Atuagagdliutit - 23.07.1986, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDLI UTIT/G RØNLANDSPOSTEN
NR. 30 1986
KANUKOKA ICC-ip
ataatsimeersuarnissaanut
peqataanianngilaq
— Soorunami kommunet ataasiakkaarlutik alaatsinaattutut
peqataatitaqarsinnaapput, kisiannili kommunet tamaasa sinnerlugit
taaseqataasinnaasussamik aallartitsinianngilagut, Anders Kielsen oqarpoq
Kommunet kattuffiata KANUKO-
KA-p siulersuisui upernaarli aalaj-
angerput Inuit Issittormiut Kattuf-
fiata ICC-ip ataatsimeersuarnis-
saani taaseqataasinnaasumik sin-
niisoqaqquneqarnertik akuerisin-
naanagu. ICC ataatsimeersuassaaq
Alaskami juulip ulluisa 28-anniit
augustip ulluisa pingajuat ilanngul-
lugu. KANUKOKA-llu siulittaasua
Anders Kielsen sapaatip-akunnera-
ni qaangiuttumi AG-mut oqarpoq
peqataatitsiniannginnertik maan-
namut aalajangiusimallugu.
KANUKOKA-p aalajangernera
tamanna isornartorsiorneqartarsi-
En opsigts-
vækkende
o alsidig
påhængsmotor
Lad os tale om din næste motor
NUUK: Godthåb Elektro-
værsted A/S
S. Kleinschmidts-
vej 9 21062
Christoffersen &
Johansson Entrepr.
Imeqarfik32 17233
Magasinetv/Kaj Nielsen
Storesøvej 782 38287
Nanco ApS
Mathiesenip avk. 498
33210
Bådfirmaet LarsSchjøtt
Qaqamut916 31293
NARSSARSUAQ: Storch Lund
B 29 35225
Sørensen &
Gudbergsen's Eftf.
Igdimitavk. 732
18238
Sukkertoppen Båd- &
Motorservice
Bymidten 13311
Sisimiut Auto-&
Maskinservice ApS
Kapornipavk. 16
14067
Autzens Marine Service
Strandvejen 22 42190
Christianshåb
Autoservice ApS Mar-
grethevej 254 45108
UUMMANNAQ: Larsen & Sørensen
Frederik Frederik-
sensvej 734 48136
dahnsari
PAAMIUT:
QAQORTOQ:
NANORTALIK:
NARSAQ:
AMMASS ALI K:
A/IANIITSOQ:
SISIMIUT:
AASIAAT:
QASIGIANNU-
GUIT:

mavoq, soorlu Aasiaat borgmeste-
riannit Edvard Møllerimit.
Edvard Møllerip juunimi KA-
NUKOKA-p siulittaasua qinnuigi-
simavaa aalajangerneq tamanna er-
seqqinnerusumik nassuiaqqullugu.
Siornatigut ICC-ip ataatsimeersu-
artarnerini KANUKOKA alaatsi-
naattumik peqataatitsisarsimavoq,
Edvard Møllerillu uggornartuutip-
paa kattuffiup maannakkut taase-
qataasinnaasutut peqataanissara-
lua pinngitsoortussanngormat,
pingaaraluaqimmammi issittor-
miut suleqatigiinnerata piorsarne-
qarnerani KANUKOKA-p qani-
mut peqataanissaa.
Tusarniaaqqaartariaqarneq
Edvard Møllerimut akissutitut juu-
nip ulluisa aqqarnganni Anders
Kielsen allappoq KANUKOKA-p
peqataanngitsoornissaa nammineq
aamma uggoralugu.
— Kisiannili isumaqarpunga ki-
naluunniit kommunet tamaasa sin-
nerlugit taaseqataasinnaasutut pe-
qataatinneqassappat kommunet ta-
maasa isumasiorneqaqqaarsimasa-
riaqartut oqaluuseriniakkat pillu-
git, Anders Kielsen allappoq.
Tassa Anders Kielsenip pingaar-
titaa tassaavoq oqaluuserisassat
kommunet akornanni ataatsimoor-
tumik isummerfigineqaqqaarnis-
saat.
— Oqaluuserisassat allattorsi-
maffiannik oqaluuserisassalluun-
niit pillugit paasissutissanik KA-
NUKOKA tigusaqarsimanngim-
mat isumasiueriarnissamut periar-
fissaqanngilagut, taamaattumillu
uanga siulersuisooqatimalu naleq-
qunnerpaatipparput KANUKO-
KA-p aallartitaqannginnissaa, qa-
noq iliuusissanik pisinnaatitaaffili-
gaanngitsumik aallartitsisinnaan-
nginnatta, Anders Kielsen taamani
taama allappoq Edvard Mølleri-
mut.
Allannguuteqanngilaq
Kingullermik pingasunngornermi
Anders Kielsen AG-mut oqarpoq
KANUKOKA-p isummernera ta-
matuma kingorna allanngorsi-
manngitsoq.
— Ataatsimiissutissat ilaat ip-
passaaninnguaq tiguavut, tamar-
milli tuluttuujusut. Kisiannili tassa
taaseqataasinnaasitsissagutta kom-
munet ataatsimut isumasioqqaarsi-
masariaqarpavut, massakkullu taa-
maaliorsinnaanngivippugut. Kom-
munet namminneerlutik aggersita-
qarusukkunik soorunami ajornar-
toqanngivippoq. Unaana piinna-
ripput piffissaq taama sivikitsigitil-
lugu kommunet tamaasa sinnerlu-
git taaseqataasartussamik pisin-
naaffiliiniarnissatsinnut periarfis-
saqanngitsugut, Anders Kielsen o-
qarpoq.
AG-ip paasisai naapertorlugit
kommunet amerlanersaat alaatsi-
naakkiartitaqarniarput ICC-ip a-
taatsimeersuarnissaanut Alaskami
Kotzebue-mi pisussamut.
Avanersuarmit saaffiginnissut
Avanersuup kommuneani borgme-
steri Qaaqqutsiaq Nielsen qanittuk-
kut tusagassiuutinut nalunaarute-
qarluni kissaateqarpoq ICC-ip siu-
nissami ataatsimeersuartarnissaani
Avanersuup kommuneata taasisin-
naasumik aallartitaqartalernissaa-
nik.
— Piniartutut inuussutissarsiute-
qarneq kalaallit nunatsinni qanga
pingaaruteqarnerpaajusimagaluar-
poq, ullumikkulli taamaakkun-
naarsimavoq. Naluneqanngilluin-
narporli ullumikkut maani Avaner-
suarmi kisingajammi taanna inuus-
sutissarsiutit pingaarnersaviattut
ingerlanneqarpoq. Ilisimaneqar-
poq maani piniakkavut illersorluin-
narlugit ingerlatsisugut. Asuli pini-
alussinnarneqanngillat nungusaan-
narneqaratillu kingulissavut eqqar-
saatigalugit.
Taamaattumik borgmester
Qaaqqutsiaq Nielsen isumaqarpoq
avanersuarmiut avatangiisinik in-
narlitsaaliuinermi pissusitoqqanik
ilisimasaqarluaramik ICC-mi nas-
suiaateqartarnissaat pingaaralua-
qisoq.
Taaneqareersutuulli kommunal-
politikerit arlallit ICC-ip ataatsi-
meersuarnissaani alaatsinaattutut
peqataasussaapput. ICC-milu ator-
fillip Hjalmar Dahlip ilimagaa
taakkua ilaat KANUKOKA-p inis-
saraluani taaseqataasartussatut qi-
nerneqarumaartoq ataatsimeersua-
qataasunit.
KANUKOKA fastholder
at foreningen ikke deltager
i ICC-forsamlingen
- Enkelte kommuner må selvfølgelig gerne deltage som observatører, men vi kan ikke
sende en stemmeberettiget fælleskommunal repræsentant, siger Anders Kielsen

Formanden for kommunernes
landsforening KANUKOKA, An-
ders Kielsen, understreger, at
landsforeningens bestyrelse fast-
holder sin tidligere beslutning om at
sige nej tak til ICC’s tilbud om del-
tagelse som stemmeberettiget i
Inuit-organisationens generalfor-
samling i Alaska i dagene fra den
28. juli til den 3. august.
KANUKOKA’s bestyrelse tog
denne beslutning allerede i foråret,
og den har givet anledning til kritik
blandt andre fra Aasiaats borgme-
ster, Edvard Møller.
Edvard Møller bad i juni KANU-
KOKA’s bestyrelse om nærmere re-
degørelse for beslutningen. Med
observatør-status har KANUKO-
KA tidligere været repræsenteret i
ICC’s generalforsam linger, og han
ærgrer sig over, at landsforeningen
nu ikke vil bruge muligheden til at
deltage som stemmeberettiget. Han
finder nemlig det vigtigt, at KANU-
KOKA deltager aktivt i udbygnin-
gen af det circumpolare samarbej-
de.
Hørings-procedure
Som svar til Edvard Møller skrev
Anders Kielsen den 11. juni, at det
også ærgrede ham, at KANUKO-
KA ikke kunne deltage.
— Men en fælleskommunal
stemmeberettiget repræsentant bør
efter min mening kun deltage, hvis
vedkommende kan deltage efter at
have modtaget meldinger fra kom-
munerne om holdninger til de em-
ner, der ønskes til behandling,
skrev Anders Kielsen.
Anders Kielsen fandt således vig-
tigt, at der skal kunne uddrages en
fælleskommunal holdning til de
fremlagte emner. *
— Da KANUKOKA ikke har
modtaget hverken en dagsorden el-
ler materialer om de ønskede konfe-
rence-emner og derfor ikke har
kunnet indlede en hørings-procedu-
re, har jeg og bestyrelsen fundet det
rigtigst ikke at sende en repræsen-
tant for KANUKOKA, som måtte
deltage uden tilkendegivelse eller
mandat, skrev Anders Kielsen til
Edvard Møller.
Ingen ændringer
Sidste onsdag sagde Anders Kielsen
til AG, at KANUKOKA’s stand-
punkt i denne sag ikke har ændret
siden.
— Vi har for et par dage siden
modtaget en del af dagsordensma-
terialet. Men det er altsammen en-
gelsksproget. Og det forhold gæl-
der stadigvæk, at vi må uddrage en
fælleskommunal holdning før vi
kan afgive en stemme, men det kan
vi helt bestemt ikke nå at gøre. En-
kelte kommuner må meget gerne
komme til ICC’s generalforsam-
ling. Vi siger bare, at vi under så-
danne tidsmæssige forhold ikke har
grundlag til at sende en repræsen-
tant, der har til opgave at afgive
stemme på vegne af alle kommuner-
ne, sagde Anders Kielsen.
Såvidt AG erfarer, vil de fleste
kommuner sende observatører til
ICC-generalforsamlingen, der af-
vikles i Kotzebue, Alaska.
Henvendelse fra Thule
løvrigt har borgmesteren i Avaner-
suup Kommunea, Qaaqqutsiaq Ni-
elsen, for nylig ved en pressemedde-
lelse udtrykt ønske om, at Grøn-
lands nordligste kommune frem-
over gives mulighed til stemmebe-
rettiget deltagelse i ICC’s general-
forsamlinger.
— Fangererhvervet har engang
været det bærende erhverv i Grøn-
land. Sådan er det ikke mere i dag.
Stort set kun i Thuledistriktet gæl-
der fangsten som hovederhverv i
dag. Hidtil holder vi hævd over det
traditionelle fangstkultur, hvad bl.
a. angår værn mod overdreven
fangst og bevarelse af bestanden af
fangstdyr til gavn for kommende
generationer.
Borgmester Qaaqqutsiaq Nielsen
mener derfor, at Thule-befolknin-
gen har den kvalificerede viden om
den traditionelle miljøpolitik, som
han og de andre i Avanersuup Kom-
munea er rede til at agitere for og
forklare i ICC-sammenhæng.
Men som nævnt skal flere kom-
munalpolitikere deltage som obser-
vatører i ICC-generalforsamlingen.
Og Hjalmar Dahl fra ICC’s sekre-
tariat i Nuuk venter, at een af dem
vil blive udpeget som stemmeberet-
tiget i den plads, som KANUKOKA
ikke vil bruge.