Atuagagdliutit - 15.01.1986, Page 9

NR- 3 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
grønlandsposteim
AG pitutaanngitsoq
J-F. AG-ip imminut aningaasalersulernera ajuvissumik aal-
lartippoq. Aviisi nalliuttorsiortoq kanngunarsagaavoq avam-
^ut siaruarsimasariaqanngikkaluamik. Pisimasorli tusarliun-
neqareermat uagut allanit annermik ajuusaarutigissavarput
taamatut pisoqarnera. Aaqqissuisummi Sermitsiami aaqqis-
suisoqanni qinnuvigisimagaluarpaa kukkuluttorneq nalunaa-
rutiginngilluinnaqullugu. Tamannali tusaajumaneqarsiman-
ngilaq taamatut aamma kusanaatsuliorfigineqarsinnaaneq
sillimaffiginiarlugu.
Neriuppugut taamatut pisoqarnerata ipertersimassanngik-
kaa aviisitta ataqqineqarnera, neriuppuguttaaq tatigineqar-
narput aserugaasimassanngitsoq, sulimi misigisimagatta a-
Vl>situt naqisimaneqanngitsutut politikkikkullu pitutaanngit-
SlJtut. Aaqqissuisoq oqaluuserineqarsimaqaaq qangatsiann-
9°rpoq nunatsinni partiiviit siullersaanni Inuit-partiimi siulit-
taasunngoraluarami. Silatusaarnertulli isigisimavaa nammi-
Reerluni politikkimit tunuarnissaq, landsrådillu forretnings-
udvalgianit tunineqarpoq kiffaanngissusermik allakkanik, ta-
^atumani rådip akuersisini nalunaarutigalugu aaqqissuisoq
sumulluunniit pituttugaassanngitsoq.
Taamani allaqattaarneqaqaaq, nunatsinnut ministeriusoq
°qaatigineqarluni aaqqissuisumik politikkikkut naqisiman-
nir>niarsimasoq. Kingoraartaatalu tamanna ilinniutigaa, tas-
Sami ministeriap tapiissuteqartarnera landsrådimut tunniuk-
kamiuk, kingorna ministereqarfik taamatut pasinerlunneqar-
qunagu.
Inuit qinigaannik naalakkersuisulinni pingaarluinnar-
P°q politikkikkut partiit pasinerlunneqannginnissaat a-
V||sit naqisimaneqanngitsumik pisinnaatitaanerannik
9unutitsiniarsimasutut. Taamaammat maanna pisaria-
Palerpoq suliffeqarfiup imminut pigisup AG-ip ileqqo-
feqqusai allanngortissallugit politikerit aviisimi aquttuu-
Nnnaarsillugit. Tamanna ilungersortumik landstingimut
9'nnutiginiarparput, minnerunngitsumik politikerinut
aJunngitsussaq eqqarsaatigalugu. Maannakkummi aaq-
9'ssuussineq malillugu landstingi akuersisussaavoq AG-
'P ileqqoreqqusai allanngortinneqassappata.
I
Uafhængigt AG
^■F- AGs overgang til et selvfinansierende blad fik den dår-
'9st tænkelige start. Det jubilerende blad blev udsat for en
skandale, som burde være blevet inden for husets fire væg-
9e- Men da historien alligevel er kommet ud, skal vi være de
børste til at beklage det skete. Redaktøren havde udtrykkeligt
anmodet sin kollega på SermitsiaK om ikke at bringe fadæ-
Sen. Men bladet overhørte den af hensyn til sin egen sikker-
hed.
Vi håber ikke, at historien vil sværte vort blads ære og vær-
dighed, og vi håber heller ikke, at vor troværdighed har lidt
skade, for vi føler os stadig som et frit og politisk uafhængigt
hlad. AG har gennem årene gang på gang forsvaret sin uaf-
hængighed af partipolitik og politiske særinteresser. Der var
P^egen blæst om redaktøren, da han i sin tid var engageret i
Ondets første egentlige parti Inuitpartiet. Men han fandt det
klogest at trække sig tilbage frivilligt og fik et frihedsbrev fra
landsrådets forretningsudvalg, hvori rådet udtrykte sin aner-
kendelse af, at redaktøren skal være helt frit stillet til alle si-
der.
Dengang var der meget skriveri om, at daværende grøn-
landsminister havde øvet politisk pres på redaktøren. Og
hans efterfølger tog lære ved det. Han overdrog ministeriets
bladtilskud til landsrådet for at undgå fremtidig mistænkelig-
9ørelse.
I et demokratisk samfund er det yderst vigtigt, at poli-
hske partier ikke bliver mistænkeliggjort i forbindelse
P^ed pressefriheden. Derfor er det nu nødvendigt, at den
Selvejende institution AGs vedtægter ændres, således at
bladet ikke længere styres af politikere. Det vil vi ind-
trængende anmode landstinget om i politikernes egen
'Pteresse. Det er jo landstinget, som ifølge den nuværen-
de ordning, skal godkende ændring af bladets vedtæg-
ter.
Bliver de da
aldrig klogere?
Nu har der gennem lang tid været
bestræbelser i gang for at udjævne,
ja helt fjerne alle de urimelige for-
skelle, der er mellem danske og
grønlandske ansatte her i Grøn-
land.
Og selv om der stadig er mange
ting, der mangler at blive rettet, er
det dog gået den rigtige vej.
Stor blev derfor forundringen
(og forbitrelsen) ved at læse en arti-
kel i det sidste nummer af bladet
»Danske Kommuner«. Deri hedder
det blandt andet, at man vil gøre
chefstillinger i grønlandske kom-
muner mere attraktive for danske
ansøgere, dels gennem drastiske
lønforbedringer og dels gennem
forbedrede orlovsmuligheder.
På denne måde vil der ske en
yderligere forskydning i lønforhol-
dene, og vi risikerer, at hele den ad-
ministrative styring bringes op på et
plan, hvor det vil være umuligt for
os »almindelige« mennesker at føl-
ge med.
I forvejen er det et faktum, at der
sidder ledere rundt omkring i de
forskellige forvaltninger, der gør
alt hvad de kan for at bevare en ene-
vældig magtposition. De gør intet
forsøg på at oplære, endsige infor-
mere deres medarbejdere, hvorved
deres egen placering i toppen af
magthierakiet er sikret.
Dette medfører endnu en udhu-
ling af den grønlandiseringsproces,
der er blevet igangsat. Kommuni-
kationen mellem disse danske lede-
re foregår jo på dansk og ofte i et så
kompliceret sprogbrug, at selv »al-
mindelige« danskere ikke kan for-
stå det.
Derfor er det klart, at taberne i
dette spil altid vil være grønlænder-
ne, da selv de, som er bedst til
dansk, har lært det som et frem-
medsprog. Jeg gad nok vide, hvor
mange danskere i kommunale stil-
linger, der forstår en tekst på en-
gelsk kancelisprog...
Med den nye ordning, der altså
vil gøre det mere attraktivt for højt-
uddannede danske topledere at gø-
re »karriere« i Grønland — på be-
kostning af landets egen befolkning
— vil disse forhold blive endnu
værre.
Endnu en gang må man impone-
res af den opfindsomhed, der bliver
lagt for dagen i bestræbelserne på at
bevare Grønland på danske hæn-
der.
— Vi danskere er jo så stolte
over, at Grønland ikke længere er
en koloni, men en selvstændig del
af det danske rige. For mig at se er
dette skridt blot en fortsættelse af
Den nye ordning, der gør det nem-
mere for højtuddannede danske
topledere at gøre »karriere«i Grøn-
land, vil gøre forholdene endnu
værre!
kolonipolitikken, skjult bag en fa-
cade af fine ord og titler. Nok får
»de indfødte« lov at være med, men
kun til en vis grænse...
Det kan vi ærligt talt ikke være
bekendt!
Christian Houmann
Qasigiannguit.
Pisuutitaajuarput
Immaqa imigassap oqallisaajuar-
nera qatsukkaluaripput taamaat-
toq nalunngilarput imaannaq ni-
pangiunneqarnavianngitsoq.
Imigassaq ataasinngornermi am-
magaammat inuit orulusut amerla-
qaat, nipeqanngitsulli amerlane-
rupput.
Unaana piniariga ataasinngor-
nermi imigassat ammagaammata,
ataasinngornermi pisartagallit (tas-
sa ikiuisarnermi allaffimit) assut
angisuumik uparuaqqajaaneqar-
tarput ataatsimiiffinni pisartakka-
tik imigassaannarmut atortarnerar-
lugit immaqalu taamaanngitsut,
eqqarsaatigisigumi angerlarsimaf-
fik, qulliit, eqqaaviit, kiassarneq
pisartakkanilu imiinnarunigit ila-
quttanilu suna inuussutigissavaat?
Eqqarsaatigineqarneq ajunngu-
atsiarput ataasinngornermi matoq-
qasammata inuit akissallit talli-
manngornermi arfininngornermilu
isumannåarlutik pisisartut.
Kiisalu eqqaaqqajaanarsivoq qu-
ersuit qaammammut qanormi a-
merlatigisut anisittalerpaat, tassa
niuertarfinnut imerniartarfinnullu,
kiisalu imeq tatiginngikkaanni pi-
sartagalik soormi allagartaannarnit
tunineqanngila imigassamut ator-
sinnaajunnaarlugu.
Aamma tupigisaqaakka anner-
mik imernaveersaartut, imerniar-
tarfinnik amerlaneraallutik uparu-
arter'niartarneri, tassagooq pinga-
suummata qallunaaginnarnillu pi-
gineq irlutik, (tassa Nanortalimmi)
tassaniuna taakku akissaqaramik
pisaar tartut paarisinnaallugillu.
Aanmalu naluneqarunanngilaq
neriniurtarfiinnaagunik inuinut
akiler« innaanavianngitsut. Allar-
passut rnik ilaartorneqarsinnaaga-
luartu oqaatsinik uanga nalugak-
kit nassuiarsinnaanngilakka, ilisi-
maqqissaannginnakkit ingerlanne-
qarneri.
Uanga qangaaniillu ataatsimiit-
tumi imerniartarfiit illersukajup-
pakka pissutigalugu misilittakkak-
ka siornatigut illuni kisiat ermuk-
kaangatta, imernerup akornagut
taparfissaqarnata nipilersukkanik
tusarnaagassaqarnata, immaqa ta-
manna pissutigalugu sorpassuit
oqallisigalugit allaat naggataagut
oqqanninngorluni kamaannermit
kinguneqarsinnaasumik, taamaal-
lutik utoqqaat meeqqallu eqqissisi-
masussaagaluit akornuserneqar-
tarlutik.
Imerniartarfinni akisugaluaqaat
1. Atuagalliut
ukiut atoriikkatit
nuannerunaqaat
taannaajuarlutit
atit una pisaq
atimmi aalajaakkami
tusarneqaluni
taannaajuassavoq.
2. Ilutsit taannali
ilami nikerartaqaaq
angissusinnguit
paatsuunganartumik
ilaanni allisoq
ilaanni millileruni
qumaativillugu
qinngarnaruusaqaaq!
3. Ita tusaamanaq
imarisai nuanneqit
soqutiginaviit
taamani taamani
sumiittungamita?
ilaa samani attani
attat ataannigooq?
Taama oqartaraat.
aamma imerniartarfiit pitsaaqqute-
qarput inuit tamarmik imernaveer-
saartunngornaviannginnguatsiar-
mata. Kiisalu naggataagut oqaru-
suppunga inuit ilaatigut uparuartu-
iinnarnatik ukiullu qassit imerna-
veersaarsimanertik tusaqqusaarut-
giinnarnagu soormi unnukkulluun-
niit ornittagassamik kaffisorniar-
tarfittaarumanngillat aamma taan-
na inuusuttunut soqutiginassa-
qaaq. Tassalu eqqarsaatigisartak-
kama ilaat. AllOtto Jacobsen,
Nanortalik.
4. Qanga qangarsuaq
aliikkutaasimavutit
nuannivissumik
immersuillutit
qujan qujan qujan
siulivut pisoorsuit
pisuunngorsarlugit
immersimavatit.
5. Tusaatituatut
atortuarsimavutit
imaarutissanak
immersuisutut
suli qujan qujan
tamanut imaliisunut
aamma sulisunut
immertuarsiuk.
6. Atuagalliut
atinni taanna pilliut
atortuariuk
immersuisutut
ulaa ulaa ulaa
atajuartuarina
suli pisussani
quppertuarina.
(Erinaa: »Nunanni uumasut..«)
AG, ukiut angusatit
pillugit qamannga
pisumik pilluarit
Taallaq una Atuagagdliutit ukiunik 125-liineranni
tunissutaavoq. Taalliortoq: Hans Johan Lennert, Ilulissat