Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 08.05.1985, Síða 22

Atuagagdliutit - 08.05.1985, Síða 22
22 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 19 1985 Oqallinneq • Debat Prak tikantløn På Bygge- og Anlægsskolens op- tagelsesrejse i de nordgrønland- ske byer, er jeg af flere hånd- værksmestre blevet gjort op- mærksom på det problem, som mange mestre mener er det cent- rale problem i den grønlandske EFG-praktikordning, i hvert fald i den private sektor: Den for høje begyndelsesløn til prakti- kanterne. I diskussionen om mestrenes forventninger til den fra basiså- ret nys ankomne praktikant, fremførte jeg, at mange af prak- tikanterne stort set er skoleele- Suveræne, nye Golf ..“““...i. ■tm Jttr den nyfødte klassiker, der har overhalet alle konkurrenterne. Biili nuannarineaarluartoa unammillerne- qarsinnaannqitsoq. Nord-Auto Fredrikstadvej 3 - 9200 Aalborg SV Telefon 08 - 18 67 33 - Telex 69759 Nordau ver, der nu blot har lært nogle helt grundliggende færdigheder inden for et håndværk. Hånd- værk i realistiske sammenhænge kender de på dette tidspunkt ik- ke meget til. — Mestrene svarede, at det var de vidende om, og undrede sig ne- top af den grund over, at de skal betale praktikanterne en løn, der udgør ca. 75% af en faglærts ti- meløn. De mente, at når man ser bort fra enkelte undtagelser, er det utænkeligt at en praktikant skulle kunne tjene sin egen løn ind. Dertil kommer, mente me- strene, at de ofte er tvunget til at arbejde intenst med andet end håndværksmæssig indlæring, nemlig med hele elevens situati- on som arbejdstager (mødetider, udeblivelser, arbejdsrytme m.v.). Det er ingen hemmelighed, at kun få af Bygge- og Anlægssko- lens elever gennemfører uddan- nelsen. Spørgsmålet er derfor, om der ikke er god mening i, at man fra Hjemmestyret erken- der, at en egentlig håndværkert- radition — og dermed også tradi- tion for lærlingeuddannelse — i øjeblikket ikke eksisterer i Grøn- land. Hvis man nemlig erkender dette, har man samtidig erkendt, at det vil kræve ressourcer at få indarbejdet en sådan tradition. Der var i samtalerne enighed om, at det er urealistisk at fore- stille sig praktikanternes løn nedsat, da den løn de nu får, må anses for at ligge meget nær ved et minimum, specielt den grøn- landske boligsituation taget i be- tragtning. Den mest realistiske løsning er nok, at Hjemmestyret betaler en del af praktikantens løn, i hvert fald i starten, således at den del firmaet betaler bliver større hen gennem uddannelses- forløbet. Er Hjemmestyret med til at betale praktikanternes løn, vil det åbne mulighed for, at den praktikaftale, som praktikanten og mesteren indgår, bliver til det, den var tænkt som — en fast af- tale mellem to parter, gældende for hele uddannelsesforløbet. En aftale, der er udgangspunkt for løsning af de problemer, der måt- te opstå i praktiktiden. En Hjem- mestyredeltagelse vil kunne be- tyde, at den praksis, der er ind- ført af Hjemmestyret bliver gjort praktisk mulig. Som det er nu, er praktikaftalen blot en for- mular, der fortæller eleven, hvor han/hun skal henvende sig, når han/hun kommer til byen. Nu vil nogle måske mene, at mestrene rigeligt råder over de ressourcer, der skal til for at be- tale praktikanterne. Dette kunne naturligvis undersøges. Men i sammenhængen er det uinteres- sant. Hvis man nemlig erkender, at der i Grønland ingen tradition for lærlingeuddannelse er — hverken fra mester- eller elevside — er det klart, at en sådan tradi- tions indførelse koster penge. — Og det er lige så klart, at mestre- ne ikke vil påtage sig denne øko- nomiske byrde alene. Det ville kræve, at de i samlet trop, hev- gav sig til helt a-økonomiske be- tragtninger. — Og det er lidet sandsynligt. De kunne naturligvis tvinges. Men hvem tror på, at en tradition kan blive til ved tvang. Michael Thierry, studievejleder ved Bygge- og Anlægsskolen, Sisimiut Qimminaasiit paaminnarseqqilerput Tulorutsisut iliuuseqalertaria- qalerunarpugut, tassagooq pe- qatigiiffiliorsimagamik »Nuna tamakkerlugu suleqatigiiffik, qimmit anaannit saqqumiso- qangnnginnissaannit« siuarsi- masorsuusimasorinaqaat! Qimmeqarneq paaminnarsiga- luttuinnarpoq, — asuli nuanna- riinnarlugit alutoriinnarlugillu pigineqalerput, iluamillu nakku- tigineqassanatik. Qimmit inissiani ilaatigut kia- qisuni, imaluunniit uffarfiusuni, ilaatigullu aneerasaartarfinni ul- lorsuaq miaggoorterujoorneqar- tarput, ajornerpaamilli, qatsun- neqarsimagaangamik inigisari- simasaminnit anisinneqartarput (igitaasarput) imminiiginnarne- qartarlutUlu, inissiani najugalin- nut quilertasaarutinngortarlu- tik, — naluneqanngikkaluaq illo- qarfitsinni qimminik toqoraaso- qartoq! Sisimiut kommune søger økonomichef Økonomichefen er leder af økonomisk forvalt- ning, som omfatter bogholderi, incasso og løn- kontor. Der er ansat 17 medarbejdere i forvalt- ningen. En del af de regnskabsmæssige opga- ver foregår på tekstbehandling, og kommu- nen forventer i slutningen af 1985 at overgå til et edb-økonomisystem. Den kommunale ad- ministration er opdelt i syv forvaltninger og et sekretariat. Der er en ledergruppe i forvalt- ningen, som koordinerer tværgående opgaver. Stillingsindhold Økonomichefens hovedopgaver er: • koordination af kommunens samlede budget • budget- og økonomisk planlægning, herunder udarbejdelse af prognoser • koordination og tilrettelæggelse af økono- misk forvaltnings arbejde, herunder edb-sy- stemet • personaleledelse, herunder medarbejderud- vikling. Personkrav Økonomichefen må have følgende egenskaber: • samarbejds- og delegationsevner • evne til at tage initiativ og være inspirerende • kendskab til edb • kendskab til offentlige regnskabssystemer og ledelseserfaring er ønskelig, men ingen betin- gelse. Praktiske oplysninger Stillingen er ledig til besættelse snarest. Økono- michefen er tjenestemand, normeret efter den grønlandske tjenestemandslov lønramme 26, hvil- ket svarer til en årsløn pr. 1. april 1985 på ca. 144.000 kr. stigende til 160.000 kr. over 5 år. Derudover er der en fratrædelsesgodtgørelse på 17.220 kr. pr. år - dog højst i 8 år. Stillingen kan evt. besættes på overenskomstvilkår. Kommune- skatten er 19% og landstingsskatten er 4%. Kommunen stiller bolig til rådighed. Husleje/ boligbidrag betales efter gældende regler og andrager ca. 1.400 kr. pr. måned. Kommunen af- holder flytte- og rejseudgifter i henhold til gæl- dende regler, ligesom der for ikke-hjemmehøren- de, efter 1 års ansættelse, ydes en årlig feriefri- rejse mellem Grønland og Danmark. Derudover kan der i forbindelse med møde- og kursusvirk- somhed forventes 2-3 tjenesterejser til Danmark årligt. Ved ansættelse af økonomichefen medvirker ledelseskonsulenter fra Kommunernes Landsfor- ening. Ansøgning sendes til Kommunernes Lands- forening, Kontoret for Ledelse og organisation, Gyldenløvesgade 11, 1600København V, mær- ket »ansøgning« senest den 28. maj 1985. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos konsulenterne Hans Petersen og Lene Kai Niel- sen, Kommunernes Landsforening, tlf. 01 -122788. Forespørgsler behandles fortroligt. Sisimiut kommune (Holsteinsborg) Sisimiut kommune er beliggende mellem Nordre og Søndre Strømfjord. Kommunen har ca. 4.800 indbyggere, hvoraf Sisimiut, Grønlands næst- største by, har ca. 4.600 indbyggere. Sisimiut kan besejles hele året rundt. Hovedparten af kommu- nens befolkning er beskæftiget i fiskerisektoren. Kommunen har en god institutionsforsyning med to folkeskoler med skolegang op til 10. klas- se og gode pasningsmuligheder uden for skole- tiden. Der er idrætshal. Derudover er der en bygge- og anlægsskole og en højskole. Sisimiut ligger naturskønt ud mod Davisstræ- det. Der er gode muligheder for fiskeri, jagt og fjeldvandring. Kontoret for LEDELSE OG ORGANISATION Kommunernes Landsforening, Gyldenløvesgade 11,1600 København V. Tlf. 01 - 12 27 88. Konsulentbistand: - ledelse og samarbejde - lederrekruttering - lederuddannelse - teknologiindføring - organisation Qimmit anai takussunaqaat, pingaartumik tutisoorlugit maa- junnaqaat, ajornerpaajuvorli eq- qaavissuit pappiaraasut imai, qimminit alittorneqarlutik siaru- arterneqartarnerat assorsuaq isigialugit narrujuumminartar- put, arlaatigullu ilorrarmut aaq- qinneqarnissaa kissaatiginarta- raluaqaluni. Qulaani tulorutsit taallatsiar- pakka, Danmark-imi qimmit ul- lormut 50.000 kr.-nit nalinginik ajunaarutaasarsimapput, ukiu- mut 20 millioningajaat kronit! — Nuummi qimmit perlataarutaa- sarneri suli ima nalilerneqarsi- manngillat, kisiannili qimminit kiitittoqallattaartoqarpoq. Inuppassuarnik qimmiutilin- nit una arajutsisimaneqaqqajaa- soraara, qimmit kumaat, pissis- sartut assigisaallu, minnerunn- gitsumik bakteeriakujuit, kimil- lannerit seerisunik nappaatiku- junnik siaruarterisuummata, pingaartumik meeraaqqanit suli namminneq pisinnaalluanngit- sunit aluttorneqartarlutillu tagi- uunneqartarmata. 1960-kkut tikillugit Nuummi savaqaraluarpoq illoqarfimmi ajoqutaanngiivillutik angalaaru- joortunik, ilaatigut immaqa er- rortanut serlersaakujussinnaa- galuit, ipertugaluarlutillu nunat- sinni savat mamarnerpaat ilaa- gisi mavaat, toqorarneqarpulli il- loqarfimmigooq angallanniar- nermi (biilitigut) ajoqutaasorine- qarmata, suulliukua taartigine- qartut angallanniarnermut taak- kua ajoqutaanerput? Naamerlu- innaq, illoqarfitsinnut takussu- saarutitut taarsiunneqarput, — nerineqarsinnaanatillu »Kangia- miuunngikkaanni«. Kel Holm, Nuuk Grænseplade biler Vi leverer alle fabrikater — og køber gerne tilbage efter endt brug — eller opbevarer bilen for Dem på toldlager. Vi udlejer også nye biler i alle prisklasser og størrelser. CHR. BUKKEHAVE & SØN AUTOMOBILER Lerchesvej 11, P.O. BOX 140 DK-5700 Svendborg Tlf. 09-21 14 57 Telex 58164 Buear DK Mere end 60 år i bilbranchen

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.