Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.06.1986, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 04.06.1986, Blaðsíða 7
NR. 23 1986 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 7 jpatsisartunit- Landsting Inatsisitaaq julip aallaq- qaataani atuutilissasoq Kalaallit Nunaanni sullivinni pissutsit pillugit inatsisissaq majip 23-ianni Folketingimi akuersissutigineqarpoq, taannalu Kalaallit Nunaanni sulisartut ‘kersorneqarnissaat pillugu inatsit, inatsit nutaaq atuutilerpat atortuujunnaartussaq, toarserlugu atuutissaaq Joatsisissanut siunnersuutit Kalaal- 11 Nunaannut tunngasut qaqutigo- rujussuaannaq kalaallit folketingi- 0,1 ilaasortaatitaanit taamatut so- 'Migineqanngitsigisarput, soorlu aamatut pisoqartoq Kalaallit Nu- n.aanni sullivinni pissutsinut inatsi- s‘Ssaq majip 23-ianni akuersissuti- SiQeqarmat 127-it akuersillutik si- samallu akerliullutik. Kalaallit Nunaanni sullivinni pis- ^Isinut inatsisissatut siunnersuut, Kalaallit Nunaanni sukkulluunniit leknikikkut inuuniarnikkulu pis- satsit ineriartornerannut naaper- |uuttuusussaq, aappassaaneruu- laamik pingajussaaneerutaasumil- ^jaeldent har et lovforslag omhand- ,nde grønlandske forhold påkaldt *'§ mindre interesse fra de grøn- landske folketingsmedlemmer end Jjjh'slaget til lov om arbejdsmiljø i v>tønland, som folketinget vedtog “en 23. maj med 127 stemmer for, ^ns fire stemte imod. , Hverken under 2. eller 3. behand- llngen af lovforslaget, som skal til- stræbe et sikkert og sundt arbejds- miljø, der til enhver tid er i overens- stemmelse med den tekniske og so- c>ale udvikling i det grønlandske Samfund , var de to grønlandske fol- ketingsmedlemmer tilstede. Der kan selvfølgelig findes en Undskyldning for, at de ikke var til- stede ved 3. behandlingen, fordi de °rmentlig har været travlt optaget med forberedelser til landstings- samlingen, der indledtes den 26. maj, men der kan derimod sættes spørgsmålstegn ved deres udebli- velser fra udvalgsarbejdet, som ■andt sted i folketingets udvalg an- gående Grønlandslove, der har fol- ketingsmedlem Otto Steenholdt (A- tassut) som formand. Kun ganske få møder har Otto Steenholdt ledet under behandlin- ®en af denne lov, som skal danne grundlag for, at virksomhederne felv kan løse sikkerheds- og sund- Uedsspørgsmål med vejledning fra mbejdsrnarkedets organisationer Ug vejledning og kontrol fra ar- bejdstilsynet. ^*$se undtagelser Selv om loven omfatter alt arbejde °r en arbejdsgiver i Grønland, er ®r visse undtagelser. Det fremgår aledes af lovens § 2, stk. 4, at ar- bejdsministeren kan bestemme, at lu oqaluuserineqartarmat kalaallit folketingimi ilaasortaatitaat mar- luusut najuuttanngillat. Pingajussaaneruutaasumik o- qallisigineqarnerani najuutinngin- nerannut immaqa utoqqatsissutis- saqarpoq, tassami inatsisartut ma- jip 26-ianni ataatsimiilernissaannut piareersalersimassammata, ataatsi- miititalialli ataatsimiittarnerini pe- qataasannginnerat apeqquserne- qarsinnaavoq, taakkumi ingerlan- neqartarmata folketingip Kalaallit Nunaanni inatsisissat pillugit ataat- simiititaliaani, tassanilu folketingi- mi ilaasortaq Otto Steenholdt, A- tassummeersoq, siulittaasuummat. der for militære områder og anlæg skal gælde særlige regler om ar- bejdsmiljø. Det var denne bestemmelse i lo- ven, der på et tidspunkt trak ud- valgsarbejdet i langdrag og som be- tød, at lovforslaget mellem 2. og 3. behandlingen blev sendt tilbage til fornyet udvalgsbehandling, idet der fra Socialistisk Folkepartis side blev fremsat ændringsforslag om, at § 2, stk. 4, skulle udgå, idet folke- tingsmedlem Hanne Thanning Ja- cobsen (SF) ikke så nogen grund til, at loven ikke skal gælde for de ame- rikanske baser i Grønland. Et for- hold, som arbejdsministeren selv har påpeget i adskillige skrivelser til udenrigsministeriet, i bedste fald er fuldstændig overflødig. Under 3. behandlingen af lov- forslaget kom SF’s ordfører Pelle Voigt ind på disse ting, som var baggrund for SF’s ændringsfor- slag, og han sagde bl. a., at undta- gelsesbestemmelsen, som også fin- des i loven om arbejderbeskyttelse i Grønland, der nu afløses af denne lov, faktisk aldrig nogen sinde har været anvendt, at de særlige regler, som arbejdsministeren har mulig- hed for at udarbejde, aldrig nogen sinde er blevet udarbejdet, og at be- stemmelsen i den hidtidige lov der- med udelukkende har tjent til at skabe usikkerhed omkring retstil- standene på arbejdsmiljøområdet på de dansk- amerikanske forsvar- sområder. — SF har derfor indstillet i over- ensstemmelse med de talrige hen- vendelser, der i årenes løb har været om denne sag fra arbejdsministeriet til udenrigsministeriet, at den på- gældende bestemmelse udgår af lo- ven, så denne usikkerhed bortvejes, Inatsisissap taassumap suliarine- qarnerani ataatsimiinnerit ilaanna- ralaanngui Otto Steenholdtip siu- lersorsimavai, naak inatsisissaq taanna suliffeqarfiit isumannaalli- saanermut peqqinnissamullu tun- ngasunik aaqqiiniartarnerini tun- ngavigineqartussaagaluartoq aam- malu sulisartut peqatigiiffi siunner- siusuusarlutillu sullivinnik nakku- tilliisoqarfik nakkutilliisuusartus- saagaluartoq. Immikkut isigineqartut Naak inatsit Kalaallit Nunaanni sullivinni tamani sulitsisunut tun- ngasuugaluartoq taamaattoq arla- sagde Pelle Voigt videre. Han med- delte dog samtidig, at SF agtede at stemme for loven, selv om partiet ændringsforslag skulle blive ned- stemt, da loven ikke indeholdt no- gen forringelse i forhold til den gæl- dende retstilstand. Herefter kom SF’s ændringsfor- slag først til afstemning, men da det blev forkastet ved at kun 20 stemte for og 112 imod, vedtog folketinget lovforslaget med 127 stemmer, mens fire stemte imod. Forhandlinger Under udvalgsbehandlingen blev det iøvrigt klarlagt, at også Danish Arctic Contractors finder, at den grønlandske lov om arbejdsmiljø bør gælde på en række områder. — Men det er uholdbart, hvis den nye miljølov skal gælde i sin fulde ud- strækning indenfor baserne, skri- ver selskabet i et brev til ministeriet for Grønland. Det findes vigtigt, at de respektive områder nøje define- res. Efter arbejdsminister Henning Dyremoses opfattelse, bekræfter skrivelsen behovet for en gennem- gang af baserne sammen med de a- merikanske myndigheder med hen- blik på konkret nærmere at fast- lægge grænSen for, hvad den grøn- landske arbejdsmiljølov skal gæl- de, således at der kan fastsættes regler herfor efter § 2, stk. 4, siger ministeren i et svar til udvalget, som iøvrigt har bedt ministeren løbende holde udvalget orienteret om de forhandlinger, som skal foregå i sommeren 1986 om arbejdsmiljø- forholdene på de amerikanske ba- ser. lod- linnik immikkut isigineqartussa- qarpoq. Inatsimmi § 1, stk. 4-mi al- lassimagami suliat pillugit ministe- rip aalajangertassagaa sakkutoo- qarfinni sulineq pillugu malittarisat immikkut ittut atuutissasut. Inatsisillumi tassunga tunnga- sortaa ataatsimiititaliap sulinera- nut sivitsorsaataaleraluarpoq ki- nguneralugu, inatsisissatut siun- nersuut aappassaaneerutaasumik pingajussaaneerutaasumillu oqa- luuserineqarnermi akornisigut a- taatsimiititaliami oqaluusereqqi- tassanngorlugu nassiunneqarmat, tassa Socialistisk Folkeparti allan- nguutissamik siunnersuuteqarsi- mammat, § 2, stk. 4 peerneqaqqul- lugu, tassa folketingimi ilaasortaq Hanne Thanning Jacobsen (SF) i- sumaqarmat amerikamiut Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfii inatsim- mut tassunga ilaatinneqartaria- qanngitsut. Taannarpiarmi aamma sulianut ministerip nammineerluni nunanut allanut ministereqarfim- mut allakkatigut uparuartareersi- magaluarpaa, pisariaqanngikkalu- artuunerarlugu. Inatsisissatut siunnersuutip pi- ngajussaanerutaasumik oqaluuse- rineqarnerani SF-it oqaaseqartitaa- ta Pelle Voigtip pissutsit tamakku, SF-it allannguutissamik siunner- suuteqarnerannut tunulequtaasut, tikippai ilaatigut oqarluni immik- kut isiginninnissamik aalajangersa- gaq, Kalaallit Nunaanni sulisartut illersugaanissaat pillugu inatsimmi, maannakkut matuminnga taarser- niarneqartumi ittoq, iluamik ator- neqarsimanngisaannartoq, taanna sulianut ministerip suliarisinnaasi- magaluarlugu suliarinngisaannar- simammagu, aalajangersakkallu taassumap manna tikillugu kingu- nituarisimammagu qallunaat ame- rikamiullu sakkutooqarfii sulianut tunngasutigut eqqartuussisuler- suussisoqalersillugu nalornisoortit- silersarnera. — Taamaattumik aalajangersa- gaq taanna pillugu sulianut mini- stereqarfimmiit nunanut allanut saaffiginnissutaasimasorpassuit eqqarsaatigalugit SF-it isumaqar- put aalajangersagaq taanna inat- simmiit peerneqartariaqartoq, na- lornisoortoqartarnera pinngitsoor- neqaqqullugu, Pelle Voigt ilaatigut taama oqarpoq. Ilanngulluguli o- qarpoq SF-it inatsimmut akuerse- qataajumasut allannguutissatut si- unnersuutertik akuerineqassan- ngikkaluarpalluunniit, tassami i- natsissikkut tassuuna pissusioreer- sut ajorsiallatsinneqassanngimma- ta. Taamatuma kingorna SF-it al- lannguutissatut siunnersuutaat taa- sissutigineqarpoq, akuerineqarani- li 20-iinnaat akuersimmata 112-illu naaggaarlutik, taamalu inatsisissa- tut siunnersuut akuersissutigine- qarpoq 127-init akuersissutigine- qarluni sisamaannanit naaggaarne- qarluni. Isumaqatigiinniarnerit Ataatsimiititalialli oqaluuserinnin- nerata nalaani paasineqarpoq aam- mattaaq Danish Arctic Contractors isumaqarpoq Kalaallit Nunaanni sullivinni pissutsit pillugit inatsit al- lanissaaq arlalinni atuuttariaqar- toq. — Inatsisissarli nutaaq tamak- kiisumik sakkutooqarfinni atuus- sinnaassanngilaq, taakkua taama Kalaallit Nunaannut ministereqar- fimmut allapput. Pingaartuutip- paalli immikkut isigineqartussat sorpiaanerisa erseqqissarneqarnis- saat. Sulianut ministeri Henning Dy- remose isumaqarpoq allakkiakkut paasinarsilluartoq sakkutooqarfin- nut tunngasut amerikamiut pisor- taat peqatigalugit oqaluusereqqis- saarneqartariaqartut Kalaallit Nu- naanni sullivinni pissutsinut inatsi- sip atuuffigisassaat aalajangersi- malluinnartumik killilersorneqaq- qullugit, taamalu § 2, stk. 4 malillu- gu malittarisassanik aalajangersaa- soqaqqullugu, ministeri ataatsimii- titaliamut akissuteqarnermini taa- ma oqarpoq, taakkualu ministeri qinnuvigisimavaat isumaqatigiin- niarnerit pillugit paasissutissanik nassittuartaqqullutik, amerikami- ummi sakkutooqarfiini sulianut tunngasut 1986-imi aasaanerani i- sumaqatigiinniutigineqartussaam- mata. Ny lov om arbejdsmiljø træder i kraft 1. juli Folketinget vedtog den 23. maj den nye lov om arbejdsmiljø i Grønland, der skal afløse loven om arbejderbeskyttelse i Grønland, som ophæves ved den nye lovs ikrafttræden Malersvende søges straks Malermester Åge Nielsen Box 163, 3900 Godthåb Tlf. 2 16 96 (Træffes bedst mellem 14-17). Værkstedslokale udlejes For klient udbydes værkstedslokale med gode tilkørselsforhold på 218 m2 og kontor på 28 m2 til udleje snarest muligt. Lokalet er særdeles velegnet til lettere industri, håndværk eller evt. lager. Der er installeret toilet og bad. Nærmere oplysninger kan under henvisning til j. nr. A 3446/7 indhentes gennem advokat Søren Hempel. Advokaterne Erik Munter Finn Rønne Kurt Skovlund F. Mohr Mersing M. Skipper-Pedersen Fl. Andersen Michael Keldsen Søren Hempel & Jan Smith Telefon 2 14 37 . Box 249.3900 Godthåb Postfax 2 48 96 Telex 90643

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.