Atuagagdliutit - 10.07.1985, Blaðsíða 12

fgjfflop|g|L S ®L#W^v* *8.^’ v
J^Ø^MsÆMZ - »IlllÆllf P^Ét:
T«^J^7lÉ#ilii5;ååisjL.. « " ■«

Atuartartut allagaat — Læserbrev
Søde ting gør sulten
Kraftige svingninger af blodsukkeret gør, at man bliver mere
sulten når man har spist slik
En pressemeddelelse fra Statens Hus-
holdningsråd indledes med spørgsmålet:
Lækkersulten efter søde ting — en
ubændig lyst til sødt. Hvorfor opstår
denne trang?
Det har som regel noget med blodsuk-
keret at gøre. Søde ting, som for eksem-
pel slik, optages hurtigt og får blodsuk-
keret til at stige kraftigt, og det giver et
øjeblikkeligt velvære. Men ovenpå søde
letfordøjelige ting falder blodsukkeret
meget hurtigt igen, endda til under nor-
malniveauet.
Derfor føler man sig endnu mere sulten
end før og lækkersulten efter mere sødt.
Giver man efter kommer man til at spise
for meget med risiko for at blive for tyk.
Derfor kan man med rette sige, at søde
ting feder.
Til gengæld bliver man sjældent læk-
kersulten efter et solidt måltid. Sagen er
den, at et godt måltid får blodsukkeret til
at stige jævnt men ikke så højt som efter
sukker. Derefter falder det langsomt
igen i de følgende timer, indtil det når
normalniveauet, og man igen trænger til
mad.
Sukkerindholdet i blodet svinger altså
betydeligt mindre og man fungerer i
meget længere tid inden sulten melder
sig igen.
Derfor er det sundere at spise noget
groft, som er længere om at blive fordø-
jet: frugt, grønsager eller groft brød. Det
er altså ikke kun for tændernes skyld, at
man helst skal undgå søde ting.
Mamakujuit kaalernarput
Aap sukkutaata qaffarujussuarlunilu apparujussuartamera
pissutaasarpoq suli kannerulemermut
Qallunaat-nunaanni angerlarsimaffim-
mi atuineq pillugu siunnersuisoqatigiit
(Statens Husholdningsråd) tusagassiu-
tinut nalunaarutaanni aallaqqaasiullugu
apeqqutigineqarpoq:
Mamakujuttutomeq uerinermik ki-
nguneqartarpoq. Sooq-una pisariaqar-
titsineq tamanna pinngortartoq?
Tamanna aap sukkutaata sunneme-
qartarneranik pissuteqarnerusarpoq.
Mamakujuimmi timip sukkasoorujussu-
armik arrortittarpai, tamannalu kingu-
neqartarpoq aap sukkuata qaffariasaa-
rujussuameratigut illorrisimaallatsiar-
nermik. Mamakujuttutoreernerulli ki-
nguninngua aap sukkutaa appariasaar-
tarpoq, pissusissaminit suli appasinne-
rulersinnaalluni allaat.
Tamatuma kingunerisarpaa mamaku-
juttutunngikkallarnermit kaannerusu-
tut misigilerneq, immaqaluunniit mama-
kujuttunut uerineq. Uerineq tamanna
tunniutiinnarfigigaanni puallariartor-
neq pilersarpoq. Taamaattumik mama-
kujuit puallarnarnerannik oqartarneq
tunngavissaqarluarpoq.
Akerlianilli nerisassanik,<
nerilluarsimagaanni man
nalinginnaasanngilaq. T|
kutaata kigaatsuinnarri
tarnera pissutaasarpoq^
makuj uttutor simanerup
tulli qaffasitsigilissanani.
kigaatsigisumik appariartoqqlersar-
poq, pissusissami tungaanut.
Taamaattumik nerilluarsimatilluta
aatta sukkutaata sallaatsuinnarmik qaf-
fallunilu appartarnera sivisuumik kaa-
lemata ilorrisimaarsinnaanitsinnut pis-
sutaapput.
Taamaattumik timitsinnut peqqinnar-
nerpaavoq arrujasuunngitsunik nerineq,
soorlu paarnanik naatitanilluunniit alla-
nik imaluunniit iffiukkanik karrinik ili-
vitsukaanik akulinnik. Tassa imaappoq,
kigutaannagut eqqarsaatigissanngila-
gut mamakuj uttutornaveer saarnitsinni.
Piseqqusaarut pillugu
oqaluttualiaq
Oqaluttualiaq misigisavinnik tunngavilik
Oqaluttualiaq aallartippoq ullaarnganiit
siniffimmi kaffisornermiit atuagassia-
kujunnillu atuarusaarnermiit. Tamakku
ilagaat Nuuk Ugeavis, taannalu quppe-
rartillugu piseqqusaarut atorfissaqarti-
tanut tunngasoq takulerpara.
Uinnguara saneraatigut tinneriarlugu
oqarfigaara: »Makeriarluta illoqarfiliar-
tariaqarpugut, niuertorooq 50-iliinermi-
nut atatillugu errorsivinnik 10%-imik
akikillisanik tuniniaavoq, pisiassaq taa-
maattoq akisoqimmat akikillissutissai
misinnanngitsoorunnanngillat.«
Uinnguakkuluga ullaap-tungaa taan-
na eqqissisimaarnissaminik naatsorsuu-
teqarsimagaluartoq makeriarmat illo-
qarfiliarpugut.
Pisiniarfik nassaarigatsigu 50-iliisoq
kisimi takoqquvoq, pilluaqqoriarlugulu
aperaarput sooq erfalasulersimanngin-
nersoq. Pilluaqquneqamerminut qujari-
arluni aperaatigut sumik ikiorsinnaaner-
luta.
Errorsiviit misissoreeratsigit pisias-
sarput aalajangiupparput. Oqarfigim-
matigullu ingerlaannaq ataasinngorpat
aggiunneqassasoq ikkunneqarlunilu su-
naana taama quj anartigisoq.
Taava aperineqarpugut tamaat ataat-
sikkut akilerniarneripput. Aap, tassami
akikillissutissaq 10% pillugu ullumik-
korpiaq aggersimagatta taamaalioru-
suppugut. Akiliutissarpullu checki alla-
lereerpara naatsorsoreersimagakku qa-
noq annertutigissasoq.
Inuuissiortulli naatsorsuinera allaasi-
mavoq. Sunaarfa-aana akilersorlugu aki-
ata 10 procentia naatsorsuutigisimavaa.
Taamaalilluni akikilliutaasussaq minne-
rulerpoq akilersuinermi immikkut akit-
suuteqartarmat. Tamanna uparuarpara,
naatsorsuutigisimanngisaannakkannil-
lu pisoqarpoq. Angutip akiliutissatsitut
allariikkani nusoriarlugu illuanut saak-
kami taama ineqaraluanngilaq. Taanna-
qami qeqqiinnarlunga utaqqilerpunga.
Taamaallunimi uterpoq, isigeriarlunga-
lu oqarluni:
»ERRORSIVITTAARUSULERUS-
SI UTEQQINNIARISI.«
Tupangaarama allamik akinngilara:
»Aap, soorunami.«
Taamaalilluta errorsivittaanngitsoor-
pugut.
Nota Bene: Pisisartoq akit nakkutigik-
kit, akiliutivillu allagartai misissortak-
kit.
Allattoq:
Senta Welhelm
Nuussuaq 75 H
Eventyret om en
læst annonce
Eventyret begynder en skøn morgen
med kaffe på sengen og aviser og andet
læsestof. Heriblandt finder man Nuuk
Ugeavis, læser den igennem, og falder
over en annonce, som taler til ens behov.
Den kære ægtemand får et mindre
skub, og man siger til ham: »Vi bliver nød
til at stå op og tage ind til byen, for der er
en forretningsmand.der har 50 års fød-
selsdag, og han sælger i den anledning
vaskemaskiner minus 10%, og på så
stort et beløb kan det jo mærkes«.
Den stakkels ægtemand der havde
ventet, at formiddagen skulle foregå i ro
og mag, accepterede og snart starter vi
l mod byen.
retningen og møder fødse-
ler bliver gratuleret på be-
lørlig visTTlJ^fl hvem man undrende
spørger, hvorfor der ikke er flag op i da-
gens anledning. Vi bliver takket mange
gange for så at spørge hvad vi er interes-
seret i.
Jo det var altså en vaskemaskine. Ef-
ter en snak, bliver vi enige om en bestemt
model. Den kan leveres straks, mandag,
og den vil blive monteret omgående.
Såvidt så godt. Dernæst bliver der
spurgt, om vi vil betale kontant. Ja, det
vil vi gerne, for vi var ekstra kommet
idag for at få de 10% fødselsdagsrabat,
der er blevet annonceret. OK, regningen
bliver skrevet ud, og min kære ægte-
mand siger så til mig: »Se nu efter at det
bliver den rigtige pris«. »Ja, selvfølge-
lig«, — jeg var allerede igang med at
• skrive check ud, idet j eg havde regnet ud,
hvad vi skulle betale for vor nyanskaffel-
se.
Fødselaren havde imidlertid fået et an-
det resultat. Hvad var så årsagen til det-
te. Jo, det viste sig, at han havde trukket
10% af afbetalingsprisen og ikke af kon-
tantprisen, hvilket dog ville være natur-
ligt. Dette gjorde jeg selvfølgelig op-
mærksom på, idet prisen på den måde vil-
le være dyrere, end hvis jeg havde købt
den på afbetaling eller differencen var
ihvertfald for lille. Forretningsmanden,
sagde til mig, at vi fik da de 10% rabat,
hvilket selvfølgelig var rigtig nok, men
bare af den forkerte pris. Hertil kom der
en reaktion, som jeg ikke i min vildeste
fantasi kunne forestille mig. »Manden«
rev notaen ud af blokken, vendte om på
hælen og forsvandt. Der stod jeg, som en
dummepeter. Jeg var stadig positiv ind-
stillet og tænkte, at han nok var gået ind
bagved for at skrive en ny nota. Jeg ven-
tede og ventede. Endelig kom han tilba-
ge, kiggede på mig og sagde:
»NAR I HAR FUNDET UD AF, I VIL
KØBE EN VASKEMASKINE, KAN I
JO KOMME IGEN.«
Jeg var så chokeret, at jeg kun kunne
sige: »Ja, det kan vi jo.«
HJÆLP Jeg har stadig ingen
vaskemaskine!!!
Nota Bene: Kære forbruger, pas på
med priserne, kontrolår jeres nota.
Indsendt af:
Senta Wilhelm
Nuussuaq 75 H