Atuagagdliutit - 24.07.1985, Side 2

2
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 30 1985
(Fortsat fra forrige side)
Lavere priser giver
måske bedre
mulighed for
øget afsætning
Restriktioner
En af grundene til, at salget er gået
så drastisk ned, er uden tvivl også i
dette tilfælde miljøforkæmperes
misforståede iver omkring beskyt-
telsen af truede dyrearter.
Den fangst, der drives efter nar-
hval og hvalros her i landet, er ikke
nogen trussel for bestanden, men
trods alt er også tandprodukterne
her fra landet omfattet af voldsom-
me importrestriktioner.
Ved eksport til EF — inklusive
Danmark — skal man således have
eksporttilladelse fra hjemmestyret
og importtilladelse fra EF-landenes
respektive fredningsstyrelser.
Eksport til USA er underlagt lo-
kale, og oftes meget strenge, be-
stemmelser. I de allerfleste tilfælde
er import til USA-staterne således
totalt forbudt.
— Det betyder, at vi med ganske
enkelte undtagelser må satse helt og
holdent på det grønlandske mar-
ked, siger Peder Bjerrum videre. Og
det begrænser jo unægteligt afsæt-
ningsmulighederne noget!
Kapisilimtiameq
aallartissaaq 1. august
Akuersissutit soqutigineqaqaat — tapertaralugu aalisartut ikittuinnaat
soqutiginnikkunarput.
Ataasinngormat ataatsimiinner-
minni naalakkersuisut aaliangerput
kapisilinniarneq aallarteriissasoq
augustip 1-ianni. Tamatuma kingu-
nerisaanik pisassat ikilipput 885
tonsinit 852,3 tonsinut. Peqatigalu-
gu aaliangerneqarpoq ulluni siul-
lerni 14-ini qorsunnik allagartallit
kisimik kapisilinniarsinnaatitaas-
sasut.
Sinerissami tamarmi maanna
isumalluarfigineqarpoq kapisilin-
nialernissaq, paasinarsereersima-
vormi kapisileqangaatsiartoq, aali-
sartullu isumaqarput pisassat ta-
makkerniarnissaat siornarnit ajor-
nannginnerussasoq.
Sisimiuniit kujammut kommunit
apersorsimavavut AG-imit, paasi-
narporlu ukioq manna akuersissu-
tinik pinissaq soqutigineqaqisoq.
Pingaartumik Nuup kommunia-
ni soqutiginnittoqarpoq, tassani
70-it akuersissummik piniarsimal-
lutik, tassa siornarnit 20-inik amer-
lanerusut, taamatut kommunip al-
laffeqarfia nalunaarpoq.
Kisitsisit taaneqartut Nuup illo-
qarfianut tunngapput, nunaqarfii-
nili qinnuteqaatit siornatut iinnar-
lutik.
Kommunini allani aamma qin-
nuteqartut amerlanerupput sior-
narnit massa Nuummisut amerleri-
arsimatiginngikkaluarlutik.
Saarulliit ajornarluinnangajan-
nerat kapisilinniarnissamik soquti-
ginninnermut tamani pissutaatin-
neqarput.
Aappaluttut
soqutigineqangaanngillat
Ukioq manna aamma aappaluttu-
nik allagartallit periarfissinneqarsi-
mapput kapisilinniarnissamik qin-
nuteqarnissamut, taakkuli soquti-
ginnittoqarpiarsimanngillat.
Iiami aappaluttunik allagartallit
qinnuteqartut ikissimaqaat, soorlu
Nuummi qinnuteqartut allanit a-
merlanerusimagaluarlutik sisa-
maannaasimallutik.
Laksefiskeriet
starter 1. august
Stor interesse for licenser — Kun få bierhvervsfiskere
synes interesserede
Landsstyret har på et møde mandag
besluttet at lade laksefiskeriet starte
allerede 1. august. Det betyder at
kvoten reduceres fra 885 til 852,3
tons. Det er samtidig besluttet, at fi-
skeriet i de første 14 dage af sæso-
nen skal være forbeholdt indehave-
re af det grønne fangstbevis.
Samtidig kan der blandt fiskere
på hele kysten konstateres en vis op-
timisme med hensyn til den forestå-
ende sæson. Man har allerede ob-
serveret laks i betragtelige mæng-
der, og fra fiskeriets side regner
man ikke med at få de besværlighe-
der med at opfiske kvoten, som
man har haft de sidste år.
Stor interesse
AG har foretaget et rundspørge
blandt kommunerne fra Sisimiut og
sydover, og det ser ud til, at der i år
er stor interesse for at få lakse-
licens.
Mest udpræget har interessen
været i Nuuk kommune, hvor der
til i mandags var indkommet næ-
sten 70 ansøgninger. Og det er om-
kring 20 flere end sidste år, oplyser
man på kommunens sekretariat.
Tallene er for Nuuk by, medens
tallene for bygdernes vedkommen-
de er stort set uændrede i forhold til
året før.
En lignende udvikling kan man
konstatere i stort set alle øvrige
kommuner, selv om den stigende
tendens her er knap så mærkbar
som i Nuuk.
Alle steder giver man det svigten-
de torskefiskeri skylden for den sti-
gende interesse for laksefiskeriet.
Ringe interesse blandt »de røde«
I år har også indehavere af det så-
kaldte bi-erhvervsbevis lejlighed til
at søge lakselicens, men interessen
blandt disse »røde« licensindehave-
re er meget begrænset.
Faktisk er det lige før, antallet af
»røde« ansøgere kan tælles på en
enkelt hånd. I Nuuk er antallet
størst, men kun på sige og skrive fi-
re stykker.
AIWA CA-30
STEREORECORDER
CA-30. Hvis du hører til dem, der ikke kan undvære at have Hi-
Fi sound lige i nærheden, er CA-30 lydanlægget lige noget for
dig. Du får 22 watt udgangseffekt. Equalizer kontrol. Og hvis
du vil indspille en plade, sker det helt automatisk ved hjælp af
synkron-funktion. DC servo motoren holder wow og flutter helt
ned på 0,045% (WRMS).
Betjeningen har soft-touch knapper, digitaltæller, mulighed for
mikrofon-mixning og aftageligt håndtag.
Se den hos din sædvanlige I ENGROS FOR GRØNLAND:
radioforhandler. I Radiogros a/s, 9270 Klarup
annonce
' februar11^

arvW
'oqarw'
Grønlands Kreditforeningip ussassaarutaa ti gu l paasineqarsinnaasorinarpoq soorlumi Namminersornerullutik
Oqartussat isumaqatigineqarnerisigut obligationit atorlugil taarsigassarsisoqarsinnaassasoq. Qallunaalli taarsi-
gassarsiniartarfiutaat arlallit aamma taamaaliorsinnaapput. Siulliit atulingajalereerpul.
Af Grønlands Kreditforening fremstår det som om en aftale med Hjemmestyret, gør det muligt at formidle obliga-
tionslån. Men det kan flere danske kreditforeninger også. De første lån er allerede på vej.
Taarsigassarsisiimaaneq
naalakkersuisunit
nakkutigineqaimgitsoq
Kikkulluunniit obligationit atorlugit taarsigassarsillutik illutaarniarsinnaapput
Illutaarniartoq, illuminilluunniit
allanngortiteriniartoq kinaluunniit
obligationit atorlugit taarsigassar-
sisinnaavoq. Grønlands Kredit-
forening aqqutigalugu taarsigas-
sarsiniutit kisimik Namminersor-
nerullutik Oqartussanut saqqum-
miunneqartassapput.
Taarsigassarsiniartarfinnilu paa-
sissutissiisartut AG-mut oqarput
taarsigassarsiniutit siulliit akueri-
neqangajalereersut. Grønlands
Kreditforening, Danmarks Kredit-
foreningimit pigineqartoq aqquti-
galugu taarsigassarsiutit kisimik
Namminersornerullutik oqartussa-
tigoortinneqartassapput.
Aningaasaqarniarnermut pisor-
taqarfimmi fuldmægtigiusoq Jens
Lehmann Rasmussen oqarpoq real-
kreditimit taarsigassarsiniutit nam-
minersornerullutik oqartussati-
goortinneqartarnissaat pillugu
Namminersornerullutik Oqartus-
sat Kreditforening Danmarkilu isu-
maqatigiinniuteqartut.
— Aqutsisussaatitaasumik ataat-
simiititaliortoqarsimavoq Nammi-
nersornerullutik Oqartussaneersu-
nik tallimanik Kreditforeningi-
meersunillu sisamanik ilaasorta-
limmik. Jens Lehmann Rasmussen-
ili oqarpoq ataatsimiititaliaq suli
ataatsimiissimanngitsoq.
Kreditforeningen Danmark isu-
maqatigiissuteqarfiginiarneqas-
saaq taarsigassarsiniarluni qinnute-
qaatit akuersissutigineqannginner-
minni Namminersornerullutik
Oqartussanut saqqummiunneqaq-
qaartarnissaat pillugu.
Danmarkimi taarsigassarsiniar-
tarfiit taamaattut allat taamatut pi-
tuttugaanngillat.
— Naluarput taarsigassarsiniar-
tarfiit allat Kalaallit Nunaanni i-
ngerlatsilerumaarnersut, Jens Leh-
mann Rasmussen oqarpoq.
Qallunaalli taarsigassarsiniartar-
fiutaasa allat illutaarniartunut illu-
minnilluunniit allanngortiteriniar-
tunut sivisuumik taarsersugassanik
taarsigassarsisitsisarnissaannut
ajornaqutissaqanngilaq. Naalak-
kersuisunili ilaasortaq Moses Olsen
sulinngiffeqarluni aallarsimasoq
tamakku pillugit oqaaseqartinne-
qarsinnaasimanngilaq.
AG-ip naalakkersuisuni ilaasor-
tamut nalilertikkumasimagaluar-
paa taarsigassarsiviusinnaasut
amerlinerat Kalaallit Nunaanni pi-
sisinnaanerulernermik kinguneqa-
rumaarnersoq tamannalu aningaa-
sat naleerukkiartornerannut, Dan-
markimit anneroreersumut sunniu-
teqarumaarnersoq.