Atuagagdliutit - 10.07.1985, Blaðsíða 7

NR. 28 1985
ATU AGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Savaaqqat toqorartakkat
qangatut amerlatigilersut
Ukiut 20-ingajaat anigorniarneqarput 1966/67-imi ukiuunerani savaateqarnikkut
Qjunaarnersuup kinguneri.
Sava ara c/ nassuisigut tigullugu ikaarunneqartoq Narsami toqoraavimmut,
ilai isumaminnik malinnaallulik.
Et lam trækkes ved hornene op til slagteriet i Narsaq, resten af flokken føl-
ger med frivilligt. (Narsaq Foto)
Savaateqarnikkut siunnersorti Kaj
kgede, Upernaviarsuk, AG-imut
nalunaarpoq naatsorsuutigineqar-
l0(l savaaqqat savallu 18.000 aam-
ma 20.000 akornanni amerlassuse-
Oartut ukioq manna toqorarneqar-
Hjssaat. Taakku siorna toqorakka-
n,I 30 pct-imik amerlanerupput,
•assa taamani 15.000 inorlugit to-
Oorarneqarmata. Kaj Egede oqar-
P°0 ukioq issaasannera siuariar-
lermut sunniuteqarsimasoq, aat-
saalli tamanna aappaagu savaati-
Onnut sunniuteqartussaavoq, ne-
r»kkaatissat siuniut pisiarineqar-
•armata, taamanikkussamullu pisi-
assat maanna sipaakkat pissutiga-
ll|git ikinnerusussaallutik.
Taamaalilluni nunatsinni savaa-
teqarneq qanga pissutsinut uter-
saarpoq, tassa 1966/67-imi aju-
naarnersuaq sioqqullugu pissusiu-
sirnasunut. Taamani ajunaarnersu-
a' mi savat erniortussat ;/<-ii annaa-
'1(-'qarput savaaqqallu tamaallaat
. *0 toqoragassanngortinneqarlu-
J1^' niassa ukiup siuliani toqorak-
ijat 24.000-usimagaluartut. Ukiut
“0-it matuma siornagut ajunaar-
l'ersuaq savaateqarnerup oqaluttu-
ansaanerani annertunersaavoq.
Savaateqarnermi siunnersorti, få-
reavlerkonsulent Kaj Egede.
Neqit akikinnerit?
Akit pillugit ukiumoortumik ataat-
simiittarnerit maanna ingerlanne-
qalereerput nangeqqinneqassallu-
tillu julip 15-ianni, naatsorsuutigi-
neqarporlu naammassineqarsima-
jumaartut ullut qulit taamanernit
qaangiuppata. Piumasarisaasut ila-
gaat neqit niuertarfinni tunineqar-
neranni iluanaarutaasartup 10-15
kr-imik kiilumut akikillinissaa. Eq-
qarsaatigineqarporlu tamanna sa-
vaatilinnut pisisartunullu tutsinne-
qassasoq, ullumikkutut KGH-ip pi-
lersuiffeqarfianut nakkartinneqar-
nani. Neqit niuertarfinni tunine-
qarneranni iluanaarut appartinne-
qarsinnaasimavoq toqoraavimmit
maanna toqqaannartumik sineris-
sami niuertarfinnut tuniniaasoqar-
talermat, KGH-ip pilersuiffeqarfia
aqqutigiunnaarlugu.
Savaatillit aamma piumasaraat
ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu
akuersissutigineqassasoq akit qaf-
fariartorneranni naatsorsuinermi
tunngaviusartussamik isumaqati-
giissuteqarnissaq.
Narsaatit annertusisut
Sapaatip akunnerata naanerani sa-
vaatillit ukiumoortumik ataatsi-
meersuarput Narsami, tamatumani
Kaj Egede nassuiaateqarluni ani-
ngaasarsiornikkut ingerlaatsimik
ukiunilu kingullerni piorsaanermi
naamassineqarsimasut annertussu-
siannik. Taamatut Kaj Egede nalu-
naarpoq narsaatit 1982-ip kingorna
50 pct-imik annertuseriarsimasut.
Tamatumali nalaani aningaasa-
liissutit affaannanngorsimapput
savaatillillu maanna ajornartorsiu-
tigaat aningaasaleeqataanissaq sa-
vanut iniliat narsaasiallu inaarsar-
sinnaajumallugit. Kaj Egede oqar-
poq aningaasaliissutit ikileriarnerat
pissuteqarsinnaasoq 1982-imi
1983-imilu erhversstøttimit anner-
toorujussuarmik aningaasaliiso-
qarsimaeranik.
Nunatsinni titartaasarfiit assi-
giinngitsut suleqatigalugit savaatil-
lit peqatigiiffiat savat inissaannik
pilersaarusiortitisimavoq, taama-
lilluni savat inaat GTO-ip sanatitta-
gaanit akikinnerit naleqqunnerillu
pineqarsinnaalersimallutik.
Maannali savaatillit ajornartor-
siutigilersimavaat sulliniaqqat
paassaasanik taaneqartartut. Ta-
makku ivikkanik toqoraasarput
kvadratmeterimullu ilaanni
15.000-it angullugit amerlassuse-
qartarlutik. Tamakku akiorniar-
nissaat ataatsimeersuarnermi sam-
mineqarpoq, isumaqatigiissutigi-
neqarporlu seqqittarneqassanngit-
sut, nunatsinni toqunartoq atorto-
rineqanngimmat. Inassutigineqar-
porli ivikkanik uumasuaqqanut
akiuussinnaanerusunik Upernavi-
arsummi misiligaaneq ingerlateq-
qinneqassasoq.
Fåreavlen på fode igen
efter lang stagnation
Det tog næsten tyve år at komme op på samme niveau som perioden før katastrofen
' vinteren 1966/67.
Grønlands Skibs- og Entreprenørværksted Aps
Telefon 2 22 52
ATUAGAGDLIUTINE
f åreavlskonsulent Kaj Egede,
Upernaviarsuk, oplyser over for
at man i år regner med at slagte
mellem 18.000 og 20.000 lam og
•ar. Det er 30 pcl. mere end sidste
ar, hvor man slagtede færre end
5.000 dyr. Kaj Egede siger, at den
milde vinter har spille en vigtig rolle
or fremgangen, men den økono-
miske fordel heraf slår igennem
[Ørst til næste år for fåreholdcrne.
Udgifterne til køb af foder bliver
mindre til den tid.
Dermed er fåreavlen i Grønland
atter tilbage til normale tilstande,
s°ni herskede før katastrofevinte-
ren i 1966/67, hvor man mistede 2/i
af moderfårene og kun 800 lam blev
anmeldt til slagtning mod godt
-4.000 året før. Katastrofen for
D'e år siden var den største i fåre-
aN iens historie.
Billigere lammekød
De årlige prisforhandlinger er nu i
Sting og genoptages den 15. juli, og
JJtan regner med, at de bliver tilen-
ebragt 10 dage senere. En af kra-
eile går ud på, at avancen på lam-
J^ekød nedsættes med 10-15 kr. ki-
oet. Og det er meningen, at både
areholdere og forbrugere får glæ-
®af disse penge, som i dag tilfalder
. Hs forsyningstjeneste. Sænk-
a’ng af avancen er nu mulig som
Ølge af omkostningsreduktionen,
er er sket ved, at slagteriet i Narsaq
fætter produktionerne direkte
1 udslagsstederne på kysten i stedet
°r gennem KGHs forsyningstjene-
ste.
Fåreholderne kræver også, at
an på længere sigt træffer en
verenskomst vedrørende pristals-
brug, der skal danne grundlag for
den fremtidige prisudvikling.
Marker udvidet med 50 pct.
1 Week-enden samledes fåreholder-
ne til den årlige generalforsamling i
Narsaq, hvor konsulent Kaj Egede
gjorde rede for den økonomiske ud-
vikling og resultaterne af de seneste
års bestræbelser for udvidelser. Kaj
Egede oplyste således, at marker si-
den 1982 er udvidet med 50 pct.
Men i samme periode er investe-
ringerne halveret og fåreholderne
har i dag problemer med at skaffe
midler til færdiggørelse af stalde og
marker, man er i gang med at ryd-
de. Stagnationen i investeringerne
kan skyldes, at at lånene fra er-
hvervsstøtten har været usædvanlig
store i 1982 og 1983.
I samarbejde med forskellige teg-
nestuer har fåreholderne fundet
frem til en ny staldtype, som er billi-
gere og mere egnet til forholdene
end GTOs type.
Men fåreholderne har fået et
problem, og det drejer sig om mider
på markerne. De optræder i stort
tal, sommetider 15.000 stykker pr.
kvadratmeter og ødelægger græs-
set. På generalforsamlingen drøfte-
de man bekæmpelse af disse skade-
dyr. Man enedes om ik ke at sprøjte,
fordi man ikke gør det i Grønland.
Men man anbefalede dyrkning af
mere modstandsdygtige græsarter,
som forsøgstationen i Upernaviar-
suk er i gang med at finde frem til.
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersinauvoK
Skilte mod spiritus. Det er allerede nogle år siden, at kommunalbestyrelsen i Nuuk besluttede at forbyde
drikkeri foran Brugsen. Forbudet blev bekendtgjort med skiltning, og på et senere tidspunkt gjorde kom-
munalbestyrelsen det også forbudt at drikke på de grønne områder omkring brædtet og Kolonihavnen. Nu
er skiltene kommet op, og alle kan således læse, hvad de risikerer ved at »nappe en grøn i det grønne«. I hen-
hold tit politivedtægten kan der gives bøder for denne form for fritidsaktiviteter.
Imigassartoqqusinani allagartat. Brugsenip eqqaani imigassartortarneq Nuummi kommunalbestyrelsip si-
ornaanngorporli inerteqqutigilerpaa. Tamanna allagartalersuinikkut ilisimatitsissutigineqarpoq, kingu-
sinnerusukkullu aamma ivigarinnersani Kalaaliaqqallu eqqaani imigassartortarneq inerteqqutaalerput.
Maanna allagartat ikkussorneqarsimalerput kikkultu tamarmik atuarsinnaavaat »qorsuunersani qorsutto-
raluarunik« qanoq pineqaratarsinnaallutik. Politiit aaliangersagaataat malillugit unioqqutitsisut akiliisi-
taaratarsinnaapput.