Atuagagdliutit - 29.05.1985, Page 27

NR. 22 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
27
Oqallinneq • Debat
Josef Motzfeldt
tapersersorluinnarpaat
13. maj 1985-imi tigusimavarput
Januarip aallaqqaataa 1986 aallar-
nerfigalugu Namminersornerullu-
tik Oqartussat nunatsinni nioqqu-
tissanik pilersuinermik tigusinis-
saat pillugu niuernermul naalak-
kersuisup Josef Motzfeldtip oqaa-
serisai pillugit ulluni kingullerni
oqallissimanermut atatillugu naa-
lakkersuisunit erseqqissassavarput
naalakkersuisunut ilaasortap oqaa-
serisai naalakkersuisunit tamarmi-
usunit tamakkiisumik tapersersor-
neqarmata.
Namminersornerullutik Oqar-
tussat suliassaqarfinnik naalagaaf-
fimmiit tigusiniarneranni isumaqa-
tigiinniarnerit naluneqanngitsutut
pisarput najoqqutassat Inatsisartu-
nit Naalakkersuisunillu ilusilersor-
neqarsimasut akuerineqarsimasul-
lu tunngavigalugit. Taamaattumik
naalakkersuisunut ilaasortap oqaa-
serisaanik inuttaannaanut tutsitsi-
niarnerit suulluunniit ilumuunngil-
lat, taannami Inatsisartunik Naa-
lakkersuisunillu tunuliaqutaqarlu-
ni sulimmat.
Naggataatigut erseqqissassavar-
put nunatsinni naalakkersuisut pi-
ngaartinnerpaasaat tassaammat
aaqqissuussinerit nunatta inuinut
tamakkiisumik sapinngisamik an-
nerpaamik iluaqutaasussat, soorlu
nioqqutissanik pitsaasunik akikit-
sunillu pilersuinissaq eqqarsaatiga-
lugu.
Naalakkersuisut sinnerlugit
Lars Emil Johansen
Josef Motzfeldt
har fuld opbakning
På baggrund af den seneste tids de-
bat omkring landsstyremedlem Jo-
sef Motzfeldts udtalelser vedrøren-
de Hjemmestyrets forestående
overtagelse af forsyningstjenesten
skal Landsstyret herved under-
strege, at landsstyremedlemmet har
det samlede Landsstyres fulde op-
bakning i sine udtalelser.
Hjemmestyrets overtagelse af
nye områder fra staten foregår som
bekendt på baggrund af retnings-
linjer, som er udstukket og vedtaget
af såvel Landsting som af Landssty-
re.
Enhver påstand om, at landssty-
remedlemmet udtaler sig på egne
vegne i sagen er derfor ikke korrek-
te, da landsstyremedlemmets arbej-
de som nævnt sker på baggrund af
vedtagelser i Landsting og Lands-
styre. Til slut skal det understreges,
at det vigtigste for Grønlands
Landsstyre er, at arbejde for syste-
mer, der har generel interesse for
hele befolkningen, f.ex. gode og so-
lide varer på et forbrugervenligt
prisniveau.
På Landsstyrets vegne
Lars Emil Johansen
(modtaget 13. maj 1985)
Lænestolsjournalistik
og sensationsfordrejning
Lokalavisen i Thule, HAINANG,
tager klar afstand fra det det indlæg
journalist Jakob Lage har skrevet i
AG no. 18 1985 under overskriften
»Points for at være god ven med
borgmesteren«. Journalist Jakob
Lage har overfor HAINANG ved-
gået, at inspirationen til indlægget i
AG no. 18 er kommet på baggrund
af et fordrejét citat fra morgenavi-
sen Jyllands-Posten og at han ikke
har gjort sig den ulejlighed at læse
HAINANG med de to tidligere ind-
læg, nemlig november 1983 og ja-
nuar 1984. Derfor er journalist Ja-
kob Lages indlæg i no. 18 kommet
til at fremstå som et entydigt angreb
mod Thules borgmester. Det skal
her slås fast, at de ialt tre indlæg i
HAIN/kNG har været et angreb på
den forvaltning af spiritusbestem-
melserne, som eksisterer i Avarner-
suaq og at borgmesteren bliver
gjort ansvarlig for administrerin-
gen eller mangel på samme. Der er
forskel på at gøre en ledende politi-
ker ansvarlig for overholdelsen af
administreringen af gældende be-
stemmelser, og så på at hænge ham
ensidigt ud på den måde, som Ja-
kob Lage har gjort det ved hånd-
plukning af nogle enkelte eksem-
pler fra en medarbejder ved HAI-
NANG. Den form for journalistik
er noget svineri. Derved har journa-
listen totalt forvrænget det for-
hold, som HAINANG gennem sine
beskrivelser ønsker taget under be-
handling lokalt.
Redaktionen af HAINANG
Red: Vi kan kun beklage, at medar-
bejderen ved HAINANG, Hans
Engelund Kristiansen, ikke vil ved-
gå sig de udtalelser og oplysninger,
han har givet til AG. Og vi noterer
os, at Hans Engelund Kristiansen
ikke længere kommer med indlæg
til AG på HAINANGs vegne.
(modtaget 10.5.85)
Medarbejder —
ikke redaktør
Redaktøren af Nordgrønlands
Avis, HAINANG, hedder Helge
Borre, det er derfor ikke korrekt,
som vi i AG har skrevet, at Hans
Engelund Kristiansen er redaktør.
Det har Engelund været for år tilba-
ge. Vi beklager fejlen.
tamarmik akilissalerdlit
aulisartut piniartutdlo kåtuvfiata
atautsimérsuarnerane pingårner-
pånut ilautineKarpoK KNAPK-ip
aningaussatigut ingerdlåneKarne-
ra, tamånalo ajungitdluinarpoK
nalunginavtigo ukiune måkunane
kåtuvfikortumik suliagssat KanoK
angnertutigissut suliarineKarsima-
ssariaKaraluartut, aulisartut ajor-
nartorsiutait erKarsautigalugit. ta-
matumanilo pissoKatauvdluinar-
put lokaleKarfit suliniarnerisa nu-
kitdlånganerujugssuat inuitdlo Ka-
rasarsorusugtut ikigpatdlårnerat. i-
lame imaKa nerrivik tigdlugdlugo
tupåtortitariaKalerpugut OKarfigi-
neKardluta ikiarsinerput nåmaler-
SOK.
kåtuvfiup aningaussaKarnera er-
Karsautigalugo Nangminerssorne-
ruvdlutik OKartugssanit tapiutit
taima angnertutigisut erKarsautiga-
lugit, tamatumane naKi'ssuserne-
KarpoK KanoK sinikalårtigissugut.
tamåna kångunångila? ilå kångu-
narpoK!
erKarsautigineKarnerussariaKa-
lerpoK uvdlumikut amutsivingme
sulisitsinivtigut KanoK aningaussat
tungaisigut pineKarpugut? siku-
ssartormiussugut aulisariutivta sit-
dlimasigaunerisa tungåtigut KanoK
pineKarpugut? sinikalårtugut a-
merdligalugtuinarpugut, ila ajora-
luaKaoK. aulisagkat erKåinagkat
nunane avdlane tunissagssiarine-
Kartartut, måne KanoK iliugauvu-
gut? tamåkualo suleKatauvfiginig-
ssånut KanoK erKumatigaugut? si-
nikatårnerssuarput Kångimeriar-
dlugo issivta igdlua uiseriardlugo
pissarinerpåK atordlugo kåtuvfivta
nivdliautigisså aningaussånguanik
ikiorKuvdlune atago peKatiglgdlu-
ta nåmagsiniarniartigo.
atautsimérssuarnermile aulaja-
ngigaussoK Karatsanit ikigpatdlå-
nit suliausimavoK, tåssalo pissanit
tamarmiussunit aningaussarsianit 1
pct. akiliutigssatut atortiniarneKar-
mat. påsiuminåipoK kåtuvfiup ag-
dlagfeKarfianit sujunersutaussoK
procentip agfånik akilissarnigssaK
itigartineKarsimangmat amerdla-
nerussuteKartunit tamatumalo sa-
niatigut akiliutigssat åssigiårneKar-
nigssånik erKarsartOKarsimanane.
åssersusiulårniarpunga K’asigiå-
nguit erKarsautigalugit aulisariutit
19-it Kåumatine aulisarfiussune re-
jet tunisimavait naleKartut
9.275.209,00 kr. avguaKatigigsit-
dlugo aulisariumut atautsimut iser-
titat 488.174,15 kr., naligigsårine-
Kångigpat kåtuvfingmut akiliutig-
ssat ima nalingingitsigisavdlutik
2.500 kr-init 10.000 kr-inut, taima-
lo åssigingmik sutdlineKarnigssap
iluane akiliutit nikingavatdlårtug-
ssauvdlutik. uvdlumikut SIK-ip i-
luane nuånårtunartumik ingerdla-
neKarpoK kåtuvfingmut ilaussortat
åssigingmik akilisineKartarmata,
taimatutdlo ingerdlaneK pissusig-
ssamisårneruvdlune.
tauvalo imailertariaKarsorinar-
POk: Kulåne aulisariutit taineKartut
pissarisimassaisa 1 pct.-iat tåssa
92.753,00 kr., aulisariutinutdlo
19-inut avguaruvtigo atauseK ukiu-
mut akilisåsoK 4.881,00 kr-inik,
aulisariutit tamarmik åssigingmik.
tauvalo kåtuvfiup agdlagfeKarfiata
sujunersutigisimassaralua tungavi-
galugo aulisariut atauseK 2.440,00
kr. migssåne akilissåsagaluardlune
ukiumut. taimale kussanartumik
erKarsarneK ima kussanångitsigi-
ssumik igdlua’tungilerneKarpoK
aulisariutilik aitsåt piumagune aki-
lisinaussoK: sok atautsimérssuaKa-
taussunit annguniarneKarsimångi-
la tamarmik akilissalernigssåt?
iterussuntik erKarsarnigssamut
piumåssuseKartOKarsimångila? uv-
dlumikut nålagkersuissoKarpugut
Kalåtdlit-nunåne atutugssanik i-
natsiliorsinaussunik, tamånalo kå-
tuvfingme hovedbestyrelsiussut a-
tordluartariaKaraluarpåt.
kisalo kåtuvfingmut aningaussa-
nik nåkartartugssanik pigssarsi-
niarnerme fabrikeKarfit tamarmik
ukiumortumik nalunaerusiåine ta-
kuneKarsinåuput aulisariutigdlit
nunarKatigikutåt KanoK ukiumut
akiliuteKarstnaussarsmaunigssåt.
soruname igdloKarfingmit igdlo-
Karfingmut akiliutit nikerarsinåu-
put, pingårneruvordle nunaKatigi-
kutåt åssigingmik akiliuteKartarpa-
ta.
naggatåtigut lokaleKarfingnut si-
nerissamitunut kajumigsårutigeru-
sugpara åmalume hovedbestyrelsi-
mut, aulisartut aulisariutigdlit ta-
marmik akiliuteKartalernigssåt pi-
årtumik anguniarKuvdlugo, uvdli-
kutut OKausertå pérdlugo »aitsåt
piumagunik« OKautsivme kingug-
dliup erssersingmago iterssamit Ka-
KissoKarsinångitsoK
KåléraK Heilmann,
K’asigiånguit.
PHILIPS VHS VIDEOMASKINE
VR 6560 - VHS Videobåndoptager med toploading. Dato-forprogrammering af 5 programmer indenfor en
måned. Satellitklar. System. VHS system (PAL). Automatisk sporsøgning. Op til 4 timer på et E240 videobånd. •
Båndtransport. Billedsøgning frem og tilbage samt still-billede. Automatisk tilbagespoling ved båndslut. • Ind- og
afspilning. Elektronisk stations-søgning for VHF og UHF. Herunder S-tuner for satellit- og kabel-TV. 35 faste
programmer. Hurtig programmeringsknap. Automatisk billedklip ved optagelse. • Displays. 24 timers digital-ur.
Kalender og år - op til 2099. Båndtæller. Kanalindikator. • Tilslutninger. SCART bøsning for video og lydsignaler.
Indbygget fjernbetjeningsmodtager. • Udførelse. Sølv-metallic front og kabinet. Mål (BxHxD): 43x12x27 cm.
Spørg efter den hos din sædvanlige Engros for Grønland,
radioleverandør. I RADIOGROS A/S, 9270 Klarup
GO# E&Uffi
i alle mærker, klargjort på eget værksted.
Kran- og ladopbygninger samt special-
opbygninger udføres på egen
karosserifabrik.
Ring eller skriv om dine ønsker!
Nye dæk og slidbanedæk
samt alt i reservedele.