Atuagagdliutit - 04.06.1986, Qupperneq 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 23J986
Alle tre partier i Landstinget er eni-
ge om, at sparekniven har været an-
vendt alt for dybt og alt for hårdt
ved udarbejdelsen af finanslovs-
forslaget i Danmark for 1987 samt
ved overslagene for de kommende
tre år. Der opereres med vidtgående
besparelser på den såkaldte Grøn-
landsramme, og det kan ingen af
partierne acceptere. Tværtimod
kræver man nu i enigbed genfor-
handling af spørgsmålene, og den-
ne genforhandling kommer til at
finde sted allerede ved kontaktud-
valgsmødet med repræsentanter
for Folketinget i Esbjerg den 16.
juni.
Fra Landstingets talerstol oply-
ste landsstyremedlem Hans-Pavia
Rosing, at nedskæringer starter
med 95 millioner kroner i 1987. Be-
sparelserne gennemføres dels som
takstforhøjelser fra 1. januar og
dels ved en nedskæring i anlægs-
budgettet på 35 millioner kroner.
Takstforhøjelserne kommer
oven i de forhøjelser, der allerede er
gennemført i 1986. Det var året,
hvor man også besluttede, at pris-
faldet på olien ikke skulle slå fuldt
igennem på el- og vandtakster.
Af overslagene i den nye danske
finanslov fremgår det ligeledes, at
der i 1988 skal spares yderligere 40
millioner på Grønlandsrammen. I
1989 spares der yderligere 26 millio-
ner, og i 1990 skal der endeligt spa-
res yderligere 35 millioner kroner.
Tricks, kneb og fiduser!
Mest kritisk blandt partiernes ord-
fører var I.A.’s Jens Geisler, der
kaldte den danske politik for noget,
der udvikler sig til et lærestykke i
tricks, kneb og fiduser.
— Det indtryk får man, når det
gælder om at afvikle forretningerne
til gunstigst mulige pris, sagde Jens
Geisler, og han fortsatte:
— Man kan næsten mistænke
den danske regering for at ønske, at
det grønlandske hjemmestyre ikke
bliver for vellykket.
— Teksten læses gang på gang,
fortsatte Jens Geisler. — Grønland
må være indstillet på at spare, når
også andre må spare, men det er
næppe militærudgifter og de direk-
te og indirekte tilskud til den danske
monopolkapital, som Schliiterrege-
ringen her tænker på.
— Den danske regering fører i
dag klassepolitik som aldrig før.
Det har ikke alene den danske, men
også den grønlandske befolkning
fået at føle, sagde Jens Geisler.
Han efterlyste i øvrigt chancen
for at finde et nyt folketingsflertal i
relation til Grønland og politikken
omkring økonomiske bevillinger til
landet.
— Regeringen har måttet leve
med et sådant flertal imod sig i
udenrigs- og forsvarspolitik, så
hvorfor ikke også i Grønlandspoli-
tikken, spurgte Jens Geisler.
— Det kunne vi have gjort bedre!
Jan Streit Christophersen, Atassut,
kritiserede det forhandlingsresul-
tat, så landsstyret er nået frem til
over for den danske regering.
— Vi fra Atassut kunne have bi-
draget til et bedre forhandlingsre-
sultat end de 95 millioner, der skal
spares allerede i 1987, sagde han.
Pavia Nielsen, Siumut, nøjedes
med at konstatere sit partis util-
fredshed med afgørelserne.
Han erklærede sig helt på linie
med landsstyret i afvisningen af så-
vel besparelser som takstforhøjel-
ser, og påpegede, at det i 1987 bliver
hjemmestyret, der skal fastsætte
takster for blandt andet el og vand.
Fugle, dyr og fisk
udstoppes naturligt og hold-
bart. Billige priser. Medsend an-
noncen, 5% rabat. Salg af fær-
digvarer.
Konservator Hans Novrup
Strandvejen 52, 7120 Vejle 0
Tlf. 05 81 47 27
Inuiattut
Ullorsiornissaq
Junip ulluisa 21-anni Inuiattut Ul-
lorsiorfitsinni Nuummi pisussat ila-
gaat nersornaasiinissaq. Kulture-
qarnermut, Atuartitaanermut Ila-
geeqarnermullu naalakkersuisoq
Stephen Heilmann immikkut qaaq-
qusaasimasut najuuttoralugit ul-
laap-tungaa aqqarnup-qeqqanut
inatsisartut ataatsimiittarfianni u-
kiumoortumik nersornaasiissaaq.
Tamannali pitinnagu Nammi-
nersornerullutik Oqartussat ullor-
siornermut atatillugu ingerlaaqati-
giissitsiniarput. Naalakkersuisunit,
inatsisartunit, kommunalbestyrel-
simit atorfilinnillu ingerlaaqatigiis-
sitsinissaq pissaaq ullaakkut nal.
arfineq-pingasunut tanneq qulingi-
Inatsisartuni partiit pingasuusut ta-
marmik isumaqarput 1987-imi
Danmarkimi aningaasanut inatsi-
sissamut siunnersuummi ukiunullu
tulliuttunut pingasunut missinger-
suummi ingasaappallaarlugu si-
paarniartoqarsimasoq. Kalaallit
Nunaannullu aningaasaliissutissa-
tigut sipaarniutit annertungaarma-
ta akuersaarneqarsinnaanngillat. I-
sumaqatigiillunilu apeqqutit oqa-
luusereqqinneqarnissaat piumasa-
rineqarpoq, oqaluusereqqinneqar-
nissaallut tamanna pissaaq atassu-
teqarfigeqatigiittarnermut ataatsi-
miititaliap Folketingimeersut junip
16-ianni Esbjergimi naapeqatigip-
patigit.
Aningaasanut naalakkersuisup
Hans-Pavia Rosingip Inatsisartut
oqaluttarfianniit nalunaarutigaa
1987-imi 95 mio. kr-inik ikilileriso-
qarsimasoq. Sipaarniartoqassaarlu
ilaatigut akit januarip aallaqqaa-
taaniit qaffallugit ilaatigullu sa-
naartornissamut aningaasaliissutit
35 mio. kr-inik ikilileriffigalugit.
Akit qaffanneqassapput 1986-
imi qaffaataareersimasut qalleq-
qiinnarlugit. Tassa aalajangiunne-
qareersimammat uuliap akikilline-
ra innaallagissap imeqarnerullu a-
kiinut tamakkiisumik sunniuteqas-
sanngitsoq.
Qallunaat aningaasanut inatsi-
sissaannut missingersuusiami taku-
neqarsinnaavoq 1988-imi Kalaallit
Nunaannut aningaasaliissutissat
suli 40 mio. kr-inik ikiliniarneqas-
samaartut. 1989-imisuli26mio. kr-
inik ikilineqarumaarlutik, 1990-
imilu suli 35 mio. kr-inik ikileqqin-
neqarumaarlutik.
Ingasavissumik iluatsitaarineq
Partiit oqaaseqartitaannit sakkor-
tunerpaanik oqaaseqarluni I.A.-
meersoq Jens Geisler oqarpoq qal-
lunaat naalakkersuinermik sulia-
qartuisa iliuuserisartagaat peqqu-
sersusaarnermut iluatsitaareriar-
tarnermullu ilinniutitut taaneqarta-
riaqalersulluunniit.
— Suliassaqarfinnik tigusiniar-
tarnitsinnut atatillugit iliuuserisar-
tagaat kiisa allatut taaneqarsinnaa-
luat, taakkua inatsisartut ataatsi-
miittarfiata silataaniit erfalasuler-
fiup tungaanut ingerlaassammata.
Nalunaaqutaq arfineq-pingasU'
nut erfalasoq amuneqassaaq qamu"
tilittarneqassallunilu. Erfalasoq a"
muneqareerpat naalakkersuisut si-
ulittaasuat Nuummilu borgmester1
oqalugiartuussapput, tamaturnalu
kingorna inuiaassutsimik erinar-
suut atorneqassalluni.
Nalunaaqutaq qulingiluanut An-
naassisup Oqaluffiani naalagiaQ3'
tigiittoqarniarpoq.
Ullorsiornissamut atatillugu na*'
liuttorsiornissaq naalakkersuisu
tungaanniit taama ingerlanniarne-
qartoq nalunaarutigineqarpoq, ^a'
tuf fiillu kajumissaarneqarput narn-
minneq aaqqissuussaminnik ulloQ
nalliuttorsiorfik malunnartinniaQ'
qullugu.
junnaalerput, Jens Geisler oqar'
poq, nangillunilu:
— Kiisa isumaqarnarsivoq qallU'
naat naalakkersuisuisa kissaatig1'
gaat kalaallit namminersorneruler-
simanerat iluatsissanngitsoq.
— Kalaallit Nunaata sipaarniar-
tariaqarnera taakkarsortuannguar-
lugu namminnerlu sakkutooqar'
nermut aningaasaliissutilluunnii1
tungaasigut sipaarniarniaratik.
— Qallunaat naalakkersuisui in-
nuttaasunik immikkoortiterigalut-
tuinnarput. Tamannalu qallunaa-
ginnaanngitsut aammali kalaalM
malugisimavaat, Jens Geisler oqar-
poq.
Kalaallit Nunaannut inussiarner-
sut folketingimi amerlanerussute-
qalernissaat neriuutiginerarpaa.
— Naalakkersuisut ingerlasin-
naasimapput naak amerlanerussU'
teqartut nunanut allanut politikki-
minnut illersornissamullu politik'
kiminnut akerliugaluartut, taava
aamma suna pillugu Kalaallit Nu-
naannut tunngatillugu taamatut p1'
soqarsinnaassanngila, Jens Geisler
aperivoq.
— Uagut pitsaanerusunik
angusaqarsimasinnaagaluarpugut!
Naalakkersuisutta qallunaat naa-
lakkersuisuinik isumaqatiginninni-
arnerminni angusarisimavaat Jar>
Streit Christoffersenip, Atassurn-
meersup, isornartorsiorpai.
— Uagut Atassummeersugut isu-
maqatiginninniartuusimagaluarut-
ta 1987-imi sipaarutissat 95 mio. kr-
init ikinnerusussanngortissimassa-
galuarpagut, taama oqarpoq.
Siumumeersulli Pavia Nielsenip
partiimi aalajangiinemut naamma'
gittaalliornera tapersersuinnarpaa-
Sipaarniuteqarnissamut akillu
qaffanneqarnissaannut naalakker-
suisut akuersiumannginnerat ta-
persersornerarpaa, ilanngulluguh
eqqaavaa innaallagissamut imeqar-
nermullu 1987-imi akiliutissat an-
nertussusissaat naalakkersuisut
namminneerlutik aalajangertus-
saajumaaraat.
Kommuneingeniør
Stillingen som kommuneingeniør i Tasiilap kommune-a opslås her-
med ledig til besættelse snarest muligt eller efter aftale.
Kommuneingeniøren er leder af teknisk forvaltning der består af en
teknisk afdeling der udover kommuneingeniøren er normeret med I
ingeniør, og 2 kommuneteknikre samt en bolig- og administration-
safdeling normeret med 1 kontorfuldmægtig, 1 overassistent samt 2
assistenter.
Kommuneingeniøren vil have følgende hovedopgaver:
— sekretær for teknisk udvalg.
— kommunens rådgiver i tekniske og planlægningsmæssige spørgs-
mål
— personaleledelse i teknisk forvaltning
— tilrettelæggelse af teknisk forvaltnings arbejde.
Der vil blive lagt vægt på, at ansøgere har en relevant teoretisk ud-
dannelse samt ledelseserfaring.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst
mellem Det offentlige Aftalenævn og vedkommende faglige organi-
sation.
For en i Grønland hjemmehørende person vil rejse- og flytteomkost-
ninger blive betalt i rimeligt omfang.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter gæl-
dende regler.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes hos kommunaldi-
rektør Laurits Bloch, tlf. 1 82 77 eller ved henvendelse til Ministeriet
for Grønland, tlf. 01-12 68 25.
Skriftlig ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere be-
skæftigelse, bilagt kopier af eksamensbeviser og eventuelle arbejds-
giverudtalelser sendes pr. luftpost til:
TAASILAP KOMMUNE-A
BOX 120.3913 ANGMAGSSAL1K
således at de er kommunen i hænde senest fredag, den 4. juli 1986.
Inatsisartunit - LandstinR
k
Forargelse i Tinget:
Enigt Landsting kræver
genforhandling af de
foreslåede besparelser
— Overtagelser af områder fra staten ved at blive et lærestykke i tricks, kneb og
fiduser, siger I. A.s Jens Geisler om besparelserne på Grønlandsrammen
Inatsisartuni iluarineqanngitsut:
Sipaarutiginiakkat
Inatsisartut oqaluu-
sereqqiqquaat
— Suliassaqarfinnik naalagaaffimmiit tigusiniartarneq
peqqusersusaarniartarnermik ilinniutaavoq, Kalaallit
Nunaannut aningaasaliissutissatigut
sipaarniuteqarsimaneq pillugu LA.-meersoq Jens
Geisler oqarpoq