Atuagagdliutit - 18.09.1985, Qupperneq 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 38 1985
Er du interesseret i oplæring som:
Telekommunikatør
KALAALLIT NUNAANI TELE/GRØNLANDS TELEVÆSEN
afholder i nær fremtid kursus med henblik på oplæring i:
Telegraftjeneste,
vejrobservationstjeneste,
kystradiotjeneste
m.m.
Dobbeltsprogede ansøgere foretrækkes.
Aflønning i henhold til overenskomst mellem Det offentlige Afta-
lenævn og Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat.
Såfremt du har interesse for ovennævnte arbejde, bedes du hen-
vende dig til trafikleder H. Thomhave på Telestationen i Nuuk,
eventuelt på telefon 2 12 55, lokal 411.
Kalaallit Nunaanni Tele/Grønlands
Televæsen
T eledistriktscentret
Postbox 1002.3900 Nuuk
Dronning Ingrids Hospital 3900 Nuuk
Assistent
En stilling som assistent ved hospitalsadministrationen, Dron-
ning Ingrids Hospital er ledig til besættelse pr. 01.10.1985 eller
snarest derefter.
Assistenten vil som sit hovedarbejdsområde skulle deltage i løn-
og personaleadministration for timelønnet personale. Da KGH's
timelønssystem (EDB) anvendes til lønberegningen, vil kend-
skab til dette være en fordel. Arbejdet, der er alsidigt, indebærer
megen kontakt med hospitalets personale.
For ikke-hjemmehørende sker aflønning i henhold til overen-
skomst mellem HK og Det offentlige Aftalenævn. For hjemme-
hørende sker aflønning i henhold til overenskomst mellem SIK og
Det offentlige Aftalenævn.
Yderligere oplysninger om stillingens indehold kan indhentes
ved henvendelse til personalefuldmægtig Norma Knudsen, tlf.
2 11 01, lokal 196.
Ansøgning indeholdende oplysninger om tidligere beskæftigelse
vedlagt kopi af eksamensbeviser, referencer m.v. indsendes se-
nest den 01.10.1985 til:
Hospitalsinspektøren
Dronning Ingrids Hospital
Postbox 1001 . 3900 Nuuk
I anledning af, at følgende bankbøger med Nuna Bank A/S
532-010352
132-014655
732-019781
732-025523
832-027981
032-029456
332-034792
832-038954
732-046933
932-050594
832-056154
632-057238
432-059509
632-093035
232-497701
587-000621
732-011663
132-017310
232-020222
532-025863
332-028158
932-029507
732-035514
332-040427
732-047071
332-051036
332-056159
632-057428
232-080242
232-425520
132-553546
887-000685
232-013466
832-018816
532-020435
432-026201
132-028515
432-031771
132-036625
232-043026
432-047728
632-053203
932-056260
132-057548
632-081345
232-485068
032-553745
287-000715
432-013910
132-019191
432-020740
432-026371
432-028678
432-031953
732-037635
432-043529
232-050112
532-055373
732-056288
632-058475
232-084137
932-493117
432-860336
289-025231
832-014187
332-019355
632-025300
832-026421
532-028867
232-034272
632-037784
532-045432
032-050528
132-055377
132-057027
232-058560
632-084265
832-496392
087-000279
389-025487
er bortkommet, indkaldes ihændehaverne til inden 1. januar 1986
at fremkomme med bankbøgerne og bevisliggøre deres ret hertil.
Efter nævnte frist vil bankbøgerne blive mortificeret.
Konto-normut qulaani taaneqartut Nuna Bank-imi aningaasanik
toqqortallit pii tammarsimasut nalunaarutigineqarsinnaapput pi-
ginnittullu qinnuvigineqarput 1. januar 1986 tikitsinnagu bankbo-
ge takutikkiartoqqullugu tassannga piginnittuunermik uppernar-
saatitalerlugu, ullup taaneqartup kingorna bankboge atortussaa-
junnaartutut nalunaarutigineqassaaq.
Nuna Bank a/s
Ilisimatoorpassuit allaneersut
Narsarsuarmi ataatsimiittut
Ataatsimeersuarnermi POAC-imik taaguuteqartumi peqataasimapput
ilisimatoorpassuit nunanit arlalipparsuarneersut — Tassanilu issittuni teknikikut
tunngasut oqaluuserissallugi naapeqatigiipput ilisimatuut USA-meersut
Sovjetimeersullu
Naak Narsarsuaq allamiunut taaju-
minaalluinnartuugaluartoq taa-
maattoq POAC-85 Arctic Hotelimi
iluarsaanneqaqqammersimasumi
qanittukkut ingerlanneqarmat ilisi-
matuut nunanit assigiinngitsuneer-
sut 150-it tassunga katersuussimap-
put. Ilisimatoorpassuit nunanit as-
sigiinngitsunit 15-ineersut kater-
suupput issittuni teknikkikut pis-
sutsit oqaluuserissallugit, ataatsi-
meersuarnermillu ammaasuupput
Kalaallit Nunaannut ministeri Tom
Høyen naalakkersuisullu siulittaa-
suat Jonathan Motzfeldt. Taakku-
lu marluullutik nunamik pilersaa-
rusiornermut ataatsimiititaliaanni
ataqqinaammik ilaasortaapput.
Ammaalluni oqalugiarnermini
ministerip kalaallit alummiumik
oqaluttuatoqaataat aallaavigaa,
kajumissaarivorlu pingaaruteqar-
tunik aalajangiiniartoqartillugu
utoqqaanerusuttaaq misilittagaat
tusaaniarneqartassasut.
Tom Høyemilu oqarpoq oqaasi-
toqqat »Inuusuttoraa kimmukarni-
arit« suli atorluarsinnaasut, pi-
ngaartumik Manerassup eqqaani
teknikkikkut ineriartoruttulerneq
eqqarsaatigalugu.
— Maannakkulli inuusuttut paa-
silerumaarpaat siunissami nutaa-
nik periarfissarsiussagunik avanna-
mukartariaqarumaarlutik, mini-
steri oqarpoq.
Aningaasatigut
qilersorsimanngitsoq
Naalakkersuisut siulittaasuata Jo-
nathan Motzfeldtip tikilluaqqusil-
luni oqaaseqarnermini Namminer-
sornerullutik Oqartussat, maan-
nakkut ukiuni arfinilinngortuni si-
ulittaasuuffigisimalikkani nassui-
aatigineruai.
Oqarporlu aningaasatigut nam-
mineersinnaanerulinngikkutta
Danmarkimiit — imaluunniimmi
nunanit allaniit qilersorsimanngin-
nerulernavianngitsugut.
— Aatsitassamik uuliamillu suli
annerusumik ujaasineq aningaasa-
tigut nammineersinnaanerulernis-
satsinnut aqqutissaavoq, nangillu-
nilu oqarpoq:
— Jameson Land uniffigiinnar-
sinnaangilarput. Periarfissanik suli
allanik ujaasisariaqarpugut.
Professor W.R. Sackingerip
University of Alaskameersup ataat-
simeersuarnermut tunulequtaasoq
nassuiaatigaa. Sackingerillu, ki-
ngullermik tallimangorneq tikillu-
gu POAC-imi præsidentiusup o-
qaatigaa teknikerit issittuni nuna-
qavissut kakkagalugillu ataqqiso-
rujussuugaat ukiorpassuarni issit-
tuni najugaqartuarsimammata.
— Taamaattumik teknikkikkut
ineriartornerup innuttaasut soquti-
gisaannut nåapertuuttumik inger-
lanneqarnissaa pingaarluinnartuu-
voq, professor Sackinger oqarpoq.
Pilersaarusiornissaq pisariaqarpoq
ICC-ip præsidentia Hans Pavia
Rosing POAC-imi ataatsimeersu-
artunut saqqummiussaqartut ila-
gaat. Taassumallu issittuni ilisima-
tusarnerup tungaatigut nunat ta-
mat suleqatigiilluinnarnissaat pi-
ngaaruteqartuunerarpaa.
— Issittuni nunaqavissut kissaa-
tiginngilaat suliffissuaqarnikkut
ineriartornerup aallartinneqareer-
simasup unitsinneqarnissaa.
— Ineriartornerli pilersaarusior-
neqartumik ingerlasariaqarpoq ili-
simatusarnerlu ingerlanneqartaria-
qarpoq nunanit tamaneersut sule-
qatigiinnerisigut taamaaliornikkut
toqqissisimasumik oqimaaqatigiis-
sumillu ingerlatsineqassammat.
Pinngortitallu mianernarluinnar-
tuunera pissutigalugu nunaqavissut
soqutigisaat puigorneqartassan-
ngillat.
Hans Pavia Rosingip POAC-imi
ataatsimeersuartut Inunniit inuul-
luaqqutippai, pingaartuunerarpaa-
lu ilisimatusarnikkut inuulluaqqu-
tippai, pingaartuunerarpaalu ilisi-
matusarnikkut paasisat milittak-
kallu — soorlu issittuni umiarsua-
liviornernut tunngasut — nunani
tamani ilisimateqatigiissutigine-
qartassappata, soorlumi POAC-
imi ataatsimeersuarnermi taama pi-
soqartartoq.
150 udenlandske videnskabsmænd
og forskere samlet i Narsarsuaq
POAC-konferencen havde deltagelse fra både øst og vest, fra syd og nord — Her
mødtes videnskabsmænd fra både USA og Sovjet for at drøfte arktisk teknologi
Selv om man i Narsarsuaq ikke er
uvant med fremmede tungemål, så
kulminerede det i forrige uge, da
POAC-85 samlede 150 forskere og
videnskabsmænd på det nyindret-
tede Arctic Hotel. De mange delta-
gere kom fra ialt 15 forskellige lan-
de for at drøfte arktisk teknologi på
den konference, som blev åbnet af
både ministeren for Grønland,
Tom Høyem, og landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt. Begge
er æresformænd for den nationale
komite, der har forberedt konfe-
rencen.
I sin åbningstale, der tog ud-
gangspunkt i sagnet om manden fra
Arluk, talte ministeren om den ha-
stige ændring af det grønlandske
samfund og om det vigtige i at tage
de nye udfordringer op, men også
lytte til de ældres erfaringer.
Tom Høyem slog fast, at det
gamle udtryk: »Unge mand, søg
vest på«, stadig gælder i den riven-
de udvikling i de industrielle centre
omkring Stillehavet.
— Men den unge generation vil
sande, at det er mod nord, man vil
finde fremtidens udfordringer og
muligheder, sagde ministeren.
Økonomisk uafhængighed
Landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt benyttede sin velkomst-
tale til at give deltagerne et indblik i
det hjemmestyre, han nu har været
formand for i seks år.
Han slog fast, at uden mere øko-
nomisk selvstændighed er der ingen
realistiske forhåbninger om større
uafhængighed af Danmark — eller
for den sags skyld af andre natio-
ner.
— Vejen til selvstændig økono-
misk handlefrihed går over yderli-
gere undersøgelser inden for
mineral- og oliesektoren, tilføjede
han, og han fortsatte:
— Vi kan ikke nøjes med Jame-
son Land. Vi må have andre og flere
alternativer.
Professor W. R. Sackinger fra
University of Alaska redegjorde for
baggrunden for konferencen. Sac-
kinger, der ind til i fredags var præ-
sident for POAC, udtalte, at tekni-
kerne må beundre og respektere den
lpkale befolkning, der gennem år-
tusinder har levet i arktiske områ-
der.
— Det er vigtigt, at ny industriel
udvikling sker i harmoni med de lo-
kale folks interesser, sagde profes-
sor Sackinger.
Planlægning er nødvendig
Præsidenten for ICC, Hans Pavia
Rosing, var blandt de indbudte
forelæsere på POAC-konferencen.
På konferencens 2. dag fremhæve-
de Hans Pavia Rosing behovet for
internationalt samarbejde om ark-
tisk forskning.
— Den arktiske befolkning øn-
sker ikke at stoppe den igangværen-
de industrielle udvikling.
— Men udviklingen må planlæg-
ges og forskningen gennemføres i
internationalt samarbejde for at
sikre harmoni og balance. Der må
tages hensyn til den lokale befolk-
nings interesser og til det sårbare
miljø.
På inuits vegne hilste Hans Pavia
Rosing ethvert initiativ som POAC
velkomen, og han fandt, at det er
vigtigt, at forskningsresultater og
erfaringer — også vedrørende for
eksempel arktiske havnekonstruk-
tioner — udveksles internationalt,
således som det sker i forbindelse
med POAC-konferencen.
Varehuset DOBI A/S
Postbox 210 - 3950 Ausiait
Telefon 4 22 31
lod-