Atuagagdliutit - 19.06.1985, Síða 23

Nr. 25 1985
ATU AG AGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
23
Herrnhutternes første
tørvehus fundet ved
udgravninger i Nuuk
Mange værdifulde oplysninger om det gamle
bygningskompleks kom frem ved besøg i Herrnhut i
E>en tyske demokratiske Republik — Den gamle
missionsstation i Nuuk skal hæves en halv meter og
sættes på nyt fundament
NoorliitNuummi illorsuatoqaat ultumikkut taama isikkoqarpoq. Assaanertigut DDR-imilu toqqortaatinik misis-
suinertigut pissuseqqaava qanoq ittuunersoq paasineqarsimavoq, pilersaarutaavorlu sapinngisamik ilusitoqaatut
ilersinniarneqassasoq. Ungalliusoq »Rævekøkkenet« palasit ilinniarfiannut Ilisimatusarfimmullu tikeraanut i-
nissanngorlugu iluarsaanneqassaaq.
Herrnhut-anlægget i Nuuk, som det ser ud i dag. arkæologiske undersøgelser og arkivstudier i DDR har nu givet
et ganske klart billede af, hvorledes anlægget oprindeligt har set ud, og det er meningen, at det skal føres så tæt
tilbage til den oprindelige skikkelse som muligt. »Rævekøkkenet«, der ses i baggrunden, skal også restaureres og
tjene som gæstehus for præsteseminariet og Inuit Instituttet.
Qaqortoq bragte nytænkning
ind i venskabsbysamarbejdet
Kommunen arrangerede ved et venskabsbybesøg i Århus en udstilling i Musikhuset
og præsenterede Qaqortoq’s erhvervsmuligheder for såvel særligt indbudte gæster og
offentligheden
Herrnhutterne i 1733 kom til
^uuk, fortæller gamle skrifter, at
de byggede et tørvehus »efter grøn-
landsk skik« omtrent på det sted,
hvor missionsstationen ligger den
dag i dag. Senere blev tørvehuset af-
last af en træbygning, og i 1748 var
sa hovedhuset færdig i en skikkelse,
•ler minder om det, man den dag i
dag kan se. Gennem de nødudgrav-
n'nger, som Landsmuseet i Nuuk
faranstalter også i denne sommer,
er det nu lykkedes at lokalisere fun-
damentet til det, der sandsynligvis
var det gamle tørvehus.
Således bedømmer i hvert fald ar-
kæolog Hans Kapel de rester, der er
gravet ud i det område, hvor også
den gamle to-etagers nordfløj har
l'gget.
Vi stødte på resterne allerede i
1983, da vi gravede i området, men
hden var for kort til at foretage no-
gen egentlig identifikation, så vi har
atåttet leve i spændingen ind til nu,
fortæller han.
Det var på forhånd sikkert, at der
var tale om europæiske efterladen-
skaber, da man for eksempel fandt
europæisk fodtøj, keramik-rester
samt kridtpiber og stumper af segl-
lak. Blot kunne man ikke med sik-
kerhed sige, hvilke europæer der
var tale om, men dette spørgsmål
synes nu løst gennem en til vished
grænsende teori om, at det er det
første herrnhut-ske tørvehus, man
gravede ned i.
Landmuseets gravninger, der
foretages af Hans Kapel og Jette
Årneborg med hjælp fra Karl Erik
Torning og Svend Larsen fra Nuuk,
fortsætter til hen mod slutningen af
Måneden.
fstor hjælp fra DDR
l^lan kan med rette tale om nødud-
Qormakut allallu nassaaralugillu ti-
1ortakkanut ilanngunneqartarput.
dani Hans Kapelip tamakku sulia-
roi. — Itsarnisarsiuummiuku kuk-
kuvissortanngitsut, DDR-iminoor-
«it toqqortaataannik misissuisima-
n?q eqqaaUugu taama oqarpoq.
f takt med at murrester og genstan-
de graves frem af jorden, føjes de
,r>dpå en plan over området. Her er
Rans Kapel i gang med dette arbej-
de. — Yi arkæologer er nu slet ikke
så tossede endda, kunne han kon-
statere med en vis tilfredshed, efter
at han havde været en tur i DDR og
studere herrnhutternes gamle ar-
kiver.
gravninger ved dette stykke arkæo-
logiske arbejde. Hele det felt, ar-
kæologerne har gravet i, bliver be-
rørt af de byggearbejder, der går i
gang, når den gamle missionssta-
tion skal ombygges til præstesemi-
nar og undervisningsfaciliteter for
Inuit Instituttet.
Der har altid hersket usikkerhed
om de forskellige faser af herrnhut-
ternes byggeaktivitet, men siden de
sidste arkæologiske undersøgelser i
1983 er man nået et langt stykke vej
med kortlægningen af det oprinde-
lige bygningskompleks.
Dette skyldes ikke mindst en stor
imødekommendehed fra myndig-
hederne i Den tyske demokratiske
Republik.
Byen Herrnhut, som var hoved-
sæde for brødremenighedernes
missionsaktiviteter, ligger i den
sydlige del af DDR, og repræsen-
tanter fra Landsmuseet har haft lej-
lighed til at forske i det omfattende
arkiv, som endnu findes i byen.
Vejen til arkivet er gået over
blandt andet en professor ved navn
Heinz Israel i Dresden, der er ken-
der af herrnhutternes aktiviteter,
og blandt andet ved hans mellem-
komst er det lykkedes at få mange
mikrofilkopier af det værdifulde
materiale.
— Og vi måtte da konstatere, at
arkæologer ikke er så tossede end-
da, siger Hans Kapel.
— Tit nok har vi oplever forskelle
mellem vore resultater fra felten og
den overleveringer, der eksisterer.
Men i det store og hele har herrn-
hutternes arkivmateriale vist os, at
arkæologerne havde ret.
I Herrnhut befinder sig detailpla-
ner over bygningerne i Nuuk gen-
nem hele perioden frem til 1900. Li-
geledes er der et omfattende fotoar-
kiv, som går helt tilbage til
1860erne.
I DDR var man eller ikke så be-
gejstrede for det grønlandske besøg
i begyndelsen. Grunden er, at man
fra dansk side har været ikke så lidt
sløset med at overholde en udveks-
lingsaftale mellem arkivet i Herrn-
hut og Rigsarkivet i København.
Godt nok havde man i København
modtaget væsentlige dele af herrn-
hut-arkivet, men det havde knebet
fælt med at få gjort gengæld.
Løftes en halv me(er
Når nu arkæologerne er færdige
med deres udgravninger, er det me-
ningen, at håndværkerne skal i
gang med at omdanne den gamle
missionsstation til præsteseminar.
Det første, der sker, er en løft-
ning af hovedbygningen, så den
kommer op i en højde, der ligger en
halv meter over det nuværende ni-
veau.
Den skal placeres på et nyt funda-
ment, da man ellers efter håndvær-
kernes udsagn ikke vil kunne regne
med at få en rimelig tør bygning.
Derefter er det meningen, at der
skal startes på udgravning af funda-
ment til den to-etagers vestfløj, der
skal opføres i sin oprindelige skik-
kelse.
»Rævekøkkenet«, der var foder-
mesterbolig i forbindelse med det
rævestutteri, der har været på ste-
det, skal indrettes som gæstebolig.
Hvis det skal være op til borgmester
Henrik Lund, Qaqortoq, og kom-
munalbestyrelsen samme sted, så
skal det være slut med institutions-
besøg og lignende ved fremtidige
venskabsbyarrangementer. Qaqor-
toq kommune viste i hvert fald ny-
tænkning, da repræsentanter for
kommunalbestyrelsen fornylig be-
søgte venskabsbyen Århus.
Med sig bragte repræsentanterne
fra Qaqortoq en plancheudstilling,
som viste, hvordan erhvervsmulig-
hederne er i den sydgrønlandske
kommune, og hvad man i øvrigt
kan tilbyde erhvervslivet og offent-
ligheden i venskabsbyen.
— Med denne nye form for ven-
skabsbesøg ville vi fortælle vore
danske venner om vores produkter,
om vores by og vort land, som vi
virkelig vil gøre noget for at mar-
kedsføre, siger borgmester Henrik
Lund, og derfor lavede vi dette
fremstød for Qaqortoq og vores
kommune.
På udstillingen, der blev vist i
Musikhuset i Arhus, var der plan-
cher om fåreavlen i kommunen,
Avataq og Grønlandsgarveriet.
Desuden kunne de mange gæster se,
hvordan man kommer til og fra
Grønland, og hvordan man kan rej-
se i Grønland med kystskibene og
Grønlandsfly.
Ved en særlig åbningsfestlighed
havde kommunen inviteret både lo-
kale politikere, erhvervsfolk og
pressen. Endvidere var erhvervs-
cheferne og repræsentanter fra
Handelsstandsforeningerne i de
omliggende kommuner inviteret.
Baggrunden for dette var iflg.
Henrik, at de mange gæster skulle
se, hvad kommunen kan tilbage i
form af bearbejdede varer fra det
grønlandske erhvervsliv i kommu-
nen.
Grønlandske varer
Ved åbningen af udstillingen og den
efterfølgende reception stod Brug-
sen i Grønland for serveringen af de
mange grønlandske specialiteter,
som gjorde stor lykke. Brugsen har
efterfølgende fået tak for denne
indsats, som Henrik Lund betegne-
de som værende meget fin og vel-
lykket. Men også under udstillin-
gen, der varede i fire dage, fik de
mange besøgende lejlighed til at
smage på de grønlandske specialite-
ter.
Gæster fra Island
Under kommunalbestyrelsesmed-
lemmernes besøg i Århus viste det
sig, at også Islands udenrigsmini-
ster kom besøg, og efter aftale med
Århus blev både han og hans følge
inviteret med til festlighederne om-
kring åbningen af udstillingen,
hvor Henrik Lund bl.a. sagde:
— Da ideen om dette års besøg
opstod, kom vi på den tanke, at vi
ville vise lidt om Qaqortoq her i År-
hus. Vi er ikke nogen stor og rig
kommune, men alligevel vil vi gerne
indenfor de muligheder,vi har,
præsentere dagens Grønland her i
Århus.
Om erhvervsforholdene sagde
borgmesteren, at de ikke er stort
omfattende, men at der til gengæld
er nogle virksomheder, som har
indbygget en ekspansionmulighed.
— Lad mig først nævne den lokale
fiskeindustri AVATAQ, som er af
stor betydning både for de lokale fi-
skere og for de medarbejdere, som
har deres daglige beskæftigelse på
fabrikken, fortsatte Henrik Lund.
Om Grønlandsgarveriet sagde
borgmesteren, at det er Grønlands
eneste garveri. — Målet med dette
må, efter min mening, være, at alle
eller i hvert fald størsteparten af de
ialt 70.000 skind, som årligt ind-
handles, garves og forarbejdes på
Grønlandsgarveriet til færdigvarer.
Sådan er det ikke i øjeblikket, men
jeg har tillid til, at kommunalbesty-
relsen i samarbejde med landsstyret
kan nærme sig denne målsætning,
tilføjede Henrik Lund, som i øvrigt
også understregede fåreavlens be-
tydning for samfundet. — Dette er-
hverv samt en enkelt rensdyrsavler
håber vi kan udvikle sig til en virk-
somhed til gavn for både hjemme-
marked og eksport.
Inden sine afsluttende bemærk-
ninger kom Henrik Lund også ind
på de sociale forhold i kommunen,
og han pointerede, at der er sam-
menhæng mellem social- og er-
hvervspolitikken, ligesom også de
kulturelle forhold spiller ind.
— Vi er lykkelige over, at dette
besøg har kunnet realiseres, og vo-
res glæde blev yderligere styrket, da
vi opdagede, at vore nære venner,
vores naboer fra Island også er på
besøg, sluttede Henrik Lund, idet
han også gav udtryk for, at det vai
hans faste overbevisning, at man
fra Vestnorden kan hente inspira-
tion og venskaber fra Østnorden.
— Tak Århus for denne lille nordi-
ske rendezvous. lod-