Atuagagdliutit - 29.05.1985, Qupperneq 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 22 1985
Inatsisartunit • Landsting
Orsugissamut
tunngasut
oqallisaajuarput
— Piginneqataassutit ilaat 1984-imi
tunineqarsimagaluarunik naalagaaffimmut
iluanaarutaasimanavianngikkaluarput, folketingimi
ilaasortamut Kristen Poulsgaardimut akissummini
aningaasanut ministeri taama oqarpoq
— 1984-imi aningaasanut inatsisis-
saq akuersissutigineqarmalli naa-
lakkersuisut ingerlatseqatigiinni pi-
ginneqataasut namminersortut isu-
maqatiginiartalersimavaat piginne-
qataassutinik tuniniaanissoqan-
nginnerani naalagaaffiup malittari-
sassatigut pisussaatitaaffiinut
tunngasut iluarsiniarlugit, aningaa-
sanut ministeri Palle Simonsen
(Kons.) taama akivoq, Poulsgaar-
dip ima aperisimammani: »Naala-
gaaffiup orsugiassioqatigiinni pi-
ginneqataassutaasa tuniniarneqar-
nerat pillugu ministeri qanoq ittu-
nik paasissutissiisinnaava?«
Ministerip ilanngullugu oqaati-
gaa isumaqatigiinniarnerit tamak-
ku suli naammassineqarsimanngit-
sut aammalu 1984-imi aningaasa-
nut inatsimmi aningaasartuutissat
iluarsissutaanni naalagaaffiup Kry-
olitselskabet Øresund A/S-imi pi-
ginneqataassutai 250 mio. kr-inik
iluanaarutissartalerneqarsimasut.
Tunisinermili iluanaarutissaq taan-
na taamanikkut nioqquteqartar-
nermi naligitinneqartartut tunnga-
vigalugit mianersortumik annertus-
susilerneqarsimavoq, ministeri
ilaatigut taama oqarpoq.
Ministerilu nangippoq: — Apeq-
quteqaammut tunngavilersuutini
Politisk Ugebrevimi allaaserineqar-
simasut tunngavigineqarput, nioq-
qutiginninniarnerunngooq kingu-
artiterneqarnera naalagaaffiup
milliuunerpassuarnik ajunaarutigi-
gaa. Taama oqarnermi tunngavigi-
neqarunarpoq tunisinermi iluanaa-
rutissat kinguartiterneqarnerat,
taamalu naalagaaffiup nunami
namminermi taarsigassarsisarner-
migut ernianut akiligassai amerli-
galuttuinnartut.
Isiginngitsuusaarneqassanngi-
larli naalagaaffiup piginneqataas-
sutini ukiumut 23,8 pct-inik pissar-
sissutigisarmagit, aammalu sinne-
qartoorutit unerartinneqartut
amerliartortillugit naalagaaffiup
piginneqataassutai amerliartuin-
narmata.
Naalagaaffiup piginneqataassu-
tai akileraarutit akilinnginnerini
ukiuni naatsorsuiffiusuni kingul-
lerni tallimani agguaqatigiissillugu
ukiumut 110 mio. kr-iusarsimap-
put namminerlu aningaasaatit al-
lanneqarsimasut 1980-imiit 1984-ip
tungaanut 11 pct-it missarluin-
naannik amerleriartarsimapput
ukiumut.
1984-ip affaani kingullermi nioq-
quteqarniarfiusinnaagaluartumi
aningaasat nalingisa ingerlaasiisi-
gut takuneqarsinnaavoq tamanna
naalagaaffiup iluanaarutiginavi-
anngikkaa, tassa piginneqataassu-
tit nalingi tamatigungajak appari-
artorsimammata, aningaasanut mi-
nisteri naggasiivoq.
Fortsatte forhandlinger
om salg af kryolitaktierne
— Et salg i anden halvdel af 1984 ville have været ugunstigt for staten, siger
finansministeren i et svar ti! folketingsmedlem Kristen Poulsgaard
— Regeringen har siden vedtagel-
sen af finansloven for 1984 ført for-
handlinger med repræsentanter for
de private aktionærer i selskabet
med henblik på at opnå en aftale
om udligning af statens vedtægt-
mæssige præferencer forud for ak-
tiesalget, oplyser finansminister
Palle Simonsen (Kons.) i sit svar til
Poulsgaard, som havde spurgt:
»Hvilke oplysninger kan ministe-
ren give vedrørende salg af statens
kryolitaktier?«
Ministeren oplyser endvidere, at
disse forhandlinger endnu ikke er
afsluttede, samt at der på finanslo-
ven for 1984 under kontoen for
budgetregulering var indregnet et
provenu på 250 mili. kr. ved salg af
statens aktier i Kryolitselskabet
Øresund A/S. — Salgsprovenuet
var selv ved de da gældende unote-
rede handelskurser udtryk for en
forsigtig budgettering, tilføjes det.
— 1 begrundelsen for spørgsmå-
let, fortsætter ministeren, anføres
med Potitisk Ugebrev som kilde, at
udsættelsen af salget har påført sta-
ten et tab på flere hundrede millio-
ner kroner. Argumentet herfor må
være, at hjemtagelsen af salgspro-
venuet er blevet udskudt, således at
statens indenlandske låntagning og
renteudgifter har været større end
ellers.
Der ses imidlertid her helt bort
fra, at staten årligt modtager udbyt-
te på 23,8 pct. af aktiekapitalen, og
at værdien af statens aktieandel er
voksende som følge af overskuds-
henlæggelserne.
Selskabets overskud før skat har
således i de sidste fem regnskabsår
udgjort godt 110 miil. kr. i gen-
nemsnit pr. år, og den bogførte
egenkapital er fra 1980 til 1984 vok-
set med godt 11 pct. p.a.
Børsintroduktion og aktiesalg i
anden halvdel af 1984, hvor der tek-
nisk set var mulighed herfor, ville
endvidere have været ugunstig for
staten, idet aktiekurserne generelt
var vigende, slutter svaret fra fi-
nansministeren.
Atuagagdliut
atuagagssiauvoK
angerdlarsimavfingne
tamangajangne
aiuarneKartartoK
neKerorut
PHILIPS D 7250
Se den hos din sædvanlige radioleverandør
Engros for Grønland: RADIOGROS A/S, 9270 Klarup.
Mellem de nyvalgte forretningsudvalgsmedlemmer i Atassut Jens Simon-
sen og UvdloridnguaK Kristiansen ses partiets nye bomærke. .
Atassutip ulluinnarni ingerlatsisortaavini ilaasortat Jens Simonsenip Uv-
dloridnguaK Kristiansenillu partiip ilisarnaatitaava takutippaat.
Atassuts nye forretningsudvalg, fra venstre Jens Lennert, Jens Simonsen,
siddende UvdloridnguaK Kristiansen, formanden Otto Steenholdt og til
højre Aggooraq Lynge.
Atassutip ulluinnarni ingerlatsisortaavi, saamerlermiit Jens Lennert, Jens
Simonsen, issiavoq UvdloridnguaK Kristiansen, siulittaasoq Otto Steen-
holdt talerpilliuvorlu Aggooraq Lynge.
Atassut støtter
politisk regeringen
Svært at knytte sig til et bestemt dansk parti, men er
åben for valgteknisk samarbejde med regeringen, siger
den nybagte formand for Atassut, Otto Steenholdt
— Vi er et grønlandsk parti, der re-
præsenterer Grønland, understre-
ger den nyvalgte formand for parti-
et Atassut, Otto Steenholdt. Atas-
sut holdt landsmøde kort før sam-
lingen i Landstinget.
På landsmødet i Nuuk blev hele
partiets forretningsudvalg skiftet
ud, og folketingsmand Otto Steen-
holdt afløste Daniel Skifte som for-
mand for partiet. Årsagen til denne
udskiftning er, ifølge Steenholdt, at
de »gamle« har mange andre gøre-
mål.
I dansk politik står partiet i højre
side af spektret. Fraden højredel af
Socialdemokratiet og mod højre.
— Vi deltager i alt politisk arbejde i
Danmark og støtter regeringen,
forklarer Otto Steenholdt. Atassut
er parat til et valgteknisk samarbej-
de med den borgerlige regering.
Hvert 4. år
Landsmødet i Atassut besluttede,
at der fortsat skal være fire år mel-
lem partiets landsmøder. Ved pres-
semødet efter dette landsmøde for-
klarede Konrad Steenholdt, at man
fastholder de fire år, og ikke som
det var foreslået to år, af to grunde.
Dels vil for hyppige landsmøder
kunne ændre på partiets princip-
program, som partiets politikere
skal holde sig til, dels vil oftere
landsmøder være en belastning for
partiets økonomi.
Atassut kritiserer Hjemmestyrets
overtagelse af Proex. Man mener,
at København blot er blevet skiftet
ud med Nuuk, og at produktions-
udvalgene ingen reel kompetence
har.
Monopol, nej
Om spirituspolitikken, mener Atas-
sut, at et monopol ikke er vejen.
— Vi skal have en målrettet poli-
tik, siger landstingsmedlem Peter
Ostermann. Det var fejlen ved op-
hævelsen af pointssystemet, at der
ingen målrettet social politik var.
Det er et spørgsmål, om en ratio-
nering skal genindføres. Hvordan
alkoholpolitikken skal gribes an
gav Atassuts landsmøde ingen di-
rektiver om. Det er op til lands-
tingsgruppen at drøfte.
Atassuts nye formand Otto
Steenholdt langer iøvrigt voldsomt
ud efter Siumut. Han beskylder
partiet for politiske ansættelser og
forfølgelse af personer, som er
medlem af Atassut. Uden doku-
mentation, mener Otto Steenholdt,
at Siumut forbigår medlemmer af
Atassut ved ansættelser.