Atuagagdliutit - 19.06.1985, Page 9

NR. 25 1985
ATU AG AGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
G RØN LANDSPOSTEN
Iluatsissaqqaarpoq
Isumaliutersuut- Kronik
Flere bagdele end fordele
P.M.P. KALAALLITINUIATTUT ULLUAT siulleq Nammi-
nersornerullutik Oqartussat iluatsittussanngunnguatsiar-
paat.
Ullutsinni pisartut allat assigalugit isumassarsiaq piaarluin-
nartumik piviusunngoriartuaartinneqarsimavoq. Inuiaqatigiit
allat ukiorparujussuit ingerlanerini ileqqutoqqanik pilersitsiar-
tuaartarniartut uagut ulloq junip 21 -iat taallaataa Inuiattut Ul-
lorsiorfinngortipparput. Ulloq taareerparput, ileqqunnaas-
satsinnilli aatsaat aallarniinialerpugut.
Taamaakkaluartorli.
Ullortuneq qangarsuarsuaaniilli inuit amerlanersaannutar-
laatigut pingaaruteqalaanngitsoorsimannginnerluni naalak-
kersuinermik suliaqartut akulerutinngikkaluarpataluunniit?
Aqaguagu pisussaq aaliaavigalugu soorunalimi assigiin-
ngitsorpassuarnik isumaliutersortoqarsinnaagaluarpoq.
Naalakkersuinermik suliaqartut atorfillillu soorunalimi ul-
loq pillugu assigiinngitsunik aalajangersagaliorsinnaapput,
ullorli qaammatisiutini immikkut ittumik inissisimanini pissu-
tigalugu allanit immikkooruteqareersoq malunnaateqartinni-
arlugu uagut aamma qanoq iliuuseqarsinnaavugut.
Naalakkersuinermik suliaqartut atorfillillu pisinnaasamin-
nik iliussapput. Uagulli periarfissavut najoqqutaralugit nam-
minerluinnaq iliuuseqarumaarpugut. Ataqatigiinneq, misi-
gissutsit nuannaaqatigiinnerluunniit inatsisiliuunneqarsin-
naanngillat. Tamakkulu tamarnik ulloq nalliuttorsiornartoq
nuannernerulersittarpaat.
KALAALLIT INUIATTUT NALLIUTTORSIORFIAT siulleq
pillugu kissaatit ajunngitsorpassuit aninneqareersimalerput.
Uagullu nammineerluta kissaatitajunngitsuttamakkuaataat-
simik ilisarnaateqartikkusuppavut.
Tupinnanngitsumillu Namminersornerullutik Oqar-
tussat imigassaq pillugu paasisitsiniaanerminni oqaa-
sinnaavat eqqarsaatigaarput. W
SILARSUAQ TAKUTITSIGU TORERSUMIK NAL- *
LIUTTORSIORSINNAALLUTA!
Det skal nok lykkes
P.M.P. Alt tyder i øjeblikket på, at det er lykkedes hjemme-
styret at få brikkerne til at falde på plads i det puslespil, der
hedder arrangement af GRØNLANDS FØRSTE NATIONAL-
DAG.
Som så meget andet i det samfund, vi lever i, er ideen om
netop denne nationaldag undfanget, modnet og sat i verden
i løbet af utrolig kort tid. Hvor andre folkefællesskaber har
haft århundreder til at skabe traditioner omkring en eller an-
den national milepæl, står vi ret så pludseligt der med datoen
den 21. juni udråbt til Grønlands Nationaldag. Vi har dagen,
men traditionerne skal vi først til at skabe.
Og dog.
Mon ikke netop årets længste dag til alle tider og uden poli-
tikerers mellemkomst har spillet en vis rolle i de flestes be-
vidsthed som en ganske særlig dag i året?
Det kan der sikkert filosoferes længe og inderligt over, men
vi må tilbage til udgangspunktet, hvis vi skal stille noget for-
nuftigt op med dagen i overmorgen.
Politikere og embedsmænd har skabt mulighederne og de
ydre rammer for, at vi kan gøre noget ekstra ud af den dag,
der allerede i kraft af placeringen i kalenderen er noget ganske
særligt i hele årets forløb.
Men dermed en også såvel politikernes som embedsmæn-
denes evner og muligheder udtømte. Om vi vil gribe mulighe-
derne og fylde rammerne ud, er helt op til os selv. Man kan ik-
ke lovgive for hverken samhørigheden, solidaritetsfølelserne
eller det gode humør. Alle de ting, som hører en rigtig festdag
til.
Der er allerede fra mange sider blevet udtrykt mange gode
ønsker for GRØNLANDS FØRSTE NATIONALDAG. Vi vil
blot føje et enkelt godt ønske til, som vi tror kan bruges som
en slags fællesnævner for alle andre gode ønsker.
Det er naturligvis ingen tilfældighed, at vi har snup-
pet en del af formuleringen fra hjemmestyrets spiritu-
skampagne.
LAD OS VISE VERDEN, AT VI KAN HOLDE EN OR-
DENTLIG FEST!
»Et hus at bo i« hedder er forslag til en anden boligform, som Dorthe H. Kjeldsen
og Jens Erik Kjeldsen har udformet. Her bringer vi indledningen, og andetsteds en
omtale af deres forslag
Der er fornylig truffet afgørelse i
den prisopgave landsstyreområdet
for sociale anliggender og boliger
havde udskrevet med titlen: »Hvor-
dan vil vi bo — Hvordan får vi det
bedre i boligerne? — Hvordan løser
vi boligproblemet?« Vi havde den
fornøjelse at deltage, dog uden at
opnå nogen placering. Imidlertid
har vi i vores forslag medtaget nogle
faktiske forhold, som gælder i vor
by — Aasiaat — og som sikkert lig-
ner realiteterne i mange andre byer.
Ja måske lige undtaget Nuuk-for-
hold som de øvrige forslagsstillere
måske ikke har fundet så væsentli-
ge, skønt vi dog vil vove den på-
stand, at skal man styre den store
tegnebog, så er det meget godt at
kunne klare den lille.
Vores forslag har nok den svag-
hed, at det mere appelerer til den
enkelte fremfor til det store maski-
neri og derfor nok er lidt vanskeligt
at komme videre med, men selv om
vi gennem dommerkomiteens udta-
lelser ikke er blevet ladt i tvivl om
professionalismen og det sam-
fundsmæssige sindelag i de øvrige
forslag, så kunne vi på landsstyre-
manden på dette områdes radioud-
talelse for en måneds tid siden for-
stå, at de gode meninger nok ville
blive forvaltet hen i et nyt G-60, for-
di ingen ønsker at sidde i et hus, de
har råd til medmindre de tjener en
25-300.000 om året. — Eller sagt på
en anden måde: Et stort hus har tre
bagdele det er dyrt at opføre — det
er dyrt at bo i, det kan ikke diskute-
res — men ydermere fremmer det
en livsform, som kan kaldes »inde-
livsformen, som kan forklares ved,
at livet skal kunne leves under kon-
fortable former, indendørs, under
tag, i varme, rene fingre, lugtfrit og
helst med et job, der kan kaste så
meget af sig, at man har råd til sit
komfortable hus, og det kan netop
»indejobberne«. Det er en illusion
at tro, at gennemsnitsfangeren i
Qaanaaq kan betale et hus til
800.000 kr. selv om det er opført af
aldrig så rigtige grønlandske mate-
rialer. Og lad os tage ham som ud-
gangspunkt.
Han tjener til livets ophold ude,
derude hvor ressourcerne er. En
drøm for ham ville være, om han en
skønne dag af sit arbejde kunne få
et udkomme, der lignede det, en ar-
bejder på fiskefabrikken får. Og
fabriksarbejderen kæmper for en
sikkerhed i ansættelsen, der svarer
til håndværkerens, og håndværke-
ren for en løn og arbejdstid, der
svarer til skolelæreren. Skolelære-
ren skæver til den udsendtes løn.
Den udsendte til embedsmandens,
og embedsmanden til landsstyre-
manden, der naturligvis ikke kan
have mindre i posen end sin fuld-
mægtig.
Til renselse af alle sorte sjæle er
der så et par trawlerskippere og
private næringsdrivende, som alle
kan pege fingre ad, men i begrænset
omfang — der skulle jo også gerne
penge i kassen. Men tager vi et gen-
nemsnit, så vil det vise sig, at det er
ham i Qaanaaq, der betaler den
største del af sin egen kage, og dog
er det ham, der dårligst har råd til at
betale den bolig, der skal komme og
udfri os af trængslerne. Jeg kan
godt forstå der ledes med lys og lyg-
te efter fonde i Amerika, og hvad os
andre angår, nåh ja, vi får jo efter-
givet vores husleje i 1987, så hvor i
alverden er boligproblemet?
Men ud fra den betragtning, at
det er bedre at risikere at være for
tidligt ude med noget delvis forkert
end at være for sent med noget rig-
tigt, lader vi artiklen fortsætte med
det forslag, som min kone og jeg la-
vede som løsningsforslag til fremti-
dens grønlandske bolig, men som
det også er nævnt i forslaget, er de
tegnede huse ikke de vigtige, de er
illustrationer, en pose at have tan-
kerne i, men derudover er de nu
egentlig også ret gode.
Forslagsbeskrivelse.
I vores forslag tager vi udgangs-
punkt i, at den, der skal have en bo-
lig, selv skal være med til at skabe
den.
Hvis vi starter med at se på, hvad
der var traditionen i Grønland før
udviklingen tog fart, så var traditio-
nen:
Hver familie havde sit hus
hver familie byggede sit hus
hver familie vedligeholdt sit hus
hver familie bestemte, hvor huset
skulle ligge og hver familie bestemte
kvalitet af hus og omgivelser.
Men efter at udviklingen tog fart,
blev situationen den, at i dag:
lejer man sin bolig af nogen
får man boligen bygget i beton
får man boligen vedligeholdt af
nogen
får man bolig, hvor nogen har be-
stemt, der er plads, og får man kva-
liteten og omgivelserne bestemt —
af nogen.
Og der er jo pokker til forskel,
men det ene kunne dog for så vidt
være lige så godt som det andet.
Vi tror imidlertid, at den automa-
tiserede boligform, vi er på vej over
i, er blevet skabt af, og selv skaber,
mange af de problemer, vi står
overfor i dag: rastløshed, overfla-
diskhed, overflødighed, splittelse,
økonomisk utilstrækkelighed og
hvad dette måtte medføre.
Det tror vi fordi:
En tilfældig lejlighed knytter os
ikke til et sted i samme grad som et
hus, hvor vi har bestemt beliggen-
hed, type, farver, hvor mange un-
ger leger lige udenfor, hvor vi har
bøvlet med at få det til at se ordent-
lig ud, og hvor vi har puttet vores
møjsommeligt sammenskrabte spa-
reskillinger. For at få en lejlighed
har indsatsen stort set været at stå i
kø. Det kan også være hårdt nok,
men indsatsen har dog ikke været
større, end at den dag man får lov-
ning på en lejlighed i en anden by,
kan man aflevere sin nøgle og rejse.
— Kan samfundet ikke gøre din til-
værelse interessant, der hvor du er,
pak din kuffert og rejs!
Går noget i stykker i vores lejlig-
hed, ja så kommer de fra kommu-
nen og ordner det. De har bygget
den, så de må holde den. Det er de-
res problem, og vi er i den forbin-
delse nærmest overflødige.
Vi er også overflødige, når vores
blok opføres. Blokke bygges af ud-
sendte firmaer eller lokale firmaer
med udsendt arbejdskraft.
Ethvert boligkompleks er gået
gennem et hav af udsendte hænder,
der gennemgående suger 40% af de
samlede anlægsudgifter ud som
projekteringsudgifter. De 40%
kunnne der bygges mange af de go-
de gamle færdigprojekterede huse
for. En opgørelse i 1982 fra en af
byerne viste at kvadratmeterprisen i
blokbyggeri var omkring 7-8000 kr.
mod fra 4.500-6000 i typehusene.
Og typehusene er gennemgående
udført af lokale håndværkere for
lokale mestre.
Udlejningsbyggeri er hovedsage-
lig foræringsbyggeri. En lille del af
det har kommunerne skudt penge i.
Det vil sige, at det eneste huslejen
skal gå til, stort set er vedligeholdel-
se og administration. I vores by er
de penge, der kommer ind i husleje
ikke engang nok til at dække dette.
Hvis en af de familier, der slider og
slæber for at skrabe 3-4000 kr. sam-
men til den månedlige husleje fik at
vide, at de mindst skulle betale det
dobbelte, hvis de skulle være med
til at afdrage det boligen havde ko-
stet, mon så ikke de fleste af os ville
opgive at få nogen form for økono-
misk sammenhæng i vores liv. Det
er de realiteter vi for tiden byder
folk!
Vi føler stærkt, at myndigheder-
ne ikke ser, at vi gøres til sociale kli-
enter i en stor institution, vi aldrig
kan nå.
Private penge!
Den 20. maj 1985 blev
investeringsforeningen NORDPOL INVEST
dannet.
Foreningen vil investere i danske og
udenlandske værdipapirer.
Forventet afkast efter skat 15%.
hvilken gør investeringen særdeles attraktiv.
VÆR MED FRA STARTEN
Indtil 1. juli 1985, eller til fuld tegning har
fundet sted, kan der købes investeringsbeviser
til kurs 105.
Rekvirer yderligere information om foreningen:
ItlM
HOONwk/Gotete
*teo»<«0* Jt»l 1 U **
»te (0S01) »0 ø
nordpol invest