Atuagagdliutit - 29.05.1985, Qupperneq 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 22 1985
Pinerluttoqartuassaaq
atugarisat
pitsanngunngippata
— Inuit torersumik, suliffissaqarlutik
cigarettesiniutissaqarlutillu pigunik, taava
naalanngisaamiamissaq ungasinnerujussuussaaq,
ilaatigut taama oqarpoq Elisæus Kreutzmann,
pinerluuteqarsimasunik isumaginnittoqarfimmi
pisortaq
Elisæus Kreutzmann aamma
oqarpoq imigassaq matuneqara-
luarpat pinerluttarnerit ikilisin-
naarujussuusut pinerluuteqar-
tut amerlanerit imigassartorsi-
matillutik sakkortuuliortarma-
ta, kisiannili imigassaq matune-
qaraluarpat pinerluttarnerit
nungunnaviannginnerarlugit i-
nuit inuunerminni atugarisaat
pitsanngunngippata.
Ukioq manna aprilip naanera-
ni inuit qulit missaanniittut to-
qutsereerput, toqutseriartullu
arlaliullutik. Kisitsisit februarip
22-aneersut 1985 najoqqutaralu-
git nunarput tamakkerlugu iser-
titsivinniittut 47uupput. Taak-
kunaannga toqutsisimasut 22-it,
toqumik kingunilimmik persut-
taasimasut 4, pinngitsaaliillutik
arnerisimasut 7, unataasimasut
3, tillinniarsimasut 7, toqutseria-
raluarsimasoq, 3-sullu allatut pi-
nerluuteqarsimasut. Februarillu
kingorna toqutsisimasut isertit-
sivinniittut amerlereerput. Taa-
ma amerlereertigigaluartut taa-
maattoq isertitsivinniittussaa-
galuit allat, pinerloruusaartuar-
tut inissaqanngillat toqutsisi-
masut isertitsivimmiittussan-
ngorlugit pineqaatissinneqarsi-
masut amerlammata.
»Pinerluttuiitu inissaqanngillat
Inuup toqutsisimasup eqqar-
tuunneqarneranut tunngaviu-
sarput qanorpiaq ililluni toqutsi-
simanersoq, suna tunngavigalu-
gu qanorlu pisoqarsimanera. To-
qutsisartullu sivisuumik isertit-
sivimmiittussanngorlugit eq-
qartuunneqarsimasut amerla-
ngaaramik »pinerluttuiit« mat-
tunneqarput. Pinerluuteqarsi-
masunik isumaginnittoqarfiup
pisortaata Elisæus Kreutzman-
nip »pinerluttuiit« tassaanerar-
pai tillinniaaqattaartartut, iku-
allatsitsisartut, imaluunniit inu-
iaqatigiinni akornusersueruu-
saartuartut.
— Toqutsinerit soorunami pi-
nerlunnerupput, kisianni taakku
tunngaveqarnerusarput inuune-
rup tungaatigut ajornartorsiute-
qarnikkut arlaannik periataar-
tut, taakkulu isertitsivimmut
pereeraangata ajornartorsiutigi-
gajunneq ajorpagut. Nungasar-
niagassagulli tassaapput piaara-
lutik taamaalioruusaartuartut,
Ebsæus Kreutzmann oqarpoq.
I sertitsivimmiittussaagaluit
taakku massakkut nakkutigi-
sassanngortinneqartarput. Pi-
nerluuteqarsimasunik isumagin-
nittoqarfiup sulisuisa arfineq-
pingasuusut suliassaat artornar-
sisimagaluartut taamaattoq su-
lisoqarnermigut oqilisaaffigine-
qarsimanngilaq taakkua iluamik
nakkutigineqarnissaat anguni-
arlugu. Aamma Elisæus Kreutz-
mann oqarpoq illoqarfinni isu-
maginnittoqarfiup sulisoqarfi-
ginngisaanni, soorlu Maniitsumi
Paamiunilu, taakkua naalan-
ngippallaartartut aqukkumi-
naatsorujussuullutillu. Aamma
qularinnginnerarpaa annertune-
rusumik pitsaanerusumillu nak-
kutigineqarunik ilaasa isertitsi-
vimmut peqqinnissaraluat pin-
ngitsoorneqarsinnaagaluartoq.
— Pinerloruusaartuarlutik su-
liassat annertuallaaleraangata
aatsaat inissinneqartarput. Siu-
sinnerusukkut iliuuseqarfigiga-
luaraanni killilerneqarsinnaaga-
luarput. Taakkualu ilaat nakku-
tigineqannginnertik pissutigalu-
gu annertoorujussuarmik piner-
luuteqartarput inuup inuunera-
nik nalilimmik, Elisæus Kreutz-
mann naggasiivoq.
Undersøgelserne efter olie-
og gasforekomster i havområdet
ud for Østgrønland afsluttet
— Sokkelundersøgelserne har medført en betydelig arealmæssig reduktion af de
oliegeologisk interessante områder, siges det i en rapport fra Grønlands Geologiske
Undersøgelse
Del dansk-grønlandske fællesråd
vedrørende mineralske råstoffer i
Grønland blev ved el møde i Køben-
havn den 25. april 1985 orienteret
om de vigtigste resultater af Grøn-
lands Geologiske Undersøgelses
(GGU) geofysiske arbejder i hav-
området ud for Østgrønland i årene
1978-84.
GGU indledte marin-geofysiske
undersøgelser i 1978 med en støtte
på ca. 10 mill.kr. fra det danske
energiforskningsprogram. I 1979
opnåede GGU yderligere støtte på
omkring27 mill.kr. fra EF til en ud-
bygning af projektet, som har om-
fattet magnetiske målinger fra fly
og seismiske undersøgelser fra skib
i perioden 1979 til 1982. De omfat-
tende datamængder har siden 1982
været genstand for omfattende
EDB-behandling og fortolkning af
GGU’s geologer og geofysikere.
Forventningerne slog delvis til
Undersøgelserne er blevet udført
med henblik på at kunne vurdere de
geologiske muligheder for tilstede-
værelsen af olie på den ca. 400.000
kvadratkiloneter store kontinen-
talsokkel udfor Østgrønland. For-
ventningerne til det geologisk set
næsten ukendte område var for-
holdsvis høje, idet de geologiske lag
på land i Nordøstgrønland i høj
grad ligner de dybereliggende olie-
rige geologiske lag i Nordsøen, og
det var derfor nærliggende at fore-
stille sig sokkelområdet opbygget
af lignende lag fra den Mesozoiske
tidsperiode (dannet for 240 — 70
miil. år siden). Men GGU kan med
de nu gennemførte undersøgelser
dokumentere, at dette kun delvis er
tilfældet.
Dette skyldes, at der syd for ca.
72° nordlig bredde findes en meget
betydelig brudzone i jordskorpen,
som adskiller ældre geologiske lag
af Mesozoisk alder på land fra an-
dre og langt yngre geologiske lag fra
jordens Tertiærtid (60 — 0 mili. år)
på sokkelområderne.
Bedste cahneer nord
for Danmarks Stræde
GGU har forsøgt at vurdere mulig-
hederne for olie- eller gasforekom-
ster i disse yngre Tertiære lag på
kontinentalsoklen. 1 området fra
Kap Farvel og nordover til og med
Danmarks Stræde mellem Island
og Grønland (se figuren) er de Ter-
tiære sedimentlag højst lidt under 3
km tykke, hvilket næppe er til-
strækkeligt til, at der kan dannes og
ophobes olie eller gas.
I et område nord for Danmarks
Stræde er chancerne imidlertid be-
tydelig bedre. Sokkelområdet mel-
lem 68° og 73° nordlig bredde rum-
mer således 5 — 7 km tykke Tertiæ-
re sedimentlag, og de geologiske
forudsætninger for dannelse af så-
kaldte oliefælder i undergrunden
synes også at være tilstede. GGU
skønner, at mulighederne for at der
findes betydelige olie- og især gas-
forekomster, er moderate til gode i
dette ca. 40.000 kvadratkilometer
store sokkelområde ud for det cen-
trale Østgrønland.
Det mest lovende er
sværest tilgængeligt
Om de meget vanskeligt tilgængeli-
ge sokkelområder nord for 73°
nordlig bredde er der kun opnået
begrænset viden. GGU’s undersø-
gelser bekræfter dog, at de geologi-
ske forhold her, i modsætning til de
sydligere områder, udviser slægts-
skab med såvel landområderne i
Østgrønland som den norske konti-
nentalsokkel og Nordsøen.
Dele af området er dog blevet på-
virket, sandsynligvis i ugunstig ret-
ning, af en vulkansk aktivitet. GGU
skønner, at omkring 100.000 kvad-
ratkilometer af det nordlige sokke-
lområde rummer gode muligheder
for betydelige olieforekomster.
Området udgør således både et af
de sværest tilgængelige, men sand-
synligvis også et af de mest lovende
områder i Grønland i oliemæssig
sammenhæng.
GGU peger i sin rapportering på,
at sokkelundersøgelserne har med-
ført en betydelig arealmæssig re-
duktion af de oliegeologisk interes-
sante områder ud for Østgrønland.
Derudover anbefaler GGU lignen-
de regionale oliegeologiske under-
søgelser i andre dele af Grønland
med henblik på at opnå et samlet
billede af de geologiske muligheder
i Grønland på kulbrinteområdet.
Hjemmestyrets gave til Grimlands Rejseburau. Under et ophold i
København forud for sin rejse til Alaska benyttede landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt lejligheden til at overrække en gave fra
Hjemmestyret til Grønlands Rejsebureau i København. Gaven var
el fotografi af et isfjeld i Arsuk fjord, som er taget af Per Her holdt
Jensen, mens han sejlede med inspektionskutterne i de grønlandske
farvande. På det øverste billede ses landsstyreformanden assisteret
af kontorchef Steen Spore og lederen af rejsebureauet, A lette Pon-
toppidan, mens det flotte fotografi pakkes ud.
På det nederste billede får landsstyreformanden og Moses Olsen
forevist rejsebureauets ekspedition, da de sammen med formanden
for de grønlandske kommuners landsforening, Anders Kielsen blev
vist rundt i bureauets lokaliteter. (Foto: Søren Madsen)
Namminersornerullutik Oqartussat Kalaallit Nunaanni angaUassivimmut
tun issut aat. Naalakkersuisut sulittaasuat Jonathan Motzfeldt i Alaskalia-
lersinnaani Københavnimiikkami Kalaallit Nunaanni Angalatitseqatiigif-
fik Københavnimiittoq tunissuteqarfigaa. Tunissutigaa asseq, tassaasoq
iluliaq Per Herholdt Jensenip Kalaallit Nunaata imartaani nakkutilliisuni
angalaqataatilluni Arsuup eqqaani assilisimasaa. Assimi qullermi takune-
qarsinnaapput naalakkersuisut siulittaasuat aamma kontorchef Steen
Spore angalatitseqatigiiffiullu pisortaa A lette Pontoppidan, assimik kusa-
nartumik puuiaasoq.
Assimi allermiipput naalakkersuisut siulittaasuat Moses Olsenilu Ka-
laallit Nunaanni kommunit kattuffiatasiulittaasua Anders Kielsen ilagalu-
gu allaffinnik takuniaasinneqartut.
Eqqumiitsuliortoq tamatigoortoq Hans Lynge qanittukkut Nuummut ti-
keraarpoq Eqqumiitsuliortullu Atuarfiat pulaarlugu. Hans Lynge atuar-
fimmik tassannga aallarniisut ilagaat ilinniartitsisullu siulliit ilagalugut-
taaq, Nuummiinninilu iluatsillugu assiliartaliorpaa atuakkap ukiamut
saqqummersussap saqqassaa. Atuagaq taanna tassa Grundtivigip tussiusi-
ai Frederik Nielsenip kalaallisuunngortilai. Atuagaq saqqummissaaq Fre-
derik Nielsen Hans Lyngip ilinniaqataa 80-iliippat septemberimi. Maani
Hans Lynge assilineqarsimavoq Eqqumiitsuliortut Atuarfianni ilinniartut
atuakkamik eqqartorneqartumik assiliartalersuisimasut ilagalugit.
Multikunstneren Hans Lynge gæstede Nuuk forny lig og besøgte Kunstsko-
len. Hans Lynge, der varen af initiativtagerne til skolen og en af dens første
lærere, benyttede besøget i Nuuk bl. a. til at lave en forsideillustration til en
bog, som udkommer til efteråret i anledning af skolekammeraten, digteren
Frederik Nielsens 80 års fødselsdag. Det drejer sig om Frederik Nielsens
oversættelser af Grundtvigs salmer. Her ses Hans Lynge sammen med
Kunstskolens elever, som har lavet vignetter til bogen.
Foto: Erik Fleischer