Atuagagdliutit - 24.07.1985, Síða 9

NR. 30 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
GRØN LANDS POSTEN
Takutitsineq
maligassaqqissoq
J.F. »Aaligooq Nuna Qorsuk! Ujaqqat, ujaqqat, annat, annat!«, taama
ministerit ilaat oqarpoq nunatsinnut tikeraaqqarnermini pakatsilluni.
Ujaqqat qanoq iliuuseqarfigisinnaanngilavut, qorsunngorsaaniarner-
mi imaannaanngeqimmat aasatta nillataarnersua pissutigalugu. Mak-
kumi paarnat jordbærit Danmarkimi silami inerittartut juunimi, maani si-
nerissap qeqqani septemberimi inerinnialuusaalertarput, uffa igalaalim-
miillutik!
Annalli makku imaluunniit sukujuppassuit ikilisarniarsinnaavavut.
Tusaamanerlugaavugummi peqqissaanngissuserput pillugu. Igitassat
asulersuaq pivavut, massa igitassaatikinnguarnata, tassamigooq Dan-
markip naalagaaffiani igitassaateqarnerpaagatta. Inooqatigiit pilissuit
igitassaataat, plastikkit, immiaaqqatpuukui, igalaamerngitpuukutpap-
piarakullu tullaaraavut, taaneqareersutullu saligaatsorsuunnginnatta
sukujuppassuarnit piuneerutinngersaavugut. Pingaartumik taamaap-
put illoqarfissuit eqqaallu, asiaraangattalu pinngortitaq itapillersartar-
put peqqaannagu.
Takornariarpassuit allaneersut isumaqatigisarunnarsivaat ministeri
isertuaanngitsoq maani issuagarput, eqqagarpassuillu takutinngilaat
nammineq sapinngitsugut.
Maannali Nuup kommunia pitsavimmik isumassarsisimavoq aalia-
ngersimasumillu aqqusinernik saliisoqalersimalluni. Upernaakkut salii-
sarnerup saniatigut siornagut maani taamaaliortoqartarsimanngilaq.
Ullumikkut nuannerpoq takullugit aqqusinernik saliisut ullaakkut ula-
paartut eqqagarpassuit Brugsenip silataani kussianilu illoqarfiup qeqqa-
ni katersuussimasut piiarlugit. Nuuk saligaalleriasaarpoq. Iluaallanna-
qaarlu taamatut angakkuartoqarsinnaammallusooq piumassuseqalaa-
raanni. Sulilu pitsaanerussagaluarpoq kommuni eqqaavilersuigaluar-
pat immiaaqqat puukuinut puukunullu allanut illoqarfiup aneerasaartar-
fiani Brugsenip sioraani.
Nuup maligassiuilluni takutitsinera malersorneqartariaqar-
poq, illoqarfinni angisuuni allani pingaartumillu takornariarfiu-
sartuni avannarpasinnerusumiituni. Oqaasinnaarmi: Kalaallit
Nunaat sukuluitsuutiguk, Kujataaniinnaq malinniarneqarsin-
naangilaq. Maana Nuup kommuniata takutippaa sinerissap qeq-
qani aamma taamaliortoqarsinnaasoq.
Et eksempel
til efterfølgelse
J.F. »Og det kalder man Grønland! Sten på sten, lort på lort!«, sagde en
skuffet minister engang på sit første besøg heroppe.
Det med sten kan vi ikke gøre ret meget for. Det er jo svært at leve op
til det grønne navn, fordi klimaet er imod os. Det siger lidt om klimaet,
når man hører, at jordbær i drivhus modnes først i september i hoved-
staden, hvis de gør det!
Men hvad skidt angår, kan vi gøre en hel del for at rette på miseren.
Vi er jo berygtede på grund af vores svineri. Vi sløser meget med affal-
det, og vi har masser af det at smide væk. Flvad mængden af affald an-
går, fører Grønland som flot nummer et i riget. Vi svømmer i velfærds-
samfundets skrald som plastik, øldåser, glas og papir. Vi er ikke vant til
så meget affald, og da det som fortalt skorter lidt på renlighedssansen,
drukner vi simpelthen i vort eget skidt. Det gælder ikke mindst de store
byer og deres omegn, hvor vi på vores udflugter skæmmer naturen på
det groveste.
Mange turister får nok det samme indtryk af vore byer som hin bram-
frie minister, vi netop har citeret. Og skidtet fortæller ikke om, at vi kan
klare os selv.
Men nu har Nuuk kommune fået en lys ide og lavet en permanent ord-
ning med kommunale gadefejere. Bortset fra forårsrengøringen har vi
aldrig praktiseret det her i hovedstaden.
I dag er det en fornøjelse at se gadefejerne om morgen i fuldt sving
med at fjerne alt det skidt, der har samlet sig foran Brugsen og skidtre-
derne eller grøfterne i bycentret. Nuuk er pludselig blevet en ren by. Og
det er vidunderligt at se, at dette hokus pokus kan lade sig gøre med lidt
god vilje. Og det vil hjælpe endnu mere på, hvis kommunen vil sørge for
affaldskurve til tomme øldåser ved byens rasteplads foran
Brugsen.
Nuuk kommunes initiativ er et eksempel til efterfølgelse. Det
må smitte af på andre storbyer og specielt turistbyer længere
nordpå. Devisen:Hold Grønland ren, kan jo ikke efterleves alene
i Sydgrønlands byer. Nu har Nuuk kommune vist, at det kan lade
sig gøre også midt på kysten.
niutaarniarlimi
taarsigassarsiniartarneq nutaaq
Danmarkimi taarsigassarsiniartarfiit pingasut Folketingip akuersineratigut Kalaallit
Nunaannissaaq taarsigassarsisitsisinnaalerput
All: advokat Søren Hempel, Nuuk
Illutaarniarluni taarsigassarsiniari-
aaseq nutaaq — realkreditlån-imik
taaneqartartoq — qanittukkut Ka-
laallit Nunaanni atugaalissagunar-
poq Folketingimi akuersereerpoq
qallunaat taarsigassarsiniartarfii
taamaattut pingasuusut Kalaallit
Nunaannissaaq illutaarniartunut
namminersorlutillu suliffiutitaar-
niartunut taarsigassarsisitsisarsin-
naasut.
Kalaallit Nunaanni taarsigassar-
sisitsisarnissamut tunngasut suli er-
sarissivissunngillat, aalajangiunne-
qareersimavorli taarsigassarsisitsi-
soqartassasoq malittarisat erniallu
Danmarkimi atuuttut malillugit.
Taarsigassarsiriaaseq realkredit-
lån ullumikkut illuliorniarluni taar-
sigassarsiniariaatsinit allanit arla-
litsigut allaanerussuteqarpoq.
Taarsigassarsisitsisoqartarmat taa-
maallaat pigisat aalajangersimasut
illumiittut sillimmasissutigalugit,
tassalu aningaaserivimmiit alla-
miilluunniit sillimmasiivigineqara-
ni. Taarsigassarsiallu taakku ukiu-
ni 20-ini 30-iniluunniit taarsersor-
neqartarput, apeqqutaalluni taarsi-
gassarsisoq piffissaq naallugu aa-
lajangersimasunik annertussusilin-
nik akilersuuteqarnersoq.
Erniat aalajangersimasut
ukiuni 30-ini
Imaappoq realkreditimit taarsigas-
sarsigaanni ukiuni 20-ini 30-ini-
luunniit tulliuttuni akilersuutissat
aalajangersarneqareertarput. Re-
alkreditimit taarsigassarsiat illumik
piginnittumut aningaasanngorlugit
tunniunneqartarput, pissarsiarine-
qartarlutilli realkreditimik taarsi-
gassarsiniartarfiit obligationinik
Fondsbørsimi Københavnimiittu-
mi tunisaqarnerisigut. Taamaattu-
millu ullormi taamaaliorfiusumi
aningaasat nalingisa aalajangertar-
paat realkreditimit taarsigassarsiaq
qanoq naleqassanersoq.
Realkreditimit taarsigassarsiat
ullumikkut ukiumut 12,5 procenti-
nik erniaqartarput. Imaapporlu
100.000 kr-inik taarsigassarsisima-
gaanni ukiumut akilersugassat
13.000 kr-it missaanniittarlutik,
taamalu akileraarutinut akiligassat
25 procentit missinginiittut ilan-
ngaatigineqareerpata 10.000 kr-it
inorlugit amerlassuseqalersarlutik.
Sanaartornermili aningaasartuu-
tit ilaasa qanoq amerlatigisut taar-
sigassarsiniartarfiit tamakku aqqu-
tigalugit matuneqartussaasarnerat
assigiittuaannartanngilaq. Nammi-
neerluni illuliornermi piginnittoq
ukiuni 30-ini akilersugassaminik
taarsigassarsisinnaasarpoq sanaar-
tornermi aningaasartuutit tamar-
miusut 80 procenterisaannik. Ila-
qutariilli illu pioreersoq pisiariniar-
passuk killinga appasinnerulaas-
saaq — tassa nalingata 70 procente-
ralugu, taakkulu ukiuni 20-ini taar-
sersugassaasarput.
Inuutissarsiutitaarniartunuttaaq
Inuutissarsiutittaaq — nutaat pi-
Qujassut
Anaanatta aanatta qatanngutit-
ta Pauline Nielsenip toqunerani
naasorpassuarnut napparsima-
neranilu ikiuussimasunut qani-
uiqataasimasunullu qujalluta
inuulluaqqusivugut.
Qitornai ernutai,
qatanngutai ilaqutaalu.
soqqallu — realkreditimit taarsi-
gassarsissutigineqarsinnaapput.
Namminersortut suliffiutaasa na-
lingisa 60 procentii ukiuni 20-ini
taarsersugassanik taarsigassarsis-
sutaagajuttarput. Namminerli illu-
gisat suliffiutillu iluarsarniarlugil-
luunniit nutarterniaraanni aamma
taarsigassarsisoqarsinnaavoq.
Nutaanilli illutaarniartut ani-
ngaasartuutissamik 80 procentii ti-
killugit taarsigassarsiarisinnaaga-
luarpatigulluunniit imaanngilaq il-
lumik piginnittup pinngitsoorani
aningaasat taama amerlatigisut
taarsigassarsiarissagai. Taarsigas-
sarsiat taakku illup nalingata 80
procentiisa missaanniiginnassap-
put. lllumimmi piginnittup sanaar-
tornermi aningaasartuutit tamar-
miusut 50 procentii pisortatigoor-
tumik taarsigassarsiarisimappagit
taava sinneri — tassa 80 procentit
tikillugit realkreditimit taarsigas-
sarsiarineqarsinnaassapput. Sinne-
ruttullu 20 procentit nammineerlu-
ni soorlu aningaaserivimmiit taarsi-
gassarsiariniassavai.
Realkreditimik taarsigassarsini-
artarfiit pingasut Danmarkimi naa-
lakkersuisunit akuerineqarlutik
Kalaallit Nunaanni taarsigassarsi-
sitsisinnaalerput. Taakkulu tas-
saapput BRF/Byggeriets Realkre-
ditfonf, Kreditforeningen Dan-
mark aamma Nykredit.
SY& STRIK
Box 16.3900 Nuuk
Telefon 2 40 96
Allattitanik Kalaallit Nunaannut tamarmut
nassiussisinnaavoq
Nuersagassat — nissiagassat — anooraamerngit
meterilersukkatatortussat qanorluunniit ittut —
mersorfiit — nuersaassutit —
Sianerit imaluunniit nioqqutissat allattorsimaffiannik
qalipaatilimmik akiisalu allanneqarfigisimasaannik
piumallutit allagit.
SENDER VARER OVER HELE GRØNLAND
Strikkegarn — hæklegarn —- metervarer — alt i tilbehør
— symaskiner — strikkemaskiner —
Ring eller skriv efter brochurer
farvekort priser.
Denne annonce er et
VÆRDIPAPIR
De tilbydes den højeste forrentning på det dansk/grønlandske
kapitalmarked med garanteret sikkerhed.
Deres opsparing fordobles på 4—5 år.
KUPON
Send mig venligst materiale med nærmere oplysning om Deres
investeringstilbud.
Navn:
Adresse:
Stilling:
Postnr.:Byj
Investeringsforeningen
POLAR INVEST
Kongevej 7
Box 69
3900 Nuuk
Tlf. 2 33 64