Atuagagdliutit - 19.06.1985, Síða 2

2
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 25 1985
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten.
Den selvejende Institution:
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten.
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aaqqissuisoqarfik/ Pisartagaqarneq annoncillu Danmarkimi immikkoortoqarfik Tusagassiortut Naqiterneqarfia
Redaktion Abonnement og annoncer Danmark afdelingen Korrespondenter Tryk
Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Administrator: Jakob Berthels
Suleqataasut/Medarbejdere:
Elisabeth Lyberth, Peder Munk
Pedersen, Jakob Lage, Louise Inger
Lyberth (fotograf), Maannguaq
Berthelsen (tolk), Rasmus Brandt
(assistent)
Sdr. Herrnhutvej 22,
Postbox 39, 3900 Nuuk.
Telefon 2 10 83,
telex 90 631 agagag gd.
Tunniussivissaq/lndleveringsfrist:
Saqqummerfissaq sap. ak. sioqqullugu
sisamanngornermi nal. 12.00/
Torsdag kl. 12.00 før udgivelse.
Torben Lodberg,
Folketinget/Christiansborg
1218 København K. Telf. 01 15 95 91,
telex 15 805.
Annoncer: Harlang & Toksvig,
Bladforlag A/S. Dr, Tværgade 30,2. sal,
1302 København K,
Telf. 01 13 86 66. telex 15 805.
Pia Rosing, 3940 Paamiut, Amerlassusii/Ugentlig oplag: 6.050
telf.: I 72 15. Kujataata naqiterivia/
Henry Sørensen. 3911 Sisimiut, Sydgrønlands Bogtrykkeri
telf. I 46 66.
Arthur Corneliussen, 3913 Ammassalik,
telf. I 83 30.
Nuummi illoqarfiup
pilersaarusiornera
Kangillinnguit immikkoortuata aappassaa unammissutigeriaannanngulerpoq —
ukiut qulit ingerlanerini inissiat 1.000-it sananeqassagamik
Nuup immikkoortuani Nuussuar-
mi toqqavissat tamakkingajallutik
maanna sanaffigineqarsimalerput,
taamalu allamik immikkoortuliu-
lernissamut piffissanngulerpoq.
Kangillinnguanilumi immikkoor-
tortaliassaq 1987-imi aallartinne-
qartussaavoq, ukiunilu qulini tulli-
uttuni inissiat 1.000-it missingi tas-
sani sananeqartussaassapput. Nu-
natta oqaluttuarisaanerani siuller-
meerutaasumik illoqarfik ilusiler-
sorneqarpoq illussanik titartaasar-
tunik unammisitsineq tunngaviga-
lugu, Nuullu kommuniani unam-
misitsinermi atortussat kingulliu-
gallartussat maanna piareersarne-
qarput.
Nuup kommunia Kalaallit Nu-
naannullu ministereqarfik peqati-
giillutik unammisitsisuupput,
unamminerullu immikkoortua siul-
leq naammassineqareerpoq. Ka-
ngillinnguit ilusilersorneqarnis-
saannut siunnersuutit 34-it tigune-
qarsimapput, taakkulu ilaat sisa-
mat piukkunnartutut immikkoor-
tinneqarsimapput.
Unamminerup immikkoortuata
aappaani suli annerusumik immik-
koorterisoqassaaq, pilersaarusiaq
piviusunngortinneqartussaq im-
mikkoortinneqassammat.
Suliffeqarfiit sisamat anngutut
ilaat ajugaaguni Kangillinnguani
sanaartornermi siunnersortitut su-
lisinneqassaaq. Sanaartukkallu
ilaat pisortanit akisussaaffigine-
qartut pisarnertut suliarineqassap-
put GTO pilersaarusiornermi aqut-
toralugu.
Sanaartorfissaq
Kangillinnguit immikkuukanner-
suupput Qasigiannguanut Eqalu-
galinnguanullu kiisalu tasersuar-
mut nalunnguartarfimmut kille-
qarlutik, kangimullu Aqisseqara-
juumut killeqarlutik.
Akunneraat Nuummiit Nuussu-
armut aqqusineq, aqquserngullu
taassumap avannaatungaani sa-
naartorneq allartissaaq. Immik-
koortut siulliat tassanngaanniit
avannamut kangerluup tungaanut
ingerlateriarlugu immikkoortut
aappaat Nuummiit Nuussuup tu-
ngaanut aqquserngup Nuummut
sammernata tungaanut ingerlanne-
qassaaq.
Tamatumap annersaa — soorlu
nuummiut tamarmik nalunngik-
kaat — narlumajaaginnaavoq.
Taamaallaat Qasigiannguit kanger-
luullu tungaannut qutaarluunersa-
qarluni. Kangimullu innaarsuune-
rusunik killeqarluni.
Tamanna nuummiunit pisuttuar-
figineqarluartartuuvoq. Isikkivi-
gilluinnartuumallu tappavani naju-
gaqalersussat isikkuviluutiginngu-
artassanngilaat.
Aallaqqataaniilli
sullissisarfeqariissaaq
Oqaatigineqareersutut Nuussuaq
inissaarutereerpat Kangillinnguit
sanaartorfigineqalissapput. Nuullu
kommuniani sulisut isumaqarput
tappavani sanaartorneq Nuussuar-
mi sanaartornermit iluatsinnerusu-
mik ingerlajumaartoq.
Illuliat inertiterneqarnerat iluti-
galugu pisortat sullissiveqarfiinik
pilersitsisoqartassaaq, neriuutigi-
neqarporlu namminersortuttaaq
malinnaasarumaartut.
Nuup kommuniani atorfillit ilaat
oqarpoq Nuussuarmi kukkunerusi-
masut nangeqqissamaarneqanngit-
sut, naatsorsuutiginerarpaallu
Kangillinnguani sanaartorneq siu-
nertamut naapertuunnerujussuar-
mik ingerlanneqarumaartoq.
Milliartinik akeqartussaq
1987-imi sanaartuligassat 200-it
missaannik inissiartaqartussaas-
sapput. 175-it pisortanit sanatinne-
qassapput 25-it namminersortunit.
Pisortat sanaartortitassaat illor-
sualiaassapput qanuussagaluarner-
soq ilusilit, taakkununngalu naala-
gaaffik, namminersornerullutik
Oqartussat kommunilu aningaasa-
liisussaapput.
Illoqarfimmi pilersaarusiorner-
mi illut portussusissaannut aalaja-
ngersakkat Kangillinnguanissaaq
atuutissapput, imaappoq sanaat
annerpaamik 50 procentii tassaas-
sallutik illorsualiat annerpaamik
pingasunik qulereeqartut.
Qanoq akisutiginissaa tusaraan-
ni suliassap qanoq annertutiginera
paasikannerneqarsinnaavoq.
Eqqukannersumik naatsorsuuti-
gineqarsinnaavoq sanaartorneqar-
tussat katillutik 70.000 kvadratme-
terit missiliorlugit annertussuseqa-
rumaartut. Kvadratmeterimullu
akiat 13.000 kr-it missaanniissam-
mat katillutik 900 milliuunit sinner-
lugit akeqartussaassapput. Qular-
nanngivipporlu Kangillinnguani
sanaartorneq naammassippat milli-
artit missingi atorneqarsimaju-
maartut.
Badesøen, som ses på billedet, er den østlige afgrænsning af området. Det er umiddelbart nord for Nuuk-
Nuussuaq vejen, byggeriet skal påbegyndes i 1987.
Takuneqarsinnaavoq Tasersuaq illoqarfiup maannakkut kangimut kil/eqarfigisaa. Nuummiit Nuussuup tungaa-
nut aqquserngup avannaatungaa 1987-imiit sanaartorfigineqalissaaq.
Afgørende fase starter
for ny bydel ved Nuuk
Anden del af konkurrencen om udformningen af Kangillinnguit snart klar til
udskrivelse — Der skal bygges 1.000 boliger i området i løbet af 10 år
Efterhånden som Nuuks »forstad«
Nuussuaq er ved at være fuldt ud-
bygget, er tiden nu også ved at være
inde til at tage hul på den næste
»forstad« eller »satellitby« — eller
ret og slet bydel, om man vil. Det er
området Kangillinnguit, hvor byg-
geriet skal starte i 1987, og hvor
man i den følgende 10-årige periode
regner med at få bygget omkring de
1.000 boliger. For første gang i lan-
dets historie skal en ny bydel udfor-
mes med grundlag i resultatet af en
»bybygningskonkurrence«, og på
Nuuk kommune arbejder man i
øjeblikket med udarbejdelse af ma-
teriale til konkurrencens anden og
afgørende fase.
Det er Nuuk kommune og Mini-
steriet for Grønland, der i fælles-
skab har udskrvet konkurrencen,
og første del er allerede afsluttet.
Der indkom 34 forslag til udform-
ningen af bydelen Kangillinnguit,
og af disse er fire blevet udvalgt som
egnede modeller.
I anden del af konkurrencen skal
der ske en yderligere sortering, såle-
des at man finder frem til det ene
projekt, der skal iværksættes.
Blandt de fire firmaer, der er med
i finalen, vil vinderfirmaet få over-
draget opgaven som konsulent på
byggeriet i Kangillinnguit. Den del
af byggeriet, der bæres af det of-
fentlige, vil som sædvanligt blive
gennemført med GTO som projek-
terende organ.
Området Kangillinnguit afgrænses
på den ene side af vigen Qasigian-
nguit og Eqalugalinnguit. På den
anden side er det Badesøen, der
danner grænsen for området, og
ind mod land strækker det sig til
Ravnekløften.
Midt gennem området går vejen
Nuuk-Nuussuaq, og det er på den
nordlige side af denne vej, byggear-
bejderne skal begynde. Herfra vil
man i første etape arbejde sig ud
mod fjorden, og først den sidste
etape af byggeriet kommer til at
foregå i området fra Nuuk-Nuussu-
aq vejen indad mod Nuuk.
Størsteparten af området er —
som det vil være kendt for alle bor-
gere i Nuuk — et forholdsvist jævnt
plateau. Der er forholdsvist stejle
skråninger ned mod Qasigiaanguit,
mens terrænet mod nord flader ud
mod fjorden. Mod øst er det stejle
fjeldvægge, der afgrænser områ-
det.
Området er et af de allermeste
populære mål for »nær-udflugter«
fra Nuuk. Udsigten er fænomenal,
og det er uden tvivl et faktum, der
vil gøre randbebyggelserne i den
nye bydel populære.
Serviceniveau fra starten
Der skal som nævnt startes på
Kangillinnguit-området, når Nuus-
suaq er fuldt udbygget. Og meget
tyder på, at Nuuk kommune ønsker
byggeriet gennemført på en heldi-
gere måde, end tilfældet var med
Nuussuaq.
Man synes således indstillet på, at
der straks fra begyndelsen skal ud-
lægges arealer til offentlige service-
funktioner, ligesom man håber på,
at de private investorer ret hurtigt
vil følge efter.
En embedsmand i Nuuk kommu-
nalforvaltning siger således, at man
naturligvis vil se på de fejl, der blev
begået på Nuussuaq, og at man reg-
ner med, at udbygningen af Kangil-
linnguit kommer til at foregå væ-
sentligt mere hensigtsmæssig.
Når byggeriet starter i 1987, er det
meningen, at der som start skal ud-
lægges plads til cirka 200 boliger.
Det offentlige kommer til at stå som
bygherre for cirka 175, medens de
sidste 25 bliver til private.
For det offentliges vedkommen-
de bliver der tale om blokbyggeri
under en eller anden form, og alle
tre instanser, hjemmestyret, staten
og kommunen, vil være engageret.
Byplanens almindelige bestem-
melser om byggehøjde kommer til
at gælde også i Kangillinnguit, og
det vil sige, at maksimalt 50 procent
af byggeriet må komme op i tre eta-
gers højde.
Hvor stor en opgave der er tale
om, kan nogenlunde illustreres af
prisen.
Det er realistisk at regne med, at
det samlede bebyggede areal kom-
mer op på omkring de 70.000m
kvadratmeter. Med en kvadratme-
terpris på 13.000 kroner vil det altså
sige, at prisen kommer over de 900
millioner. En rund milliard er sik-
kert et realistisk gæt på de investe-
ringer, der bliver nødvendige, in-
den Kangillinnguit er udbygget.