Atuagagdliutit - 10.07.1985, Qupperneq 5

-Oet danske forbrugerblad »Tænk« skriver:
Fup at »milde« cigaretter
er mindre farlige
Under trussel om en bøde på 500 mio
kr. fik cigaretfirmaet BAT forsinket
udgivelsen af det belgiske forbru-
§erblad, Test Achats, i en uge. For-
brugerorganisationen appelerede
uied held fogedforbudet ved handels-
retten i Bruxelles. Lidt forsinket ud-
kom bladet i 275.000 eksemplarer
Uied en artikel, der påviser, at milde
Clgaretter er mindst ligeså farlige
s°m stærke.
Bladet kritiserede især mærket
Barclay s, fabrikeret af BAT i Bel-
pen, for løgnagtig og aggressiv mar-
kedføring. Under påskud af at un-
dersøge markedet sendte firmaet så-
ledes cigaretter til skoleelever. I
1^83 spenderedes 9-10 mio. kr. på at
få belgierne til at skifte til Barclays.
1 reklamer slår man på, at hver ciga-
ret kun har 1 mg tjære og 0,2 mg ni-
kotin.
Det passer bare ikke, påviser Test
Achats. Kroppen kompenserer blot
f°r at få samme mængde nikotin,
s°ui den er vænnet til. Man ryger fle-
re cigaretter, inhalerer kraftigere,
suger hyppigere, holder røgen nede
°g ryger cigaretten længere i bund.
Bet er blandt andet beskrevet i det
aUsete britiske lægeblad, »The Lan-
cer« 0g af uSA’s sundhedsmyndig-
heder, the Public Health Service.
I oktober 1983 forbød USA’s mo-
nopoltilsyn, the Federal Trade Com-
mission, derfor Barclays at reklame-
re med 1 mg tjære må sine paknin-
ger. På en rygemaskine måler myn-
dighederne jævnligt cigaretters ind-
hold af tjære og nikotin. Hvert mi-
nut suger maskinen i to sekunder,
mens et særskilt filter registrerer,
hvad røgen indeholder.
Gennem mange år har fabrikanter-
ne perforeret deres filtre med huller
for at blande mere luft i røgen. Barc-
lays »Actron« filter med fire små ka-
naler lanceres som »fantastisk, ene-
stående, aerodynamisk, som skaber
en hvirvel, så man inhalerer mere luft
og mindre røg.«
Maskiner suger mindre end munde
Desværre svarer rygemaskinens for-
brug slet ikke til den mængde tjære
og nikotin, der havner i lungerne. I
maskinen er filtret intakt, i virkelig-
heden presser fingre eller læber filt-
ret sammen. USA’s monopoltilsyn
beregnede således, at en ryger kunne
inhalere syv gange så meget tjære
fra Barclays, som maskinen målte.
Andre milde cigaretter lod op til fire
gange så meget tjære passere, som
maskinen registrerede.
Desuden fortier fabrikanterne, at
røgen indeholder andre giftige luft-
arter. Kulilte skader blandt andet
hjerte og blodårer. Nogle forskere
har ifølge Test Achats påvist, at
folk, der ryger milde cigaretter, har
mere kulilte i blodet end andre ryge-
re.
Tobaksindustrien blev trængt i de-
fensiven, da talrige kliniske og stati-
stiske studier viste, at især cigaret-
ter kan give kræft, kronisk bronkitis
og hjerte-kar sygdomme. Som et
modtræk lancerede fabrikanterne
»milde« cigaretter, da stadig flere
kvittede deres last. Derfor ryger sta-
dig færre rygere i dag flere cigaretter
pr. person.
I USA røg en voksen vaneryger i
1935 12 stk. cigaretter daglig, i 1955
var det 26 stk. og i 1979 over 30 stk..
Det er selvbedrag, at man risikerer
mindre ved at skifte til milde cigaret-
ter, som reklamerne forsøger at over-
tyde rygere om. Man ryger blot flere
og mere intenst.
Den konklusion søgte cigaretfir-
maet BAT at undertrykke med fo-
gedforbud i Belgien. Test Achats
kritiserede skarpt handelsretten for
en afgørelse, som »censurerer oplys-
ning til forbrugere. Det er skanda-
løst, at et firma ensidigt kan opnå et
forbud mod udbredelse af oplysnin-
ger, som det skønneri strid med sine
interesser.«
Bladet fik ikke lov til at forsvare
sit materiale eller argumentere. For-
budet blev betegnet som et indgreb i
forbrugernes ytringsfrihed, som
forebyggende censur i strid med for-
fatningen og bladet bestred handels-
rettens myndighed over en organisa-
tion for forbrugere. Retten hævede
dog som nævnt forbudet.
Iluaqu-
taavoq
Qaqortumi pisisartut sinniisaat sior-
na nioqqutissat nalinginnaanerusut
58-it akiinik misissuisitsisimapput.
Misissuinerup inernera Qaqortoq-
TV suleqatigalugu TV-kut takusas-
siarineqarpoq. Paasineqarpoq nioq-
qutissat taakkorpiaat pisiniarfimmi
akikitsitsinerpaami akisutitsiner-
paamilu 500 kronit missaanni aki-
mikkut nikingassuteqartut. TV-kut
isiginnaagassiap takutinneqarnera-
ta kingornagut malunnavissumik
akinik qaffaasarneq mianersorfigi-
neqalerpoq.
£
Tooq Trolle.
— Misissuinitsinnik tusarsimasu-
nit, sinerissami pisisartut sinniisaa-
sa ilaannit saaffigineqallattaarpu-
gut, Qaqortumi pisisartut sinnii-
saannut siulittaasuugallartoq, Tooq
Trolle oqarpoq, nangipporlu: Qaam-
mammut ataasiarluta ataatsimiit-
tarpugut, qaammatillu ingerlanera-
ni saaffiginnissutaasimasut suliari-
sarlugit. Saaffiginnissutit tassaa-
gajuttarput nioqqutissap ullormi
kingusinnerpaami tunineqarfigisi-
masassaanik qaangiisimanerit,
poortuinerliorsimanerit assigisaal-
lu.
Tooq Trolle sullivimminit ukioq
ataaseq sulinngiffeqarsimavoq. Ima
oqarpoq: — Niker artunik aallartit-
tarfilimmik suliffeqaraanni ima-
luunniit nal. akunneri suliffissat ni-
kerartuusimappata, taava angerlar-
simaffimmi sunngiffimmilu sulinis-
saq sammisaqarnissarluunniit taa-
matuttaaq nikerartunngortarput,
ukiullu ingerlanerini nukillaarutaa-
lersinnaallutik. Misigisimavara su-
linngiffeqarnerma timikkut aner-
saakkullu nukittunerulersissima-
gaanga. Taamaattumik inassutigiu-
minartorujussuuvoq allat naaper-
tuuttumik takisssusilimmik sulin-
ngiffeqarnissaminnik eqqarsassap-
pata imaluunniit taamaaliussappa-
ta. Iluaqutaasorujussuuvoq ulluin-
narni sungiussimasanit allaasunik
sammisaqarneq, naggasiivoq.