Atuagagdliutit - 10.07.1985, Qupperneq 11

Ingerlatsineq
kinguartoortoq
Kalaallit Nunaanni inuutissarsiutinik i-
ngerlatsineq pillugu inatsit nutaaq 1. ja-
nuar 1985-imi atuutilerpoq. Inatsisip al-
lanngortinneqarneratigut tamatumuu-
na nunatsinni kommuneqarfiit inuutis-
sarsiutinik ingerlatsisinnaanermut alla-
gartaliisarneq suliassarilerpaat. Ulloq
tamanna sioqqullugu tamakkuninnga al-
lagartaliisarneq politimestereqarfimmi
suliarineqartaraluarpoq. Taamaalillutik
kommuneqarfiit qinnuteqaatit misissor-
neqarneranni kikkullu allagartartaartin:
neqarnissaannut aalaj angerniarnermi
annertunerusumik akisussaaffeqaler:
put.
Nuup kommuneqarfiani immersugas-
sat nutaat allagartaliinermut atugassat
junimi sap. akunnerisa aappaanni aat-
saat takkuttut utaqqeqqaarneqarsimap-
put.
— Naak kommuneqarfiit allat inuutis-
sarsiutinik ingerlatsisinnaanermut alla-
gartanik atortuugallartussanik — im-
mersugassat nutaat nassiussorneqan-
ngikkallarmata — pilersitsisimagaluar-
tut Nuup kommuneqarfiani taama iliuu-
seqarsimanngilagut, Nuup kommune-
qarfiani allaffeqarfiup pisortaa John A.
Lynge oqarpoq. Qinnuteqartulli nalu-
naarfigisimavavut qinnuteqaataat tigu-
simallutigit aammalu isumaqartugut al-
lagartartaarnissaminnut aporfissaqan-
ngitsut. Inatsisitigut misissuinerit tas-
saanerusarput inatsimmi piumasaqaatit
eqqortinneqarsimanerannik misissuine-
rit. Assersuutigalugu najugaqavissuu-
nissamik piumasaqaat eqqortinneqarsi-
manngippat itigartitsissuteqarfigisar-
parput. Qinnuteqartorli taama pineqar-
nermigut nunatsinni Naalakkersuisunut
maalaaruteqarsinnaavoq, taakkua im-
mikkut akuersissuteqarsinnaammata.
— Taama periaatsit nikinnerisigut
aammalu immersugassat taama kingusi-
naartigalutik uatsinnut anngunnerat
pissutigalugu qinnuteqaatit kingulliit
kinguartooruteqaatigaavut, John A.
Lynge oqarpoq. Taamaattumillu maan-
nakkut suliassat kinguartoorsimasut
aaqqinnialerpavut. Suliassaq tamanna
naammasseriarpat naatsorsuutigaarput
taama suliaqartarnissaaq inuup ataatsip
ullut tamaasa ullup affaa imaluunniit ul-
loq naallugu suliarisassagaa. Nuummi
ukiumut qinnuteqartartut 100-it mis-
saanniittarmata kommuneqarfinnut al-
lanut naleqqiulluta tamakkuninnga suli-
assaateqarnerujussuusarpugut. Aam-
malumi inuutissarsiutinik ingerlatsisin-
naanermut allagartanik sullissinerup po-
litimestereqarfimmiit kommuneqarfin-
nut nuunneqarneratigut sullissinissa-
mut aningaasaliisoqarsimanngilaq. Taa-
ma sullissinerup aningaasalerneqarnis-
saa KANUKOKA-p nunatsinni Naalak-
kersuisunut siunnersuutigisimagaluar-
paa, tamannali qanoq naammassineqar-
simanersoq naluara, John A. Lynge nag-
gasiivoq.
KANUKOKA-mi fuldmægtigiusoq,
Niels Holm, Atuisumut oqarpoq siun-
nersuutigisimagaluarlugu inuutissar-
siutinik ingerlatsisinnaanermut allagar-
tartaarnermi akiliutigineqartartut ko-
munneqarfinnut nakkartinneqartaler-
nissaat, tamakkua suliassat ingerlanne-
qarnerannut akiliutitut isigineqartus-
sanngorlugit. Kisianni nunatsinni Naa-
lakkersuisunit siunnersuut itigartitsis-
sutigineqarsimavoq aningaasat taama
akiliutaasartut annikingaarmata, ta-
manna suliakkersuutaaginnassammat.
Hold øje med renter
på regninger
Den danske lov om renter ved forsinket betaling gælder også i
Grønland, men om regningerne bliver udstedt i overensstemmelse
med den må den enkelte forbruger åbenbart selv holde øje med
Pisisartunut
Smnnersuisoqatigiinnit
Der er en grænse
Der er altid en frist for betaling af regnin-
ger. Efter denne frist forbeholder kredi-
tor sig, at der tilskrives en rente, som kal-
des en strafrente. I loven om renter ved
forsinket betaling er den enkelte forbru-
ger beskyttet. Det hedder nemlig, at den
rente i forbrugerkøb højest må være den
til enhver til gældende diskonto + 2 pro-
cent med mindre der er sædvane for en
højere rente. Og da diskontoen som be-
kendt svinger i løbet af året svinger den
samlede rente med.
Med hensyn til sædvane anses der ikke
at være en sådan i Grønland, da de enkel-
te erhvervsdrivende bruger vidt forskel-
lige satser og tidspunkter for, hvornår
man skal betale.
Eksempel
Lad os tage en vis hr. Benjamin Kristen-
sen som eksempel. Han har fået en reg-
ning på 1000 kroner for udskriftning af et
ituslået vindue. Regningen skal betales
indenfor en måneds frist, og den, der har
fremsendt regningen har gjort opmæk-
som på, at der vil blive pålagt renter sva-
rende til den enhver tid gældende diskon-
to + 2 procent hvis ikke regningen er be-
talt indenfor denne månedsfrist. Og da
diskontoen ved udstedelsen af regningen
lyder på 7 procent bliver den samlede ren-
te på 9 procent.
Hr. Benjamin Kristensen havde så
mange andre udgifter i denne måned, at
han ikke havde råd til at betale regningen
for det nye vindue. Og da betalingsfri-
sten var udløbet forhøjedes regningen til
1008,35 kr. Diskontoen var på det tids-
punkt blevet til 8 procent og der lægges 2
procents rente på. Der var altså lagt en
måneds rente på udfra den årlige rente.
Hvis han fortsat ikke betalte regnin-
gen ville den stige i takt med den svin-
gende diskonto + 2 procent.
Nogle snyder
Den arbejdsgiver, der er nævnt i eksem-
pelet foroven har handlet i overensstem-
melse med loven da han kun har lagt dis-
kontoen + 2 procents rente p.a. oveni
regningen. Men der er tilsyneladende an-
dre, der ikke er så ærlige.
En regning for reparationsarbejde til
Børnehjemmet i Ammåssalik var blevet
beregnet på en helt anderledes måde. Fir-
maet Sørensen og Guldbergsen eftf. hav-
de ved udstedelsen af regningen sat et
stempel på, der sagde, at der efter forfald
ville blive tillagt 3 procents rente pr. på-
begyndt måned. Altså ville renten beløbe
sig op til 42,52 procent pr. år.
Vi må her gøre opmærksom på, at Bør-
nehjemmet jo ikke er en enkelt forbruger
men en institution. Men som sagt er der
heller ikke sædvane for højere renter her
i Grønland.
Forstanderen i Børnehjemmet Stig
Jurgensen mente imidlertid, at strafren-
ten lød så usandsynlig høj, at han hen-
vendte sig til Grønlands Arbejdsgiver-
forening. Direktøren, Ejnar Jacobsen,
forklarede ham de gældende regler og
gav samtidig udtryk for håb om, at ingen
ville være så dumme at de ville indlade
sig på at betale en strafrente, som der var
tale om.
Stig Jurgensen fortæller til Atuisoq: —
En institution som os har jo rede penge
til sådan noget, så regningen blev betalt
rettidigt. Men tænk hvis de enkelte for-
brugere fik en regning med dette stempel
og ikke havde kendskab til den gældende
lov. Efter vi har gjort opmærksom på
den gældende lov figurerer stempelet ik-
ke længere på vore regninger. Og vi har
ladet sagen gå videre til forbrugerudval-
get, men har ikke hørt fra dem siden. Jeg
ved ikke noget om firmaet bruger den
høje rente på regninger til de enkelte for-
brugere.
Kalaallit-nunatsinni atuisut maalaarfiu-
sinnaasumikataatsimiittartuutitaqaler-
nissaat imaluunniit nioqqutissiorner-
mut inatsisit atuuttut malinneqarneran-
nik nakkutilliisussamik atorfinitsitsinis-
saq siunnersuisoqatigiit majimi ataatsi-
miikkamik oqaluuserisimasaasa ilagaat.
Taakku qanoq atorneqarsinnaanerat
pillugu paasiniaagatta Thorkild Jensen,
siunnersuisoqatigiit allattaat, ima nas-
suiaavoq:
Ataatsimiittartuutitat — qallunaatut:
forbrugerklagenævn — tassaapput pisi-
sartut tungaannit maalaarutinik sunil-
luunniit ingerlatitseqqiffiusinnaasoq,
suliassiissutigineqatut tunngavissaqar-
tillugit atuisunut iluaqutaasumik sullis-
sisussaq.
På maj-mødet blev der blandt andet drøf-
tet om der her i landet bør nedsættes et
forbrugerklagenævn eller om der skal an-
sættes en forbrugerombudsmand.
Vi har forhørt os lidt om forudsætnin-
gerne af disse to muligheder. Thorkild
Jensen, der er sekretær for forbrugerrå-
det, forklarer:
— Et forbrugerklagenævn skal tage
sig af indsendte klager fra forbrugerne.
Hvis de mener, at der ikke er tilstrække-
lig grundlag for klagerne kan de sortere
dem fra. Men deres opgave bliver, at be-
handle klagerne til fordel for forbruger-
ne.
— En forbrugerombudsmand er en em-
bedsmand, der skal have tilsyn med at
der ikke sker overtrædelse af god mar-
kedsføring eller af lovens øvrige bestem-
melser. Desuden skal han/hun på eget ini-
— Aappaa atorfiliusussaq nakkutigin-
nittuussaaq nioqqutissiornermut inatsi-
sip maleruarneqarneranik. Tamatuma
avataatigut atorfilik taanna — qallunaa-
tut: forbrugerombudsmand —■ piumas-
sutsini saaffiginnissutilluunniit tunnga-
vigalugit isumaqatiginninniarnikkut su-
liffiutilinnik inatsisinut maleruuttumik
ingerlatitsiniartassaaq.
Nunatsinni taakku arlaata sorliup a-
tuutilernissaa siunnersuisoqatigiit ilu-
anni assigiinngitsumik isumaqarfigine-
qarpoq. Taamaattumik isumaqatigiissu-
tigineqarpoq naalakkersuisut isumaat
tusarniarneqaqqaassasoq, tutsiuteriar-
patalu apeqqut tamanna uterfigineqaru-
maartoq.
tiativ eller på grundlag af klager ved for-
handling påvirke erhvervsdrivende til at
virke i overensstemmelse med loven.
Hvilke af disse to muligheder sked bru-
ges her i Grønland var der delte meninger
om. Derfor vil man lade sagen gå videre
til landsstyret og tage spørgsmålet op
igen når man har hørt fra dem.
Hvorfor?
Mange, mange par helt nye cowboybuk-
ser fra KGH ’s butik i Upernavik er smidt
på dumpen og brændt. Hvorfor?
Mange mennesker har ingen nye buk
ser. Hilsen
T.T.
3962 Upernavik.
Fra forbrugerrådet
11