Atuagagdliutit - 29.05.1985, Blaðsíða 12

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 22 1985
k
Inatsisartunit • LandstinR
Peqqinnissakkut
sullissisut
peqatigiiffiat nutaaq
Sulissutigisassaasa ilagaat peqqinnissakkut sulisuusut
nunaqavissut suleqatigiinnerulernissaat
Naalakkersuisunut ilaasortaq Aq-
qaluk Lynge 4. — 5. maj isumasio-
qatigiiffiusumik ataatsimiititsisi-
mavoq ukiaru qallunaat naalakker-
suisuini Kalaallit Nunaanni mini-
steriutitaasup nunatsinni peqqin-
nissaq pillugu ataatsimeersuartitsi-
niarneranut namminersornerullu-
tik oqartussat tungaanniit piareer-
sarfiusumik. Ataatsimiinnermi sa-
paatip akunnerata naanerani pisi-
masumi napparsimaveqarfimmi
sulisuusut kalaallit quliungiluat
isumasiorneqarsimapput. Taakku
assigiinngitsunik ilinniagaqarsi-
mapput, tassa nakorsat, kigutit na-
korsaat, sundhedsmedhjælperit,
f, sygeplejersket, tandteknikeri, fysi-
oterapeuti sundhedsplejerskelu.
Napparsimaveqarfiup ullumik-
kut suliat ingerlatarisai siunissami-
lu ingerlakkumaagai eqqartoqqis-
saarneqarput paasissutissallu an-
nertuut naalakkersuisumut ingerla-
teqqinneqarlutik. Taakkulu qaam-
mammi maani inatsisartut peqqin-
nissaq pillugu oqallinnerannut
tunngavissatut atorneqassapput.
Peqatigiiffik nutaaq
Kalaallit peqqinnissamik suliaqar-
tuusut siullermeersumik taamatut
isumasioqatigiinnertik assut pissar-
siffiusutut nalunaarutigaat, paasi-
simallugulu siunissami suleqatigiif-
feqartariaqarlutik, peqqinnissa-
qarfimmi pissutsit aammalu ajor-
nartorsiutit, assigiinngitsut kalaal-
linut tassani suliffeqartunit isum-
merfigisarsinnaanissaat anguniar-
lugu. Peqatigiiffillu »PEQQ1S-
SAASOQ« aallartinneqarpoq peq-
qinnissamut suliaqartussatut ilinni-
agaqarsimasut nunaqavissuusut su-
leqatigiiffissaattut.
Peqatigiiffittaap anguniagassaa-
tut makku aalajangiunneqarput:
peqqinnissamut suliaqartuusut nu-
naqavissut suleqatigiinnerunissaat
inuiaat peqqinnissaat pitsaaner-
paamik angusaqarfiginissaannut
suleqataarusulluni, kalaallit nuna-
qavissuusut suliffiup iluani atorfi-
nitsitaanikkullu atugaat pitsaane-
rusumik angusaqarfiginissaannut
suleqataarusulluni, nangissutaasu-
mik ilinniarfissat pitsaanerusumik
periarfissinniarlugit, inuinnaat
peqqinnissaqarfimmilu sulisut
akornanni suleqatigiinneq attave-
qatigiinnerlu annertusarniarlugit.
Sulisartut peqatigiiffiginngisaat
Erseqqissarneqassaaq akissarsia-
nut isumaqatigiinniuteqartarnerup
tigunissaa tunaartarinagu isumasi-
oqatigiiffittulli ingerlanissaq siun-
nerfigineqarmat.
Peqatigiiffittaami siulersuisut
ukuupput: Ove Rosing Olsen, Sisi-
miut, siulittaasoq, Karl Lennert,
Sisimiut, aningaaserisoq, Laila
Høegh Stigsen, Nuuk, Poul Bis-
gaard, Nuuk, Birthe Hanfgarn,
Nuuk, Malene Didriksen, Nuuk,
Ane Sofie Lennert, Nuuk, Karen
Nilesen, Aasiaat aammalu Grethe
Møller, Narsaq.
Naqitannguaq piareersarneqar-
poq peqatigiiffittaaq pillugu paa-
sissutissanik imalik, nunatsinnilu
tamarmi agquaanneqarumaarpoq.
tuniniagaK
sulivfik SUKKERTOPPEN MARINE ApS Pelekanvej 696 3912
ManitsoK tuniniarneKarpoK. sutdlivik (Værksted) umiatsiårKanik
Glasfiberinik iluarsaissarfiuvoK, axuteralangnigdlo iluarsaissar-
fiuvdlune. axuteralangmik »MERCURY«-mik mærkilingmik tu-
niniaissartuvoK. tuniniagkanut ilåuput: inigssiat barakit mardluk,
tuperssuaK lageritut atorneKartoK, skurv-e, Kamutautitdlo ar-
dlagdlit, motorinutdlo kingorårtigssat (Lager).
soKutigingnigtoKarune ersserKingnerussumik navsuiainexarsi-
nåuput sågfigingnigdlutik sianerdlutigdlunTt unga:
»AkuneKut« ApS
Box 70.3912 Manitsox
Telefon 1 32 12
Denne annonce er et
VÆRDIPAPIR
De tilbydes den højeste forrentning på det dansk/grønlandske
kapitalmarked med garanteret sikkerhed.
Deres opsparing fordobles på 4—5 år.
KUPON
Send mig venligst materiale med nærmere oplysning om Deres
investeringstilbud.
Navn:
Adresse:
Stilling:
Postnr.:
Byj
Investeringsforeningen
POLAR INVEST
Skibshavnsvej 1641
P.B. 427
3900 Nuuk
Tlf. 2 33 64
Atassut ukiut sisa-
manngoraangata a-
taatsimeersuartassaaq
Atassut ukiut sisamanngoraata
ataatsimeersuartassaaq, kinguller-
mik Nuummi ataatsimeersuarner-
mi oqaluuserineqarsimagaluartu-
tut ukiut marlunngorneri tamaasa
pisarnani. Atassutip ingerlatsinera-
ni tunngavissaq aaqqissuunneqar-
tassaaq, Konrad Steenholdtilu nas-
suiaavoq annilaanngatigineqarsi-
masoq akulikinnerusumik ataatsi-
meersuartassagaluarunik tamanna
allanngortinneqakulavallaaleru-
maartoq. Akulikinnerusumillu
ataatsimeersuartarsinnaannginner-
mut pissutaatinneqartut ilagaat
taamaaliortarnerup Atassummut
aningaasatigut artukkuuvallaartar-
nera.
Skat fra den
første dag
Hele Landstinget sagde ja til en ny
skattelov, der gør indtægter ved ef-
terforskning og udvinding af olie og
naturgas (kulbrinter) skattepligtige
fra den allerførste dag, efterforsk-
ningen finder sted.
I henhold til de gamle bestemmel-
ser var det ellers således, at virk-
somheder først var skattepligtige
efter 90 dage og lønmodtagere først
efter 60 dage.
Det er efterforskningerne i Jame-
son Land, der har sat skub i dette
lovgivningsarbejde, og allerede på
den første forårssamling forelå det
første udkast til lovforslaget. Det er
imidlertid nu gennemrevideret, og
der er startet en helt ny behandling.
Bestemmelserne i den nye lov
omfatter kun firmaer og lønmodta-
gere, der ikke i forvejen er omfattet
af loven om indkomstsskat. Det vil
sige, at det kun er de såkaldt ud-
sendte firmaer, der kommer til at
betale skat efter de nye regler.
Et skøn fra landsstyrets side går
på, at der allerede i indeværende år
vil blive tale om en skatteindtægt på
3 til 4 millioner.
Jens Geilser: — Akileraarutitigut ministeri Isi Foighel ikiorserumavarput.
Jens Geisler: — Vi vil da gerne række skatteminister Isi Foighel en h jælpen-
de hånd.
En håndsrækning
til Isi Foighel
Landstinget førstebehandlede lov, som gør
investeringsforeninger skattepligtige
— Det forekommer tragikomisk, at
Landstinget skal lappe på hullerne i
den danske skattelovgivning, men
vi vil gerne række skatteminister Isi
Foighel en hånd. Med disse ord sag-
de også Inuit Ataqatigiits Jens Geis-
ler også ja til et lovforslag i Lands-
tinget, som gør såkaldte investe-
ringsforeninger skattepligtige.
Med lovforslaget, som skal igen-
nem tre behandlinger i tinget, er der
lagt op til, at investeringsforenin-
gerne inddrages under beskatning
efter regler, der er som dem, der
gælder for aktieselskaber og an-
partsselskaber.
Disse foreninger modtager typisk
indskud fra medlemmerne, som så
anbringes i værdipapirer. Når med-
lemmerne af disse foreninger bor i
Danmark, har den danske skatte-
lovgivning hidtil ikke sikret, at ud-
bytterne fra investeringerne beskat-
tes, og det var dette forhold, Jens
Geisler hentydede til, da han talte
om en håndsrækning til Isi Foighel.
Også Preben. Lange var på Siu-
muts vegne inde på, at lovgivningsi-
nitiativet lige så meget skyldes et hul
i den danske lovgivning som ønsket
om at få skattekroner i Landskas-
sen.
Også Atassuts Konrad Steen-
holdt gik ind for forslaget, og lige-
som de øvrige ordførere påpegede
han, at forslaget er med til at hin-
dre, at Grønland får ry som »skat-
tely«.
Om selve lovforslaget kan det en-
deligt nævnes, at man har en hel be-
vidst holdning bag den kendsger-
ning, at man har gjort foreningerne
og ikke medlemmerme skattepligti-
ge. Derved sikres, at indtægterne
fra investeringerne beskattes i
Grønland, uanset hvor medlem-
merne bor.
Grønlands flag
Folketinget har kun taget stilling til, at Grønland kan få
eget flag
Folketinget har ved 3. behandlin-
gen af grønlandsministerens for-
slag til lov om et særligt grønlandsk
flag kun taget stilling til, at Grøn-
land får sit eget særlige flag.
Desuden har Folketinget vedta-
get, at Hjemmestyret selv fastsæt-
ter regler for anvendelsen af flaget i
Grønland og på skibe indregistreret
i Grønland.
Rigsmyndighederne vil fortsat
anvende Dannebrog i Grønland, og
det samme står private i land frit
for, og det grønlandske flag kan frit
anvendes i den øvrige del af riget
uden særlig tilladelse.
Ved den endelige afstemning var
136 for forslaget, mens ingen stem-
te imod. Ved 2. behandlingen i Fol-
ketinget skete det usædvanlige, at
grønlandsminister Tom Høyem tog
ordet, hvor han orienterede om af-
stemningen i Landstinget, der gik
imod Atassuts ønske om en fornyet
behandling. Ministeren benyttede
lejligheden til at understrege, at
Folketinget kun tog stilling til, at
Grønland kan have sit eget flag. In-
gen stemte imod. Med vedtagelsen
kan loven træde i kraft ved be-
kendtgørelse i Lovtidende, hvilket
medfører, at loven kan træde i kraft
inden nationaldagen 21. juni.