Atuagagdliutit - 21.05.1986, Page 8

Atuisoq
Arbejdsløsheden
stiger mindre
Det skyldes delvis, at de store årgange fra 50’eme ikke længere
udgør tilgangen til arbejdsstyrken.
Den meget kraftige stigning i arbejdsløs-
heden, som har været gældende siden be-
gyndelsen af 80’erne er ikke fortsat i
1985, viser årsstatistikken fra Nuisina,
som nu foreligger.
Årsgennemsnittet for den samlede le-
dighed, dvs. faglærte og ufaglærte kvin-
der og mænd var i 1985 2496 mod 2354 i
1984. Det svarer til en stigning i arbejds-
løsheden på 6%, hvor der i de nærmeste
forudgående år har været en gennem-
snitlig stigning på hele 43%. Denne for-
bedring skyldes hovedsageligt tre for-
hold:
1: Det er ikke længere de store fødsels-
årgange fra 50’erne, som udgør tilgan-
gen til arbejdsstyrken.
2: En del af de tidligere års stigninger
var forårsaget af ekstremt hårde vintre.
3: Såvel Hjemmestyret som kommu-
nerne har i de senere år udvidet deres
rammer for beskæftigelsesarbejder.
Høj permanent ledighed
Selv om en stagnation i arbejdsløshe-
dens udvikling er et positivt træk, skal
det understreges, at der ikke har været
tale om, at de arbejdsløse i højere grad er
blevet opsuget på arbejdsmarkedet. Le-
dighedsmønstret viser fortsat store sæ-
sonmæssige udsving. I sommerhalvåret
1985 varierede tallet for ledigheden mel-
lem 1700 og 1900, mens antallet af ledige
i vinterhalvåret lå mellem 2500 og 3200.
Udover en ledighed betinget af sæson-
mæssige svingninger er der tale om en
ret høj permanent ledighed. I de senere
år har den i sommermånederne været
større end ledigheden om vinteren i årene
før 1980.
Årsstatistikkens opgørelse over ledig-
hedsdage underbygger, at der også er
tale om en ledighed af mere permanent
karakter, idet 30% af det gennemsnitlige
ledighedstal udgøres af ledige med et an-
tal ledighedsdage på 51 og derover.
Ledigheden på 10,9%
De aktuelle tal viser, at den gennemsnit-
lige ledighed for hele 1985 var på 10,9%
mod 10,2 året før. For de 15-24-årige var
tallet 11,6%.
Udviklingen i ledigheden for faglærte
og ufaglærte i sammenlignelige måneder
fra 1975 til 1985 viser, at arbejdsløshe-
den har været stigende i hele perioden, og
at stigningen især har været stor i 1981.
Således overgår ledigheden i de tradi-
tionelle beskæftigelsesmåneder juli og
september 1984 og 1985 den ledighed,
der har været registreret i vintermåne-
derne forud for 1981. Årsagen til dette
har uden tvivl været de strenge vintre, vi
har oplevet i disse år.
Suliffissaaleqisut
amerleriarnerat
annikinneq
I'issutaasut ilagaat 1950-ikkunni inunngorartorpassuit
amerleriaataasamerisa qaangiukkiartulersimanerat
»Brugserne vil
slås for sagen«
Med denne rubrik sender Kalaallit Nunaanni Brug senit en
pressemeddelse ud, hvor det blandt andet kommer til udtiyk at
brugserne er ængstelige for konkurrence med KNI-butikker i
Paamiut, Nuuk og Ilulissat — de har dog selv planer om store
udvidelser
Bedre end nogensinde
KNB’s landsmøde i april har tydelig-
vis været præget af ængstelse for den
kommende konkurrence når KNI har
fuldført sine planer om at bygge fødeva-
rebutikker i Nuuk, Paamiut og Ilulissat.
Således har brugsernes formand, Jørgen
Chemnitz i kraftige vendinger beklaget,
at KNI fortsat har sine byggeplaner i de
tre byer, som han mener vil være fej lins-
vesteringer.
Ikke desto mindre har brugserne selv
planer om store udvidelser i seks byer,
blandt andet i Ilulissat og Paamiut, hvor
d/altså mener KNI-butikker vil være fej-
linvesteringer. I Ilulissat vil KNB in-
vestere 20 mio kr. til en ny butik og i Paa-
miut vil man ombygge Brugsens isen-
kramafdeling til en slags døgnkiosk, som
også har åben lørdag og søndag. Det hed-
der sig også, at det »går bedre end no-
gensinde«.
Helt galt går det altså ikke for de grøn-
landske brugser. Den totale omsætning
for 1985 har været på næsten 440 millio-
ner kr med en fremgang på 26 procent i
forhold til året forud. Heraf har butiks-
vareomsætningen været på 382 mio kr.,
mens oliehandelen har udgjort 81 mio kr.
og produktionsvirksomhed og eksport
godt 16 mio kr.
Vil have dygtige unge
Et andet debatemne på landsmødet har
været »brugserne som uddannelses-
sted«. Som baggrund for denne diskus-
sion ligger en analyse fra Handelsskolen
i Ikast, der viser, at det kun er en lille del
af de grønlandske elever, der er interesse-
ret i at »gøre karriere indenfor brugser-
ne«. Derfor vil brugserne iværksætte en
række aktiviteter for at tiltrække dygti-
ge unge, så de inspireres til at blive i
brugsen.
Som noget nyt blev der oprettet et
fond, som skal yde støtte til enkeltperso-
ner og fællesskaber indenfor det forbru-
gerpolitiske, kulturelle og sociale arbej-
de. Fonden råder over 100.000 kr., der
kommer fra de enkelte brugser, som for-
tsat vil yde et årligt beløb på een procent
af deres overskud.
1980-ip allartinneraniilli nunatsinni su-
liffissaaleqisut amerleriapiloorsimane-
rat 1985-imi malunniuppiarsimanngit-
soq NUISINA-p ukiumoortumik nalu-
naarusiaani erserpoq.
1985-imi suliffissaaleqisutut allatsis-
simasut agguaqatigiissillugit 2496-iusi-
mapput 1984-imi 2354-iullutik. Tamatu-
mani ilinniagaqarsimasut ilinniagaqar-
simanngitsullu arnat angutillu naatsor-
suutigineqarput. Kisitsisit taakku tun-
ngavigalugit siorna qaffariaat 6 procen-
tiusimavoq ukiut siuliini agguaqatigiis-
sillugu 43 %-iusimalluni. Qaffariaatip
annikillisimaneranut pissut aa tinneqar-
tut pingasuupput:
— ’50-ikkunni inunngorartorpassuit
suliffissarsiortunut ilannguttarnerat
qaangiussimavoq.
— Ukiut siuliini suliffissaarusimasut
qaffariasaarujussuarsimanerannut uki-
orluusarneri pissutaaqataasimammata.
— Namminersornerullutik Oqartussat
kommunillu suliassaqartitsiniarnermut
aningaasartuutitik ukiuni kingullerni a-
merlisimammatigit.
Sivisuumik suliffissaqanngitsut
amerlasuut
Suliffissaaleqisut amerliartorpallaarun-
naarnerat pitsaasutut isigineqarsinnaa-
galuartoq malugeqquneqarpoq suliffis-
saarusimasut suliffissaqarnerulersima-
nerat tamatumani pissutaanngimmat.
Suliffissaqarniarneq ukiup qanoq iline-
ranik suli pissuteqartorujussuuvoq.
Soorlu 1985-p asaanerani suliffissaqan-
ngitsut allatsisimasut 1700-t 1900-ullu
akornanniissimapput ukiuuneranilu
2500-t 3200-ullu akornanniissimallutik-
Ukiup qanoq ilinera naapertorlugu su-
liffissaarusimasarnerup avataatigut a-
taavartumik suliffissaarusimasut amel"
langaatsiartorsuupput. Ukiunilu kingul-
lerni asaanerani taakku 1980-ip siornati'
gut ukiuunerini suliffissaqanngitsunit a-
merlanerusarsimapput.
Ukiumoortumik nalunaarusiami ila11'
ngullugit piffissami sivisunerusumi su-
liffissaqarneq ajortut naatsorsorneqar'
simapput. Suliffissaaleqisut agguaqati'
giissillugu naatsorsorneqarneranm
30%-ii ullut 51-t taakkunanngaluunniil
amerlanerit suliffissaqartarsimanatik.
Suliffissaqanngitsut 10,9 %-iupput
Kisitsisit saqqummiunneqartut erser-
sippaat 1985-imi suliffissaqanngitsut
10,9 %-iusimasut ukiup siuliani 10,2%'
iullutik. Taakkunannga inuusuttut 1^'
iniit 25-nut ukiullit 11,6 %-iullutik.
Suliamik ilinniagaqarsimasut ilinnia-
gaqarsimanngitsullu qaammatini sanil'
liussorneqarsimasuni 1975-imiit 1985'
imut suliffissaarusimanerat annertu-
siartuaaginnarsimavoq, pingaartumik
1981-imi qaffarnerpaajusimalluni.
Mannalu 1984 ’85-imilu qaammatiu1
suliffissaqarfiunerpaajusaraluartuni,
juli-septembarimi, suliffissaqanngitsut
1981-ip siornatigut ukiuunerani sulifflS'
saqartanngitsunit amerlanerulersimap
put. Tamatumunngalu pissutaasorine'
qarpoq ukiuni kingullerni ukiorluttarsi'
manera.