Atuagagdliutit - 08.05.1985, Qupperneq 22

22
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 19 1985
Oqallinneq • Debat
Prak tikantløn
På Bygge- og Anlægsskolens op-
tagelsesrejse i de nordgrønland-
ske byer, er jeg af flere hånd-
værksmestre blevet gjort op-
mærksom på det problem, som
mange mestre mener er det cent-
rale problem i den grønlandske
EFG-praktikordning, i hvert
fald i den private sektor: Den for
høje begyndelsesløn til prakti-
kanterne.
I diskussionen om mestrenes
forventninger til den fra basiså-
ret nys ankomne praktikant,
fremførte jeg, at mange af prak-
tikanterne stort set er skoleele-
Suveræne, nye Golf
..“““...i.
■tm Jttr
den nyfødte klassiker,
der har overhalet alle konkurrenterne.
Biili nuannarineaarluartoa unammillerne-
qarsinnaannqitsoq.
Nord-Auto
Fredrikstadvej 3 - 9200 Aalborg SV
Telefon 08 - 18 67 33 - Telex 69759 Nordau
ver, der nu blot har lært nogle
helt grundliggende færdigheder
inden for et håndværk. Hånd-
værk i realistiske sammenhænge
kender de på dette tidspunkt ik-
ke meget til.
— Mestrene svarede, at det var
de vidende om, og undrede sig ne-
top af den grund over, at de skal
betale praktikanterne en løn, der
udgør ca. 75% af en faglærts ti-
meløn. De mente, at når man ser
bort fra enkelte undtagelser, er
det utænkeligt at en praktikant
skulle kunne tjene sin egen løn
ind. Dertil kommer, mente me-
strene, at de ofte er tvunget til at
arbejde intenst med andet end
håndværksmæssig indlæring,
nemlig med hele elevens situati-
on som arbejdstager (mødetider,
udeblivelser, arbejdsrytme
m.v.).
Det er ingen hemmelighed, at
kun få af Bygge- og Anlægssko-
lens elever gennemfører uddan-
nelsen. Spørgsmålet er derfor,
om der ikke er god mening i, at
man fra Hjemmestyret erken-
der, at en egentlig håndværkert-
radition — og dermed også tradi-
tion for lærlingeuddannelse — i
øjeblikket ikke eksisterer i Grøn-
land. Hvis man nemlig erkender
dette, har man samtidig erkendt,
at det vil kræve ressourcer at få
indarbejdet en sådan tradition.
Der var i samtalerne enighed
om, at det er urealistisk at fore-
stille sig praktikanternes løn
nedsat, da den løn de nu får, må
anses for at ligge meget nær ved
et minimum, specielt den grøn-
landske boligsituation taget i be-
tragtning. Den mest realistiske
løsning er nok, at Hjemmestyret
betaler en del af praktikantens
løn, i hvert fald i starten, således
at den del firmaet betaler bliver
større hen gennem uddannelses-
forløbet.
Er Hjemmestyret med til at
betale praktikanternes løn, vil
det åbne mulighed for, at den
praktikaftale, som praktikanten
og mesteren indgår, bliver til det,
den var tænkt som — en fast af-
tale mellem to parter, gældende
for hele uddannelsesforløbet. En
aftale, der er udgangspunkt for
løsning af de problemer, der måt-
te opstå i praktiktiden. En Hjem-
mestyredeltagelse vil kunne be-
tyde, at den praksis, der er ind-
ført af Hjemmestyret bliver
gjort praktisk mulig. Som det er
nu, er praktikaftalen blot en for-
mular, der fortæller eleven, hvor
han/hun skal henvende sig, når
han/hun kommer til byen.
Nu vil nogle måske mene, at
mestrene rigeligt råder over de
ressourcer, der skal til for at be-
tale praktikanterne. Dette kunne
naturligvis undersøges. Men i
sammenhængen er det uinteres-
sant. Hvis man nemlig erkender,
at der i Grønland ingen tradition
for lærlingeuddannelse er —
hverken fra mester- eller elevside
— er det klart, at en sådan tradi-
tions indførelse koster penge. —
Og det er lige så klart, at mestre-
ne ikke vil påtage sig denne øko-
nomiske byrde alene. Det ville
kræve, at de i samlet trop, hev-
gav sig til helt a-økonomiske be-
tragtninger. — Og det er lidet
sandsynligt.
De kunne naturligvis tvinges.
Men hvem tror på, at en tradition
kan blive til ved tvang.
Michael Thierry,
studievejleder ved Bygge- og
Anlægsskolen, Sisimiut
Qimminaasiit
paaminnarseqqilerput
Tulorutsisut iliuuseqalertaria-
qalerunarpugut, tassagooq pe-
qatigiiffiliorsimagamik »Nuna
tamakkerlugu suleqatigiiffik,
qimmit anaannit saqqumiso-
qangnnginnissaannit« siuarsi-
masorsuusimasorinaqaat!
Qimmeqarneq paaminnarsiga-
luttuinnarpoq, — asuli nuanna-
riinnarlugit alutoriinnarlugillu
pigineqalerput, iluamillu nakku-
tigineqassanatik.
Qimmit inissiani ilaatigut kia-
qisuni, imaluunniit uffarfiusuni,
ilaatigullu aneerasaartarfinni ul-
lorsuaq miaggoorterujoorneqar-
tarput, ajornerpaamilli, qatsun-
neqarsimagaangamik inigisari-
simasaminnit anisinneqartarput
(igitaasarput) imminiiginnarne-
qartarlutUlu, inissiani najugalin-
nut quilertasaarutinngortarlu-
tik, — naluneqanngikkaluaq illo-
qarfitsinni qimminik toqoraaso-
qartoq!
Sisimiut
kommune
søger
økonomichef
Økonomichefen er leder af økonomisk forvalt-
ning, som omfatter bogholderi, incasso og løn-
kontor. Der er ansat 17 medarbejdere i forvalt-
ningen. En del af de regnskabsmæssige opga-
ver foregår på tekstbehandling, og kommu-
nen forventer i slutningen af 1985 at overgå til
et edb-økonomisystem. Den kommunale ad-
ministration er opdelt i syv forvaltninger og et
sekretariat. Der er en ledergruppe i forvalt-
ningen, som koordinerer tværgående opgaver.
Stillingsindhold
Økonomichefens hovedopgaver er:
• koordination af kommunens samlede budget
• budget- og økonomisk planlægning, herunder
udarbejdelse af prognoser
• koordination og tilrettelæggelse af økono-
misk forvaltnings arbejde, herunder edb-sy-
stemet
• personaleledelse, herunder medarbejderud-
vikling.
Personkrav
Økonomichefen må have følgende egenskaber:
• samarbejds- og delegationsevner
• evne til at tage initiativ og være inspirerende
• kendskab til edb
• kendskab til offentlige regnskabssystemer og
ledelseserfaring er ønskelig, men ingen betin-
gelse.
Praktiske oplysninger
Stillingen er ledig til besættelse snarest. Økono-
michefen er tjenestemand, normeret efter den
grønlandske tjenestemandslov lønramme 26, hvil-
ket svarer til en årsløn pr. 1. april 1985 på ca.
144.000 kr. stigende til 160.000 kr. over 5 år.
Derudover er der en fratrædelsesgodtgørelse på
17.220 kr. pr. år - dog højst i 8 år. Stillingen kan
evt. besættes på overenskomstvilkår. Kommune-
skatten er 19% og landstingsskatten er 4%.
Kommunen stiller bolig til rådighed. Husleje/
boligbidrag betales efter gældende regler og
andrager ca. 1.400 kr. pr. måned. Kommunen af-
holder flytte- og rejseudgifter i henhold til gæl-
dende regler, ligesom der for ikke-hjemmehøren-
de, efter 1 års ansættelse, ydes en årlig feriefri-
rejse mellem Grønland og Danmark. Derudover
kan der i forbindelse med møde- og kursusvirk-
somhed forventes 2-3 tjenesterejser til Danmark
årligt.
Ved ansættelse af økonomichefen medvirker
ledelseskonsulenter fra Kommunernes Landsfor-
ening.
Ansøgning sendes til Kommunernes Lands-
forening, Kontoret for Ledelse og organisation,
Gyldenløvesgade 11, 1600København V, mær-
ket »ansøgning« senest den 28. maj 1985.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos
konsulenterne Hans Petersen og Lene Kai Niel-
sen, Kommunernes Landsforening, tlf. 01 -122788.
Forespørgsler behandles fortroligt.
Sisimiut kommune (Holsteinsborg)
Sisimiut kommune er beliggende mellem Nordre
og Søndre Strømfjord. Kommunen har ca. 4.800
indbyggere, hvoraf Sisimiut, Grønlands næst-
største by, har ca. 4.600 indbyggere. Sisimiut kan
besejles hele året rundt. Hovedparten af kommu-
nens befolkning er beskæftiget i fiskerisektoren.
Kommunen har en god institutionsforsyning
med to folkeskoler med skolegang op til 10. klas-
se og gode pasningsmuligheder uden for skole-
tiden. Der er idrætshal. Derudover er der en
bygge- og anlægsskole og en højskole.
Sisimiut ligger naturskønt ud mod Davisstræ-
det. Der er gode muligheder for fiskeri, jagt og
fjeldvandring.
Kontoret for
LEDELSE OG ORGANISATION
Kommunernes Landsforening, Gyldenløvesgade 11,1600 København V. Tlf. 01 - 12 27 88.
Konsulentbistand:
- ledelse og samarbejde
- lederrekruttering
- lederuddannelse
- teknologiindføring
- organisation
Qimmit anai takussunaqaat,
pingaartumik tutisoorlugit maa-
junnaqaat, ajornerpaajuvorli eq-
qaavissuit pappiaraasut imai,
qimminit alittorneqarlutik siaru-
arterneqartarnerat assorsuaq
isigialugit narrujuumminartar-
put, arlaatigullu ilorrarmut aaq-
qinneqarnissaa kissaatiginarta-
raluaqaluni.
Qulaani tulorutsit taallatsiar-
pakka, Danmark-imi qimmit ul-
lormut 50.000 kr.-nit nalinginik
ajunaarutaasarsimapput, ukiu-
mut 20 millioningajaat kronit! —
Nuummi qimmit perlataarutaa-
sarneri suli ima nalilerneqarsi-
manngillat, kisiannili qimminit
kiitittoqallattaartoqarpoq.
Inuppassuarnik qimmiutilin-
nit una arajutsisimaneqaqqajaa-
soraara, qimmit kumaat, pissis-
sartut assigisaallu, minnerunn-
gitsumik bakteeriakujuit, kimil-
lannerit seerisunik nappaatiku-
junnik siaruarterisuummata,
pingaartumik meeraaqqanit suli
namminneq pisinnaalluanngit-
sunit aluttorneqartarlutillu tagi-
uunneqartarmata.
1960-kkut tikillugit Nuummi
savaqaraluarpoq illoqarfimmi
ajoqutaanngiivillutik angalaaru-
joortunik, ilaatigut immaqa er-
rortanut serlersaakujussinnaa-
galuit, ipertugaluarlutillu nunat-
sinni savat mamarnerpaat ilaa-
gisi mavaat, toqorarneqarpulli il-
loqarfimmigooq angallanniar-
nermi (biilitigut) ajoqutaasorine-
qarmata, suulliukua taartigine-
qartut angallanniarnermut taak-
kua ajoqutaanerput? Naamerlu-
innaq, illoqarfitsinnut takussu-
saarutitut taarsiunneqarput, —
nerineqarsinnaanatillu »Kangia-
miuunngikkaanni«.
Kel Holm, Nuuk

Grænseplade biler
Vi leverer alle fabrikater — og
køber gerne tilbage efter endt
brug — eller opbevarer bilen for
Dem på toldlager.
Vi udlejer også nye biler i alle
prisklasser og størrelser.
CHR. BUKKEHAVE
& SØN AUTOMOBILER
Lerchesvej 11, P.O. BOX 140
DK-5700 Svendborg
Tlf. 09-21 14 57
Telex 58164 Buear DK
Mere end 60 år i bilbranchen