Atuagagdliutit - 04.06.1986, Page 24

Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten.
Sdr. Herrnhutvej 22,
Postbox 39, 3900 Nuuk,
telefon 2 10 83. Telex 90631
agagag gd
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aaqqissuisoqarfik/Redaktion
Nuuk-llulissat
Nuuk: Jørg en Fleischer (ansvars-
havende), Elisabeth Lyberth, Peder Munk
Pedersen, Journalistelev Naja Karlsen,
Louise Inger Lyberth (fotograf),
Maannguaq Berthelsen (tolk).
Ilulissat: Svend Møller (telefon
4 38 62, Postbox 286, 3952 Ilulissat)
Pisartagaqarneq annoncillu
Abonnement og annoncer
Forretningsfører Paula Krohn,
Allaffimioq/kontorass. Katsi Isaksen.
Tunniussivissaq/lndleveringsfrist:
Saqqummerfissaq sap. ak. sioqqullugu
sisamanngornermi nal. 12.00
/Torsdag kl. 12.00 før udgivelse.
Danmarkimi immikkoortoqarfik
Danmark afdelingen
Redaktion: Torben Lodberg,
Folketinget - Christiansborg
1240 København K. Telf. 01 15 95 91,
telex 15 805.
Annoncer: Harlang & Toksvig,
Bladforlag A/S. Dr, Tværgade 30,2. sal,
1302 København K,
Telf. 01 13 86 66, telex 15 805.
Tusagassiortut
Korrespondenter
Pia Rosing Heilmann,
3940 Paamiut, telf.: I 72 15.
Henry Sørensen, 3911 Sisimiut,
telf. I 46 66.
Naqiterneqarfia
Tryk
3
: 6.050
Amerlassusii/Ugentlig oplag:
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Aappariilersut
kinguliatik atuin-
nartarsinnaalerpaat
Inatsit nutaaq malillugu aappariilersut kinguliaq sorleq
atorumanerlugu namminneerlutik
aalajangertarsinnaalerpaat — Meeqqat angisuut
namminneerlutik aalajangertassavaat allamik
kinguliartaarumanerlutik
Inatsisartut akuersinerat malillugu
aqqit pillugit inatsit eqaanneruler-
sinneqarpoq. Inatsit pisoqaq 1961-
imi atuutilersimasoq nutaamik,
1981-imi Danmarkimi atuutilersi-
masumik, taarserneqarpoq. Inatsit
nutaaq aqqutigalugu ilaatigut ka-
laallit aqqi akuersissutigineqarput,
aammalu arnat katinnerminni ki-
nguliatik pigiinnartarsinnaaler-
paat.
Siornatigut arnat katinnerminni
uitaamik kinguliaa ingerlaannartu-
mik pisaraluarpaat, katinnissartik
sioqqullugu erseqqissumik nalu-
naareersimanngikkunik nammin-
neq kinguliartik pigiinnarumagit-
sik. Angutillu nuliami kinguliaa pi-
umaguniuk nuliartaassaminit aku-
erineqaannarani aammali akuersis-
summik Naalagaaffiup Sinniiso-
qarfianiit pisartussaagaluarpoq.
Inatsit nutaaq malillugu aalaja-
ngersakkat tamakku allanngortil-
luinnarneqarput: Maanna aappa-
riit marluullutik kinguliatik pigiin-
nartarsinnaalerpaat. Aappariilli as-
sigiinnik kinguliaqarumagunik i-
lanngullugu ilisimatitsissutigisassa-
vaat nuliaasup uiusuliuunniit ki-
nguliaa siunissami atorumanerit-
sik.
Taamalu akuersissummik pini-
aqqaartariaarupput.
Qitornat
Inatsit pisoqaq malillugu qitornat
aappariinnermi inunngortut isuma-
mineersumik angummik kinguliaa
kinguliartaarisarpaat. Taamatullu
aamma meeqqap aappariinnerup a-
vataani inunngorsimasup isumami-
neersumik arnami kinguliaa kingu-
bådvæsten...
øger omsætningen/ Tgr
ingen underiægt tgi
ingen oveivcegt __ 7 f"
•POLS BAD VÆGT
Er et nyt instrument som medfører en re-
volution ved vejning ombord på både og
skibe.
Almindelige vægte skal stå på et stabilt
underlag og kan derfor ikke bruges om-
bord på skibe p.g.a. skibets bevægelser
og vibrationer fra maskineriet.
•POLS BÅDVÆGT 5-55
Registrerer disse påvirkninger, kompense-
rer disse og giver nøjagtig vejning til trods
for skibets bevægelser.
• NØ JA G TIG HED VED
VEJNING.
• RIGTIG VEJNING
Meget jævn vejning opnås, takket være
nøjagtigheden hos POLS-BÅDVÆGTE.
Ensartet vægt påvirker prisfastsættelsen.
Ingen undervægt, ikke mere overvægt
end aftalt. Intet foræres væk.
• DRIFTSIKKERHED
• LØNSOMHED
Flere års erfaring hos fiskerinationer i Nor-
datlanten viser at investering i POLS-
VÆGTE gir mangedobbelt gevinst ved
øget råstofudbytte og aktiv produktion-
skontrol.
Vægten tilkobles produktionslinien, såle-
des at vægten stopper fødebåndet, når
den ønskede vægt er nået.
SE VÆGTEN DEMONSTRERET PA
FISKERIMESSEN I BELLACENTE-
RETD. 17.-21. JUNI
AGENTUR FOR POLS ELECTRONICS Box 290, DK-3900 Nuuk
IMPORTØR AF S-55 Telf.: (009-2991-2 34 55
Telex: 90691 reder gd
Nefax Gr.2: 2 44 78
sinnerlugit ukioqalereersimapP*V
Taamaassimappat meeraq nam
neerluni akuersisassagami kmg
liani allanngortikkumanerlugu-
Akuersineq
Inatsittaaq aqqutigalugu kala”
aqqi atorneqarsinnaanngor11”.
qarput. Tamannalu inatsisan
partiit tamarmik iluarisimaarpa”'
Qallunaat inatsisaat kisimi a
tuugallarmat aqqit qallunaat
luttarnerannut naleqquttut kisH*1 ^
atorneqartussaatitaagaluarput-
natsilli Kalaallit NunaannissaaQ
tuutilermat aqqittaaq kalaallit o4.(
luttarnerannut naleqquttut 10
aqqisut atorneqarsinnaalerput-
Atassummeersoq Andreas Sa^j
muinnaq Inatsisartut oqaluttaf
anniit oqarpoq iluarisimaarini
laallit aqqi maanna allattorneqar
mallutik pigineqalersimamma
— Sivisuumik pisariaqartissu”
varput takusinnaassallugu 300
sorliit akuerineqarsimanersut, A
dreas Sanimuinnaq oqarpoq-
Loven ligestiller nu
grønlandske
personnavne
Ny navnelov giver ægtefæller større frihed til at vcelSe
efternavn — Store børn må være med til at bestemt
om de ønsker navneforandring
liartaarisarlugu.
Inatsit nutaaq malillugu meeq-
qap assigiinnik kingulialinnik a-
ngajoqqaaqartup isumamineertu-
mik kinguliaq taannattaaq pisassa-
vaa. Angajoqqaalli assigiinngitsu-
nik kinguliaqarsimappata inatsit
nutaaq periarfissiivoq ukiut mar-
lussuit atorlugit isumaliutiginnit-
tarnissamut, ataataasup imaluun-
niit anaanaasup kinguliaa qitornap
atussaneraa.
Angajoqqaat aalajangiiniarner-
minni ukioq ataaseq sinnersimap-
passuk, taava isumamineersumik
pisoqassaaq: Tassalu meeqqap ar-
nami kinguliaa pissammagu. Ta-
mannalu pisassaaq angajoqqaat
katissimasuuppata katissima-
suunngippataluunniit.
Imatulli aamma pisoqarsinnaa-
voq, meeqqap kinguliaa allanngor-
tittariaqalerluni. Mannalu tikillugu
taama pisoqartillugu meeqqat a-
ngajoqqaamik kissaatigisaat malit-
tussaasarpaat.
Maannakkulli taamatut pisoqar-
tartussaajunnaarpoq, meeraq 12-it
Landstinget har sagt ja til en vidt-
gående liberalisering af den gæl-
dende navnelov. Der er tale om, at
den gamle navnelov fra 1961 afløses
af en ny lov, som blev sat i kraft i
Danmark i 1981. Den nye lov inde-
bærer for eksempel en formel aner-
kendelse af grønlandske person-
navne, og den gør det også nemmer
for nygifte kvinder, der ønsker at
beholde deres eget efternavn.
Tidligere var det således, at kvin-
der ved ægteskab automatisk fik
mandens efternavn, medmindre
hun udtrykkeligt gjorde opmærk-
som på, at hun ønskede at beholde
sit eget. Ligeledes skulle en mand,
der ønskede sin kones efternavn,
ikke blot have hendes samtykke,
men også indhente navnebevis fra
Rigsombudet.
Efter den nye lov er disse bestem-
melser nu radikalt ændret: Nu be-
holder hver ægtefælle sit eget efter-
navn. Ønsker man som ægtepar at
have samme efternavn, skal man
gøre opmærksom på det samt oply-
se, om det er mandens eller kvin-
dens efternavn, man for fremtiden
vil anvende.
Spørgsmålet om navnebevis er
her helt bortfaldet.
Børnene
I den gamle lov var det bestemt, at
børn født inden for ægteskabet au-
tomatisk fik faderens efternavn.
Lige så automatisk har et barn født
uden for ægteskabet hidtil fået mo-
derens efternavn.
Efter den nye lov vil et barn af
forældre med samme efternavn au-
tomatisk også få dette efternavn.
Har forældrene ikke samme eft
navn, indrømmer den nye lov o
en frist på et år til at afgøre, om
res barn skal have faderens el
moderens efternavn. ,f
Venter forældrene mere end e
med at anmelde det efternavn,
res barn skal bære, træder auto1” .
tikken atter i kraft: Så får bar”
moderens efternavn. Og det sk J
uanset om forældrene er gift ”*
hinanden eller ikke. „
Det kan blive aktuelt, at et bm
skifter navn. Og i denne samt””
hæng har børn hidtil måttet rette s
efter, hvad deres forældre ønske
Dette er ikke mere tilfældet, ” ,
barnet er over 12 år. I så fald s
barnet høres og give sit samtykK ’
inden det får navneforandring-
Anerkendelse
Endeligt indebærer
.oi”
loven v
nævnt en formel ligestilling af Srø£tl
landske personnavne. Og det vat j
kendsgerning, som alle partiet”
Landstinget var tilfredse med- .
Der er tale om, at den oprinde”^
danske lov kun taler om, at na ^
skal være forenelig med da”
sprogbrug. I og med at loven s#1
i kraft også for Grønland, anetk”^
des også grønlandsk sprogbrug s° ^
kriterium for, at et personnavn
bruges.
Atassuts Andreas Sanimut
ina”
benyttede i øvrigt lejligheden
til f”0
_ _ _
Landstingets talerstol at udtryK^
sig tilfredshed med den nye perS ^
navnefortegnelse, som for kort
siden kom fra vicebiskop-embe” ^
— Vi har længe haft brug f°r ,ey
vide, hvilke grønlandske navn”>
er godkendt, sagde han.