Atuagagdliutit - 04.06.1986, Side 3

1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
bliden og Greenex endnu ikke nået til enighed
SIK klar til at blokere
ttialmskibet til Greenex
fogbevægelsen og Uummannaq kommune mødes for at diskutere strategi til
bevarelse af arbejdspladserne — Første demonstration lukkede minen hele tirsdag
r~ forhandles stadig, og det be-
yder, at der er et vist skred i tinge-
e- Mere kan jeg ikke sige, og jeg vil
le* ikke udtale mig om, hvorvidt
er er udsigt til succes eller ej. Så-
an siger Råstofforvaltningens
Gert Vigh, til AG om de for-
andlinger, der i øjeblikket føres
^>el|em Boliden og Greenex om Bo-
’dens overtagelse af minen i Maar-
? 0r*lik. Samtidig er SIK-formand
®ns Lyberth og medarbejderne i
"*a3rmorilik gået i stand-by-posi-
'°n> parat til at indlede aktioner
°r at redde de truede arbejdsplad-
Ser i Maarmorilik.
Kommunalbestyrelsen i Uum-
^annaq er med inde i billedet på
den måde, at der tirsdag eftermid-
dag var berammet et møde mellem
*°mmunen og SIK. Her ville man
drøfte en fælles strategi til bevarelse
at arbejdspladserne.
Den første aktion kom det til alle-
fede tirsdag morgen, da dagholdet
d'Ødte ved tovbanen for at blive ta-
®et °P til minen. Her stod kolleger i
avs demonstration, og mineledel-
ea bestemte derfor, at medarbej-
erbe ikke skulle sendes op.
^ej til konkurs
j *Ks reaktion kom, efter at Grøn-
at)ds Landsret i sidste uge afviste
konkursbegæring mod Greenex.
,et var Ministeriet for Grønland,
er havde begæret konkursen. Og
grunden var frygt for, at Greenex
ikke havde penge til at klare blandt
andet de miljømæssige forpligtelser
i forbindelse med nedlukning af mi-
nen.
Landsretten fulgte imidlertid
ikke ministeriets begæring. Faktisk
kunne landsdommer Erik Schack i
sin kendelse fastlå, at Greenex hid-
til har overholdt alle forpligtelser,
at selskabet er solvent, samt at der
ikke er grund til at anfægte selska-
bets budgetter.
På denne baggrund havde
Landsretten intet andet valg end at
afvise konkursbegæringen.
Blokade af malmskibet
SIK-formand Jens Lyberth kunne i
øvrigt Over for Grønlands Radioa-
vis tirsdag morgen meddele, at man
— om nødvendigt — er klar til at
blokere det malmskib, der om små
tre uger skal hente zink i Maarmori-
lik.
Sættes en sådan blokade i kraft,
og gennemføres den med succes, vil
det betyde et alvorligt økonomisk
tab for Greenex. I givet fald bliver
man nemlig ikke i stand til at afski-
be den malm, der er brudt og opar-
bejdet til zink-koncentrat i løbet af
sidste vinter.
AG på stedet
I løbet af tirsdagen lykkedes det AG
at få en medarbejder til Maarmori-
lik. Klokken 16 tirsdag eftermiddag
sendte journalist Svend Møller føl-
gende førstehåndsindtryk fra
Maarmorilik:
»I Maarmorilik ånder alt fred og
ro i øjeblikket, tirsdag eftermid-
dag. Man sporer, både i stemnin-
gen, men også i udtalelserne fra
fællestillidsmand Jonas Fleischer,
at solidariteten mellem de forskel-
lige medarbejdergrupper er stor.
— Vi er klar til at gå i aktion, si-
ger Jonas Fleischer, der også på-
peger, at medarbejderne i »Den
sorte Engel« nu siden april har
gået i uvished om deres arbejds-
plads’ skæbne.
— Vi er ved at miste tålmodighe-
den, siger han og pointerer atter,
at der snart må ske noget positivt i
de forhandlinger, der føres om at
drive minen videre.
Jonas Fleischer oplyser i øvrigt,
at der startes op igen i minen tirs-
dag aften, når aftenholdet skal
møde på arbejde. Der bliver på
dette tidspunkt ingen demonstra-
tion.
SIK-formand Jens Lyberth og
hans stab er i øvrigt netop rejst til
Uummannaq, hvor der er beram-
met drøftelser med blandt andre
borgmester Ulloriaq Løvstrøm.
Forventningerne til drøftelserne
går på,a t kommunen og fagbevæ-
gelsen finder fælles fodslag i be-
stræbelserne på at bevare arbejds-
pladserne i Maarmorilik.«
Sinersortaatit
a**galanissaat
Kslaallit Niuerfiat sinnerlugu a-
(Sallannermut allaffik Nuummiit-
'0(1 tusagassiuutinut imatut nalu-
aaarpoq:
»Sinersortaat »Disko« Aalborg-
tøniversitetets
guldmedalje til
student fra Paamiut
Når Odense Universitet den 26.
SePtember fejrer sin årsfest, vil
den 27-årige Aqqaluk Petersen,
Søn af Helene Petersen i Paa-
•biut, få tildelt universitetets
guldmedalje. Han får medaljen
fur et forskningsprojekt om an-
yendelse af såkaldt NMR-spek-
troskopi — et metodepræget
forskningsarbejde, som han har
gennemført dels på klinisk-
*®misk afdeling på Odense Sy-
gehus og dels på Kemisk Institut
På Odense Universitet.
Aqqaluk Petersen startede
^•ne medicinstudier ved Odense
Universitet i 1979, og indimel-
*em har han haft et års orlov for
at gennemføre det projekt, der
hu er ved at give guldmedalje.
Går alt vel — og det er der til-
syneladende lagt op til — vil han
vasre færdig med sine studier til
vjnter. Nærmere betegnet ved
Vlntereksamen i januar 1987.
AG stiller sig op i køen af gra-
tulanter, der siger til lykke med
uen fornemme pris.
Nasittoq
imiit aallareersimalerpoq ilimagi-
neqarlunilu majip ulluisa 28-anniit
nunatsinni angallannermi peqataa-
lernissaa, tassa Narsarsuarmiit U-
pernaviliarluni ulloq majip 28-at
aallartussaagami.
»Disko« taamaalilluni pinga-
sunngorneq allortarlugu Narsar-
suarmiit aallartassaaq — taamatul-
lu angalatitsisassalluni obtobarip
aallaqqaataata tungaanut. Tama-
tuma kingorna sinersortaatip anga-
lanissaanut pilersaarutit allannguu-
teqartussaapput.
»Kunuunnguup« majip ulluisa
31-anniit aasaanerani angalanissa-
mut pilersaarutit malittarilissavai,
tassa Paamiut Ilulissallu akornanni
angalasassalluni. »Kunuunnguaq«
Paamiuniit arfininngornerit ta-
maasa aallartassaaq — tamannalu
ingerlanneqassaaq septembarip ul-
luisa 13-at ilanngullugu.
Aasiveqarnissamut atatillugu
»Kunuunnguup« angalanissamut
pilersaarutai allannguuteqassap-
put, taamaalilluni Kangersuatsiaq
aqqusaarneqartassalluni ulluni ju-
lip aallaqqaataani 15-ianilu. Al-
lannguutissat pineqartut pillugit
najugaqarfinni billet-ileriviit paa-
sissutissiisinnaapput.
Angalasunut ilisimatitsissutigis-
savarput billet-it aallarfissaq ullu-
nik pingasunik sioqqullugu aane-
qarsimanngikkaangata angalanis-
saq taamaatiinnartutut naatsor-
suunneqartassammat.
Matumuunattaaq angalasut ka-
jumissaarniarpavut angalanissa-
mut pilersaarutaagaluit taamaa-
tiinnarneqaraangata billet-issamik
inniminniisimanerup taamaatiin-
narnera nalunaarutigisaqqullugu,
taamaaliornikkut angalasussat al-
lat billet-issaat iluarsineqarsinnaa-
sarniassammata.
»Disko«-p »Kunuunnguullu«
angallassinissaannut pilersaarutit
pillugit annertunerusumik paasis-
sutissiisoqarsinnaavoq najukkani
KNI-p billetilerisarfiini kiisalu nu-
natsinni Angalatitseqatigiif fimmi.
Orsueruttortut
anorersuarnerani
Piinsikkunni Nuup eqqaani silar-
luttorujussuuvoq, tamannalu nu-
annaariutaatiliit arlallit misigaat
angerlamut aqqutaani orsueruttoo-
ramik.
Sukkasuumik qaqisartumillu a-
nglatteqaraanni sianigisariaqarpoq
silarlutillugu angallat qaqisinnaa-
junnaaraangat orsussartornera a-
sorujussuaq allisarmat.
Tamannalu nuannaariutinik a-
nglatillit arlallit misigaat pinnsik-
kunni.
Taamaalisut ajoraluartumik ka-
littillutik tikittariaqarsimapput.
Qujanartumilli pinerlisoqanngilaq
tamarmillu ajoratik apuussimap-
put.
Silali ajuleriasaartaannarpoq —
taamaammat eqqaamaniariuk ami-
ganngitsumik orsussaqarlutit aal-
lartassagavit.
Hempel skibsmaling
Forhandler:
Nuuk farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295
3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
Danmarks-maskinen
tæt på katastrofen
Var af kontroltårnet i Reykjavik sendt ud på
kollissionskurs med engelsk fly på vej til Canada
— Mindre end 200 meter mellem de to fly. da de
mødtes
185 passagerer i SAS-maskinen
fra Kangerlussuaq onsdag den
2. juni var kun få hundrede fod
fra katastrofen. Luftfartsmyn-
dighederne i Island havde åben-
bart sendt både SAS-maskinen
og en jumbo-jet fra British Air-
ways ud på samme kurs. Over
Island eller umiddelbart syd for
øen mødtes de to fly i luften og
passerede hinanden i en afstand
af kun cirka 500 fod — altså
mindre end 170 meter.
De to maskiner nærmede sig
hinanden med en sammenlagt
fart af 1800 kilometer i timen.
Det betyder, at afstanden mel-
lem dem blev en halv kilometer
mindre pr. sekund. Og det er så
hurtigt, at hverken det menne-
skelige øje eller den menneskeli-
ge hjerne er i stand til at reagere
så betids, at en katastrofe kan
undgås.
I SAS-maskinen var der reser-
veret 190 pladser — blandt an-
det en sygetransport. Jumbo-
jetten, der fløj fra London til
Seattle i USA, havde 375 passa-
gerer om bord.
Det var flyveledelsen i Rey-
kjavik, der havde ansvaret for
de to flys kurs og position i for-
hold til hinanden, da næsten-
katastrofen indtraf.
Rutedivisionschef Stig Næsh,
SAS, kan til AG ikke oplyse,
hvad der var årsag til, at de to fly
var sendt ud på noget, der til for-
veksling lignede kollisionskurs.
— Det er helt oplagt, at ma-
skinerne befandt sig kun et
hårsbred fra den totale katastro-
fe, siger Stig Næsh. Han oply-
ser, at hele hændelsesforløbet
nu skal gøres til genstand for en
indgående undersøgelse, som
blandt andet skal klarlægge,
hvorvidt der har været tale om
en menneskelig eller en teknisk
fejl.
Neqeroorut pitsassuaq!
Atuagagdliutit ataatsimoortukkuutaat 1861 -imiit 1952-imoortut
pisiarikkit. Ukiumi ataatsimi saqqummersimasut ataatsimoortin-
neqarsimasarput kalaallisullu allaasitoqaq atorlugu allagaallutik.
Taakku qaammammut ataasiarlutik saqqummertarput.
Inniminniinissamut immersugassaq ataaniittoq immersoruk.
] Pisartagarilerumavakka
Ateq:_________________________________________
Najugaq: _______________________
llloqarfik:__________________________________
Uunga nassiuguk: A/G, Box 39, 3900 Nuuk.
Atuagaq ataaseq akeqarpoq 75,- kr.
Normut saqqummereersut
uku piumavakka
□ □ □ □ □
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersmauvoK