Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 08.05.1985, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 08.05.1985, Blaðsíða 12
12 ATU AGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 19 1985 dahi pedersen Folketinget går ind for grønlandsk flag — Vi har længet savnet et symbol, og vort folk har deres eget særpræg. Derfor er det ikke nogen provokation, når vi har valgt et flag, som ikke har et korsmotiv, sagde Preben Lange under debatten i Folketinget. — Ilisarnaammik uagut nammineq pigisassatsinik sivisuumik ami- gaateqarsimavugut. Taamaattumik erfalasumik sanningasorta- qanngitsumik qinersisimanerputpeqqusaarnerinnaanngilaq, Preben Lange Folketingimi oqallinnermi oqarpoq. eller hvad der minder meget her- om, allerede er brugt af andre. — For det andet har det vist sig, at en modstand i befolknin- gen, som man til en vis grad måt- te forudse, var meget stor og in- tens. Otte Steenholdt påstod heref- ter, at netop som debatten kom rigtigt frem i Grønland, blev der lagt mundkurv på de grønland- ske medier. — Det er beklageligt, sagde han. — Det havde nok været mere hensigtsmæssigt, om lovforsla- get først var blevet forelagt efter en fornyet behandling i Lands- tinget, som jeg har rejst ønske om, sagde Steenholdt videre. Han fandt det i øvrigt ikke usandsynligt, »om Landsstyret og Siumuts flertal i Landstinget ikke helt vil ignorere den stærke kritik i dette meget følelseslade- de spørgsmål!« Berører relationer Otto Steenholdt mindede heref- ter om, at den grønlandske flag- sag i høj grad berører relationer- ne mellem Grønland og Dan- mark. — Folketinget har selvstæn- digt ansvar for, at relationerne mellem Danmark og Grønland udvikler sig til gavn for begge parter. — Jeg vil indtrængende opfordre Folketinget til selv- stændigt at tage stilling til, hvor- vidt denne sag gavner fællesska- bet, fortsatte Steenholdt. I sine slutbemærkninger un- derstregede Otto Steenholdt, at det bliver meget vanskeligt for ham at komme hjem i Landstin- get og høre, at der fra Folketin- get er fuldstændig støtte i flagsa- gen. — Det er den måde, hvorpå man lukker munden på os, sagde han. — Jeg synes, det er meget uheldigt. Men jeg bliver ikke stoppet på den måde. Jeg går til- bage til Godthåb og opfordrer til, at vi skal fortsætte. Prøve at ta- ge sagen op. Inden forhandlingerne slutte- de, understregede ministeren for Grønland, at han havde fremlagt et forslag om bemyndigelse til at fastsætte regler for et flag i Grønland. — Hvordan flaget i øvrigt konkret skal se ud, det vil blive vedtaget ved kongelig resoluti- on, sluttede Tom Høyem. -lod — Et sådant symbol har vi i Grønland altid savnet, sagde han og fortsatte: — Flagets udseende, som efter min opfattelse ikke skal afgøres her i tinget, har også været årsag til mange sindsbevægelser. Det er jo til at forstå, at sådanne em- ner indeholder mange følelses- mæssige aspekter. Man har i Grønland foranstaltet en ind- samling af underskrifter, og jeg er bekendt med, at Landsstyret har besvaret dette skridt med, at Dannebrog uændret kan vaje i Grønland. Han understregede videre, at det netop ikke er meningen at løs- rive Dannebrog fra grønlandsk jord — Det vil fortsat vaje fra grøn- landske flagstænger, ligestillet med vort eget flag, sagde han. At Landstingets flertal ikke valgte et korsflag som de andre nordiske lande, begrundede Pre- ben Lange på følgende måde: — Vi i Grønland opfatter os som et folk med eget særpræg. Vi lever i et grænseområde med de nordiske lande mod øst og med vore stammefrænder, inuit, mod vest. — At vi ikke har valgt et kors- banner, skal ikke opfattes som en provokation mod de nordiske lande, sagde Preben Lange ende- ligt. Ønsker nye overvejelser Otto Steenholdt (Atassut) fast- slog indledningsvis, at han hele tiden har været imod det udseen- de, der er valgt til det nye flag. Han fandt det bedst i overens- stemmelse med grønlandsk tan- kegang, at man også i grønland skulle have et korsbanner. — Siden landstingsvedtagel- sen og den indstilling til Folke- tinget, der fulgte derefter, er der sket et par ting, som helt har ændret forudsætningerne for, at forslaget blev vedtaget i Lands- tinget, fortsatte Steenholdt. — For det første har jeg erfa- ret, hvad vi ikke vidste i lands- tingsudvalget, at flagets motiv, VOLVO PE NTA Mannemotorer Reservedele Tilbehør Tor/ang brochure °9 prisliste - i alle mærker, klargjort på eget værksted. Kran- og ladopbygninger samt special- opbygninger udføres på egen karosserifabrik. Ring eller skriv om dine ønsker! Nye dæk og slidbanedæk samt alt i reservedele. Otto Steenholdt ønsker dog de videre forhandlinger i Folketinget udsat, så Landstinget endnu en gang kan behandle sagen Selv om ikke alle de politiske ord- førere kunne udtale sig positivt om forslaget til et grønlandsk flag, så var der dog i Folketinget bred enighed om at støtte et for- slag til lov om flaget, som var til førstebehandling i sidste uge. Lovforslaget var fremsat af grønlandsminister Tom Høyem, der blandt andet henviste til drøftelserne i Landstinget i fe- bruar. Da havde et flertal vedta- get forslaget til det nye flag og samtidig henstillet, at kompe- tencen for fastsættelse af regler for anvendelse af det nye grøn- landske flag overføres til Hjem- mestyret. Selv om alle ordførere støttede selve bemyndigelsesloven, var det ikke alle, der ville erkende, at Landstingets flertalsbeslutning er endelig, fremgik det af debat- ten. Ingen afstandtagen Søren B. Jørgensen (S) havde mærket sig, at man i Grønland ikke har valgt et korsbanner, så- ledes som alle de nordiske lande og de to selvstyrende områder Færøerne og Alandsøerne har det. — Jeg tager ikke dette som ud- tryk for nogen som helst afstand- tagen fra samarbejdet med de an- dre nordiske lande, sagde han. Han gav sin tilslutning til en meget hurtig og velvillig ud- valgsbehandling, så lovforslaget kan vedtages, og Landstinget kan vedtage flagregler inden for den samling, der starter 21. maj. Også den konservative ordfø- rer, -Elisabeth Krog, kunne støt- te forslaget. Hun håbede dog på sit partis vegne, at man i Grøn- land vil give sig tid til at finde en løsning og dermed et flag, som kan samle befolkningen og ikke splitte den i bitterhed og vrede. Grønlandsk anliggende Venstres ordfører, Ivar Hansen, udtalte ligeledes støtte til lov- forslaget, ligesom han var enig i, at det må være et rent grøn- landsk anliggende at finde frem til flagets udformning. — Vi har noteret os, at der har været megen debat om flaget, og det er vel naturligt, mente han. — Det vil vel altid være således, at et flag er en sag, der mobiliserer meget følelsesbetingede holdnin- ger, mente han. Ivar Hansen ville i øvrigt ikke tage stilling til ønsket om at få flagsagen genoptaget i Lands- tingets maj-samling. I sin afslut- ning understregede han således endnu en gang, at beslutnings- processen er et helt grønlandsk anliggende. Ikke i Folketinget Såvel Margrete Auken (SF) som Lone Dybkjær (R) kunne tilslut- te sig forslaget. Margrete Auken mente dog ikke, at debatten om et grønlandsk flag burde føres fra Folketingets talerstol. — Den hører hjemme et andet sted, sagde hun. Lone Dybkjær mente ikke, at et stort og indgående udvalgsar- bejde var nødvendigt i forbindel- se med bemyndigelsesloven. Jørgen Lenger (VS) ville hver- ken udtrykke sorg eller glæde over netop det forslag, som Landstinget valgte. Men han be- nyttede lejligheden til at lykøn- ske Grønland med, at man har få- et et flag, og han gav sit partis til- slutning til lovforslaget. Ikke særligt nordisk Også Kristeligt Folkepartis ord- fører, Flemming Kofod-Svend- sen, gik ind for lovforslaget, og han var enig med de øvrige ordfø- rere i, at kompetencen hører un- der Landstinget. Han beklagede dog, at det nordiske fællesskab om et flag, »der er præget af kor- set med alt, hvad det symbolise- rer i relation til kristendommen« ikke mere findes efter det for- slag, Landstinget har vedtaget. Også Helge Dohrmann (FRP) kunne tilslutte sig forslaget, selv om han gav udtryk for, at han ik- ke fandt det særlig dansk og hel- ler ikke særlig nordisk. Et savnet symbol Preben Lange (Siumut) fandt det naturligt, at et folk ønsker at til- kendegive sin identitet med et flag. Det er tilfældet, uanset det pågældende folk nu har selv- stændig status eller er en region inden for et rige. Otto Steenholdt er ikke indstillet på at give op i kampen for at få en fornyet behandling af flagsagen i Grønlands Landsting. Han ville der- for gerne have haft Folketinget til at udsætte den videre behandling af bemyndigelsesloven. Otto Steenholdtip kissaatigiuarsinnarpaa erfalasoq kalaallit inatsi- sartuinioqaluusereqqinneqassasoq. Taamaattumik Folketingip erfa- lasumik atortussanngortitsinissaa kinguarteqqugaluarpaa. Grænsepladebiler/udlejning Alle lagerførste bilmærker sælges leje af bil tilbydes for min. 14 dg. skriv biotog de vil omg. få airmailsvar 6 års erfaring. Fri leve- ring i DK. Autoformidling vi C.F.G. Andersen Katterød Mark 7 5600 Fåborg . Tlf. (09) 61 32 63

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.