Atuagagdliutit - 29.05.1985, Síða 28
28
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 22 1985
Kujataata Naqiteriviani
isumaqatigiilerput
Naalakkersuisut inassuteqarnerisigut illuatungeriit isumaqatigiissuteqarput
Kujataata Naqiteriviani Nuum-
miittumi. Dansk Typografforbun-
dimi ilaasortat arfineq-marluusut
siulersuisunit suleqqusaajunnaarfi-
gisaraluanni sinnerisalu nunaqavis-
sut SIK-milu ilaasortaasut ullut
14-it qaangiuppata suliumajun-
naarfigisassaraluanni akissarsiat 10
procent sinnerlugu qaffanneqarput
sulisullu nunaqavissut napparsima-
nersiuteqalerlutik.
Naqiteriviup siulersuisuini siulit-
taasup Jakob Janussenip napparsi-
manersiuteqartitsisalernissaq ilua-
rivallaanngilaa.
— Isumaqarpunga tamanna eq-
qortumik atuuttikkiminaatsoru-
jussuujumaartoq, oqarpoq. Aggu-
aqatigiissillugu nalunaaqqaaratik
napparsimasarput sapaatit akunne-
rini 3 — 4-ni. Agguaqatigiissitsiner-
lu taanna sulisuusut ilaasa ikittun-
nguit taama annertutigitippaat. Ja-
kob Janussenillu erseqqissarpaa su-
lisuusut amerlanersaat suliffim-
minnik paarsilluartorujussuusut.
Soraarsitsisoqassagunarpoq
Napparsimanersiuteqalernerup
kingunerisaanik siulersuisut sulisu-
usut atornerluisut soraarsittariaqa-
lerumaarnerlugit?
— Taamaaliorumanngikkalua-
qaagut, Jakob Janussen akivoq, il-
luatungerisatsinni aperineqarsima-
vugut suna pillugu taamaaliuin-
nannginnersugut. Immaqami taa-
maaliortariaqalerumaarpugut, siu-
lersuisunulli sulisullu sinniisaannut
isumaqatiginnissuteqarsimavugut
aaqqissuussineq atornerluinerta-
qanngitsumik atuutsinniarneqassa-
soq. Isumaqatigiissutaareerporlu
aaqqissuussineq oqaluuserineqaq-
qikkumaartoq.
I kr-inik ilasut
Naqiteriviup siulersuisuisa ilioq-
qaasunut isumaqatiginnissutaa ma-
lillugu naqiterivik neqeroorutigine-
qarsimagaluartunit 1 kr-imik amer-
lanerusunik akiliisartussanngor-
poq. Imaappoq tikisitat nalunaa-
quttap akunnermusiaat ukiorman-
na aprilip aallaqqaataaniit 69 kr-
iussaaq, tassa 3 kr-inik qaffalluni,
taakkualu affaat siorna aprilip aal-
laqqaataaniit kingumoortumik
atuutissapput. 1986-imilu januari-
mi nalunaaquttap akunnermusiaat
suli qaffaqqissaaq 70 kr-inngorlu-
ni.
Naqiterivimmili siulersuisut aa-
lajangiuppaat, nunaqavissut suli-
aat suliat suussusiinut killilersorne-
qassanngitsut.
Isumaqatigiissut nutaaq aqquti-
galugu tapisiat immikkut ittut Dan-
markimut uternermi aatsaat tigu-
sassat amerleriarujussuarput
qaammammut 208,33 kr-iniit 1000
kr-inut. Illuatungaatigulli tikisitat
taamaatut sipaarniarsinnaatitaap-
put taamaallaat ukiuni pingasuin-
narni. Tikisitat atorfinitsinneqar-
tartut siunissami ikiliartussapput.
Atorfinitsitsisoqartassaaq ukiunut
marlunnut ukiut ataasiakkaagin-
narlugit sivitsorneqartarsinnaasu-
mik.
Isumaqatigiinngilluinnartut
Sulisuusut piumasareqqaarsimaga-
luarpaat sapaatip akunneranut na-
lunaaquttat akunnerini 35-ini suli-
sarnissartik tikisitallu nalunaaqut-
tap akunnermusiaasa tunngaviat 80
kr-iussasoq. Naqiteriviup neqeroo-
rutigaa sapaatip akunneranut nalu-
naaquttat akunneri 40-it nalunaa-
quttallu akunnermusiaq 40 kr-iu-
soq, taamaalimmallu siulersuisut
anisitsipput.
— Naqiterivik tusagassiuutitigut
eqqartorneqartorujussuuvoq, isu-
maqarpungalu siulersuisut qanoq
iliuutsiminnit utersaarfigitiinnar-
tut, SIK-ip siulittaasuata tullia Av-
va Mathiassen oqarpoq.
Isumaqarpunga tikisitat'ilaguus-
saarnerujussuusutut pissusilersor-
tut. Tamanna ersersippaat tapisiat
Danmarkimi uternermi aatsaat ti-
gusassat ukiunut pingasuinnarnut
killilerneqarnissaat akuersissutigi-
gamikku. Aningaasammi qanoq
amerlatiginissaat ingasaanniinnar-
tariaqanngilaq. llanngullugumi
atorfinitsitaanermik isumannaat-
suujunnaarnissaa akuersissutige-
reerpaat.
Assigiimmik akissarsiaqarfiusu-
mik isumaqatiginnissuteqarnissar-
put naatsorsuutigisimagaluarpar-
put. Taamaassappalli soorunalimi
sulisitsisoq aningaasanik amerlane-
rusunik nunaqavissunut pisassa-
qartitsisariaqassaaq, Avva Mathi-
assen nangilluni oqarpoq. Nunaqa-
vissup 5 kr-it missaannik qaffaavi-
gineqarput ilinniagaqarsimanngit-
sut 54,50 kr-inut ilinniagaqarsima-
sullu 59,50 kr-inut. Akillu taakku
aappaagu suli 2 kr-inik qaffanne-
qassapput. Tapisiat assigiinngitsut
tikisitanut nunaqavissunullu assi-
giipput. Protokollat malillugu assi-
giimmik akissarsiaqalersimassap-
put kingusinnerpaamik 1989-ip
naanerani.
Konflikten på
Sydgrønlands
Bogtrykkeri slut
Forlig mellem parterne efter henstilling fra Landsstyret
Lønforbedringer på over ti procent
og sygelønsordning for hjemmehø-
rende ansatte på trykkeriet i Nuuk,
hvor syv tilkaldte medlemmer af
Dansk Typograf-Forbund blev
lock out’et af ledelsen, og de øvrige
hjemmehørende, organiseret i SIK,
ville blive sendt i konflikt med fjor-
ten dages varsel.
Formanden for trykkeriets besty-
relse, Jakob Janussen, er ikke be-
gejstret for sygelønsordningen.
— Jeg tror ordningen bliver me-
get svær at administrere, siger han.
1 gennemsnit er der et fravær uden
sygemelding på 3-4 uger. Det er et
gennemsnit, hvor en lille gruppe an-
satte presser statistikken op. Jakob
Janussen understreger at to tredje-
dele af de ansatte passer deres ar-
bejde punktligt.
Måske fyringer
Vil sygelønsordningen medføre, at
trykkeriets ledelse vil afskedige an-
satte, der misbruger ordningen?
— Det vil vi meget nødigt, svarer
Jakob Janussen, men af modparten
er vi spurgt, hvorfor vi ikke bare
gør det. Det kan også være vi bliver
nødt til det, men det er aftalt at le-
delse og tillidsmænd nøje skal følge
ordningen for at undgå misbrug.
Og det er aftalt, at ordningen kan
tages op til ny forhandling.
En krone mere
Forliget mellem trykkeriets ledelse
og typograferne betyder at trykke-
riet yder en krone mere i timen, end
oprindeligt tilbudt. Det vil sige, at
timelønnen for tilkaldte fra 1. april
i år er 69 kroner, det er en stigning
på tre kroner, hvoraf de to skal fal-
de med tilbagevirkende kraft fra 1.
april sidste år. Fra januar 1986 sti-
ger timelønnen yderligere med en
krone til 70 kr.
Derimod stod ledelsen af trykke-
riet fast på, at der ikke indføres
faggrænser for hjemmehørende.
DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIESELSKAB
kalåtdlit uliamik
pigingneKatigigfiat
leverer olieprodukter fra centralanlægget POLAROIL i Færin-
gehavn med tankskibet M/S »BETTY THERESA«, (tidl. M/S IR-
LAND) til grønlandske byer, der har havnetankanlæg for for-
syning med kysttanksskib.
uliagssat POLAROIL-ime KangerdluarssorutsimTtumit agssar-
tut M/S »BETTY THERESA«, (sion. M/S IRLAND) atordlugo ka-
låtdlit igdloKarfmukåussorneKartarpoK, sinerssortautinit fmi-
gagssanik perKumausivilingnut.
De tilkaldtes genetableringstil-
læg fik et ordentlig løft med den nye
overenskomst. Fra 208,33 kr. om
måneden til 1000 kr. Til gengæld
kan de tilkaldte kun have denne op-
sparing i indtil tre år. Og i fremtiden
vil ansættelserne af tilkaldt ar-
bejdskraft blive tidsbegrænset. An-
sættelserne bliver på to år med mu-
lighed for forlængelse et år ad gan-
gen.
Stor afstand
De ansattes krav var oprindelig en
35 timers arbejdsuge og på det
grundlag en timeløn på 80 kr. for
tilkaldte. Trykkeriets tilbud lød på
40 timers arbejdsuge og en timeløn
på 66 kr., da bestyrelsen startede
lock out’en.
— I og med trykkeriet fik en del
presseomtale, så mener jeg at besty-
relsens skridt i sidste ende gik ud
over dem, siger næstformanden for
SIK Avva Mathiassen.
Jeg synes, at de udsendte viste sig
meget fleksible. De viste en god
holdning ved at gå ind for en tids-
begrænsning på genetableringen til
tre år. Der skulle være mening med
beløbet og dets størrelse. Og de har
til gengæld måttet sluge den kamel,
at deres ansættelse i fremtiden bli-
ver mere usikker.
Vi havde forventet at få en fælles
overenskomst med ligeløn. Det in-
debærer selvfølgelig, at arbejdsgi-
veren skal af med nogle flere penge
til de hjemmehørende, siger Avva
Mathiassen videre. De hjemmehø-
rende fik en lønstigning på ca. fem
kr. til henholdsvis 54,50 kr. for
ufaglærte og 59,50 kr. for faglærte.
Disse satser stiger med to kroner
næste år. Diverse tillæg bliver ens
for tilkaldte og hjemmehørende. Et
protokollat siger, at ligelønnen se-
nest skal være gennemført inden
udgangen af 1989.
Store vogne
Døgnvagt
minitransport
Olympus OM-10
kamerahus
Olympus 50 mm/f1,8
normalobjektiv
Olympus modlysblænde
Olympus »Hunter-rem«
til kameraet
Olympus B-taske
Olympus OM-10 gi’r dig den bedst
tænkelige fotostart. OM-10 har
lysmåling direkte på filmen, »Quick-
action« søger og arbejder automa-
tisk via adapter. Mulighederne er
utallige med OM-10 og OM-syste-
mets over 300 tilbehørsdele.
Specialpris
for hele sættet
1828.-
Cbr. Richardt Foto
FOTOMAGASINET I CENTRUM
NØRREGADE 16.7800 SKIVE . TLF. 07-52 44 66