Atuagagdliutit - 10.12.1986, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 50 1986
GRØIMLANDSPOSTEN
Juullimi
ajunngisaarneq
J.F. Naalakkersuisut itigartippaat Aasianni kommunalbestyrelsip
inassutaa arfininngornikkut imigassamik matusisarnerup sivitsor-
neqarnissaanik. Imigassamik siunnersuisartut akuersorumasi-
manngilaat Aasiannit inassutaasoq, tassagooq imigassamik ajor-
nartorsiutit killilersuinerinnakkut aaqqinneqarsinnaanngimmata.
Maanna juullilernerani taamatut itigartitsisoqarmat eqqaanngit-
suugassaanngillat juullimut tunngasunik oqaluttuatoqqat imaqar-
tut kikkut tamarmik ajunngisaarfigisariaqarnerannik nuannaarsaqa-
tigiittariaqarnerannillu. Takorloornarporlu kalaallit ilaata quiasaaru-
titut titartarsimasaa angut aqqusinikkut saniportarniarluni inger-
laartoq puiaasarsuit immiamik kivisitamik imallit illuttorlugit ima tus-
siataarutigaluni: tipaatsuut akornuteqassanani...
Imigassamik siunnersuisartut isumaat eqqorunaraluarpoq,
naammagittarluni utaqqisinnaagaanni. Utaqqiuarsimagaluarpu-
gummi 1954-ip kingorna imigassamik atornerluinermik paasisitsini-
aaneq kinguneqarumaartoq. Maannamulli tamanna malunnaate-
qangaarsimanngilaq. Amerlaqisutsinnut maani nunatsinnermiuu-
sunut imigassaq ima ussernartoqartigaaq ajoqutai paasitinneqar-
sinnaanatik imigassamik siunnersuisartut sulinerinnaatigut. Ilami
aqqunarluta iloqianngorutta immaqa aatsaat paasiumaarparput
imigassaq ajoqutaasoq. Taamatut sunniuteqartigisumik imigassa-
mik siunnersuisartut paasisitsiniaasinnaangillat ukiumulluunnit 100
mio. kruuninik atugassinneqaraluarunik.
Ukiuni makkunani namminersornerulemerup nalaani aallunne-
qarluarpoq qitiusumik aqutsineq. Eqqaamassavarpulli sineriassuar-
put ungasissorsuunngitsoq tikillugu immikuullarissunik inoqarfe-
qarsimammat allanut atassuteqanngingajattunik. Maannali nuna
tamakkerlugu inooqatigeeqarfittut ataatsitut aqunneqalerpoq. Al-
lanngortitsineq tamanna malunnarsivoq pitsaanngequteqaqisoq,
tamakkununngalu ilaavoq naalakkersuisut arsaarinerat kommunit
imigassamik killilersuisinnaanerannik.
Imigassamik siunnersuisartut sanngiitsut, paasisitsiniaanersuar-
mik puttuviginnissimasut pinnatik, kommunilli ilisimaneruvaat imi-
gagssaq pillugu sukkut ajornartorsiuteqartoq. Taamaammat KA-
NUKOKA piumasaqartariaqarpoq killersuisinnaanermik aaliangii-
sarneq kommuninut utertinneqassasoq. Naammagiinnarsinnaa-
junnaarparput imigassamik siunnersuisartut maleruaannarmassuk
maanna imigassamik naalakkersuinikkut ingerlatsineq. Qaam-
marsaanerinnarmi naammanngilaq kommunini assigiinngitsu-
ni imigassamik ajornartorsiutit pisariaqalivissimasut aaqqissal-
lugit.
Taamaammat aaliangiisinnaaneq kommuninut utertittaria-
qarpoq, imigassamillu siunnersuisartut atorunnaarsittariaqar-
put taarserneqarlutillu illoqarfikkuutaartumik udvalginik.
En rigtig julehistorie
J.F. Landsstyret har nægtet at efterkomme henstillingen fra Aa-
siaat kommunalbestyrelse om at forlænge ordningen med spiritus-
stop om lørdagen. Alkoholrådet har ikke haft til sinds at anbefale
henstillingen fra Aasiaat med den begrundelse, at man ikke løser
spiritusproblemet ved restriktioner alene.
Afslaget nu op mod jul leder tankerne hen på de traditionel le jule-
historier, hvor alle skal være gode ved hinanden og glæde hinan-
den. Og uvilkårligt dukker der i erindringen en grønlandsk vittig-
hedstegning op, hvor en mand raver af sted hen ad vejen med store
flasker hjemmebryg underarmen, syngende af fuld hals julesangen
om, at glæden ikke skal bremses!
Alkoholrådets begrundelse er nok rigtig, hvis man har tålmodig-
hed til at vente. Nu har vi siden 1954 ventet på, at oplysning om spiri-
tusmisbrug skal bære frugt. Men den har ikke haft synderlige virk-
ninger indtil nu. For mange af os heroppe har spiritus nemlig en så-
dan dragende magt, at vi ikke kan blive overbevist om dens skadeli-
ge virkninger ved alkoholrådets arbejde alene. Vi skal jo først være
slået til invalider, før det dæmrer op for os, at misbrug er skadelig.
En sådan effektiv oplysning magter alkoholrådet ikke, om det så har
et årsbudget på 100 mio. kr.
I disse hjemmestyretider er det moderne med en centralstyring.
Men vi skal huske på, at vores umådelig lange kyststrækning for
indtil ikke så forfærdelig mange år siden bestod af lutter lokalsam-
fund i isolerede bebyggelser. Nu skal det hele styres centralt som
eet samfund. Denne omlægning har vist sig at have mange ulem-
per, og det gælder også landsstyrets overtagelse af kommunernes
kompetence til at indføre restriktioner.
Det er ikke det vege alkoholråd, der har stirret sig blind på oplys-
ningskampagnen, men kommunerne, der bedst ved, hvor skoen
trykker. Derfor må KANUKOKA forlange, at kommunerne får kom-
petencen tilbage til at indføre og ophæve restriktioner. Vi kan
ikke længere tolerere, at alkoholrådet slavisk følger efter den
officielle spirituspolitik. Oplysning alene er nemlig ikke nok til at
løse de aktuelle spiritusproblemer i de forskellige kommuner.
Derfor må kompetencen tilbage til kommunerne, og alko-
holrådet må opløses og erstattes af lokale spiritusudvalg.
Isumaliutersuut* Kronik
Pasinapilussaanermut
ministereqarfik
Kalaallit Nunaannut ministerimut tunngatitaq
»Kalaallit Nunaat pillugu oqallin-
neq Tom Høyemip iluaqusikut-
soorsimavaa. Høyemilli ilaanneeri-
arluni akaarnaatsuliortarnera ilua-
qutaajuaannarneq ajorpoq«.
Tamanut ammasumik oqallin-
nermi oqaatsit taamaattut Kalaallit
Nunaannut ministeri iluarissan-
ngeqqooraluarpai, nammineerlu-
nili taamatut pissuseqarsinnaasar-
poq. Ministerilu taamaaliortussaa-
sariaqanngilaq. Tassani eqqarsaa-
tiginéqarput aningaasarsiornermik
ilisimatuup Lise Lyckip atuakkiaa:
»Grønlands økonomi og relatio-
nermi til Danmark« pillugu Politi-
kenimi allaaserisimasaa novembe-
rip ulluisa aappaanneersoq. Allaa-
serisamini taanna naggaserlugu
Tom Høyem allassimavoq, naak.
Lise Lyckip atuakkiaa Kalaallit
Nunaat pillugu oqallinnermut »ilu-
aqutaagaluarluni«, naallu atuagaq
tamakkerlugu eqqarsaatigissa-
gaanni »aningaasanut tunngasut o-
qaluuserineqartillugit Danmarki-
mut Kalaallit Nunaannullu iluaqu-
taasussaagaluarluni, taamaattoq i-
luaaqutigaa suliassiineq tunngavi-
galugu saassussissutissaliaritinne-
qarsimagami«.
Arraa ministeriaa sunaana pivi-
uk? Suunuku saassussissutissat
kiap suliaritissimagai?
Isertugaanngilluinnarpormi Inu-
it Circumpolar Confrence-p Lise
Lyck kajumissaarsimagaa taa-
maattumik atuakkioqqullugu, ilin-
niagaqartullu suleqataasussat akis-
sarsiaqartissimagai. Tamakkumi
aamma atuakkat aallarniutaani
paatsuugassanngitsumik allanne-
qarsimapput.
Paatsuugassanngitsorli aamma
unaavoq, ICC-ip kissaatigisimam-
magu aningaasat Danmarkip Ka-
laallit Nunaatalu akornanni inger-
laartarnerisa arlaannaailuunniit at-
tuumassuteqaanilu tamakkunin-
nga paasisimasaqarluartumit misis-
suiffigineqarnissaat. Taamaattu-
milluuna Lise Lyck saaffigineqarsi-
masoq, taanna ukiorpassuarni
Danmarks Statistikimi atorfeqarsi-
manini tunngavigalugu taamaalior-
nissamut piukkunnaateqarnerpaa-
nut ilaasutut oqaatigineqarsinnaa-
sunut ilaammat. Naliliinerisa im-
mikkoortuisa ilaat illit Tom Høyem
ministereqarfinnik isornartorsiuis-
sutitut paasineqarsinnaammata,
pisinnaatitaalinngilatit oqassallutit
»saassussissutissatut suliaritinne-
qarsimasoq«. Taamaaliorneq aki-
kippallaaqaaq. Lise Lyck — aam-
malumi ICC — utoqqatserfigisari-
aqarpatit.
Taamaaliornerup narrutsaana-
qutaasa ilagaat uanga folketingimi
sulilerma upernaaq Kalaallit Nu-
naannut ministereqarfiup tungaa-
niit pasinapilunnartunngorsaria-
gaaluarneranut ilassutitut isikko-
qarmat. Tassami ICC-ginnaanngit-
soq, aammali uanga, ukiut ingerla-
neranni kajumissaarutigiuartarsi-
mavarput aningaasanut tunngasut
taamatut misissuiffigineqarnis-
saat. Tamatuminnga soqutigisa-
qarnera tunngavigalugu — Kalaal-
lit Nunaanni inatsisartut aningaa-
saqarnermut ataatsimiititaliaanni
siulittaasuugama — Lise Lyck
ICC-lu suleqatigalugit ministeri ar-
lalinnik apeqquteqarfigisimava Ka-
laallit Nunaat pillugu kisitsisitigut
paasissutissiornermi pissutsit ulloq
manna tikillugu eqqortumik paa-
sissutissiissutigineqarsimanngitsut
pillugit. Qanorlu pisoqarpa: mini-
stereqarfimmi departementschefi-
usup Kalaallit Nunaata radiua aq-
qutigalugu ICC-mik suleqateqar-
Mistænkeliggørelsens ministerium
Replik til ministeren for Grønland
»Grønlandsdebatten har i Tom Hø-
yem fået et nyttigt instrument. Det
skæmmes dog lidt af de stød under
bæltestedet, samme Høyem fra sit
autoriative sæde er i stand til at le-
vere på så glat en vis«.
Grønlandsministeren ville næp-
pe værdsætte en slutsalut af denne
type i en offentlig debat, men sådan
er altså hans egen stil. Og den er
ikke en minister værdig. Jeg henty-
der til hans artikel i Politiken af 2.
november om cand.polit Lise
Lycks bog: »Grønlands økonomi
og relationerne til Danmark«. I
denne artikel skriver Tom Høyem
nemlig afslutningsvis, at uanset
Grønlandsdebatten med Lise Lycks
bog har »fået et nyttigt instru-
ment«, og at helheden i bogen »er
værdifuld både for Danmark og for
Grønland, når vi skal overveje vo-
res økonomiske relationer, så er det
dog sådan at den »skæmmes lidt af
de angreb, der er bestilt arbejde«.
Hvad alverden mener du med
det, hr. minister? Hvem har bestilt
hvilke angreb?
Det er ingen hemmelighed, at
Inuit Circumpolar Conference har
tilskyndet Lise Lyck til at skrive
denne bog og har aflønnet de stude-
rende, som har hjulpet med ved ar-
bejdet. Ja det står endda højt og ty-
deligt i bogens forord.
Sagen er jo den enkle, at ICC har
ønsket sig en uvildig og professionel
undersøgelse af pengestrømmene
frem og tilbage mellem Danmark
og Grønland. Derfor har man hen-
vendt sig til Lise Lyck, som på bag-
grund af sit mangeårige arbejde i
Danmarks Statistik nok må siges at
være en af de mest kompetente per-
soner i riget, hvad netop disse for-
hold angår. At hendes analyser på
forskellige punkter munder ud i en
kritik af dit ministerium, Tom Hø-
yem, berettiger dig ikke til at tale
om »bestilte angreb«. Det er for bil-
ligt. Du skylder hende — og ICC —
en undskyldning.
Det forstemmende ved denne re-
aktion er, at den ligger i lige forlæn-
gelse af den mistænkeliggørelse af
mit arbejde i folketinget, som jeg
var ude for i foråret fra Grønlands-
ministeriets side. Det er nemlig ikke
bare ICC, men også mig, som gen-
nem årene har opfordret til, at der
blev foretaget en økonomisk-sta-
tistisk undersøgelse af denne art.
Ud af denne interesse — i Grøn-
lands Landsting er jeg formand for
finansudvalget — og i samarbejde
med Lise Lyck og ICC stillede jeg
en række spørgsmål til ministeren
om sider af Grønlandsstatistikken,
som til dato har foreligget dårligt el-
ler slet ikke oplyst. Og hvad skete
der: ministeriets departementschef
harcellerede i Grønlands Radio
over mit samarbejde med ICC og
erklærede, i en højst forbløffende
selsafsløring, at man i Grønlands-
ministeriet i månedsvis ikke havde
lavet andet end at producere svar på
mine ni spørgsmål. I praksis var de
fleste spørgsmål rent faktisk blevet
videresendt til besvarelse i Dan-
marks Statistik. Ved den lejlighed
blev ministeriet sat kraftigt på plads
gennem udtalelser fra såvel statsmi-
nisteren som folketingets formand,
som ikke kunne se, hvad en depar-
tementschef skulle i pressen med
private udtalelser om et folketings-
medlems arbejde.
Alt i alt: en mistænkeliggørelsens
atmosfære, der siver om hjørnet i
Hausergade
Og det er en skam, for det er i den
grad unødvendigt. Her er der blevet
skrevet en bog af en person, hvis
ekspertise ikke kan anfægtes, om
en række spørgsmål, hvis praktiske
vigtighed ingen benægter. Så lad os
da, uden distraherende personlige
insinuationer, tage fat om disse
praktiske spørgsmål:
Hvordan slipper vi dog af med
det elendige fødestedskriterium,
som stadig den dag i dag skaber uli-
ge løn for lige arbejde, helt på tværs
af alle hensyn til saglige/faglige
kvalifikationer?
Hvilken strategi kan vi lægge for
dog en dag at slippe ud af det utroli-
ge grønlandske lønmorads, som
skaber sociale kløfter af en karak-
ter, man knap nok ser mage til i In-
dien?
Hvilke elementer i den reelle for-
deling af indkomster og udgifter i
Grønland skal forstås som effekter
af Grønlandspolitikkens instrmen-
ter, og hvilke kan forklares på an-
den vis?
Hvilke typer af statistiske meto-
der og analytiske redskaber skal vi
vælge til erstatning for Grønlands-
ministeriets usmarte instrumenter?
Hvordan skal fremtidens statistiske
opgørelser mest reelt bringe os til
sagens kærne?
Se, alt dette er spørgsmål hvis be-
svarelse i givet fald vil bringe os
langt, meget langt endda I denne
vanskelige proces er Lise Lycks bog
en milepæl. Den er en væsentlig
sag, som kræver en væsentlig de-
bat. Preben Lange MF.