Atuagagdliutit - 10.07.1985, Side 10

Vilma nr. 100
— Kujaavaniglasfiberit qaleriit 14-upput qummut saannerpaaffiani tallimaallutik, taa-
maattumik umiatsiaq oqitsuungilaq aappaatigulli qajannaatsuulluni.
Ilaanni umiatsiannguaq pituussaartoor-
poq sarfamillu ingerlanneqarluni imaan-
narsuarmut Davidsstrædemik taaneqar-
tartumut saavippoq. Saavilluni kiisa nu-
natta sineriassua aanngarpaa kimmullu
imaannarsuarmut anngulluni. Imarsuaq
malissuaqaqaaq sikorasaaqalunilu.
Ingerlaarluni ingerlaarluni kiisa Cana-
dap sineriaa anguaa. Canadami sineris-
samik nakkutilliisut umiatsiannguaq
naammattooramikku soorunami misis-
sorluarpaat. Allamik najoqqutassa-
qanngillat taamaallaat aqqa.
Tassaana umiatsiaq VILMAmik taa-
guutilik.
Vilma Nuummi umiatsialiorfeeqqami
sananeqartarpoq. Umiatsialiorfiup pi-
sortaraa piginnitsigalugulu Villy Ander-
sen.
Villyp ikiortaasalu, tassa Kunnak
Geisler aamma Birger Pedersen, Vilma
umiatsiaq nr. 100 sanallugu aallarteq-
qammerpaat. Taanna 19 fodsiuvoq naat-
sorsuutigaallu sapaatip akunnerani uani
inersinnaassallugu. Oqaatigaat umiatsi-
aq sapaatip akunnerani inaarlugu sulia-
risarlugu sulisut sisamaangaangata.
Umiatsiaq nr. 100 suliluunniit inin-
ngitsoq pisiarinnitsissaqareerpoq oqaa-
tigineqarporlu piniartoqangaarmat umi-
atsialiorfik malinnaasinnaanngitsoq.
Maannakkut umiatsiat 35-it missaanni
inniminneereersimapput. Taakku assi-
giinngitsunik angissuseqarput aappaa
19 fodsi, Norsk Veritasimit akuerisaa-
soq, aappaalu 16 fodsi nammineq akisus-
saaffigalugu sanaaq.
Kunnak oqaluttuarpoq sullivimminni
16 fods sanassallugu periarfissaqan-
nginnamik allatut ajornartumik Dan-
markimi sanatittariaqarlugu. Umiatsiat
piumaneqartut malinnaaffigisinnaassa-
gaanni ikinnerpaamik inunnik allanik
10-nik sulisoqartariaqarput, tassa sulli-
viit nutaat qulit.
Umiatsiaq kuitsivilioreersimagaanni
suliassat tulliuttut annertoorsuunngil-
lat. Annertuumik ilinniarsimasuunissaq
pisariaqanngilaq. Sulisuusuni Kunnak
kisiartaalluni umiatsialiortutut inersi-
mavoq, suleqatai tassa Birger igasutut
ilinniarsimasuuvoq ittuallu Villy pisini-
artitsisutut inernikuulluni.
Ajuusaarutigineqarpoq allatut ajor-
nartumik 16 fodsi Danmarkimi sanane-
qartariaqalersimammat, tassami oqaati-
gineqareersutut inunnik 10-19-inik sulif-
fissaqartitsisinnaagaluarami, kiisalu
aamma aningaasat nunatsinniinnaq kaa-
viiaartinnarneqarlutik.
Inuutissarsiutitigut tapiisarfik saaffi-
gineqarsimagaluarpoq sullivimmik
arfineq-marloriaammik anginerusumik
sananissaq siunertaralugu, kisiannili iti-
gartinneqarallarsimavoq.
Soorunami tamanna ajuusaarnarne-
rarneqarpoq, tassami taamaasiornerup
Vilma nr. 100
— Kølen består ef 14 lag glasfiber og opefter ender det med 5 lag. Det betyder, at båden
er tung, men det gør også båden stærk.
Der var engang en lille jolle, hvis fortøj-
ring løsnede sig. Den blev taget af strøm-
men og førtes ud i det store hav, der kal-
des Davidstrædet. Der var heldigvis in-
gen ombord. Jollen startede sit eventyr
fra Grønlands barske kyst og fortsatte
mod vest, mod Davidstrædet, hvor der er
store bølger og hvor der var mange is-
skosser.
Den drev og drev og til slut befandt
den sig i Canadas kyst, hvor besætnin-
gen ombord på kystbevogtningsskibet
fandt den. Den blev undersøgt i alle leder
og kanter. Det eneste de kunne identifi-
cere den med var navnet.
Det var en VILMA jolle.
Vilmajollen har sit hjemsted i Nuuk,
hvor fabrikanten, Villy Andersen, h;
værksted eller mindre værft.
Villy og hans medarbejdere, nemil
Kunnak Geisler og Birger Pedersen, e
netop i gang med at færdiggøre
nr. 100. Det er en 19 fods jolle o,
ner med at færdiggøre den i løEétarugen.
De oplyser, at de er i stam
jolle pr. uge, når arbejdskraften erpåTire
mand.
Jolle nr. 100 er allerede solgt og værf-
tet oplyser, at de ikke er i stand til at føl-
ge med. Der er simpelhen alt for mange
bestillinger i forhold til, hvad de er i
stand til at producere. Værftet har for ti-
den 35 bestillinger af jollen i to forskelli-
ge størrelser, 19 fods, som er godkendt af
Norsk Veritas og den lille model på 16
fod, som værftet stadig producerer dog
uden Veritasmærke.
Kunnak oplyser, at de bliver nødt til at
sende 16 fods jollen til Danmark til pro-
duktion, på grund af pladsmangel. Hvis
værftet skal følge med bestillingerne
skal mandskabet helst forøges med
mindst 10 mand. Det ville ellers betyde
mindst 10 nye arbejdspladser.
Det er nemlig ikke den helt store ud-
dannelse, der kræves for at bygge en
glasfiber jolle, da næsten alt er færdig-
gjort ved første fase af byggeriet, nemlig
støbning af former. Når det først er gjort
er resten næsten som en leg. Kunnak er
den eneste der har uddannelse som både-
gger. Birger er ikke bådebygger. Han
dannet kok og ejeren af værftet Vil-
ndersen er uddannet som ekspe-
bil^at lave érf - x&gtlar
Tire "såbeU
r ked af at sende 16 fods jol-
ktion i Danmark. Havde
ville det som sagt skaffe va-
sjde til 10-19 folk, og det ville og-
så betyde, at pengene bliver her i landet,
oplyser Birger.
Villy Andersen har ellers søgt erhverv-
støttelån til nyopførelse af en fabrikshal,
som skal være mindst 6-7 gange større
end den nuværende. Villy Andersen fik
afslag.
Det er Villy Andersen selvfølgelig ked
af, da han mener at en større produktion
nassatarisinnaasai assigiinngitsut ilua-
tinnaraluaqigamik. Vilma umiatsiaavoq
glasfiberinut allanut naleqqiullugu qa-
jannaatsumik sanaaq, aalisartunut sul-
livigissallugu piukkunnartoq.
Umiatsiaq ilumoortumik qajannaat-
suusoq oqimaassusiata uppernarsarpaa,
tassami umiatsianut angeqatigisaminut
naleqqiullugu oqimaannerungaatsiara-
mi. Oqimaanneralumi patsisaalluni mo-
torit sakkortungaatsiartut atorneqarta-
riaqarput taamalu orsussamik atuiner-
mik annertuumik kinguneqartarluni pi-
ngaartumik useqarluartilluni, Sullivius-
sagunili isumannaatsoq sananeqaataa
taamaattariaqarpoq, Kunnak naggasii-
voq.
Lars Rasmussen Nuuk:
— Umiatsiatsialassuugaluarluni, use-
qarlualeraangami orsutornartarnermik.
Umiatsiarmi aamma immini oqimaatsu-
ugami. Kisianni ninngoqaaq, aamma usi-
tungaatsiarpoq, tassami maani l’Æ tons
missiliorlugit usisinnaagunarpai. Paaril-
luaraanni ukiorpaalukasiit pigineqarsi-
naavoq.
Renatus Johansen, Alinnaaraq
Qeqertarsuatsiaat: —
— Vilmat qisunninngarnit imarsiutiga-
lugit pitsaanerusutut oqaatigineqarsin-
naanngillat, pingaartumik anorisiutiga-
lugit. Kisianni umiatsiaq qajannaatsu-
kasiuvoq. Salikkuminartuuvoq.
Taamaakkaluartoq isornartoqartillat-
siarpara, tassa siorngata immamik
avammut eqqaanerlunnera. Aniinganer-
tai atitunerulaaraluarunik eqqaasarnera
pitsaanerusinnaassagaluarpoq.
Ole Berthelsen, Qeqertarsuatsiaat:
— Una ernerma Kaalip umiatsiaraa. I-
nuttaata assorsuaq iluarisimaarpaa,
aammalu qisummit pitsaanerunerarlu-
gu. Siorna saarullinnik ulikkaavilluni
imaq qalusoorlugu kivigaluarpoq, kisi-
anni umiatsiap puttaqutai iluaqutsiullu-
git arriitsunnguamik ingerlaarluni
puttallaqqissimavoq-qujanartumimmi.
Tamatuma takutiinnarpaa umiatsiap
pertujaassusia.
Umiatsiatsialassuuvoq taamaallaat
ajoqutaa tassa oqumitsilluni aqukkumi-
naannera, umiatsianut qisunnut naleqqi-
ullugu oqqumigaarnerlunneruvoq.
af joller produceret her i Grønland ville
gavne Grønland i flere sammenhænge.
Som sagt ville det betyde nye arbejds-
pladser men det ville også betyde mindre
import af joller produceret i udlandet,
joller, som efter Villy Andersens mening
er af dårligere kvalitet til det krævende
arbejde som fiskerne udfører.
At det sidste er rigtig bevises af bå-
dens vægt, som er betydelig større i for-
hold til andre joller af samme størrelse.
Vægten betyder, at jollerne helst skal ha-
ve en større maskinkraft i forhold til an-
dre og det betyder igen større brændstof-
forbrug, siger Kunnak Geisler.
Lars Rasmussen Nuuk:
— Det er ellers en god båd, men den bru-
ger meget brændstof, når den er godt la-
stet. Båden er jo tung i sig selv. Men solid
er den. Den haren god lasteevne, den kan
nok rumme omkring IV2 tons. Er man
varsom med den, kan man have glæde af
den i mange år.
— Jeg kan ikke sige, at vilmabådene er
mere sødygtige end træbådene, især i
blæsevejr. Men som helhed er båden af en
god kvalitet. Den er solid og let at rense
efter brug. Den har dog en skavank. Den
er ikke god til at smide vand ud ved stæv-
nen. Klinkopbygningen mangler bybde.
Hvis den havde været dybere ville det ha-
ve hjulpet meget.
Ole Berthelsen, Fiskenæsset:
— Båden er min søn Karls. Han er ret be-
gejstret for båden og siger, at den er bed-
re end en træbåd. Sidste år sank han el-
lers, da han fik forkert sø. Da havde han
også båden helt fyldt med torsk. Men ef-
ter at have sagtnet farten dukkede stæv-
nen op igen, således at han kunne øse.
Alene dette viser bådens sødygtighed.
Det er virkelig en god båd. Den eneste
skavank jeg kan påpege er, at den er van-
skelig at manøvrere i medvind, i forhold
til træbådene.
»PEQQISSAASOQ«
1hama atserlugu kalaallit peqqinnissamik suliaqartut
peqatigiiffiliorsimapput peqqinnissaqarfimmi pissutsit
ajomartorsiutillu isummerfigineqartamissaat anguniarlugu
Ukiamut Kalaallit-nunaannut ministe-
rip peqqinnissaq pillugu ataatsimersuar-
titsinissaanut piareersarfiusumik Isu-
maginninnermut inissaqarnermullu naa-
lakkersuisoq Arqaluk Lynge ataatsimii-
titsisimavoq.
Ataatsimiittut kalaallit qulingiluat ta-
marmik peqqinnissamut tunngasunik
ilinniagaqarsimasuupput, peqqinnissa-
millu suliaqartut nunaqavissut siunissa-
mi suleqatigiinnissaannik pisariaqartit-
sineq naapertorlugu peqatigiiffimmik pi-
lersitsisimallutik. Ataatsimiinnermi o-
qaluuserineqartut inatsisartut qaam-
mammi uani peqqinnissaq pillugu oqal-
linneranni tunngavigineqassapput.
»PEQQISSAASOQ« siunissami mak-
kuninnga anguniagaqarniarpoq:
1) Peqqinnissamik suliaqartuusut nu-
naqavissut suleqatigiinnerunissaat
inuiaat peqqinnissaat pillugu pitsaa-
nerpaamik angusaqarniarnissamut
2) Kalaallit nunaqavissut suliffiup ilua-
ni atugaat atorfinitsitaasarnerallu
pillugit pitsaanerusumik angusaqar-
niarnissaq
3) Ilinniaqqiffissat pitsaanerusumik
periarfissiuunniarlugit
4) Inuinnaat peqqinnissamillu sulia-
qartut akornanni attaveqatigiinner-
mik annertusaaniarluni
Peqatigiiffittaap siulersuisorilerpai:
Siulittaasoq Ove Rosing Olsen, aningaa-
serisoq Karl Lennert (tamarmik Sisimiu-
neersut), Laila Høegh Stigsen, Nuuk,
Poul Bisgaard, Nuuk, Borthe Hanfgarn,
Nuuk, Malene Didriksen, Nuuk, Ane So-
fie Lennert, Nuuk, Karen Nielsen, Aa-
siaat kiisalu Grethe Møller, Narsaq.
10