Atuagagdliutit - 07.01.1987, Qupperneq 17

NR. 2 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
17
trange forhandlinger faldet pusle-
spillet på plads, og minen kan for-
tsætte.
Men der skulle en hel del søvnløse
nætter til, inden det var så vidt.
Ingen landsplanlægning
Grønlands Arbejdsgiverforening
har i marts også generalforsamling i
Ilulissat. Her beskylder man politi-
kere for i virkeligheden at fortsætte
den forkætrede G-60-politik: Nog-
le steder eksploderer aktiviteterne
nærmest, og andre steder er der
uhyre langt mellem opgaverne.
— Det går jo ikke, siger arbejds-
giverne, som samtidig stiller et an-
det krav til samfundet: GTO skal
enten privatiseres, eller også må
virksomhederne inden for organi-
sationen nedlægges.
Gift på skolerne
Asbest er giftigt. Og det er karlit
også. Og pludseligt finder persona-
let på adskillige af landets skoler ud
af, at deres og børnenes arbejds-
pladser sidder fulde af skidtet.
Det får en hel del reaktioner
frem. Måske ikke alle lige velover-
vejede. Men børnene må formodes
at have nydt det, da skoler lukkede
ned på stribe.
I kølvandet på asbestbølgen, der
af og til var ved at udvikle til hyste-
ri, skete der sjove ting. Lofter for-
»Politikere på sygebesøg hos en
dødssyg patient!« Sådan skrev AG i
en overskrift i marts, efter at Fæl-
lesrådet vedrørende Mineralske Rå-
stoffer havde holdt møde i Maar-
morilik. Det ser nu for alvor sløjt
ud med bly- og zinkminen »Den
sorte Engel«. Cominco synes godt i
gang med at trække sig helt ud af
Grønland, og en sådan tilbage-
trækning vil blive nærmest kata-
strofal.
120 grønlændere er beskæftigede
i »Den sorte Engel«, og halvdelen
af Uummannaq kommunes skatte-
indtægter — næsten 13 millioner
kroner — kommer fra de ansatte i
minen. Hvordan disse mange men-
nesker skal genbeskæftiges er noget
af en hård nød at knække.
Men endnu en gang slap det grøn-
landske samfund med skindet på
næsen. Nogenlunde da. Boliden —
en svensk koncern med mange ak-
tiviteter inden for minedrift —
kommer ilende, og efter mange og
Thue på spil igen. Ophavsmanden til det nye grønlandske flag, Thue
Christiansen, kom også til at tegne det første frimærke med det nye
flag. Og i øvrigt det første frimærke, udsendt af Grønlands Postvæ-
sen som hjemmestyrevirksomhed. Ved siden af det nye Jlag bærer
frimærket også Dannebrog samt postvæsnets nye bomærke.
— Nuna Oil aamma aatsitassarsioqataasinnaasariaqarpoq, naalakkersui-
sut siulittaasuat oqarpoq. ARCO-p Jameson Landimi unitsitsinera »aqa-
gutaapinneq«-mik taasimavaa. Maarmorilimmilipiluttaalermata Tunumi
pisimasut puigutsiarallarneqarput.
— Nuna Oil skal også kunne håndtere hårde mineraler, mener landsstyre-
formanden. Han har allerede en gang karakteriseret situationen omkring
ARCO i Jameson Land som »slemme tømmermænd«. Østgrønland over-
skygges dog for en tid, da begivenhederne i Maarmorilik begynder at tage
fart. >
Marts 1986:
Arbejdspladser på
spil i Maarmorilik
— Nuna Oil skal også kunne håndtere de hårde
mineraler, siger landsstyreformanden i en måned, hvor
alle ventede på resultatet af Maarmorilik-
redningsforsøget i angst og bæven
Tusind dage med Sirius
En bog om dagliglivet med Slædepatruljen Sirius i Nordøstgrønland af
Peter Schmidt Mikkelsen
Vi følger forfatteren fra udvælgelsen
og forskolen til hovedkvarteret i
Daneborg og ud på de lange patrulje-
rejser, to mand, elleve hunde og en
slæde med oppakning. Bogen er på
én gang eventyrlig og nøgtern, en
hyldest til naturen, dyrelivet og den
enkle livsform. Illustreret med forfat-
terens egne fotografier i farve og
sort/hvid.
Kr. 198.00, indb. 248.00
svandt, selv om de bevisling ikke
indeholdt så meget som et gram as-
best. I en by var vån ved at jævne et
KNI-pakhus med jorden, fordi der
lugtede.af kloak, ingen tænkte på,
at byen slet ikke har noget kloak-
system.
Pels i butikken
Lidt mere stille og roligt gik det så
for sig, da Grønlandsgarveriet åb-
nede pelsbutik i Nuuk. Måske er vi
her nede i småtinsgafdelingen, men
ingen tvivl om, at butikken på
Spindlers Bakke er blevet populær.
Og garveriet gør, hvad der er mu-
ligt for at være på forkant med mo-
dens skiftende luner i et bredt og
smukt tilrettelagt sortiment af pels-
tøj.
Universitetimi
nunatsinni atuarit:
llisimatusarfik 1987-imi ukiassamut ukiumi tunngaviliivissami
(basisårimi atuartussanut aallartiffigineqarsinnaavoq.
llisimatusarfik (Grønlands Universitetscenter)
sunaana?
1987-imi ukiassamiit llisimatusarfik Upperisarsiornermillu llisima-
tusarfik kattutissapput llisimatusarfik (Grønlands Universitet-
scenter) taaguutigalugu. Pingasunik institutertaqassaaq, tassa
Kulturrimut inuiaqatigiinnullu instituti, Upperisarsiornermut in-
stituti, taavalu Kalaallisoornermut instituti.
Sunik ilinniarfiussava?
Ukioq tunngaviliivissaq: Ukiumi tunngaviliivissami kalaallit o-
qaassi atuakkiaqarnerallu, isumaliortaatsit ilisimatuullu isummi-
ussaat, aammalu kultuimik inuiaqatigiinnillu paasisat sammine-
qassapput. Ukioq tunngaviliivissaq ilinniartunngortut tamarmik
aqqutissaraat ingerlaqqinniarunillu qaqisivigisimasariaqarlugu.
Kulturimut inuiaqatigiinnullu instituti: Ukioq tunngaviliivissaq a-
taatsimik ilallugu Kulturimik inuiaqatigiinnillu bifagi anguneq a-
jornanngilaq. Aamma qanittukkut naatsorsuutigaarput ingerlaq-
qinnissamut ukiuni marlunni pingasuniluunniit pisussamut peri-
arfissaqalissasoq sammisassat marluk arlaat qinerlugu: ingerla-
titsinermut sammisaq aammalu kulturimut sammisaq. Tassani i-
linniakkat atorneqarsinnaapput naalakkersuisut allaffiini, atuar-
finni annerni kulturikkulluunniit suliffeqarfinni atorfininnianit.
Upperisarsiornermut instituti: Ukioq tunngaviliivik ataatsimik ta-
perlugu kristumiut upperisaannik bifagi anguneqarsinnaavoq.
Ukiut pingasut suli atuaqqikkaanni cand. theol.-
inngortoqarsinnaavoq. Taamatut ilinniarneq palasinngornianit i-
maluunniit atuarfinni annerni ilinniartitsisunngorniartunit ator-
neqarsinnaavoq.
Kalaallisoornermut instituti: Ukioq tunngaviliivik suli ataatsimik
taperlugu kalaallisoornermut bifagi anguneqarsinnaavoq. Aam-
ma qanittukkut naatsorsuutigaarput ingerlaqqinnissamut ukiuni
marlunni pingasuniluunniit pisussamut periarfissaqalissasoq ka-
laallit oqaasii atuakkiaqarnerallu sammisarissallugit. Tassani ilin-
niakkat atorneqarsinnaapput ilinniarfinni annerusuni, tusagassi-
uutini il.il. atorfininniarnissamut.
Aammali llisimatusarfimmi ilinniarneq ilinniagassanut allanut
tunngavigineqarsinnaavoq, s.i. Biblioteksskolemi ilinniarnissa-
mut aallaqqaatitut, imaluunniit universitetini allani bifagimut
hovedfagimulluunniit aappiullugu.
Qanoq ilinniartunngorsinnaavunga?
HF-imik ilinniarnertuutulluunniit sorarummeersimassaatit aggu-
aqatigiissinneranik minnerpaamik 7,5 karakterigalugu. Imaluun-
niit ilinniartitsisutut soraarummersimassaatit, aammalu kalaalli-
sut oqalussinnaallutillu allassinnaassaatit. Inuit allatut ilinniaga-
qartut immikkut akuerineqarnissaminnut aamma periarfissaqar-
sinnaapput.
Qinnuteqaat soraarummeersimanermut uppernarsaat ilanngul-
lugu kommunimi illit najukkanni Suliffissaqartitsiniarnermi allaf-
fimmut Danmarkimiluunniit Namminersornerullutik Oqartussat
alaffiannut tunniunneqassaaq februarip aallaqqaataat 1987 sioq-
qullugu.
Qanoq paasisaqarnerusinnaavunga?
Nuummi najugaqaruit nammineq aggerlutit paasiniaarianngua-
rit, aamma telefon 2 45 66-imut sianersinnaavutit, aammali uun-
ga allassinnaavutit:
llisimatusarfik
Postbox 279.3900 Nuuk