sagde han.
Han gav sin tilslutning til en
meget hurtig og velvillig ud-
valgsbehandling, så lovforslaget
kan vedtages, og Landstinget
kan vedtage flagregler inden for
den samling, der starter 21. maj.
Også den konservative ordfø-
rer, -Elisabeth Krog, kunne støt-
te forslaget. Hun håbede dog på
sit partis vegne, at man i Grøn-
land vil give sig tid til at finde en
løsning og dermed et flag, som
kan samle befolkningen og ikke
splitte den i bitterhed og vrede.
Grønlandsk anliggende
Venstres ordfører, Ivar Hansen,
udtalte ligeledes støtte til lov-
forslaget, ligesom han var enig i,
at det må være et rent grøn-
landsk anliggende at finde frem
til flagets udformning.
— Vi har noteret os, at der har
været megen debat om flaget, og
det er vel naturligt, mente han. —
Det vil vel altid være således, at
et flag er en sag, der mobiliserer
meget følelsesbetingede holdnin-
ger, mente han.
Ivar Hansen ville i øvrigt ikke
tage stilling til ønsket om at få
flagsagen genoptaget i Lands-
tingets maj-samling. I sin afslut-
ning understregede han således
endnu en gang, at beslutnings-
processen er et helt grønlandsk
anliggende.
Ikke i Folketinget
Såvel Margrete Auken (SF) som
Lone Dybkjær (R) kunne tilslut-
te sig forslaget. Margrete Auken
mente dog ikke, at debatten om
et grønlandsk flag burde føres
fra Folketingets talerstol.
— Den hører hjemme et andet
sted, sagde hun.
Lone Dybkjær mente ikke, at
et stort og indgående udvalgsar-
bejde var nødvendigt i forbindel-
se med bemyndigelsesloven.
Jørgen Lenger (VS) ville hver-
ken udtrykke sorg eller glæde
over netop det forslag, som
Landstinget valgte. Men han be-
nyttede lejligheden til at lykøn-
ske Grønland med, at man har få-
et et flag, og han gav sit partis til-
slutning til lovforslaget.
Ikke særligt nordisk
Også Kristeligt Folkepartis ord-
fører, Flemming Kofod-Svend-
sen, gik ind for lovforslaget, og
han var enig med de øvrige ordfø-
rere i, at kompetencen hører un-
der Landstinget. Han beklagede
dog, at det nordiske fællesskab
om et flag, »der er præget af kor-
set med alt, hvad det symbolise-
rer i relation til kristendommen«
ikke mere findes efter det for-
slag, Landstinget har vedtaget.
Også Helge Dohrmann (FRP)
kunne tilslutte sig forslaget, selv
om han gav udtryk for, at han ik-
ke fandt det særlig dansk og hel-
ler ikke særlig nordisk.
Et savnet symbol
Preben Lange (Siumut) fandt det
naturligt, at et folk ønsker at til-
kendegive sin identitet med et
flag. Det er tilfældet, uanset det
pågældende folk nu har selv-
stændig status eller er en region
inden for et rige.
Otto Steenholdt er ikke indstillet på at give op i kampen for at få en
fornyet behandling af flagsagen i Grønlands Landsting. Han ville der-
for gerne have haft Folketinget til at udsætte den videre behandling af
bemyndigelsesloven.
Otto Steenholdtip kissaatigiuarsinnarpaa erfalasoq kalaallit inatsi-
sartuinioqaluusereqqinneqassasoq. Taamaattumik Folketingip erfa-
lasumik atortussanngortitsinissaa kinguarteqqugaluarpaa.
Grænsepladebiler/udlejning
Alle lagerførste bilmærker sælges leje af bil tilbydes for min. 14
dg. skriv biotog de vil omg. få airmailsvar 6 års erfaring. Fri leve-
ring i DK.
Autoformidling vi C.F.G. Andersen
Katterød Mark 7
5600 Fåborg . Tlf. (09) 61 32 63