Atuagagdliutit - 24.07.1985, Side 24

ATUAGAG DLI UTIT/G RØN LAN DSPOSTEN
Naqiterisitsisoq Aaqqissuisoqarfik/ Redaktion Pisartagaqarneq annoncillu Danmarkimi immikkoortoqarfik Tusagassiortut Naqiterneqarfia
Udgiver Abonnement og annoncer Danmark afdelingen Korrespondenter Tryk
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten.
Den selvejende Institution:
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten.
Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Administrator: Jakob Berthels
Suleqataasut/Medarbejdere:
Elisabeth Lyberth, Peder Munk
Pedersen, Jakob Lage, Louise Inger
Lyberth (fotograf). Maannguaq
Berthelsen (tolk), Rasmus Brandt
(assistent)
Sdr. Herrnhutvej 22.
Postbox 39. 3900 Nuuk.
Telefon 2 10 83,
telex 90 631 agagag gd.
Tunniussivissaq/lndleveringsfrist:
Saqqummerfissaq sap. ak. sioqqullugu
sisamanngornermi nal. 12.00/
Torsdag kl. 12.00 før udgivelse.
Torben Lodberg.
Folketinget/Christiansborg
1218 København K. Telf. 01 15 95 91.
telex 15 805.
Annoncer: Harlang & Toksvig,
Bladforlag A/S. Dr, Tværgade 30,2. sal.
1302 København K.
Telf. 01 13 86 66, telex 15 805.
Pia Rosing, 3940 Paamiut, Amerlassusii/Ugentlig oplag: 6.050
telf.: I 72 15. Kujataata naqiterivia/
HenrySørensen. 3911 Sisimiut, Sydgrønlands Bogtrykkeri
telf. I 46 66.
Arthur Corneliussen, 3913 Ammassalik,
telf. I 83 30.
I Sibirien hedder
Grønland Kangirluk
I Grønland kendes myterne om Kilifarsuaq,
mammutten, og det skønt mammutten levede i Alaska
og Sibirien og uddøde for mindst 6000 år siden.
Historien er altså vandret med Inu-
it-folkene hele den lange vej til
Grønland, hvor de har overlevet
gennem lange tider.
Er der også gået kamikpost den
modsatte vej? Muligvis. For juit,
eskimoerne, ved Beringstrædet har
visse forestillinger om Grønland og
grønlændere.
Det kan tænkes, de sibiriske eski-
moer har deres kendskab til Grøn-
land fra hvalfangerne, men før i ti-
den var der tillige en livlig trafik
over strædet, blandt andet fra Ne-
vuqaq ved Østkap til Alaska, even-
tuelt via de to Diomede-øer, Imaq-
lik og Inalik.
Ad denne vej kan de asiatiske juit
have hørt om andre mennesker, om
inuiternes lande.
Peter Freuchen besøgte sidst i
30’erne Providenijabugten, hvor
eskimoerne dengang havde deres
særlige handelsplads, Ululeq. Freu-
chen fortæller i bogen »Sibiriske
eventyr«, hvordan han straks ved
ankomsten til Ululeq blev sjangha-
jet af fem kvinder, der nysgerrigt og
utrætteligt udspurgte ham om nyt
fra Grønland og Hudsonbugten.
»De havde kun haft vage forestillin-
ger om, at der boede eskimoer så
langt væk« fortæller Peter Freu-
chen. Men de vidste altså, at Grøn-
land og Hudson-bugten fandtes, og
at der boede stammefrænder der.
Og det husker de endnu den dag i
dag!
Den store bugt — Grønland
Sidste år blev nogle bøger om Grøn-
land sendt den lange vej til Provide-
nijabugten. Her bor forfatteren So-
ja Nenglukina, hvis bog »inuk nu-
nalo« er udkommet i Grønland. So-
ja fortæller i et brev, hvordan bø-
gerne med billeder fra Grønland
flittigt studeres.
»Alle er interesseret i at se bille-
der fra det land, hvor »jupijatepu«,
vore stammefrænder, bor« — skri-
ver hun. Og videre: »Af de gamles
fortællinger fremgår det, at Nevu-
qaq-folkene engang nåede til »Ka-
ngirluk«, den store bugt, som
Grønland før i tiden blev kaldt. Min
oldefar fortalte dette til sin sviger-
søn, Asskamakin. Min erindrer, at
man pegede over mod en lille ø
(Imaqlik??) og sagde: I den retning
ligger Qaqemna, Grønland.«
Qaqema betyder »derude«, og
spørgsmålet er, hvor bogstaveligt
man skal tage disse geografiske op-
lysninger. Der er nok snarere tale
om en løs fællesbetegnelse for de
andre Inuitlande øst for Bering-
strædet (i Alaska og måske også i
Canada).
Kangirluk kan tænkes at være Hud-
son-bugten, som de sibiriske juit jo
kendte,ifølge Freuchen. (Måske
kan AGs læsere bidrage til at opkla-
re sagen?).
En ting står imidlertid klart:
Eskimoerne i Sibirien er meget op-
taget af Grønland. Soja Nemglum-
kina slutter sit brev med et hjerte-
suk: »Ja, i gamle dage havde vi
samkvem, men nu har vi helt glemt
hinanden. Det er sandelig en
skam!«. Peter Jessen
UL-FOTO
nutdungitsunik
åssiuteKarpit?
agdlisikusugkugkit unga nagsiukit:
LIL-FOTO
AG Box 39
3900 Nuuk
agdlisikusutat mingnerpåmik 4x6-
itut angitigissariaurpox. ima
angit igissungort inexartarput:
9x13 18x24
13x18 20x25
Assilisikusugkuvit
imslunlt påsissaxarusugkuvit
sujanerit normumut 2 34 61.
KalipauteKangitsuinait
suliarineicartarput.
LIL-FOTO klarer alt i kopiering
og forstørrelse af gamle billeder -
Uden negativer.
Send ind til:
UL-FOTO
AG - Box 39,
3900 Nuuk
Husk:
Billederne, du sender ind, må ikke
vsere mindre end 4x6 cm.
Kopier leveres i følgende
størrelser:
9x13 18x24
13x18 20x25
Vil du vide mere - Ring til:
LIL, AGs fotoafdeling,
Tlf. 2 34 61
Alt arbejde laves kun
i sort/hvid.
Atuakkiortup Sibiriameersup
Soja Nemglumkinap nunaqqa-
timi Jurij Ankop taalliai nipi-
tuumik atuarpai. Taalliat taa-
guuteqarput Ungarzirmit arna-
rit (Ungarzimmiut arnartaat),
Nutaraq uksuq (ukiortaaq)
aamma Upenraq (upernaaq).
Assimi ungalliuvoq »qakem-
qunnit«-nut, kalaallinut, inuul-
luaqqussut.
— Ilagisinnaagassi nuannaa-
rutigeqaara, taanna taama al-
lassimavoq.
Forfatteren Soja Nemglumki-
na, Sibirien, læser bl.a. højt af
sin landsmand Jurij Anko’s dig-
te. Digtene har navne som Un-
gazirmit arnarit (Ungaziqs pi-
ger), Nutaraq uksuq (nytår) og
Upenraq (Forår). Bag på bille-
det, vi bringer her, står en hilsen
til »qakemqurmit«, grønlænde-
re.
— Jeg er lykkelig over at være
med jer, skriver hun.
Sibiriami nunarput
taasarpaat Kangirluk
Kalaallit oqaluttuatoqaataanni naluneqanngilaq kiliffassuaq, tassa
nagguaatsuusarsuaq mammutti, naak tamakku Alaskamit Sibiriamilu
uumasuusimasut ukiut 6000-it matuma siornatigullu nungussimagaluartut.
Taamaalillutik oqaluttuatoqqat
ukiorpassuit ingerlanerini kingor-
nuttaqattaagaallutik kiisa Kalaallit
Nunaannut anngussimapput.
Aamma oqaluttuanik illuatu-
ngaanut ingerlasoqartarsimanerlu-
ni? Taamaalluarsimasinnaavoq
Tassami juit, tassa eskimuut Be-
ringip ikeraasa illuatungaani naju-
gaqartut Kalaallit Nunaat kalaallil-
lu pillugit tusagaqartarsimapput.
Imaalluarsinnaagaluarpoq eski-
muut Sibiriami najugaqartut Ka-
laallit Nunaat pillugu ilisimasatik
arfannianit pisimagaat kisiannili
qangarsuarli ikerasak ikaarlugu a-
ngalasoqartartuartarsimavoq, ilaa-
tigut Alaskap kangimut isuani Ne-
vigaqimiit immaqalu Diomede-t
qeqertaat Imaqlik aamma Inalik
aqqusaarlugit.
Tassuunaqquullugit juit asia-
miut inuit allat taakkulu nunaat pil-
lugit tusagaqartarsimapput.
30-ikkut naalerneranni Peter
Freuchen Providenijabugtenimi
eskimuut niuffattarfianniissima-
voq Ululeq-mi. Atuakkiamini »Si-
biriske eventyr«-imi Peter Freu-
chen allappoq Ululeq-mut tikinnia-
riarlunilu arnanit tallimanit ornin-
neqarsimalluni Kalaallit Nunaan-
niit Hudsonbugtimiillu nutaarsias-
sanik paasiniaasunik. »Taama u-
ngasitsigisumi eskimooqarnera tu-
satsiaannartarsimavaat« — Peter
Freuchen oqaluttuarpoq. Nalun-
ngilaalli Kalaallit Nunaqarlunilu
Hudsonbay-eqartoq, aammalu
nagguveqatiminnik tamaani naju-
gaqartoqartoq. Ullorlu manna ti-
killugu tamanna eqqaamavaat!
Kangerliumanerujussuaq
— Kalaallit Nunaat
Kalaallit Nunaat pillugu atuakkiat
siorna Providenijabugtimut nassi-
unneqarput. Tassani najugaqarpoq
atuakkiortoq Soja Nenglukina,
taassumallu atuakkiaa »inuk nuna-
lo« Kalaallit Nunaanni saqqum-
mernikuuvoq. Soja allakkamini
oqaluttuarpoq assilissat Kalaallit
Nunaanneersut takujumaneqarlu-
artartut.
»Kikkut tamarmik assilissat »ju-
pijatepu« —- inuppiaqativut naggu-
veqativut — nunaanneersut takuju-
masarpaat — Soja allappoq. Na-
ngipporlu: »Oqaluttuaatigaarput
ilaannigooq Nevugaq »Kangir-
luk«-mut — tassa Kalaallit Nunaat
taamanikkut taama taaneqartarsi-
magami — pisimasoq. Aataqqiuti-
ma ilaanni ningaani Asskamakin
tamatuminnga oqaluttuussimavaa.
Taassumallu eqqaamasani malillu-
git qeqertannguup (Imaqlik??) tu-
ngaanut tikkuarluni oqarpoq: Tas-
sagooq Qaqemna, Kalaallit Nunaat
taassumap tungaaniippoq«.
Qaqema isumaqarpoq »ungasis-
sumi«, apeqqutaavorli qanorpiaq
paasisariqassanersoq. Imaassin-
naavoq taanna Inuit Beringip ike-
rasaata kitaani najugaqartut kangi-
aniittunut tamanut (Alaskami im-
maqalu aamma Canadami) taaguu-
tigiinnaraat. Kangirluk-lu tassaa-
sinnaavoq Hudson-bugten, juit si-
biriamiut Peter Freuchenimut
oqaatigisimagaat. (Immaqa uffa
AG-mik atuartartut ilaannik ilisi-
masaqartoqartoq?).
Qularnanngivipporli eskimuut
Sibiriami najugaqartut Kalaallit
Nunaat soqutigisorujussuugaat.
Soja Nemglumkinallu allakkani
naggaserpai ajuusaarluni: »Qa-
ngarsuaq ataatsimoortarsimagalu-
arpugut maannali immitsinnut pui-
gorluinnarsimavugut. Tamannalu
ajuusaarnarluinnarpoq!«.
Peter Jessen